søndag, august 31, 2008

VANDRINGSMAND

Nordjyske kvinder over en vis alder dyrker mere motion end andre regioners kvinder, og deres yndlingsmotion er gåture, det kunne jeg læse i avisen i dag.

Jeg elsker at gå, det er dog blevet til for lidt den sidste tid.

Drømmen om en tur, som den svoger tog 9 unge gutter fra Aalborg Øst med på, er der stadig. Landmanden ryster lidt på hovedet, men jeg holder stædigt fast i, at vandreture og motorcykelture sagtens kan kombineres, så drømmen lever videre.


I dag blev det til en lille gåtur i Blokhus Klitplantage sammen med min far. Tempoet var ikke så højt, men vi nød begge to at gå skiftevis i skovens skygge og i solens varme.


Nu er det lige før, at høsten er slut for dette år. Om 2 timer kan landmanden kravle ned fra mejetærskeren og slappe lidt af.

Og i morgen kommer datteren hjem på 4 dages ferie, det trænger hun vist også til. Hun har arbejdet 9, 13 og 12 timer de sidste tre dage, så hun glæder sig til de landlige omgivelser, og vi glæder os til at få hende hjem. Og forhåbentlig får sønnen tid til at kigge indenom, selvom han starter på handelsskole i morgen, det ville gøre glæden endnu større.

EN GOD START

Dagen er startet med gudstjeneste i sønnens frikirke sammen med min far. Jeg elsker både at komme i folkekirken med den samme liturgi, hvor end man er i Danmark, og at komme i frikirken, hvor der er mere løse tøjler med fri tekstvalg fra biblen og med lovsang. Jeg kommer altid hjem med mange gode tanker og melodier i mit hoved.


Frans af Assisis bøn

Herre, gør mig til redskab for din fred:
Hvor der er had, lad mig bringe kærlighed,
hvor der er krænkelse, tilgivelse,
hvor der er splittelse, enhed,
hvor der er tvivl, tro,
hvor der er vildfarelse, sandhed,
hvor der er fortvivlelse, håb,
hvor der er bedrøvelse, glæde,
hvor der er mørke, lys.

Herre, hjælp at jeg ikke så meget søger at
blive trøstet, som at trøste,
ikke at blive forstået, men at forstå,
ikke at blive elsket, men at elske.
For det er ved at give, at man modtager,
det er ved at tilgive, at man bliver tilgivet,
det er ved at dø, at man bliver oprejst til evigt liv.



Vi sluttede med en salme, som min mor elskede at synge i sit kor, og som koret sang til min mors begravelse både på engelsk og dansk.

Keltisk bortsendelsessalme

Må din vej gå dig i møde,
og må vinden være dig en ven,
og må solen varme blidt din kind,
og må regnen vande mildt din jord,
indtil vi ses igen
må Gud holde, holde dig i sin hånd.


Må du få en god søndag.

lørdag, august 30, 2008

LIVET


Når alt er godt eller alt er skidt er det til tider svært at finde på noget at skrive.


Lige nu har jeg svært ved ikke at virke lalleglad. Solen, min far, høst, alt er godt.

LØRDAGSHVERDAG

Solen skinner om kap med glæden, ingen slinger i valsen på planteinfos hjemmeside, tørvejr hele weekenden.

Morgenmaden er nydt sent, duggen skal væk, før man kan høste, så vi sov længe i dag, kl. 8 slog jeg øjnene op til en blå himmel.


Vi har ikke en have med mange bed eller små kroge, men vi har en græsplæne så stor, så når den er slået, ligner haven en lille park ;-) Sådan en dag som i dag fryder jeg mig over udsigten fra mit køkken.


Landmanden er i gang med at smøre mejetærskeren, den har utallige steder, hvor der skal smøres, så maskineriet kan køre. Så skal den blæses fri for avner og andet skidt, så den er klar til en ny dag. Jeg kan stadig huske, hvordan jeg syntes, det var frygtelig mange penge, da vi købte den. Indtil da havde vi haft maskinstation til at høste, men ikke alle maskiner egner sig til mosen, og når vi var klar, kunne det godt ske, vi måtte vente et par dage, før de kunne komme. Med det danske vejr i mente blev det i længden uholdbart, så der blev investeret, og i dag kan jeg så sige om den og al det andet, der er købt igennem årene, hvad fatter gør, er altid det rigtige. Han fortjener vist et smækkys.


