Mange tanker ryger gennem hovedet, mens jeg læser avis. Mange tanker forsvinder igen, uden at de vinder fodfæste.
Nogle ting hænger sammen, artiklen om børnehavebørn, som kommer på besøg på plejehjemmet, hvor de tegner og laver perleplader enten med hjælp fra de gamle beboere eller med beboerne som tilskuere. De er godt nok gamle, men her er rart at være, er et af skudsmålene fra børnene, og et citat fra en beboer får mig til at stoppe op: det er rart at have dem på besøg, det er ikke så tit, at vi ser andre end os selv. Er det ikke frygtelig trist, at vi i den grad er grupperet i hver vores aldersgruppe? Et læserbrev har fået en fra ældresagen et sted i Nordjylland til at svare, at når de (ældresagen) foreslår Bedstes første omsorgsdag, så er det fordi, at der udover den daglige pleje og omsorg på et plejehjem også er brug for sociale aktiviteter, og her kunne pårørende være en vigtig faktor. Mange pårørende vil gerne være en del af livet på plejehjemmet, men ofte har de pårørende så travlt med arbejde, børn og børnebørn, så der sjældent kan blive tid til andet. Vil vi gerne det? Eller passer det os fint, at andre tager over, at vi ikke skal tænke på praktiske ting mere? Jeg nyder, at min far er kommet på plejehjem, jeg nyder, at den tid, jeg er hos ham, er rettet mod ham og ikke er fyldt med alle mulige praktiske gøremål. Min søster har deltaget i hjemmets høstfest, og vi helt sikkert deltage i de aktiviteter, plejehjemmet arrangerer. Vi sørger for at tage vores far med ud og opleve noget. Vi har opdaget, at der behøves ikke at være en plan for køreture, vores far elsker at køre i bil, det har han altid gjort og det var virkelig et personligt indgreb den dag, han fik frataget sit kørekort. Vores far nyder at se landskabet, vi køre igennem, han nyder himlens mangfoldige udtryk, han giver udtryk for det mange gange, mens vi kører. Så ja jeg vil gerne være en del af min fars sociale liv, men jeg er endnu ikke kommet dertil, hvor jeg kan bidrage med noget til de andre beboere på hjemmet. Jeg håber dog, at de har pårørende, som vil komme og sørge for, at de ser andre end plejepersonalet og de andre beboere.
Hvad din søndag byder på, ved jeg ikke. Hvad min søndag byder på, ved jeg heller ikke. Jeg tror, jeg vil starte med at tage i kirke. God søndag til dig
Solopgangen i dag, men den forsvinder nærmest i skyer, inden den er rigtig kommet op.
Dejligt med en søndag uden planer.. :-)
SvarSletInge, I har faktisk været i mine tanker, for jeg tror måske, at I har sagt farvel i denne weekend, og det er hårdt og svært. Så jeg sender lige et virtuelt knus.
SletOg at søndagen er uden planer skyldes kun, at jeg "glemmer" at jeg er en ansvarsbevidst voksen med hus og have og gift med en meget fortravlet og træt landmand. Hvis jeg skal være ærlig, kunne jeg skrive en lang liste over ting, der burde gøres. Måske skal jeg bare gøre som med løbeturene, gå i gang uden at tænke så meget :-)
Søndag er på mange måder en opladningsdag - det er vel o.k., også selvom du har mange ting, der skal nås i hverdagen. I modsætning til landmanden har du vel muligheden for at tilrettelægge arbejdet med lidt pauser indimellem ;-)
SvarSletKirken er måske ikke det værste sted at starte en søndag; der er tid til eftertanke.
Conny, kirken var det rigtige sted at starte :-) Søndagen blev med masser af pauser og lidt praktiske gøremål :-)
SletJeg ville ofte ønske, der lå en kirke lige omkring mit hjørne. Tror det kunne fordrive mange triste tanker på flugt :-)
SvarSletHar desværre på fornemmelsen, at vi lever i et samfund, hvor generationerne efterhånden kommer hinanden mindre og mindre ved. Enten bor man langt væk - bilder sig selv ind ikke at have tid - er for træt - går til utallige fritidsaktiviterer - arbejder for meget - eller har slet og ret ikke tanker for det. Du og din søster og ikke mindst din far er meget heldige. Knus og fortsat god søndag.
Tak i lige måde Johanne, og jeg benytter alt for lidt den mulighed at starte søndagen med kirkegang, men det gjorde godt. Det giver en mulighed for at tænke og blive inspireret. I dag bor vi netop meget spredt, og der er slet ingen tvivl om, at mine to søskende i Kbh af og til synes det er træls, at vi tre søstre i Julland må tage de hverdagsproblemer, der opstår. Men vi tre søstre i Jylland nyder at have muligheden for at kunne besøge vores far tiere :-)
SletHvis enhver bare kunne besøge egne pårørende, var det ikke nødvendigt at appellere - men det kan enhver desværre ikke.
SvarSletJeg ved med mig selv, at jeg ikke ville have overskud til at være noget for mennesker, jeg ikke er relateret til - og så længe jeg passer 'mine egne' gamle, vil jeg heller ikke have dårlig samvittighed over ikke at kunne være noget for andres. Jeg har selvfølgelig ondt af dem, der ikke får besøg, men det ændrer ikke på min holdning til det ...
Ellen, jeg har heller ikke dårlig samvittighed, og jeg har også nok i at besøge min far, men af og til får jeg mig en snak med de andre, når vi sidder i dagligstuen sammen :-)Vi er så heldige at min mors gode veninde, som er blevet enke, har udnævnt sig selv til at være besøgsven for min far, så han får besøg hver uge af hende. Det er flot, at hun, der er 77 år, har overskud til min far, men hun siger, at de jo netop kan gå tilbage i minderne sammen.
Slet