onsdag, december 31, 2008

KLÆDT I HVIDT


Dagen bliver ikke så lang, som jeg havde planlagt, søvnen ville ikke indfinde sig, så jeg fordrev nattetiden med en af mine gaver til landmanden, Hjalte Tin og Nina Rasmussens bog om deres motorcykeltur ned gennem Sydamerika med to små børn. Det betød så, at dagen først startede midt formiddag, nu er der ryddet lidt op og vaskemaskinen er sat i gang.


Landmanden og søn har været inde og købe lidt nytårsskyts og fløde til sønnens nytårsfest sammen med venner, kartofler i fad. Vi skal blot medbringe lidt røget rådyrkølle til forret og en stor flot krondyrfilet, som skal grilles til hovedret, til vores nytårsaften. Resten sørger vore venner for, det er da luksus.


Udenfor har naturen de sidste dage været pyntet til nytårsfest, alt er i hvidt, rimfrosten har haft travlt. Begge mine børn skal holde nytår i byen, København og Aalborg, de er fornuftige, men der er andre, der er tåbelige og tror de kan alt, inklusive vilde stunts med raketter og andet fyrværkeri. Jeg har det først helt godt i morgen, når jeg kan holde mandtælling op af dagen.


Året 2008 blev det år, hvor mine børn flyttede hjemmefra. Det blev også det år, hvor jeg sagde farvel til min mor, og hvor besøgene i mit barndomshjem blev en hyppigere foreteelse end normalt. Min far klarer sig godt trods sin manglende korttidshukommelse, han og min mor har altid været der for os, nu er det vores tur til at være der for ham, og det er vi. Det sidste er jeg glad for at kunne sige, vi har vist, at vi kan stå sammen, at vi kan acceptere hinandens forskelligheder, hinandens særheder, og jeg priser mig lykkelig over at være storesøster til så dejlig en flok, og at vi har giftet os med skønne mennesker, som støtter os. Vi skal nok klare 2009 sammen.


Må I alle få et godt og velsignet nytår.

tirsdag, december 30, 2008

DRØMME

Et nyt år tager sin begyndelse om kort tid, rundt omkring planlægges årets sidste aften, nogle vil have fuld fart, fest og glimmer. Andre vil have ro og eftertænksomhed, tid til at mærke efter, hvor det nye år skal bevæge sig hen.


Siden jeg begyndte som sygeplejerske igen for 9 år siden, d. 1. januar 2000, har jeg vel haft fri en gang d. 1. januar, så det har givet sig selv, at nytårsaften ikke er til de store armbevægelser.

Således også i år, og det er Ok, jeg har selv valgt mine to frihelligdage, og de er brugt nu.


Dagen i dag byder ikke på meget lys udenfor, til gengæld har jeg gang i lysene indenfor. Jeg er alene hjemme, så formiddagen er tilbragt i sofaen med sentimentale julefilm. Man skal passe på sig selv, siges det, og i går blev jeg pludselig forkvalmet, svimmel og utilpas på arbejde. Det gik over, men jeg har ikke tænkt mig at blive syg, så jeg tager det roligt i dag.


Det giver tid til tanker, men jeg er ikke god til at strukturere mit liv, måske nok i de små ting så som at have styr på arrangementer og lignende, men hvad jeg virkelig gerne vil arbejdsmæssigt fremover, det ved jeg ikke. Flere inklusive min afdelingssygeplejerske har spurgt, om jeg ikke skulle være afdelingssygeplejerske på den nye afdeling, men DET ved jeg, jeg ikke skal. Jeg er alt for konfliktsky til at være leder, jeg er ikke vild med den ledelsesmæssige del af sygeplejen.


Hvad er jeg så vild med? Se det er et godt spørgsmål, som jeg ikke kan besvare, men jeg er nok nødt til at holde mig selv fast på det spørgsmål for at finde ud af, hvad jeg gerne vil fremover. Jeg tror ikke, jeg kan holde til 10 – 15 år mere som sygeplejerske med skiftende vagter. En gang var jeg fast besluttet på at afslutte min karriere som børnesygeplejerske, det er jeg slet ikke sikker på mere, mest af alt fordi jeg der ville få mange flere vagter end her. Og i dag anerkender jeg den glæde det er at blive rigtig god til noget. Som ung sygeplejerske var det en skrækkelig tanke at skulle være mere end 4 år på en afdeling, i dag ved jeg, at der hele tiden er nye udfordrende ting at tage fat på, at man aldrig går i stå på en afdeling som min.

Svaret finder jeg nok ikke her de sidste dage i 2008, der må tænkes videre.

mandag, december 29, 2008

JULEHVERDAG


Vaskemaskinen snurrer lystigt, ude i gangen ligger de sorterede tøjbunker parat til at snurre med. Kartoffelsorteremaskinen kan jeg høre, når jeg åbner bryggersdøren og lukker Laika ind. Der skal også kartofler til, når nytårsmenuen skal tilberedes. Landmanden har vist haft den længste juleferie i mands minde, ingen grise at passe og kartoffelordrerne kunne vente til i dag, så han har nydt dagene.