Og i aften skal vi have hjortesteg med nye kartofler og små ovnstegte majs nede fra fodermarken. Jo det er en hverdag med potentiale i sig til at blive en festdag.

fredag, august 29, 2008

LANG FREDAG

Morgenstunden var lige så smuk i dag som i går.


Desværre blev det alt for sent i aftes, inden jeg fandt sengen, og sådan noget hævner sig.
Så længe jeg var i gang på afdelingen betød det ikke noget, men da jeg så havde planlægningsmøde, så rullede trætheden ind over mig.

Min far er hos os i denne weekend, og da vi ikke vil lade ham køre så langt, hentede jeg ham efter arbejde. Ved Sdr. Onsild måtte jeg standse og lukke øjnene lidt, og bagefter nød jeg udsigten udover engene og åen. Vi drøner altid forbi, stopper aldrig op, men i dag var jeg nødt til det, og der var jo smukt.


Høstfolkene har fået deres aftensmadpakke, min far sidder med avisen og en kop te, og jeg sidder også stille ved computeren og lader dagens arbejde finde sin plads, og nu har jeg weekend!


Der skal forhåbentlig høstes hele weekenden, og så kan min far og jeg hygge os herhjemme.

Måske skulle vi se ægtefællen til en dreng, som min far havde til matematik i realklasserne i tidernes morgen, danse i Vild med Dans?

Ha en god aften.

torsdag, august 28, 2008

FAGLIG SELVUDSLETTELSE?

Mit fagblad giver mig tit artikler eller små notitser, som får mig til at tænke.

I denne uge er det fagredaktøren Jette Bagh som er klummeskribent.

Hun tager udgangspunkt i et brev fra en ægtefælle til en apopleksiramt mand, som har læst et masterprojekt om hvordan raske ægtefæller oplever livet med en apopleksiramt.

Ægtefællen finder dels mange genkendelige følelser, som hun troede, hun var alene om, dels undrer hun sig over, at der er sygeplejersker, som forsker og ved så meget om dette område.

Jette Bagh skriver herefter om vores sædvanlige ”vi vil gerne gøre en forskel”, at det er for slapt, det siger ikke noget om den viden og ekspertise, vi har:

”Begrav "vi gør en forskel" dybt under jordens overflade på et hemmeligt sted. Erstat den udvandede floskel med konkrete beskrivelser af sygepleje. Det handler om selvagtelse og om at tænke sig ind i modtagerens begrebsverden. Der er ikke nogen almindelige borgere, som f.eks. ved, hvad et tryksår er, hvorfor det opstår, og hvordan det kan forebygges.

Næste gang du bliver spurgt, hvad du laver, så svar:
"Jeg er sygeplejerske på medicinsk afdeling, og jeg arbejder med at screene og finde ældre mennesker, som er i risiko for at få tryksår. Jeg forebygger tryksår med hjælpemidler som specialmadrasser, korrekt ernæring og hurtig mobilisering."

Når du fortæller, så lad være med at ligne en, der kryber langs panelerne af skam over at sige noget så banalt til et andet menneske. Det er ikke banalt, men yderst basalt, for hvis det ældre menneske først får sit tryksår, er der både lidelse og penge på spil.”


Jette Bagh mener dels skal vi sygeplejersker være dem, som sætter ord på sygeplejen og dels er vi ved at udslette os selv, når projekter som ovenstående ikke kommer ud til pårørende og andre hospitalsansatte.

Det sidste kan jeg kun sige højt ja til, jeg har nu skrevet til hende i håb om, at jeg må få projektet tilsendt.

Og JB slutter:
”Derfor: Fortæl om dit arbejde. Det styrker selvagtelsen og er en god øvelse, og borgerne får vished for, at sygepleje er mere end håndelag og et stort hjerte.”

Egentlig er det lidt det, der fik mig til at starte min blog, bloggen er så kommet til at handle om andet end sygeplejen, men gennem mine indlæg om apopleksi og sygepleje er jeg blevet mere bevidst om, hvad det er, jeg kan, og hvorfor mit arbejde som sygeplejerske er fuldt ud lige så vigtigt som fysioterapeuten, ergoterapeuten og lægens på en apopleksiafdeling.

