onsdag, august 27, 2008

EN BOG, ET TOG

6½ time frem og tilbage var nok til, at Kvinden i buret er læst.

Det var frygtelig tidligt, da vækkeuret ringede kl. 4 i morges, der var ingen trafik, da jeg kørte til Lindholm station og stillede bilen. Mørket havde endnu ikke sluppet taget, og den første time i toget benyttede jeg til som andre at få sovet lidt, så blev tekanden og bogen fundet frem, og de næste timer fløj af sted.

Jeg har læst, at Jussi Adler Olsen skiftede fra det internationale rum til det danske og skabte sin danske vicekriminalkommissær Carl Mørck for at få flere danske læsere. Der er planlagt 10 bind med hr. Mørck og jeg er med.

Mødet på Odense sygehus havde bl.a. rundvisning på apopleksiafsnittet, og der findes ganske enkelt ikke to afsnit, der fungerer ens, så det er spændende at få sygeplejen præsenteret på en anden facon.

Og nu kan jeg trimle i seng, for landmanden ringede, om ikke jeg ville hente en ½ grillkylling med salat og pommes frites til os hver på vejen hjem, jeg synes ligefrem, jeg kan se, at maveomfanget er vokset ;-)

4 kommentarer:

  1. Var den ikke bare sindssyg? Altså det er totalt ufatteligt. Den mand må ha en forfærdelig fantasi - altså jussi.

    SvarSlet
  2. Sister, jeg måtte lægge den fra mig, fordi jeg var bange for at hans fantasi ville være for grum, men så blev jeg nødt til at læse igen, jeg skulle jo vide slutningen.

    SvarSlet
  3. Tænk, sådan havde jeg det også. Lagde den på bordet og gik og kiggede på den i et stykke tid, og SÅ måtte jeg videre :D

    SvarSlet
  4. Mon jeg forsætter sådan med de andre bøger ? :-)

    SvarSlet