Indkøbslisten er skrevet, køleskabet er godt nok stadig fyldt, det kan godt ses, at vi ikke har været meget hjemme, men de basale ting som brød og mælk mangler.


Kontoret venter på en landmandskone til at få alle kuverterne sat i system.

Datteren er taget hjem, nu er hun på arbejde, parat til at servere god kaffe for dem, der kommer forbi Sct. Hans Torv. Sønnen sover endnu, men også han tager hjem i dag. Om 1 måned skal vi flytte for ham, men heldigvis kun til den nærmeste storby, og så krydser vi fingre for en læreplads.


Aftenvagten var stille og rolig i går, jeg håber, at hverdagsvagten i aften bliver lige så.

søndag, december 28, 2008

NU DET JUL IGEN OG NU DET JUL IGEN


Og julen varer lige til påske, nej det ikke sandt, nej det ikke sandt, for der imellem kommer fasten.

Jeg er glad for, at min jul varer lige til helligtrekonger, for jeg har nærmest kun været i mit hus om natten siden min fridag 1. juledag.

Først arbejde, så sammen med familien, i går var det så hos min far. Vi hyggede os, snakkede (MEGET) og så dansede vi omkring juletræ. Og vi sluttede selvfølgeligt af med at løbe gennem hele huset og synge nu det jul igen.

Den sang har været en del af min jul, så længe jeg kan huske, først far, mor og børn, siden med svigersønner og svigerinde, så med små børnebørn, og nu er yngste barnebarn 10 år, men stadig går dansen rundt i huset. Ind på gæstetoilettet, rundt i soveværelset, rundt om tøjstativet i bryggerset, omkring spisebordet i spisekrogen og til sidst i fuld fart ned gennem gangen, gennem spisestuen og så rundt om juletræet i opskuet tempo, så alle hiver efter vejret de næste par minutter (så blev der stille så længe ;-)

Og minsandten om ikke vi fik julegaver, min yngste niece havde produceret julegaver til hele familien, så der var jubel over hele linjen. Nu står en lille nissemand og hjælper med at gøre min trækirke julefestlig.

Om lidt er det på med arbejdstøjet, en sød og hjælpsom kollega tilbød at tage min aftenvagt i går og at komme ind allerede kl. 13, så jeg kunne komme af sted til julefest. I dag gør jeg så gengæld og afløser hende kl. 13, så har vi begge haft en kort dagvagt og en lang aftenvagt (10timer).

I overmorgen har jeg fri et par dage, så går det løs igen med arbejdet nytårsmorgen, men weekenden skal tilbringes sammen med min far her i et julepyntet hus, for julen varer lige til fasten ;-)

fredag, december 26, 2008

JULEDAGE


Der arbejdes og hygges med familien i dag og i morgen.

Lagkager og en bradepandekage blev frembragt til i dag. I morgen står jeg for småkager, godter og kirsebærsovs.

På søndag skal jeg ud og gå en tur inden aftenvagten, også selvom gårsdagens tur endte i at jeg faldt midt på vejen og nu går rundt med ømme knæ. Gamle koner skal passe på glatte veje.

torsdag, december 25, 2008

GODE RÅD MANGLES


Der skal lagkager på bordet i morgen til julehyggen, og det skal jeg stå for.

Og nu synes jeg, det er så idefattigt med lagkagebunde lagt sammen om flødeskum og frossen bærsymfoni, det er den eneste lagkage, jeg kan finde ud af.

Jeg har lyse lagkagebunde, frosne frugter i fryseren, bananer, dåseananas, chokolade, nougat, marcipan og fløde. Har du en ide til en lagkage, som kan lægges sammen i aften, jeg skal jo på arbejde i morgen?

LENE, NU MED CHOKOLADEFABRIK

Hvor meget jeg egentlig har savnet dem, gik op for mig i går, og det er jo ikke, fordi jeg ikke ser dem, men det er sjældent, vi er samlet alle sammen her hjemme.

De skulle lige vænne sig til det faktum, at de kommer hjem og så er det jul, ikke noget med decembers måneds forberedelser, som gør en stemt og klar til julefest, men fra den ene dag til den anden. Den ene har skullet flytte, den anden har haft skolegang og læreplads i hovedet, så julestemningen var ikke helt til stede.

Den kom vist snigende inde i kirken. Vores kirke var blevet smukt restaureret, den fremstod lys, varm og med muligheder for en moderne gudstjeneste samtidig med den gamle landsbykirke stadig var der. Præsten holdt som sædvanlig en dejlig prædiken helt nede på jorden men med ord, som satte tankerne i gang. Og der blev hilst på gamle skolekammerater og faster, tante, onkler og kusiner og fætter.


Aftenen gik som den skulle med salmesang, læsning fra børnebiblen, gaveudpakning og så kom godtefadet på bordet.

Det stod børnene for at arrangere og pludselig skreg de af grin ude i køkkenet, og det var der, jeg ganske enkelt måtte erkende, at jeg savner dem i min hverdag, for hvor var det dejligt at blive til grin!


Mor du har jo købt hele butikken, det må hedde mor og chokoladefabrikken! Jep, vi skal da ikke mangle noget. Mor vi spiser aldrig skumfiduser? Nu har vi godter, hjemmelavede og hjemmebragte, helt til næste år.