SERVICEMEDDELELSE

Den næste halve time vil jeg sætte etiketter på gamle indlæg.

Så slap bare af, jeg er ikke ved at få skrivekramper ;-)

Tilføjelse Så er jeg færdig for denne omgang.

SENSOMMERFORDELE

Det bedste ved de mørke morgener er solopgangen, når jeg kører på arbejde.


Om alt går vel får vi det sidste høstet de næste tre dage. Regnvejret er gået udenom os, landmanden viste mig det på radarbilleder her i eftermiddags, da jeg kom hjem. Taknemlighed kaldes den følelse vist, der strømmede gennem kroppen.

Al vores halm bliver snittet og pløjet ned i jorden igen. Naboen har store flotte rundballer stående på marken, det har vi også haft tidligere, og vores børn elskede at klatre rundt på dem, og var de flere, skulle de se, om de kunne trille dem lidt. Landmanden stablede endog ballerne til en slags borg, hvor de hoppede rundt og legede. Kom de til skade? Tja jeg har da været på skadestuen en gang, men ellers finder børn jo hurtigt ud af at gebærde sig, så de ikke kommer til skade.


De fleste af mine farbrødre og fastre(jeg havde 7 af hver slags;-) havde små landbrug, så jeg har som barn også siddet på halmlæs, mens de blev stakket, og når de blev kørt hjem til gården. Der var lidt feriestemning over det, og også i dag kan jeg godt føle den stemning, når landmanden og medhjælper først kommer ind kl. 22 for at spise aftensmad. Alle de normale rutiner bliver brudt lidt op.

Jeg sidder her og er så let om hjertet, for et muligt problem på arbejde har løst sig af sig selv lige på den måde, jeg håbede på. Høstdage forude sammen med en friweekend, jeg glæder mig!

SNART SEPTEMBER

Morgenen har ændret karakter, det er mørkt nu, når jeg står op. En uges ferie gør, at jeg oplever skiftet meget markant fra den lyse morgenstund til mørk efterårsmorgen.

Jeg ville ønske, jeg havde en brændeovn herhjemme, så jeg kunne tænde op, nyde varmen og lyste fra ilden, for lige nu er det koldt, så fyret skal vist snart tændes igen.

Men om dagen kan man stadig lege sommer, hvis solen er fremme, og de næste tre dage, de sidste dage i august, tegner lovende både for solhungrende mennesker men også for høstfolk.


september 2006

September starter med tre kursusdage for mig, så kom bare september med mørke morgener, tusmørkeaftener og gerne høj sol om dagen, jeg glæder mig.

onsdag, august 27, 2008

EN BOG, ET TOG

6½ time frem og tilbage var nok til, at Kvinden i buret er læst.

Det var frygtelig tidligt, da vækkeuret ringede kl. 4 i morges, der var ingen trafik, da jeg kørte til Lindholm station og stillede bilen. Mørket havde endnu ikke sluppet taget, og den første time i toget benyttede jeg til som andre at få sovet lidt, så blev tekanden og bogen fundet frem, og de næste timer fløj af sted.

Jeg har læst, at Jussi Adler Olsen skiftede fra det internationale rum til det danske og skabte sin danske vicekriminalkommissær Carl Mørck for at få flere danske læsere. Der er planlagt 10 bind med hr. Mørck og jeg er med.

Mødet på Odense sygehus havde bl.a. rundvisning på apopleksiafsnittet, og der findes ganske enkelt ikke to afsnit, der fungerer ens, så det er spændende at få sygeplejen præsenteret på en anden facon.

Og nu kan jeg trimle i seng, for landmanden ringede, om ikke jeg ville hente en ½ grillkylling med salat og pommes frites til os hver på vejen hjem, jeg synes ligefrem, jeg kan se, at maveomfanget er vokset ;-)

tirsdag, august 26, 2008

UDFLUGT

Jeg elsker at køre med tog, det er ikke særlig tit, det sker, men det føles som en udflugt for mig. Måske fordi jeg i tog, modsat bus og bil, kan læse uden at blive køresyg.

