Mon jeg griner meget? Frk. R kommenterer det i hvert fald hver gang jeg er sammen med hende. “Du er nu så glad og har let til latter, Lene” Jeg har nemt til latter, jeg har nemt til tårer, jeg kan gå fra at være glad og lykkelig til at være trist og grådfuld i løbet af ingen tid. Det er blevet bedre med alderen, jeg er bedre til at trække på skulderne og sige pyt. I går blev også en dag fyldt med latter. Efter besøget hos frk R. tog min søster og jeg på cafe, her fortalte min søster, at hun af og til kunne sige et helt forkert ord, når hun skulle sige noget. Det kunne jeg ikke genkende fra mig selv, men jeg kunne godt have svært ved at finde et ord. Da vi var kommet op til vores far og var ved at dække bord, inden min tredje søster kom med vores mors veninde, ville jeg sætte lys på bordet. Jeg var i tvivl om jeg skulle tage fyrfadsstagerne eller lysestagerne, hvorefter jeg sagde til min søster; synes du, jeg skal sætte de to stikkontakter over på bordet? Med det samme jeg havde sagt det, stoppede jeg op og kiggede på min søster, og så brød latteren løs, vi skreg af grin og det bedste var, at det gjorde vores far også. Vi grinte, så tårerne trillede. Latteren lød også under resten af besøget. Og da jeg sluttede dagen af med strikkecafeen hos Liselotte og Kenneth, fik latteren også luft under vingerne. En helt igennem skøn dag, hvor jeg kørte hjemmefra klokken ni om morgenen og kørte ind på gårdspladsen i blæsevejr ved 23 tiden. I går aftes mødte jeg Laura for første gang, nu vil jeg kunne genkende hende, hvis vi mødes på gangene på sygehuset. Jeg mødte også to andre sygeplejersker fra sygehuset, og som altid nød jeg selskabet rundt om bordet.
Dagen i dag har også været fyldt med latter og masser af ord om sygepleje. Min kollega, som læser til Master, og jeg havde sat hinanden stævne på en af Aalborgs cafeer, hvor vi lod tankerne, ordene og meninger om sygepleje på vores afsnit flyde frit i håb om at give min kollega inspiration til det helt rigtige emne for afsluttende opgave til foråret. Senere deltog vi begge i personalemøde, hvor vi også diskuterede sygepleje, men også her var der plads til latteren.
Nu er aftensmaden spist, en stjerne mere er hæklet, og jeg funderer over om julekasserne skal ned fra loftet nu, eller om jeg skal snuppe en aften i sofaen med lydbog, serier, hæklerier og varm te i koppen. God aften til dig.
Hehe, det kan jeg også, det med at få sat et helt forkert ord ind i sammenhængen, og det er ikke altid jeg opdager det, før folk kigger underligt på mig :-)
SvarSletSikke en skøn dag, du har haft!
Ellen, godt vi er flere, vi blev enige om ikke at bekymre os ;-) Og det var en skøn, skøn dag.
SletDet var dejligt at se dig. Næste gang håber jeg på en plads tættere på, så jeg også kan snakke lidt med dig :-)
SvarSletLaura, det må vi sørge for, for jeg vil også gerne snakke lidt mere med dig :-)
SletLatter er godt for krop og sjael og der er bare ikke noget som et godt grin. Smukke stjerner i oevrigt, hvad skal de blive til?
SvarSletTina, latter forløser. Stjernerne skal vist nok op at hænge i nogel vinduer elelr på en gren, jeg har ikke helt besluttet mig :-)
SletDer er ikke noget som at grine med sine søskende, - min søster og jeg kan også ind imellem flække helt sammen af grin.
SvarSletDet er med tårerne kender jeg nu endnu bedre, - jeg ville ønske, jeg var bedre til at holde på dem, men jeg må nok forlige mig med, at de bare flyder let.
Eva, latter og tårer har vel egentlig samme funktion, de letter og renser og gør godt, men ja, der er også øjeblikke, hvor jeg ville ønske, at tårerne ikke kom så let. Især fordi de også kommer når jeg bliver vred eller såret, og det er usmart hvis det er arbejdsmæssigt.
SletDet er så sundt at have let til latter, for - som du skriver - det letter i krop og sjæl og det varer hele dagen. Den er da herlig den med stikkontakterne til bordet, den ville jeg også være flækket af grin over.
SvarSletHanne, tænk at hjernen forveksler lysestager med stikkontakter, jeg kan da godt se at man få lys ved hjælp af begge dele :-)
SletFine stjerner - hvor er du dygtig! Jeg kan virkelig ikke hækle.
SvarSletFra latter til gråd på ingen tid - ja, det er en gave.
Tak Charlotte, og egentlig tror jeg du har ret, at jeg skal se det som en gave at kunne begge dele. I sorgens rum har vi i hvert fald snakket om i familien, at vi er glade for at kunne grine og se muligheden for latter, når vi er allermest kede af det.
SletDet lyder herligt. Hvor er det dejligt for din far med sådan et par lattermilde tøser.
SvarSletBetty, jeg tror også han nyder det :-)
SletEt godt grin i godt selskab er jo altid dejligt. Ekstra dejligt, at din far let lader sig smitte og griner med :-) Jeg sætter sjældet forkerte ord ind i en sammenhæng. Jeg går i stedet sommetider i stå og leder efter helt almindelige ord. Det bekymrer mig faktisk lidt. Hvordan endte det så - kom julekassen ned?
SvarSletFruen i midten, han ler så hjertelig og dejligt at vi kommer til at grine endnu mere, ren win-win :-)
SletJeg kan også bekymre mig, men det handler jo for det meste om, at vi har for meget at tænke på, at vi propper vores hjerne til med alskens ting, vi skal huske, og så får den problemer. Kommer ordene ikke ofte til dig, hvis du giver tid og ro til det? Jeg oplever at de pludselig er der, når jeg har sagt pyt og fundet et andet ord.
Julekassen eller rettere sagt kasserne, der er virkelig mange, kom ned, men først i dag er jeg begyndt at tømme dem :-) Jeg kan nemlig heller ikke altid huske hvor tingene plejer at stå, så nogen gange flytter min datter rundt på det, når hun kommer hjem. Af at være en utraditionel og kreativ person er hun nemlig ret så traditionsbundet hvad angår hendes jul hjemme i mosen :-)
Latter er en vidunderlig størrelse, jeg holder selv meget af den.
SvarSletJeg smiler meget, og har fået en del tilbagemeldinger/kommentar med på vejen. Der er aldrig nogen eller meget få der har set mig gal, for jeg har meget svær ved at blive gal, jeg når nemlig at blive ked af det, sker det ligger jeg låg på, og går mig vej.
Abildjyde, jeg har også nemt til latter og smil, og som dig kommer tårer også nemt, hvis jeg bliver vred.
Slet