Og så er lykken at gå rundt 1. juledag og spise bløde småkager og drikke te, mens alle de andre sover! Arbejdsugen starter først i morgen, jeg skal hygge mig, hele dagen.

onsdag, december 24, 2008

24. DECEMBER

At falde i søvn til lyden af sine børns latter er en Guds gave, de ses ikke til hverdag, de er langt fra hinanden afstandsmæssigt. Der er så mange tanker og spekulationer, der trætter et ungt menneske, hvad skal jeg være, hvordan skal jeg være, hvor skal jeg være osv. nu har de vist fundet rytmen sammen.


Jeg ønsker jer alle en rigtig glædelig jul, må I nyde tiden sammen med dem, I holder af.

tirsdag, december 23, 2008

23. DECEMBER


Konfekten er ved at være klar til chokoladeovertræk, det er resten af familien i sving med.

Vildsvinet
er pyntet, dørene fik deres kranse, de sidste i butikken.

Huset fik aldrig den rengøring, det var blevet lovet, men skidt pyt, når lysene brænder med deres bløde skær, ser ingen det.


Vi er alle fire hjemme nu, og det er det vigtigste.

FRANSK VISIT

Småkagebagningen var lige gået i gang, da der svingede en bil ind på gårdspladsen. Ud trådte svoger, svigerinde, og bedst af alt, deres lille dansk-franske barnebarn på 10 måneder.

Te blev brygget og Annes chokoladespecier blev prøvesmagt. Alle godkendte dem inklusive den lille franskmand. Han var en dejlig charmetrold, og han kunne med det samme se, hvem der havde boet i Paris, så datteren blev overøst med charme og kærtegn.

Da den unge herre skal flyve hjem til sin mor i morgen, fik vi kun lov til at nyde ham et par timer, men det var så dejligt at få besøg.


Nu er aften blevet til nat, de sidste pebernødder er i ovnen, og dåserne står fyldte med chokoladespecier, ingefærsmåkager og pebernødder.

mandag, december 22, 2008

RYSTENDE FORNEMMELSE

Datteren har købt et mavebælte med indbygget massage af dellerne, prøv den mor!

Jeg sidder her og føler mig noget rystet, det er svært at koncentrere sig om at skrive, når dellerne er sat i svingninger.

Mon jeg kan få stramt maveskind i løbet af de 6 dage, datteren er hjemme? ;-)

22. DECEMBER

Det er mørkt derude, helt mørkt. Landmanden er gået ud for at sortere kartofler, der skal kartofler til, når danskerne fejrer jul, og det har vi slet ikke noget imod.

Mobilen har bippet med besked om, at datteren er i Aalborg ved middagstid. Julegaverne skal være købt inden da, så mon ikke jeg skulle komme i gang med dagens arbejde, så jeg står klar udenfor butikkerne, når de åbner.

Udenfor rusker det kraftigt, indenfor lyser stjernen i køkkenet, i stuen hænger små engle og stjerner på hasselgrenen sammen med små lys, og kirken, som min far lavede, lyser også mig god morgen. Jeg nyder kombinationen af lys og mørke, mens morgenmaden bliver spist her ved computeren.

God dag til jer alle.

søndag, december 21, 2008

LANGSOMT


forvandles huset og bliver klar til julen. Der mangler stadig en del, også julegaver, men der er to dage endnu. I morgen kommer datteren hjem, så går vi i gang med julebagning. Sønnen kommer lillejuleaften, så er det traditionen tro tid til julekonfekt(vi tør ikke lave det før ;-)

Dagen i dag har været god, vi har hygget os, grinet en masse, udfordret hinanden på udenlandske bynavne og byttet gaver. Turen tager knap 2 timer, så jeg har hygget mig med radio, og i dag var den fyldt med julemusik. På vejen hjem talte de om juletræer og undrede sig over en lytter, hvor de først pyntede juletræet lillejuleaften.

Hjemme pyntede min mor træet lillejuleaften, og så blev døren lukket ind til stuen og først åbnet juleaftensmorgen. Her hos os kommer træet ind juleaftensmorgen og så pynter vores børn det, mens de spiser lidt frugt, ser julefjernsyn og hører julemusik. De første år hjalp deres far, men siden har de stået for det, og jeg nyder det.

Til gengæld får træet lov til at stå alle 12 juledage, så først d. 7. januar bliver pynten fjernet.

Er dit træ lukket ind i varmen?

21. DECEMBER

I dag skal jeg fejre min lille søster, det bliver stille og roligt med to af os søskende og vores far.



Dagen i dag er særlig, min lille søsters ene datter kunne være blevet 19 år, hun blev 15½ år, sorgen ændrer sig, men hver gang jeg ser et billede af min dejlige niece, så tænker jeg på, hvor hun kunne have været i livet nu.


Jeg glæder mig til at være sammen med familien, desværre må jeg køre den lange vej alene, for landmanden er også blevet syg som så mange andre i det ganske land.

fredag, december 19, 2008

19. DECEMBER

Arbejdet er lagt på hylden indtil 2. juledag, jeg vil ikke tænke på det mere. Men hvor ville jeg ønske, at alle havde nogle at kunne holde jul sammen med, det er så trist at skulle være på en sygehusafdeling juleaften, hvis ikke man er rigtig dårlig.