Tiden er min egen i toget, jeg kan sove, læse, drikke te, se ud af vinduet, slappe af, mens jeg bliver bragt derhen, hvor jeg skal.

Så selvom jeg lige nu er så træt, at jeg har ladet landmanden køre af sted på motorcykeltur alene, fordi jeg først havde aftenvagt i går og så dagvagt i dag, så glæder jeg mig til i morgen.

Jeg skal til møde i Odense, så det betyder afgang fra hjemmet kl. 5 for at nå toget. Heldigvis er Kvinden i buret hentet på biblioteket, så nu skal jeg undgå at falde i den bog i aften, for den skal være min tro følgesvend i morgen.

Apropos Jussi Adler Olsen, så læste jeg et interview med ham, hvor han sagde, at han manglede at komme i et dameblad for rigtig at kunne slå igennem herhjemme. Det var nemlig kvinderne, der købte krimibøger. Mon ikke det kan hjælpe lidt, når nu først sister bonde har slået til lyd for ham og nu mig ;-)

Nu vil jeg slappe af og glæde mig til min togudflugt i morgen.

mandag, august 25, 2008

DAG OG NAT

Sommer og efterår.

Dagen i dag og dagen i går er vidt forskellige.


I går sad jeg og nød solen udenfor, i dag sidder jeg ved computeren med lyset tændt, espadrilles på fødderne og synes, her er lidt småkoldt.

I går havde jeg ferie, i dag skal jeg i aftenvagt.

søndag, august 24, 2008

BERLINERPOPLERNE

Madame og sister bonde vil gerne høre min mening om bogen.

Når jeg læser, læser jeg hurtigt, så der er mange detaljer, der måske hurtigt er glemt eller måske slet ikke er blevet lagt mærke til. Det er nu engang min læsestil og den kan jeg lide, så det ændrer jeg ikke på. Det, der hænger ved, er godt, oplevelsen, mens jeg læser, kan ingen tage fra mig.

Berlinerpoplerne er læst på en eftermiddag, jeg har følt mig i godt selskab, jeg syntes, den var nem at læse og nem at komme ind i.

Man får historien fortalt på skift rundt blandt de fire hovedpersoner, de tre brødre og barnebarnet. På sin vis er de hver især let karikeret, her er bondemanden, der aldrig flyttede hjemmefra og som er dybt afhængig af sin mor og slet ikke ser forfaldet på gården. Her er bedemanden som menes at være dybt kristen, med styr på alle detaljer, en dygtig, professionel bedemand. Her er den fortabte søn, som flygtede, fordi han ikke passede ind i normerne på gården, bøssen som trives i København. Her er den voksne kvinde, som stadig har brug for forklaringen på, hvorfor hun blev forkastet af sin fars familie.

Og alligevel er de ikke karikaturer. Jeg synes om de forskellige personer, jeg kommer til at holde af dem.

Og så synes jeg, det er sjovt, at jeg elsker historier med en form for rengøringsproces. Her bliver ryddet op i det gamle skidt, det bliver brændt, og der bliver gjort hovedrent, både bogstaveligt talt men også i overført betydning. Jeg, der hader rengøring, elsker historier, hvor man smøger ærmerne op og gør rent og får alt det pæne frem igen.

TRAVLHED

Efterårets komme varsles på mange måder, tidslerne har nu fået parykker på.


Enkelte har også smidt dem.


Og der er andre end høstfolk, der har travlt med at arbejde for føden.


Jeg, derimod, er faldet ned i en bog, Berlinerpoplerne, som jeg har fået anbefalet så mange steder fra.

FROKOST I DET GRØNNE

Solen bager min ryg.

Mejetærskeren er kørt i stilling.

Frokost på terrassen med den mand, jeg nu har kendt i 28 år.

Og kort tid efter alene på terrassen med strikketøj, en kop te og lyden af en mejetærsker, der går i gang.


Sidste feriedag skal nydes.

SIKKEN FEST

Bryllupsfest er, uanset om det foregår på rådhus eller i kirke, om det er en stor eller lille fest, om det er et helt ungt par eller par som har boet sammen i flere år, en festlig begivenhed.

