ET NYT ÅR BANKER PÅ

Det er jo kun et tal, der skiftes. Tre tal er stadig de samme og alligevel lader man tankerne vandre til det, der var og det, der kommer. Der var en gang, hvor 2000 lå langt ude i det fjerne, noget man slet ikke kunne forestille sig. Der var en tegneserie, da jeg var barn, som handlede om en familie i rummet. Jeg kan ikke huske navnet på familien, men jeg kan se for mig alle de der mærkelige maskiner, de havde som hjælpere. Støvsugerrobot, køkkenrobot osv. Nogen ting er blevet virkelige, andre er stadig kun fantasi, men fremtiden har vel altid sat tanker i gang. For femten år siden stod verdenen foran at skulle gå ind i år 2000, der var vældig hysteri omkring det faktum. Vi gik ind i det nye årtusinde sammen med min ældste lillesøster, svoger og mine to ældste niecer på 7 og 10 år. Godt vi ikke dengang vidste, at vi femten år efter skulle fejre juleaften sammen uden den ældste af deres to døtre. Livet er ikke retfærdigt, det er hårdt, svært og dejligt. Det byder på rutsjeture, latter, gråd, sammenhold, kærlighed og det skal leves! Man skal ikke putte sig i et hjørne eller som den ene tjener i en af Jesu lignelser, som gravede alle sine talenter ned af angst for ikke at bruge dem rigtig. Vi har kun det her ene liv, så lad os leve det på hver vores måde. Lad os turde se os selv med alle vore fejl i øjnene og holde af os selv på trods og så kigge på 2015 med forhåbningsfulde øjne.

Det her var ikke det, som indlægget oprindeligt skulle handle om, men nu fik du lige min nytårstale, dronningens må du vente med. Jeg håber, jeg kan høre den på vej ind til arbejde, og må mennesker få lov at gå ind i det nye år uden at skulle indlægges. Men skulle det ske, så er vi der, og vi vil tage godt imod hvem, der måtte komme. I morgen er det femten år siden, at mit ønske om at blive sygeplejerske igen, blev opfyldt. Hvilke femten år! I morgen starter jeg også i en ny stilling som undervisningsansvarlig sygeplejerske kombineret med min gamle stilling som specialeansvarlig, jeg er spændt på den kombination. Jeg er spændt på, om jeg kan leve op til mine kollegers forventning om, at jeg vedbliver med at have fingeren på pulsen og ved hvordan det er at være ansat på vores afdeling, når jeg nu kun er med i plejen tre dage på fire uger og når jeg fastholder min nuværende ansættelse på 30 timer/uge.

Tanker er der nok af på denne sidste dag i året 2014. Må du få en skøn aften og komme godt ind i det nye år. Du og dine kære ønskes et velsignet nytår.

FRISK LUFT LANGT OM LÆNGE

Hvert et skridt og hver et åndedrag blev nydt, det var så godt at komme udenfor og bare gå. Julefridagene er ved at være slut, jeg gør mig mentalt klar til de næste to ugers arbejde.

Min nye stilling fylder godt i hovedet, jeg glæder mig, jeg er spændt, men også nervøs. Jeg havde bestemt inden julen, at de sidste to julefridage skulle bruges på at rydde op i mit arbejdsliv papirmæssigt, både herhjemme og på afdelingen (jeg er så dårlig til at smide ud/sætte i system, og det fylder mentalt, alt det papir, som ligger i bunker på hylder og i skabe). Sådan gik det ikke, sygdom gjorde, at jeg først nu føler mig fit for fight igen. Selv om vi faktisk har været meget sammen herhjemme, føler jeg også, at jeg mangler de små snakke med mine børn, dem der opstår lige pludselig og hvor alt kan vendes. Det er nu faktisk også noget af et program, vi har nået på den uge, de har været hjemme. Gløggaften med svoger og svigerinde, to hektiske arbejdsdage for mit vedkommende, fødselsdag hos kusine for de unge menneskers vedkommende, juleaften og juledag med besøg af min ene søster og familie, besøg af sønnens venner, familiekomsammen hos min anden søster, besøg af min tredje søster, sammenkomst med gamle gymnasieveninder for datterens vedkommende, masser af snak, latter og spil og så altså sygdom for sønnens og mit vedkommende.