Både kalenderlyset og jeg er langt bagud af dansen, jeg mangler alt. Lyset er blevet tændt, og nu går jeg i gang, 4 dage og en masse punkter, som er slettet på listen, så når vi det nok, for jul bliver det uanset hvad.

torsdag, december 18, 2008

18. DECEMBER

”dem kan du godt aflevere, det vil jeg ikke være med til at betale!”

Glem det! Og heldigvis kender jeg jo landmanden så godt, så selvom stemmen og blikket var fast, så hoppede jeg ikke på den.

Når man er offentligt ansat, betaler alle jo ens løn ved hjælp af skatten, og alle vil gerne have skattelettelser, så jo, jeg og resten af sygehuspersonalet er blevet begavet for dine penge!

For første gang nogensinde har vi fået julegaver af sygehuset, to flasker vin og et dejligt julekort. Der skal da nok være ansatte, der fnyser hånligt, men jeg er glad for gaven.

Og jeg er glad for ordene: ” Gaven står langt fra mål med den ros, I fortjener for jeres arbejde, men vi håber, at den vil blive modtaget for dét, den er: Et lille snedrys i en forhåbentlig god og hyggelig juletid!

Og så må landmanden bide i det sure æble og acceptere at han er på julegave med hele Aalborg sygehus ;-)

PS her skulle have været et billede af julekort og vin, men kameraet med billedet har gemt sig i huset!

onsdag, december 17, 2008

17. DECEMBER

Selvom jeg synes, du har været der altid, jeg kan slet ikke huske tiden før dig, så kan jeg ikke forstå, at du nu er rundet det halve århundrede.

Som barn var du den vilde, hende der trak i bukser og gik ned til gården på vores vej, og jeg var prinsesse med udslagent hår. I dag er du den smarte, du har altid orden i tingene, ikke så sært at du blev lægesekretær, du er perfekt til det job. Du er engageret i de mennesker, du møder på din vej, hvert et menneske bliver mødt med ægte varme og omsorg, du knokler for, at patienterne ikke skal vente for længe på svar og undersøgelser. Du er en gave for de sygeplejersker, der er så heldige at arbejde sammen med dig.

Vi to har diskuteret og skændtes, men gik nogen imod den ene, så opdagede de, at vi pludselig var to, der stod sammen. Vi husker slet ikke det samme fra vores barndom og ungdom, men det gør ikke noget, på den måde bliver vi lidt rigere for hver snak vi har ;-)

Vi har fulgtes ad til spejder gennem mange år, utallig er de ture vi gik for at erhverve 200 km mærket hvert år. Hærvejsmarchen har også været en del af vore fælles oplevelser, og vi har gået rundt i de Schweiziske alper sammen med spejdere fra hele verden. Sidst vi to gik sammen var turen til gudstjeneste i vores barndomsby sammen med far, man snakker så godt, når man går.


Tillykke med fødselsdagen du min dejlige søster, jeg glæder mig til at være sammen med dig på søndag.

tirsdag, december 16, 2008

16. DECEMBER

Mørket udenfor har været markant, så billeder er det så som så med, jeg må blot konstatere, at jeg og mit kamera ikke kan finde ud af at tage billeder indenfor i sådan et vejr. Så miniferien har været fyldt med gode oplevelser men meget få billeder.

Jeg har nærmest følt mig i udlandet, Nørrebro er virkelig en koloristisk plet at færdes i, og jeg har nydt at trave i gaderne og se og høre islæt fra andre lande.


Datteren præsenterede mig for små sjove butikker, og lørdag fik vi eftermiddagste i en lille tecafe. Lækre scones med lemon curd og en god kop te blev indtaget i en lille dukkesalon, og skulle man være fristet, var der også en lille butik med te og småkager, så stemningen kunne tages med hjem.

Søndag blev der arbejdet igennem, landmanden kom over, og mens datteren var på arbejde, savede og sømmede vi, så der efterfølgende var styr på de tre piger fra Jyllands sko. Landmanden var målløs over alle de sko, men nu er han jo også gift med en kvinde, som max har 6 par sko inklusive sandaler og træsko, så han kender slet ikke til den side af kvindelivet ;-).


Ved midnatstide sluttede sønnen sig til os, så mandag var vi samlet hele familien og begge de unge mennesker fik deres adventsgaver. Jeg kan nu sætte kryds ved projekt poncho og halstørklæde, billeddokumentationen er desværre mislykkedes.

Alle de tre unge damer havde flere projekter til handymanden / landmanden, så de sidste ting blev hængt op rundt omkring, mens sønnen og jeg gik på indkøb.

Herefter var det tid til Tivoli og julehygge, det var koldt, men dejligt. Årets første brændte mandler, 1 pose pr. person, blev indtaget. Det er fast tradition, siden børnene var noget yngre end i dag, at årets juletur til Aalborg startede med indkøb af mandler. I år var turen så henlagt til Tivoli, det var slet ikke så ringe en erstatning.


Vi nød de små boder, lysene og stemningen, de små ildsteder rundt omkring i parken var skønne at varme fingrene på, mens gløgg og varm kakao blev indtaget.