I luften hænger forhåbninger og gode ønsker for det unge par, de ældre (som jeg nu tilhører ;-) tænker tilbage til, da brudeparret var børn, de unge tænker på de sjove tider, de har haft sammen med brudeparret. Enkelte sidder og ønsker, at det også snart bliver deres tur, andre mindes deres egne bryllupsdag.


Smil og latter er der meget af, stemningen er rar og imødekommende.

Bruden var så smuk, og den lille pige, som blev født 3 måneder, før jeg blev kæreste med hendes farbror, er nu en voksen ung kvinde, hun er sygeplejerske og en glad og positiv ung kvinde. Hun og hendes to store søskende har været mine børns trygge base her ude i mosen. De har altid haft tid til vores børn, og vores børn elskede dem. Far og mor måtte gerne tage i byen eller væk en weekend, når bare de måtte være hos tante og farbror og ikke mindst fætter og kusinerne.

Stadig den dag i dag bliver jeg så taknemlig over, at jeg giftede mig ind i så dejlig en familie. Vi var der alle ni søskende med ægtefæller, og som altid følte jeg mig godt tilpas.


Og vejret var fantastisk, selv kl. 2 om natten stod vi udenfor Hotel Phønix i Aalborg og nød den friske natteluft. Sikken fest.

lørdag, august 23, 2008

MORGENDUG

Mens andre må sidde bag duggede ruder, kan jeg gå rundt i min have, duggen gør mine sko let våde, men solens stråler varmer resten af kroppen.

Omme bag gården står sjove svampeformer, nogle af dem danner små fade, hvor flisstykker lægger sig til hvile.


De små frugttræer vokser, og på æbletræet bøjer den gren, der bærer frugt, sig ned mod jorden.


Brombærrene er endnu ikke helt modne, der bliver nok en lille håndfuld i år, hvis ikke vildtet nipper dem, inden jeg gør.


Og fodermarken med majs står klar til vildtet.


Og nu må jeg hellere få strøget tøj, vasket bil og skrevet talen ned på papir. Jeg har holdt utallige talere, og jeg gør det bedst med stikord. Indtil nu er talen inde i mit hoved, nu skal den nedfældes på papir, og så kan jeg altid tilføje lidt, hvis jeg i løbet af bryllupsdagen kommer i tanker om mere.

Dagen er startet godt og jeg glæder mig til resten af dagen.

fredag, august 22, 2008

FORSYNINGSTROPPERNE

Uden mad og drikke dur heltene ikke, så Laika og jeg sørger for væske og fast føde til landmændene.


Himlen er blå og fylder meget herude i det flade terræn. Jeg er vild med det store udsyn, andre savner bakker og dale, jeg trives her.


Og det er et skønt syn med mejetærskeren, som stille og roligt tager den ene mark efter den anden. Humøret påvirkes også af luften, solen og landmandens glade smil, alt bliver lettere, og jeg skynder mig hjem for at gå i gang med aftensmaden.

EN FLIG AF PARADISET

Solen bager, og jeg sidder på terrassen med en kop te og et blad og sveder. Det er skønt.


Bare tæer og stilhed, landmanden kører på marker længst væk fra stuehuset, så jeg hører kun traktorbrummen, når medhjælperen er hjemme for at læsse korn af i maskinhuset. En enkelt fasan giver lyd fra sig og insekter brummer næsten lydløst, men ellers er der helt stille.

Regnmåleren står og troner i bedet, den er et vigtigt redskab i den daglige observation og vurdering, men lige nu er den tom, og det bliver den forhåbentlig ved med at være.


Og inde i vinduet står et bevis på, at jeg lod mig friste i dag. På samme gade som min tandlæge bor der en glaspuster, jeg skulle lige ind og se, hvad hun havde ;-)

LOVENDE

Morgenens sol lover godt for dagen, humøret får en tak opad. Selv ikke en gang et besøg hos tandlægen i formiddag kan ændre på sindsstemningen.


Bryllupstøjet er fundet frem, der skal lige vaskes lidt, og glæden bobler ved tanken om, at i morgen skal vi være vidne til to unge menneskers kærlighed.