De næste 14 dage byder på to weekender med arbejde (selvvalgt for at få fri i min fars fødselsdagsweekend), fridagene ligger så på hverdage. Derudover har jeg en 12 timers vagt i morgen (møder kl 19 i 2014, går hjem kl. 7 i 2015)- 3 aftenvagter og så dagvagter, hvor der skal introduceres to nye kolleger. Vi er heldigvis blevet bevilget flere stillinger, så den normering, man oprindelig udregnede for at afsnittet kunne fungere, ikke mere er så langt væk fra den reelle normering.

Alt det og kolleger, der som jeg har været syge eller kæmper for ikke at blive det, tænkte jeg på under gåturen i dag. 5 km blev det til, og masser af frisk luft i lungerne. Skønt!

DE SIDSTE DAGE

Nu er det ikke fordi, at jeg har en dommedagsvision, at overskriften lyder sådan på denne næstsidste dag i 2014. Overskriften er valgt, fordi jeg vil afslutte beretningen om vores motorcykelferie sommeren 2014. Vi fik set meget på vores tur og nærmest også mere, end hjernerne egentlig kunne rumme, der er i hvert fald dukket steder op undervejs i min søgen i fotoarkivet, som jeg dengang ikke fæstnede mig så meget ved. Hvad vi skal sommeren 2015, ved vi endnu ikke. Vi har lyst til at være ét sted og så køre ud derfra. Om det bliver på motorcykel eller i bil, ved vi ikke, og hvilket land ved vi heller ikke. Vi får se.

Dette års ferie sluttede i Garmisch-Partenkirchen til det store BMW bikertræf. Her samles 35.000 mennesker og omkring 20.000 motorcykler hvert år den første weekend i juli. Og på trods af masser af øltelte, partytelte og tætpakket menneskemylder har vi endnu ikke set optøjer eller tegn på ballade/slåskampe de fire gange, vi har deltaget. Vi har derimod set mennesker fra alle mulige lande mødes i en fælles interesse for motorcykler, rejser og oplevelser, og det er skønt at være en del af. Fredagen blev brugt på fodbold og party, landmanden fandt forleden dag et billede på sin mobil og viste mine niecer og nevø, at moster også kan danse på bænke til partymusik. Jeg elsker at danse, jeg elsker musik med gang i den, og skal man så lade være med at danse, når ens mand ikke gider danse, og når alle andre synger og danser, mens de står på bænkene i et kæmpe telt med masser af festglade mennesker? Vel skal man ej, så han fik sit bevis på, at deres moster er lidt skør.

Lørdagen blev brugt på at nyde træfpladsen med al dens mangfoldighed, jeg kører hurtigt død i finesser og små lækre detaljer til motorcykler, så landmanden og motorcykelkammeraten blev sendt af sted, så kunne jeg nyde at fokusere på det, jeg synes var sjovt. Næste gang gør jeg alvor af at gå ned i byen og nyde byens tilbud. I år nåede vi at nyde hotellets swimmingpool om fredagen, det var skønt.

Selv motorcykeltøj kan være designet i bedste alpetyrolerstil ( manden til højre)

Der er mennesker, der elsker at klæde deres motorcykel på.

På pladsen, hvor vi så fodbold på storskærm fredag, foregik der hele tiden noget, modeshow, bilstunts, motorcykelstunts osv.

Ikke alle har lige god smag, i hvert fald hvis du spørger mig.

Andre er tro til stilen på motorcyklen og dog med sans for detaljen.

Nogen er til hotel og swimmingpool, andre dyrker tæthed, nærhed og naturen udenfor vinduet.