Miniferien sluttede af med et brag af en koncert, gospelkoret Oikos, som datteren er en del af, sang i St. Johannes kirken. Sikke en klang, rytme og musikalitet, og mest af alt en glæde ved sangen, som smittede. De havde fire sangere fra et amerikansk gospelkor med som solister, så vi fik virkelig den originale gospel ind i kirken, jeg smiler stadig ved tanken.

Nu er det blevet hverdag igen, og vi er lidt matte i sokkerne, klokken var midt nat, inden vi ramte matriklen herhjemme, men i aften kan vi slappe af, så det går nok.

fredag, december 12, 2008

12. DECEMBER

Højrøvet, manglende ydmyghed over for opgaven, normalt ikke gloser jeg sætter på mig selv, men som dagen skred fremad i dag, dukkede de op.

Kursusopgaven gik på at finde et emne, som man ville gøre noget ved, og så gik øvelsen disse dage på at tale om formidlingens kunst, se på sine argumenter, se på hvad der skulle til for at ændre praksis, og i dag fik vi så 10 minutter hver til at fremlægge det, som om vi var hjemme på afdelingen.

Godt nok havde jeg tænkt meget over, hvordan jeg ville fortælle om mit projekt, jeg havde øvet mig i bilen, jeg havde jo masser af tid. Men da jeg så og hørte, hvor meget de andre havde gjort ud af det med PowerPoint i passende mængder, overheads lige som de skulle være, så fik jeg ondt i maven.

Jeg ved, jeg kan formidle, jeg ved, jeg kan fortælle en historie, jeg brugte meget tid som FDF leder på at udvikle min evne til at fortælle historierne fra Biblen, så de blev levende.

Nervøsitet var der ingenting af i morges, men jeg skal love for, at jeg fik underlige mavefornemmelser i løbet af formiddagen. Og godt for det, for da det endelig blev min tur, var jeg tændt, opmærksom og klar til at fortælle min historie.

Jeg valgte at fortælle om en oplevelse jeg havde haft, og hvordan det fik mig til at tænke på tilbuddet om at ringe til pårørende efter dødsfald. Jeg valgte alle hjælpemidler fra og fortællekunsten til, og jeg fik inddraget mine tilhørere, så bagefter var jeg tilfreds, og det var de også. Det blev en god oplevelse, men jeg er dybt taknemlig for, at jeg først kom på til sidst, at jeg fik lov til at blive nervøs, og jeg er fast besluttet på at fremlægge mit forslag derhjemme, så det bliver til noget.

Nu er kurset slut, de næste dage står i min lille families tegn. Vi drager på forskellige tidspunkter i løbet af weekenden til København for at hjælpe datteren og for at høre hendes kor synge. Jeg skal køre i tog alene i morgen tidlig, jeg glæder mig, blot har jeg ingen bøger, så alle de uafsluttede strikke/hækleprojekter ryger ned i tasken.

Må I alle få en dejlig weekend.

torsdag, december 11, 2008

11. DECEMBER

Dagen i nøgleord:


Søvn – for lidt
Køretur 2 timer – tæt trafik og tåget
Kursus – godt og lærerigt
Køretur 1½ time – trafik og tåget
Sofa søvn – tiltrængt
Aftensmad fast food leveret af landmanden – dejligt
Sofa film, because I said so – sød og letspiselig
Kontorarbejde sammen med landmanden – hurtigt overstået
Lidt hæklearbejde - afslappende

tilføjelse: tak fordi I ikke lod jer mærke med, at jeg skrev den forkerte dato ;-), den er rettet nu

onsdag, december 10, 2008

HAR DU FÅET SLAPPET AF?

Jeg er ganske enkelt så bagud med alting, at jeg har opgivet at lægge planer for mere end en dag af gangen, jul bliver det uanset hvad, og jeg har heldigvis fridage op til juleaften, så der bliver spurten sat ind.


Derfor, da juleindkøb og tandlægebesøg var overstået, satte jeg kurs mod det lille røde hus for enden af vejen, der hvor der er hjerterum og plads til de store armbevægelser. Dvs. de store armbevægelser var det så som så med, for jeg var i selskab med to kvinder, som hver gang de blev for ivrige og slog ud med armene, blev mindet om, at deres fys havde beordret dem til at holde armene tæt til kroppen ;-)

Jeg har grinet, snakket og lyttet og så forfra igen, det trængte jeg til, så ja min kære datter, som netop har ringet, jeg har slappet af i dag.


Kirkekoncerten i aften gik også godt, og herhjemme sidder en landmand, som følger en vis fodboldkamp, det er vist rimeligt spændende.

Nu tager jeg det seje ryk og får opgaven gjort færdig, der er te på kanden og chokolade i skålen, så kan det vel ikke gå helt galt.

10. DECEMBER

Udenfor er mørket stadig tæt, så I får lige nogle billeder fra gårsdagen gåtur.


Julekoncerten i Brovst kirke gik godt, i år var vores repertoire af den mere stille slags, og jeg kunne lide det! Jeg er ellers til musik med gang i den, elsker derfor salmer og sange med fart og glæde over feltet, men de sange, vi synger lige nu, er smukke både hvad angår tekst og melodi.