Min mands dejlige niece er en af de gæve unge kvinder, der har valgt samme vej som mig. Selv om vi ikke arbejder på samme afdeling, er jeg slet ikke i tvivl om, at hun er guld værd. Hendes livsindstilling, hendes evne til at møde folk, hendes evne til arbejde sammen med mennesker, og hendes dejlige væsen er som skabt til sygeplejejobbet. Vi skal passe på hende og alle de andre unge sygeplejersker, de bliver en mangelvare.


Og høstvejr bliver det vist i dag, og det gør det nok også i morgen, men da skal vi feste, så håber vi, at de næste dage også bliver høstdage. Det ser lovende ud.

torsdag, august 21, 2008

AFTENSUDSIGTEN


Bryllupsgaverne er indkøbt, det gik som fod i hose. Egentlig ville vi sidde på en fortovscafe og nyde det gode vejr, men vi slæbte rundt med gaver i pose og sæk, så i stedet lagde svigerinde og svoger udsigt til og en kop hyggelig te.


Vildtpien, som jeg havde medbragt, kom i godt selskab. Vi fik både forret, scoresalat, dessert og gode vine. Så kan man vist ikke forlange mere sådan en ganske almindelig torsdag aften.


Og udsigten kan jeg aldrig blive træt af. Limfjorden og Egholm er lise for sjælen at kigge på.

I BEDSTE HÆNDER

Jeg ejer jo ikke et shoppe-gen, derfor føler jeg mig tryg ved, at min svigerinde er med mig i dag. Hun har genet, og i dag skal vi på bryllupsgaveindkøb, og så skal vi ose, siger hun.

Jeg er i de bedste hænder :-)

STRØTANKER OG TEKST-TV

Skader kan genkende sig selv i et spejl – hmm

Nyfødte skal kunne bortadopteres fra fødslen og ikke som nu, først når de er 7 år – hmm

Kim Larsen sponserer stor kampagne mod rygeloven med slogan der læner sig op af nazisternes Arbeit macht frei – hmm

Det er de overskrifter, jeg tænker over. Den frygtelige med flystyrtet i Spanien gør så ondt, den får mig til at tænke på de pårørende, som nu går i uvished om deres elskede er ramt.

Jeg ved ikke lige, hvad jeg skal bruge skadens spejlgenkendelse til andet end som unyttig viden, som garanteret lige nu bliver lagret i langtidshukommelsen, fordi jeg nu har læst det, skrevet det og tænkt over det.

Jeg har her til morgen læst en blog med en mors beretninger om sit hverdagsliv med tre adopterede børn, ingen af dem er over 7 år. De børn ved, at hun er deres mor. Børn, født af mødre i Danmark som man ved ikke vil kunne tage sig af dem, må være i plejefamilier, til de er syv år, før de kan bortadopteres. Er det til barnets tarv? Jeg ved det ikke, her har jeg ingen facitliste.

Kim Larsen fatter jeg ikke. En ting er, at han synes, det er træls, at han ikke må ryge indendørs, noget andet er, at han poster så mange penge i en kampagne, hvor man vælger sådan et citat. Rygelovgivning har der været i mange andre lande længe. I 1996var vi i Skotland, landmanden har aldrig røget så lidt som der, til gengæld var luften dejlig frisk, så selv landmanden kunne lugte det ;-)

Strøtanker på en stille morgen.

onsdag, august 20, 2008

AFTENSTUR

Fruen havde glemt at købe æg til vildtpie, og landmanden skulle tjekke kartofler, så vi lavede en lille tur ud af det.

Først kartoffelinspicering, kartoffeltoppene var blevet klippet af, for at modningen skulle gå hurtigere. Og nu er de klar til optagning i morgen.


Vejrudsigten ser slet ikke så ringe ud for Nordjylland, vi krydser fingre.



Bagefter drog vi til sommerlandets købmand, som har længe åben, og til sidst blev sommerhuset inspiceret.

Og her hos os meldte lækkersulten sig også, så nu er jeg is mæt ;-)

Nå det var den vildtpie jeg kom fra.

PROFESSIONELT

Man kan brokke sig meget over offentlige instanser og telefonventetid, men i dag har jeg oplevet professionel vejledning.

Datteren er flyttet til København, har fundet job, har fundet værelse og meldt sig til et tegnekursus, som ikke er SU berettiget. Dvs. hun har brug for alle de penge, hun kan tjene, så spørgsmålet var, hvordan hendes nye skattekort skulle skrues sammen.

