Skal sygehuspersonalet være rollemodeller for patienterne, når det gælder livsstil? Livsstilssygdommene stiger og stiger, sygehuspersonale pålægges at holde livsstilssamtaler for at fremme sundhed og forebygge sygdomme. Dagens fagdag handlede om forebyggelse og sundhedsfremme. Min kollega og jeg var et af to indslag om, hvordan vi rent praktisk griber tingene an.
En kultursociolog fra øen, hvor alle bliver defineret som københavnere af mange jyder, tog udgangspunkt i sit ph.d. projekt, som havde set på livsstilssamtaler og indførelse af disse på et stort dansk sygehus. Det var denne oplægsholder, som viste udsnit af en rapport, hvor man gjorde sig til talsmand for, at sygehuspersonale måtte være rollemodeller for patienterne. Man kunne ikke tage samtalerne alvorlige, hvis det var et personale, som var overvægtig eller lugtede af røg, der stod for samtalen. Eller hvis der stod slik og wienerbrød på personalestuen, det var de forkerte signaler at sende. Det fik gang i debatten blandt tilhørerne til dagens fagdag. For er det rigtig? Flere tilkendegav, at som sygehuspersonale måtte man ikke på ryge i arbejdstiden, og det var rigtigt, det virkede utroværdigt at snakke om rygnings mange skadelige virkninger og selv gå rundt med cigaretter i lommen. Men hvad med den overvægtige eller den person, som ikke virker til at dyrke motion eller virker til at spise usundt? Skal de fyres eller tvinges til livsstilsforandringer, spurgte sociologen så? For mig at se er det et skråplan at komme ud på, for hvor går grænsen så?
Men hvad siger du? Ville du tage det seriøst, hvis en overvægtig sygeplejerske skulle snakke med dig om ændringer i din livsstil, herunder at du skulle tabe dig, fordi du nu var hjertesyg eller apopleksiramt eller i risiko for at få en apopleksi?
Det er da et svært spørsmål du smider ud i æteren på en fredag..
SvarSletDet er jo noget nemmere at mene at de andre skal leve sundt og godt, end selv at gøre det.
Jeg ved det ikke, synes der er både for og imod.. Det må jeg tænke lidt over.. :-)
Inge, ja jeg tænkte ikke lige på tidspunktet, da jeg skrev indlægget, jeg var bare så fyldt af tanker efter dagens oplæg ;-)
SletDet er et svært spørgsmål. Man skal jo i virkeligheden tænke på sig selv i den situation. Jeg tror, jeg ville kunne reagere på to modsatte måder. En slank person kan virke meget inspirerende, men kan omvendt også virke næsten modsat på mig. Og det samme med en overvægtig....
SvarSletAltså, jeg tror egentlig mere, det er personligheden og evnen til at få MIG til at blive set, der tæller.
Jeg ville ønske, jeg var et bedre forbillede selv. Men det er en helt anden historie:)
Eva, jeg synes din sætning om personlighed og om at blive set rammer lige det, jeg har prøvet at formulere for mig selv.
SletMon ikke vi altid kan finde noget, hvor vi kan forbedre os :-)
Den er da svær ... og så på en fredag!
SvarSletSelvfølgelig skal man ikke tvinge ansatte på slankekur eller rygestopkursus, men det er nok heller ikke det mest overbevisende at blive belært om farligheden ved ens egen overvægt af en, der er lettere at hoppe over end gå udenom, eller få foredrag om den livsfarlige rygning af en, der knapt nok er færdig med at hoste af efter den sidste smøg.
Som alt andet i livet er det en balancegang - det er helt rigtigt, at personligheden spiller en rolle, men vedkommende er nok også nødt til at ligne det, vedkommende 'prædiker' om, hvis det skal have en positiv effekt.
Jeg har svært ved at forestille mig en overbevisende Peter Qvortrup Geisling, hvis han havde været smældfed, prustende, hostende og med en smøg i flaben :-D
Ellen, jeg har ikke lovet at stille lette spørgsmål ;-) Jeg kan sagtens følge din tankegang, men jeg har sværere ved at se den ført ud i livet i praksis. Jeg håber vi bliver påvirket af den viden vi får, og dermed langsomt ændrer adfærd og på den måde bliver rollemodeller.
