fredag, august 22, 2008

FORSYNINGSTROPPERNE

Uden mad og drikke dur heltene ikke, så Laika og jeg sørger for væske og fast føde til landmændene.


Himlen er blå og fylder meget herude i det flade terræn. Jeg er vild med det store udsyn, andre savner bakker og dale, jeg trives her.


Og det er et skønt syn med mejetærskeren, som stille og roligt tager den ene mark efter den anden. Humøret påvirkes også af luften, solen og landmandens glade smil, alt bliver lettere, og jeg skynder mig hjem for at gå i gang med aftensmaden.

3 kommentarer:

  1. Det er varmt og dejligt at læse om dit liv som landmandskone, Lene! Det vil jeg være i mit næste liv :-)

    SvarSlet
  2. Udsyn ! Tak fordi du gav mig et ord, jeg har manglet.. Udsyn. Elsker det ord!
    Og tak for et dejligt stemningsbillede :-)

    SvarSlet
  3. madame, det er jeg glad for at høre :-)

    Miri, dejligt at jeg kan give dig et ord :-)

    SvarSlet