søndag, august 31, 2008

VANDRINGSMAND

Nordjyske kvinder over en vis alder dyrker mere motion end andre regioners kvinder, og deres yndlingsmotion er gåture, det kunne jeg læse i avisen i dag.

Jeg elsker at gå, det er dog blevet til for lidt den sidste tid.

Drømmen om en tur, som den svoger tog 9 unge gutter fra Aalborg Øst med på, er der stadig. Landmanden ryster lidt på hovedet, men jeg holder stædigt fast i, at vandreture og motorcykelture sagtens kan kombineres, så drømmen lever videre.


I dag blev det til en lille gåtur i Blokhus Klitplantage sammen med min far. Tempoet var ikke så højt, men vi nød begge to at gå skiftevis i skovens skygge og i solens varme.


Nu er det lige før, at høsten er slut for dette år. Om 2 timer kan landmanden kravle ned fra mejetærskeren og slappe lidt af.

Og i morgen kommer datteren hjem på 4 dages ferie, det trænger hun vist også til. Hun har arbejdet 9, 13 og 12 timer de sidste tre dage, så hun glæder sig til de landlige omgivelser, og vi glæder os til at få hende hjem. Og forhåbentlig får sønnen tid til at kigge indenom, selvom han starter på handelsskole i morgen, det ville gøre glæden endnu større.

7 kommentarer:

  1. Vandreture - er der egentlig noget bedre - bortset fra, når de sker i selskab med vore kære. Og så er tempoet vist ligegyldigt.

    Vi har netop gravet det sidste kartofler op. Det blev til en ordentlig grydefuld. Vi glæder os til aftensmaden.

    Ønsker dig en fortsat dejlig dag ;-)

    SvarSlet
  2. Tak i lige måde Jeanette Mariae, uhm nyopgravede kartofler, sikke en lækkerbisken

    SvarSlet
  3. Her på matriklen taler vi nogen gange om, hvad vi evt. ville have gjort anderledes, hvis vi havde kunnet. Vi er begge to enige....vi ville have vandret. Vi ville have taget rygsækken på og så bare gå derudad. Intet mål og ingen fast tid til at gå tilbage, om det blev til en uge el. et år. Det må være livet.
    Det er sikkert kun en drøm, set med de "gamle" øjne, vi har i dag :-)
    Men jeg elsker også at gå. Og jeg går vist heller ikke ret meget hurtigere end din far. Men jeg har ladet mig fortælle, at det er ligemeget. Motionen og oplevelsen er den samme. Og når man så er to som elsker hinanden :-)

    Det bliver rigtig godt at få datteren hjem et par dage. Både for hende og for dig. Dejligt :-)

    SvarSlet
  4. Johanne, tak for dine ord, og oplevelsen og nydelsen var i top :-)
    Og vi glæder os til københavner besøg :-)

    SvarSlet
  5. Dejlig at i er ferdig med høsten, når de nu lover regn igen, vi så heller ikke noget korn på marken da vi kørte hjem fra sommerhuset.Min familie der har landbrug blev hvist også ferdig i dag.Kan du hygge dig når du datteren hjem på ferie

    SvarSlet
  6. Da jeg var i skoven lagde jeg mærke til at egen bar megen frugt i år- dejligt billede du dér har taget :-)
    At gå , er godt for både kroppen og sjælen !
    Dejligt er det , når familien kan samles :-)

    SvarSlet
  7. Tak Conny, det er dejligt at være færdig og at vi fik det godt høstet.

    Miri, det er helt utroligt som egetræerne har agern i år. Og at gå er meditativt :-)

    SvarSlet