Dagen blev sluttet af med god middag på en af byens restauranter sammen med Mckammeraten. Han skulle videre på sin ferie, vores var slut, og som jeg skrev, da vi kom hjem, så ville vi have kørt hjemturen på to dage, men vi ombestemte os. Og det var dejligt mandag morgen, men hårdt søndag aften.

Udsigten søndag morgen

Man er vel vant til at have motorcyklister boende i denne weekend.

Tid til sidste blik på byen og bjergene

Nu vil jeg tage mig sammen og tage vandrestøvlerne på, jeg har kun haft næsen udenfor kortvarigt, og jeg trænger til motion, i den grad! God 6. juledag til dig.

TILBAGE TIL NORMALE TILSTANDE

Mandag er store afrejsedag, datter og kæreste skulle med tidligt fly, da datteren skulle arbejde i dag. Søster er draget videre på sin nordjyske juletour og sønnen drager af sted med fly i eftermiddag. Jeg får det bedre og bedre og er meldt klar til nytårsaften/nat på arbejde. Der er kontorarbejde, der skal gøres, der er køleskabe, der skal styr på efter julegæster og julemad. Der er ferieønsker for restferie, der skal sendes. Men det kan gøres i et stille og roligt tempo, og med en underskøn udsigt har jeg tålmodighed til det hele. Glædelig 5. juledag til dig.

Glædelig 4. juledag!

Jeg nynner med på Queens julesang: Thank God it’s Christmas. Egentlig kom sangen til mig, fordi jeg tænkte på dem, der allerede nu har fjernet julen fra deres hjem. Julen startede d. 24. december og den varer ved til Helligtrekonger, og hvert år ved denne tid, når jeg læser rundt om på bloggene, hvordan julen forsvinder, ja så glæder jeg mig over, at julen stadig er hos mig. At jeg hver dag kan nyde den særlige julestemning, der er i huset. Og i år hvor 1. og 2. juledag blev sovet væk under en dyne, da nyder jeg det endnu mere.

Jeg kom til familiekomsammen i går, jeg nød det i fulde drag, men jeg var i den grad klar til at tage hjem, da landmanden var klar. Det hjælper også på det, at yngste lillesøster på sin jydske juleturne har sat mit hjem på som næste mål i dag. Der var som sædvanlig masser af latter, masser af snak og masser af mad. Kusinerne og fætre nød deres samvær, vi “gamle” nød at være sammen som familie, og jeg er imponeret over min datters kæreste, som har skullet begå sig i et dansk jule”cirkus” med masser af snak, der skifter fra engelsk til dansk og tilbage. Han har taget det cool, nu er den jyske juleferie snart slut, men vi har nydt muligheden for at lære ham at kende. Sønnen og fætteren fik deres traditionelle skakspil. Morfars skakspil ville de begge to gerne have, da vi tømte mit barndomshjem, så de aftalte, at den, der vinder julens skakdyst har skakspillet til næste år. De hygger sig med kærlige drillerier og spillet.

Landmanden er taget på jagt, og det var så sødt at se hans glæde, da jagtkammeraten ringede i går eftermiddags for at fortælle, at de gerne ville have Istvan med til jagten. Så de to “buddies” var taget af sted, længe før jeg stod op. Huset trænger til en omgang støvsugning, datteren skal af sted til venindekomsammen, sønnen sover endnu, så jeg tager et rum ad gangen, for jeg er udmattet efter hvert rum. Jeg tænker på alle dem, der hver dag året rundt må sørge for at fordele dagens arbejde ud på døgnets vågne timer og prioritere det, der skal gøres for at have energi til også at kunne nyde samværet med andre mennesker. Jeg har stor respekt for jeres indsats for at få et godt liv på trods af alt, det I skal kæmpe mod. Og hvis du har lyst til at læse en måde at illustrere det at leve med en kronisk sygdom på, så klik på dette link og læs om skehistorien. Frk. Bibo er en af dem, som jeg har fulgt i næsten alle de år, jeg har haft blog, hun er desværre også en af dem, jeg ikke kan kommentere hos. (og jeg ved at nogen af jer ikke kan kommentere hos mig, jeg ved blot ikke hvad jeg kan gøre, desværre)

Uanset hvad du kæmper med, så vil jeg ønske dig og dine kære en glædelig 4. juledag.