Lige nu er Dejlig er jorden og En stjerne skinner i nat mine favoritter, har du en favorit julesalme eller sang?

tirsdag, december 09, 2008

9. DECEMBER


Formiddagen er strøget af sted, jeg har haft besøg af vores regnskabsassistent, som skulle hjælpe mig med det nye økonomiprogram. Der er ingen tvivl om at jeg bliver glad for det, men hold fast hvor var jeg træt i hovedet bagefter. Egentlig står der ferie på dagen i dag, men da jeg har været totalt blank for ideer til min opgave, bliver jeg nødt til at få noget lavet i dag.

Jeg har altid været en, der går omkring en opgave som katten omkring den varme grød. Alle mulige papirer bliver læst, ikke alle har relation til netop denne opgave, jeg kan ikke sætte mig ned og begynde at skrive, før jeg har været igennem denne proces.


Nu er der læst nogle artikler, andre er printet ud, og jeg kan mærke at en gåtur må der til, før jeg kan få sat nogle ord på papiret. Deadline i dag er tidlig, der står nemlig julekoncert på programmet i aften, så jeg er i tidsnød lige nu.

Hvordan går du til opgaver? Er du struktureret, energisk, målrettet eller drysser du rundt, laver andet mens du tænker for til sidst at sætte ind med en spurt ved nattetide?

mandag, december 08, 2008

8. DECEMBER

Juletiden er også tiden, hvor savnet af dem, vi har mistet, tit dukker op. Julen er forbundet med familien, nærvær og samvær.

I vores familie mangler vi to, ja egentlig tre, for min søster mistede en lille datter ved fødslen og senere hen en datter på 15 år, og i år mistede vi så vores mor. Det er tydeligt, at der er dage, hvor min fars savn er større end andre dage, og sådan er det også med os andre. Men når jeg ser tilbage på alle tre dødsforløb, så synes jeg, at vi fik tid til at sige farvel, at tiden efter dødsfaldet blev god, og at vi fik gjort de ting, vi gerne ville.

På arbejde sker det jo også, at apopleksipatienter dør, det er ikke så ofte, og ofte er det meget de ældste patienter, der dør. For det meste har der været nogle dage til at forberede sig, men der har også været patienter, hvor døden sker indenfor det første døgn, og på en sygehusafdeling er der ikke mulighed for at give den samme fred og ro som andre steder. Vi prøver, vi prøver virkelig meget at skærme familien, at være omkring dem, at sørge for mad, drikke og omsorg.

Når så patienten er død, og der er blevet sagt farvel, så går familien, og vi ser dem ikke mere. I forbindelse med et dødsfald, hvor jeg følte, at den familie måtte have spørgsmål at stille bagefter, fordi alt gik så stærkt, prøvede jeg at ringe til familien en måned efter, men traf ingen hjemme.

Vi har ingen vejledning eller tradition for at ringe til pårørende efter dødsfald, men jeg føler, vi måske skulle tilbyde det, så i forbindelse med min opgave på torsdag, har jeg langt om længe besluttet mig til at ville prøve at finde noget materiale om dette og formulere nogle tanker omkring en vejledning til personale og en pjece til de pårørende vedrørende kontakt med afdelingen efter dødsfaldet.

Og at det fylder, viste reaktionen på det møde jeg var til i dag i Århus, da jeg fortalte om mine tanker.: ”det vil vi gerne se, når du bliver færdig”

søndag, december 07, 2008

7. DECEMBER

Bed og du skal få! Nej nej, dette er ikke et indlæg om kristen bøn, men derimod om en artikel jeg læste for noget tid siden.

Den handlede som så mange andre artikler om, når mænd og kvinder går fejl af hinanden, når de ikke siger højt, hvad de forventer af hinanden og mener, at den anden er tankelæser. Den sluttede af med samme pointe som alle de andre, bed om det du vil ha og så får du det, og så kom linjen: det kan du jo selvfølgelig kun, hvis du selv ved, hvad du vil!

Så sandt som det er skrevet.

I morges så jeg på alle mine julekasser og ja det er mine julekasser, for landmanden går slet ikke op i det julepyntede hus, og så prøvede jeg en indirekte bøn.

To kasser med lyskæder blev sat ud på bryggersbordet med en lille post-it seddel på hver, hvor der stod rhododendronbuske og busk ved huset, og så tog jeg på arbejde.

Der var lys i buskene, da jeg kom hjem.


Og vi er inviteret i byen og spise, og det havde jeg slet ikke bedt om ;-) jeg glæder mig, det er så lang tid siden, at vi har været sammen med svoger og svigerinde.

lørdag, december 06, 2008

6. DECEMBER


Inspiration søges! Jeg var den heldige, der skulle have en pakke fra afdelingens julekalender i dag, og en smuk krone åbenbarede sig, da gavepapiret faldt.

Nu kommer så spørgsmålet, hvor vil den pynte bedst? Den kan hænge, men i mine vinduer ser den lidt mærkelig ud. Har du et bud på, hvordan den kan pynte i mit hus?