SletDa jeg for en del år siden var med til at starte hjerterehabilitering på min arbejdsplads, var vi på studiebesøg på et andet sygehus, som havde været i gang længe. Blandt det personale vi mødte, var der en overvægtig sygeplejerske, der fortalte om vigtigheden af sund kost. Det virkede meget utroværdigt.
SvarSletJeg synes helt afgjort, at de fagpersoner, der underviser, selv skal være et godt eksempel. Og hvis man er overvægtig eller ryger, så må undervisningen gå til en anden kollega. Der er så mange andre opgaver i sygeplejen, så der sagtens kan blive arbejdsområder for dem, der ikke lever op til den teori, patienterne belæres om.
Jeg kan godt fornemme, jeg måske er lidt ude på et skråplan, for skal de overvægtige og rygere slet ikke ansættes på hjerteafd., lungeafd. og apopleksiafsnit? Eller kan de godt udføre plejeopgaver, men ikke udtale sig om livsstil?
Men hensigten må være, at leve op til det der 'prædikes'.
For ikke alt for længe siden, var der slet ikke så stor fokus på livsstil. Da kunne alle, patienter og personale, gå rundt og være som de var.
Men hvis vi mener noget med, at livsstil betyder noget, så må personalet også afspejle det.
Ja, det er min mening en sen fredag aften med rødvin i glasset. ;-)
Betty, og i følge sociologien var din og Ellens holdning uhørt for bare 5 år siden :-) Og du griber jo fat i noget af det svære, for skal mine rygende og overvægtige kolleger så finde et andet job eller skal vi til at sige at kun de slanke må tage livsstilssamtalerne? Jeg tør slet ikke starte den her debat på mit afsnit ;-)
SletLene - jeg tror ikke der er et enkelt svar på dit svære spørgsmål - men jeg tænker at der er noget om det med troværdighed og tænker paraleller til forældres og andre voksnes omgang med børn - de gør det de ser du gør og ikke det du siger - og jeg tænker faktisk at det er lidt det samme med livsstilssamtaler/ændringer - og alle andre forandringsprocesser - hvis det skal virke skal der være sammenhæng i ord og handling ellers kan det let komme til at virke som tomme tønder der buldrer... jeg forstår godt dine bekymringer om at skal have gang i denne dialog på arbejdet - for du rører jo ved den personlige frihed og respekten for individets eget valg
SvarSletkh Anette
Anette, heldigvis er det ikke mig, der skal starte den snak, så jeg går mere og tænker på gode ideer til at give os alle et løft på sundhedssiden både i formidling til andre, men også til gavn for os selv :-)Og indirekte er det jo at starte snakken ;-) For du har helt ret, signalværdien har betydning, men er der ikke også signalværdi i at en lettere overvægtig kollega tager egen situation ind og fortæller om forandringens hjul? Hvordan man gennem at prøve flere gange en dag når frem til en sundere livsstil, det handler om ikke at give op og at få mere og mere viden om sig selv og de handlemåder vi automatisk trækker frem, når vi bliver stresset eller ked af det eller på anden måde hylet ud af vores planer.
SletSpændende diskussion - og hvor skal man veje sine ord og tænke lidt længere også. Jeg tror ligesom Eva, at personligheden vejer tungt. Men på den anden side kan en ryger, der bliver belært om tobakkens skadevirkninger af en rygende læge, lettere finde en kattelem til at tænke, "o.k., han lever åbenbart i bedste velgående på trods af røgen". Og på den tredje side kan vi jo heller ikke nægte ansættelse til overvægtige, rygere, rødhårede eller andre. ... eller kan vi? Det er i hvert fald vigtigt at tage diskussionen op. Ingen siger, der skal findes en løsning lige nu og her.
SvarSletOg det er uhyre vigtigt, at I bliver ved med at holde livsstilssamtaler for at fremme sundhed og forebygge sygdomme.
Conny, vi bliver ved, og kattelemmen er der (godt udtryk, tak), den kan så også findes på andre måder, f.eks når nu jeg er så hårdt ramt, så skal jeg da have lidt glæde i livet osv. Vi kender vist alle til at finde kattelemme i vores liv :-)
SletKære alle
SvarSletTusind taK fordi I gad kommentere og give jeres bidrag, det har betydet meget for mig, tankerne rumsterer og det er godt :-)