ENDELIG

Det hjælper på humøret og livskraften at opdage, da det lysnede, at vi nu også har hvid jul. Landmanden er i fuld sving med kartoflerne, resten af huset sover, og jeg nyder, at jeg kan være oprejst. Der er familiekomsammen i eftermiddag, så jeg håber at bedringen holder ved, så jeg kan deltage. Det er vist første jul, hvor jeg har tabt mig, så der er ikke noget, der er så slemt, at det ikke er godt for noget :-) Som sædvanlig er jeg gået amok i slikindkøb, småkagebagning og konfektmængde, så det vægttab skal nok stoppe. Vi er jo kun to fra i overmorgen til at få udryddet de mængder.
Lige nu nyder jeg at sidde i stuen, landmanden har tændt op i brændeovnen, og i hvert et vindue ser jeg snepudrede træer og buske, som matcher fint vinduespynt og juletræ. Min amaryllis er sprunget ud, tulipanerne hænger med næbbet, sønnens nye spil står på bordet og vidner om besøg af gode venner i går. Hvor jeg dog nyder at være ude af min seng igen. Og så er jeg bare så glad for, at vi også fik lov til at få sne. Jeg elsker sne!

TIDLIG MORGEN

Der er helt stille i huset, jeg nyder hver morgen lysene fra juletræet og lysene fra englegrenen. Jeg har lige sagt til landmanden, at han ikke skal køre mig på arbejde. Det her blev så en af de meget få dage, hvor jeg måtte melde mig syg, og så 2.juledag! ØV. Men når jeg besvimer midt nat, da jeg var oppe på toilet, så er der vist ikke så meget at rafle om.Jeg har ikke et arbejde, hvor jeg kan skåne mig selv. I forvejen havde jeg tænkt at skulle gå med mundbind og masser af sprit på hænderne, så jeg ikke smittede nogen. Men det dur ikke at komme på arbejde, når jeg er svimmel, hver gang jeg er oprejst. Du kan nok høre, at jeg prøver at retfærdiggøre min sygemelding. Nu spiser jeg clementiner, og lige om lidt vil jeg brygge te og varm hyldebærsaft, for jeg har nærmest sovet siden klokken syv i aftes, og nu trænger jeg til at være vågen. Jeg har kun prøvet at besvime to gange i mit liv og begge gange har det været en bizar oplevelse. Første gang vågnede jeg op ved, at jeg lå på badeværelset med ondt i ryggen, jeg var faldet, så jeg havde hudafskrabninger på ryggen fra en flisebænk. Godt det ikke var hovedet, der dengang havde ramt bænken. I nat vågnede jeg op ved, at jeg krampagtigt holdt fast i noget, mens jeg langsomt kom ned på gulvet. Jeg havde åbenbart registreret det og havde grebet ud efter sengen, og så tog det noget tid for at finde ud af, hvor jeg egentlig var, på gulvet ved siden af vores seng. Og det tog det endnu længere tid, før jeg kunne sanse at gå i seng, godt landmanden ikke skulle på toilet, for så var han faldet over mig.
Nu ligger jeg i stuen med dyne og pude; dadler, figner, clementiner og æbler står fremme på bordet sammen med køkkenrulle og håndsprit, så skal jeg nok klare mig. Hvis jeg kender min familie ret, er de alle gået meget sent i seng, så det varer timer, inden de står op. Indtil da har jeg huset for mig selv. God 2. juledag til dig.

et meget mørkt mobilbillede af et juletræ :-)

SKIDT PYT

Vi havde den skønneste aften, vi grinte, vi hyggede os, vi morede os, vi spiste os mætte i risalamande, vi spillede spil med den traditionelle mandelgave, som altid hos os er et spil. Vi snakkede engelsk og indimellem the julekalenderengelsk, men skidt pyt, vi forstod hinanden. Vi startede aftenen med gudstjeneste og helt som vi plejer, kunne vi ønske præsten glædelig jul, da vi gik ud i mørket.