Historien om, hvordan giveren fik købt denne Lene Bjerre model, glemmer jeg ikke, det vil blive et dejligt minde, når julekassen åbnes. Min kollega havde fået billetter til lagerudsalg og havde hørt vilde rygter om de lange køer, så hun og veninderne drog af sted og landede ved virksomheden ved midnatstide. Udsalget åbnede først kl. 7, men der var allerede kø på det tidspunkt. Kollegaen og veninderne skiftedes til at sove i bilen og til at holde sig i køen. De havde engangsgrill og pølser med, så de hyggede sig rigtig, og mest af alt skreg de af grin over, at de sad der midt om natten for at kunne købe billigt, for de manglede jo ikke noget.

Jeg er nu glad for det, nu har jeg min egen prinsessekrone.

fredag, december 05, 2008

5. DECEMBER

Som regel er det enkelte linjer, der fæstner sig, når jeg læser interviews eller artikler. Jeg behøver ikke at slå dem op igen, de lever deres eget liv inde i mig, måske ændrer ordene sig efterhånden, som jeg får sat mine tanker på ordene.

I dag er ingen undtagelse, interviewet med Tine Bryld i Jyllands Postens tillæg var dejlig læsning. Faktisk har jeg aldrig lyttet til denne vise kvinde i min ungdom, hun har dog ellers været i radioen i en menneskealder, men i Alt for Damerne har hun været en del af forskellige læserbrevspaneler gennem tiden, hvor jeg af og til har læst hendes svar.

”Man ved selv inderst inde hvad der skal til for at løse problemet, jeg er kun den der lytter og stiller spørgsmål”. Måske er det derfor, at vi altid har forskellige indvendinger, når andre kommer med gode råd, den indre ubevidste viden accepterer ikke alle forslag.


På Kristeligt Dagblads hjemmeside fandt jeg en blog med en teolog og gestaltterapeut, som skriver om trangen til stilhed i søgen efter sig selv og Gud, og hvad er nu det for noget. Her slutter hun med en svensk biskop som sammenligner livet med en flod, hvor alt går stærkt, ingenting bundfælder sig, men først når der er roligt vand, bundfælder tingene sig og vandet bliver klart.


Til sidst læste jeg en artikel om stress, også i et tillæg til JP, og her fangede en linje mig med det samme, det blinkede igennem alle ordene på siden, ”jeg sad og græd på arbejdet”, hmm den gik lige ind. En stresstest var der selvfølgelig også, men denne her var anderledes, for den gav plads til, at man sagtens kunne være glad og alligevel havne i situationer, hvor man følte at tingene gled ud af kontrol.

Hver for sig har de givet stof til eftertanke, der blev tænkt efter på gåturen i dag, og jeg har erkendt, at jeg ikke er supermom, som har fået sendt adventsgaver af sted til København, end ikke et brev har jeg nået, det må blive en sms og en snak, og så tager jeg revanche næste weekend. Der er heller ikke blevet gjort rent eller pyntet op, som jeg gerne ville, og alle de blogs, hvor de fortæller om smukke hjem med fantastiske hjemmelavede pynt bliver undgået i dag. Mails med forslag om at andre tager over i arbejdsudvalg er blevet sendt, min nattesøvn skal på plads, og så tager jeg arbejdsweekenden, som den kommer. Næste uge står på møde i Århus og de sidste to dage på kursus i Hammel, hvortil jeg skal have forberedt en opgave.

Nu vil jeg sætte mig i sofaen, nyde lidt aftensmadrester, lidt strik, lidt håndbold og så er det tidligt i seng.

torsdag, december 04, 2008

4. DECEMBER

Lyset begynder at få magt,

fuglene er i fuld sving på fuglebrædtet.

Landmanden læsser kartofler på en lastbil.

Arbejdsmail er blevet sendt hid og did.

Kontorarbejdet er klaret.

Om lidt starter jeg bilen og kører sydpå, fridagen skal bruges sammen med min far.

Lillesøster3 startede julepyntning i søndags, i dag skal der laves juledekorationer, og så skal vi på jagt efter julekrybben.


Ha en god dag.

onsdag, december 03, 2008

3. DECEMBER

Adventsstjernen er blevet samlet og kan nu lyse os i møde, når vi vender hjem en mørk decemberaften.


Bordet i stuen byder os velkommen indenfor med levende lys, og sådan skaber vi vel alle små oaser af lys i mørketiden.


Kalendergaven til mig i dag er helt klart, at jeg skal synge i aften. Sidste onsdag flyttede jeg møbler i København, i aften skal vi først synge to sange til en julekoncert på den skole, hvor vi øver. Bagefter er det øvetid, til vi kan de sange, som skal synges til de to koncerter i næste uge, gad vide hvornår vi bliver sluppet ud i mørket igen?

FLITTIGE KVINDER

Mens jeg prøver at tage mig sammen til at gøre noget, ligegyldigt hvad bare noget, tænker jeg på min mor og mormor.