Jeg lovede at tage mig af kontakten til SKAT, jeg kom hurtigt igennem til en venlig medarbejder, som lynhurtigt gav et godt råd og stillede mig videre til vedkommende, der kunne ændre skattekortet. Her mødte jeg også en kompetent medarbejder, som lyttede, rådgav og udførte opgaven. Jeg ved godt, at man selv kan gøre det, men vi var i tvivl om, hvad der var bedst, så jeg følte mig i gode hænder.

Nu er det ordnet, og datteren nyder København bortset fra fredag morgen, hvor hun kom ned på gaden, her var cyklen blevet låst med wire til et gelænder, hvor der også stod en anden cykel, kl. 1 om natten. Cyklerne var væk! Velkommen til København, nu har hun købt en ny brugt cykel med to låse, så ser vi, hvor længe det holder. Her var der vist også professionelle på spil.

SOL OG BYGER

Høstvejr bliver det ikke foreløbig, men kartofler er taget op, sorteret og sendt af sted, så nu er der tid til at få lavet andre ting for landmanden og medhjælpere.


Jeg nusser rundt, støvsuger og luger ukrudt. Dagen startede med et besøg hos en fysiurgisk massør, det er ikke sidste gang, jeg kommer der, jeg vidste, jeg havde infiltrationer ved nakken, men hun fandt også nogle væmmelige ømme punkter ved min lænd og omkring skulderbladene.


Roserne står stadig med smukke hoveder og knopper, og nu kan jeg se dem, efter at alle de halvvisne er klippet af.


Om en håndboldkamps tid skal en buket plukkes.

tirsdag, august 19, 2008

TOSOMHED OG HYGGE

Netop hjemkommet fra besøg hos min far går jeg i gang med at brygge te til landmanden og mig. Han ser fjernsyn, og jeg sidder ved computeren, teen er hældt op, og senere henter jeg et stykke gulerodskage eller en bolle til os.

Måltider er forbundet med fællesskab og hygge, og derfor forstår jeg jo godt min far, når han siger, der ikke er noget ved at tage aftenkaffe alene. Han har tabt sig meget siden min mors død, så i dag havde jeg kage og nybagte boller med. Min søster lavede lækker squashtærte med tomatsalat, og det at være flere om måltidet gav lidt mere appetit.

Da mine børn som små blev hentet fra børnehave, var det tit, at jeg skulle ud og hjælpe med kartofler, når de var kommet hjem. En dag havde jeg fri, og jeg sagde, nu har vi tid til at hygge os.

Hvad svarede de?

”hvad skal vi have at spise?”

Hygge og mad er uløseligt forbundet, i hvert fald i vores familie ;-)

MORGENGRÅSTEMNING

Telefonen vækkede os også i dag med en sygemelding. Heldigvis havde landmanden lavet en aftale om at måtte ringe til sønnen, hvis det blev nødvendigt. Jeg har en aftale med min far og min søster senere i dag, og den kunne jeg så stadig holde.


Det har ikke regnet så meget i nat, og her til morgen, da vi var ude for at læsse kartofler af, var det endnu tørvejr, gråt men dejligt. Nu regner det stille, mens jeg nyder morgenmaden foran skærmen.


Dejen til boller er æltet, gulerodskagen og kartoffelsalaten venter på at blive til.
Det er slet ikke så ringe at have ferie.

mandag, august 18, 2008

AFTENSTEMNING


Det blev kun ved truslen med regn, så der høstes stadig.

Ude på vejen har der lydt latter og råb fra unge mennesker. Efterskolen er lige startet op med nye elever, og de bliver altid sendt på gåture hen forbi os. Enkelte fik travlt med at gemme cigaretter væk, da jeg kom forbi, der er nemlig rygeforbud på skolen, også uden for skolens matrikelnummer.


Mejetærskerens brummen er en dejlig lyd, vi bliver slet ikke færdige i denne omgang, men to gode høstdage har vi fået, så er der nok 5-6 dage tilbage.

Men hvornår der igen bliver høstvejr vides ikke, vejrudsigten tyder på regn frem til weekenden.


I aften vil jeg dog glæde mig over det gode vejr og kornet, der ligger i dyngevis.