Nu er min søster med familie kørt hjem, sønnen sover stadig, han er endnu ikke helt ovenpå sygdom, men ikke desto mindre sad han, datteren og datterens kæreste og diskuterede religion og filosofi hele natten, mens de drak min whisky. De skal være hjertelig velkommen, jeg nyder den kun i små portioner, jeg bliver aldrig den store whiskydrikker. Landmanden har sat sig ud i marken sammen med Istvan i håb om at skyde en gås. Datteren er ved at gøre sig klar til en gåtur i det skønne vejr, kæresten ser fjernsyn. Jeg derimod fryser, snøfter, hoster og drikker varm te i håb om at være frisk til morgendagens arbejde. Skidt pyt, det har været en skøn juleaften.

Håber solen skinner hos dig, her har vi ingen sne, men sådan en tindrende kold soldag kan også bruges.

HVID JUL

føltes det som, selv om datterens skotske kæreste rynkede lidt på næsen, da han blev lokket ned i køkkenet for at se, det var jo ikke helt hvid jul. Den hvide rimfrost og solens vej op på himlen gav dog datteren og jeg en følelse af hvid jul.

Mens sønnen prøver at komme sig ovenpå sygdom og derfor sover længe, har landmanden sat julelys på juletræet, både de levende og de elektriske, datteren ser julefjernsyn og jeg har lavet rødkålssalat. Julemusik lyder fra radioen og blander sig med fjernsynets lyde, sådan er juleaftensdagen for os. Om lidt pynter datter og søn juletræet, jeg fortsætter køkkensyslerne, så alt er klar, når vi spiser frokost før julegudstjenesten. Vi glæder os til at få besøg af min søster og familie og bare slappe af i taknemligheden over julebudskabet og familiesammenhold.

Må du få en god dag i dag.

LAD JULEFREDEN SÆNKE SIG

det håber jeg inderligt - på det store overordnede verdensplan, men så sandelig også på den lille del af verdenen, som mit arbejdssted er. Jeg har fri de næste par dage, men lige nu bekymrer jeg mig for mine kolleger, for arbejdsdagen har været frygtelig for mig. Jeg og mine kolleger knoklede og knoklede, og alligevel følte jeg konstant, at jeg var bagud; for hver punkt på min arbejdsliste, jeg fik ordnet, dukkede der flere op. Mange patienter er desværre for dem blevet indlagt, og flere var på vej. Min puls er stadig ikke faldet ned på normalt niveau, så datteren har overtaget risengrødstjansen. Jeg har aldrig før oplevet den reaktion, at jeg, da jeg skulle ringe og fortælle landmanden, jeg måtte tage overarbejde, ganske enkelt begyndte at græde. Jeg var så træt, og det hjalp at sige det højt til en, som ikke var involveret i samme forrygende travlhed, hvorefter jeg gik ud og fik færdiggjort de punkter, jeg ikke kunne overgive til aftenvagterne. Jeg håber inderligt, at freden sænker sig over min arbejdsplads.

Nu vil jeg gå ud og røre i risengrøden, det må være ren meditation. Jeg er så heldig, at jeg fra nu af kun skal arbejde 2. juledag, før jeg tager fat på 12 timers vagt nytårsnat og efterfølgende aftenvagter. Julefreden skal nok sænke sig her, må den også gøre det hos dig.

Rigtig glædelig jul til jer alle.

