At sove længe søndag morgen efter en travl, men god vagt, giver mig lyst til at møde verdenen med et smil.
At dække bord med ting, som rummer minder får mig til at smile.
At lave søndagsmorgenmad med gode nærende ting får mig til at smile
Græsk yoghurt med små stykker dansk frugt suppleret med ahornsirup, tørrede abrikoser og svesker samt mandler, blødkogt æg med rugbrød og smør, gode grovbrødsskiver med velsmagende brie med hjemmelavet blommemarmelade og smagen af mild hvid te med tranebær efterfulgt af grøn te med rabarber. Denne kombination gør mig glad og veltilpas. Landmanden lægger slet ikke mærke til tingene, maden bliver serveret i, han spiser bare, det får mig til at trække på smilebåndet.
At have tid til at forlænge morgenmaden med avislæsning får mig til at smile
At læse starten på et interview med professor Holger Bech Nielsen får mig til at grine højt: “ At interviewe Holger Bech Nielsen er som at lede efter kanalerne på en gammeldags radio”
At få besøg af en god bekendt og skænke te samt finde god chokolade frem og så lade de to mænd snakke sammen får mig til at føle mig glad.
Billeder af morgenmaden får du ikke, men henne ved vasken står min mormors æggebægre, de sidste fra deres bryllupsgave. Sammen med dem står to små skåle, som dannede rammen om yoghurten, de er fra mine forældres hus. Tekopperne er stadig i brug, men jeg har før skrevet om mit søndagsmorgenbord her.
Hvad får dig til at smile på sådan en lidt mørk søndag i september?
Ja lige nu er det dit indlæg, som får mig til at smile.. :-) måske fordi jeg genkender en del af dine smilere..
SvarSletGod søndag Lene
Tak i lige måde Inge :-)
SletNu jeg tænker over det, har jeg smilet en del i dag. God lang gåtur til bagagerumsmarked, et par fine fajanceting i kurven, lækker frokost, rent vasketøj, fremgang på strikketøjet, udsigt til to afsnit af Rejseholdet i aften (og mere strik).....
SvarSletEva, kan man sige at du er en gavstrik ;-) med alt det du får strikket og så ovenikøbet med et smil :-)
SletAlle andre morgener end netop søndag, er ret fredelige her i huset. Søndag er vi fokuserede og spændte - sådan var det også i dag. Også her er glæden ved arvestykkerne stor - både møbler og porcelæn.
SvarSletCharlotte, søndag er en ganske anderledes dag for jer,det nytter ikke noget med langsom hjernestart der :-)
SletI dag har jeg smilet, haft tårer i mine øjne og smilet igen...har lagt hus til et møde i "Fødselsforberedelsesholdet af anno1990" og her hørte vi godt som skidt fra hinandens liv :D jojo en dejlig dag med både plads til tårer i øjenkrogen og smil på læben
SvarSletDejligt Anne, jeg har aldrig haft den kontakt med mine fødselsforberedelseshold, det kan jeg godt misunde jer andre lidt :-)
SletHele flokken har været samlet. Det giver smil hos mig. Solen har været fremme, og kringlen med marcipan blev rigtig god. Der er en masse at smile af. Hver eneste dag.
SvarSletSusanne, at have hele flokken samlet kan kun kalde smilet frem :-) Skønt - jeg savner at se mine børn i øjnene lige nu :-)
SletHvor lyder det hyggeligt. Og det er så dejligt at bruge ting, som vores kære engang har brugt.
SvarSletJeg har smilet og glædet mig sammen med mine børn og især børnebørnene giver anledning til smil og latter
Betty, børn og især børnebørn er rigtig gode til at fremkalde det ene smil efter det andet :-)
SletJeg kan smile over en glemt bryllupsdag - som i øvrigt har været meget lys og meget lun; faktisk varm, hvor vi har opholdt os :-)
SvarSletMen uanset hvad, der får os til at smile, er det dejligt bare at kunne smile og være glad :-D
Ellen, jeg læste i nat om jeres fine bryllupsgave :-)
Slet