Fjerde søndag i advent

Det begynder at ligne et hjem klar til jul, og det er vist meget godt, for de næste dage står på arbejde, hyggekomsammen og konfektkreationer. Weekenden blev skudt godt i gang med at arrangement hos en af mine kolleger. Hun har de sidste år budt hele afdelingen på formiddagshygge med jagt på julemanden og julemandens sæk med godter, der var gløgg, æbleskiver og risengrød i laden bagefter. I år kunne jeg deltage, og det var skønt at være sammen med mine unge kolleger og deres familie samt jævnaldrende kolleger med børnebørn. Bagefter blev byen travet tyndt sammen med landmanden, de sidste gaver blev fundet. Alle gaver er pakket ind, stort fremskridt for en, der plejer at pakke dem ind juleaftensdag midt i al julehyggen. Nu er der klippet grene fra haven, gran er købt og en enkelt julekrukke står udenfor sammen med andre indkøbte juleplanter. Om lidt kører jeg ned til min far og hygger med ham et par timer, jeg har gaver med til ham og personalet, og jeg har bestilt aftensmad, så vi kan spise sammen. Sønnen hentes ved lufthavnen på vej hjem, og senere kører landmanden ud og henter datter og kæreste ved lufthavnen (først efter flybestilling kom de i tanke om, at de burde have synkroniseret deres flytider). Jeg håber, at “vildsvinet” kan nå at blive ordnet, inden vi alle fem kan sætte os ned og nyde aftensteen med fire lys tændt.

God fjerde søndag i advent til dig.

SOMMERFERIETANKER

Mens julen banker på døren, lader jeg tankerne flyve tilbage til sommerens motorcykelferie. Det er ren overspringshandling, men da jeg er god til at rykke og nå en masse på kort tid, så nyder jeg tilbageblikket. Efter vi var kommet ned fra bjerget, satte vi kurs nord gennem Østrig. Vi var nu på velkendt land, og pausen blev ved kirketårnet ved Reschen sø. Siden sidst vi var der, har man fået lavet en dæmning, så man kan gå bag om kirketårnet. Vi nøjedes dog med at strække benene på parkeringspladsen, inden vi fortsatte

Når man siger Østrig, siger man også bjerge og bygninger bygget i det materiale, man havde ved hånden.

Nogle gange tænker jeg på, om de gitre virkelig kan holde et stenskred fra vejen? Men enkelt sten kan jo også slå hårdt og forårsage stor skade, så måske er det mest dem, hegnet beskytter mod?

Frokostpausen blev holdt i en lille søvnig by, hvor vi dog fik gastmutter til at smøre to sandwich, som hun tog sig godt betalt for.

Østrig er også alpebønder, som har græssletter overalt og små lader til hver matrikel.

Østrig er også gammelt og nyt ved siden af hinanden.

Snart nåede vi grænsen til Tyskland, og Zugspitze kom til syne som tegn på, at vi var ved at nærme os dagens mål, det store motorcykeltræf i Garmisch-Partenkirchen. Men hvilken tinde var Zugspitze?

Måske denne her? Jeg aner det ikke, men det er vel også ligegyldigt, denne gang skulle jeg ikke besøge spidsen.

Snart var vi indkvarteret på vores hotel, og der var tid til en kop te på den nye cafe ved siden af hotellet, inden vi skulle møde vores kammerat på træfpladsen.

Træffet ramler ofte sammen med de sidste dage i WMfodbold, og denne fredag skulle Tyskland og Frankrig spille. På pladsen var en kæmpeskærm sat op, og der var liv og glade dage. Franskmænd, tyskere og alle vi andre hyggede os, inden vi gik videre rundt på pladsen for at kigge på de mange firmaboder.

Da mørket sænkede sig, hyggede vi igennem i partyteltet med tysk øl og god mad, og masser af musik og sang.

Senere fandt vi lejrbålet, hvor en irsk musiker underholdt, og hvor der var fællessang, hygge og samvær.

Efter de mange dage, hvor der var blevet kørt mange kilometer på motorcyklen, var det skønt med en afslapningsdag. Og nu er min afslapningstime over, der skal handles ind, inden en montør kommer og sætter min nye tørretumbler op. God fredag til dig.