Jeg er sådan skruet sammen, at jeg helst vil ligge på sofaen med en god bog, jeg har aldrig forstået folk, som for rundt og lavede noget af fri vilje. Omstændighederne har så gjort, at jeg må lave noget. Det er ikke sjovt at se sit lille barn kravle rundt på et rodet og beskidt gulv, så oprydningen blev sat mere i system, da vi fik børn. Og landmandskonetitlen gav mig også visse udfordringer, som jeg tog på mig, men grundlæggende så vil jeg helst ligge i den sofa ;-)

Min mor og mormor var flittige kvinder, og jeg forstod slet ikke, hvordan jeg kunne være den næste i linjen, indtil min mormor og jeg havde en snak. Hun blev forældreløs som 4 årig og voksede op hos to kærlige mostre, dengang havde man jo pligter som barn, men min mormor kravlede under ottomanen og lå og læste. Mens de andre søstre og mostrene ledte efter Anna, lå hun trygt og stille og læste i sine bøger.

Da min mor var færdig med realskolen, kom hun i huset hos min mormor. Min bedstefar havde et snedkeri, svendene og lærlingene var på kost og logi, så der var nok at gøre for en husmor.

Ud til gaden var der en kvist, på 1. sal var der altan, i stuen var der to bløde stole og et lille bord,. Her sad min mor og mormor og hyggede sig med bøger hver eftermiddag, og ofte glemte de tid og sted, indtil en af dem opdagede klokken, og så fik de forrygende travlt.

Efter den snak følte jeg mig nært beslægtet med dem igen ;-)


billedet repræsenterer december

NYHEDER

Jeg er blevet fanget! Normalt får jeg min nyhedsinformation fra avis og tv-nyheder, herunder tekst-tv.

I forbindelse med ny computer på kontoret havde montøren lagt eniro.dk ind som startside, og nu har jeg surfet en times tid rundt til mange avishjemmesider og set nyheder. De adskiller sig ikke særligt meget ved første øjekast. Det er den samme historie, der kører som headline. Og meget af det læste jeg også i nat på tekst-tv.

Hvor får du dine nyhedsinformationer fra?

tirsdag, december 02, 2008

2. DECEMBER

Min julekalender består i år af opgaver. Hver dag skal gøre jeg noget for mig selv og noget for julen i huset.

I går besøgte jeg Ella, det var varmt og godt, og jeg smiler stadig ved tanken om AC’s udtryk, da jeg fortalte, jeg havde bestilt et halvt grisehoved og skanker til julens hjemmelavede sylte.

I dag har jeg slappet af, travlhed på arbejdet har sat sit spor i benene, så der lades op.

Og noget for julen i huset? Jamen jeg forsøger ihærdigt at få kalenderlyset til at følge med tiden, jeg når det vist ikke i dag, men i morgen er der jo endnu en dag ;-)


Jeg satser på, at tingene glider lidt nemmere i aften på arbejde, nu kender vi alle tre patienterne, og min garvede assistent og jeg måtte flere gange skælde vores unge kollega ud! Hun er gravid, og vi vil ikke have, at hun tumler rundt med tunge patienter og tungt grej, men hun smiler sødt til os og siger, jeg har styr på hvad jeg må og ikke må. Jeg kan blive så glad om hjertet, når jeg tænker på mine dejlige kolleger, og nu må jeg hellere få pakket gaven ind til afdelingens julekalender.

Ha en god eftermiddag og aften.

MORGENHÅR


Godt nok blev vækkeuret stillet, så jeg kunne brygge te og smøre mad til landmandens formiddagste, men derudover er morgenstunden blevet strakt ud, så jeg stadig sidder i morgenkåbe.

Tanker flyver gennem hovedet. Fru kochs morgenindlæg kombineret med landmandens fortælling i går aftes om boblen, der brast, får mig til at undres. Hvorfor tror vi altid, at alt går så godt, når bare der er store biler og armbevægelser? Flotte ting, dyrt tøj, smarte biler, det kører virkelig godt, de er en succes. Hvorfor er der en evig jagt på at hoppe over, hvor gærdet er lavest, så man kan tjene rigtig mange penge på kort tid uden alt for mange anstrengelser?

På tekst tv læser jeg, at fyrværkeribranchen bliver bestjålet som aldrig før, for tyvene kan nemt komme af med det stjålne fyrværkeri. Folk som du og jeg køber det ved garagesalg, hos venner osv. det er jo billigt, et rigtigt røverkøb! Vi er for nemme, og vi er årsagen til, at huse bliver berøvet gang på gang, for når bare det er billigt, så skidt med, at det er mærkeligt, at det bliver solgt langt under normal pris på arbejdspladser, nettet og lignende steder.

Der er mange mennesker, der i disse dage opdager, at det, de troede, var en sikker investering til pensionen, nu forsvinder ud i tågen.

Tankerne flyver, jeg lader dem flyve og prøver at koncentrere mig om det, der er hverdagen lige nu. Så på med tøjet, moster, og kom i gang med dagens dont, inden aftenvagten bliver en realitet.

mandag, december 01, 2008

1. DECEMBER


Du er afsløret! Datteren stod og så på mig og alle mulige tanker fløj igennem mit hoved, hvad havde jeg dog gjort, intet kunne jeg komme på. Det er ufatteligt så meget ens hjerne kan få kørt igennem på ganske få sekunder, men den nægtede at være med, hverken den eller jeg kunne komme på, hvad jeg havde gjort.

Der sidder en juleCD i din CDafspiller i bilen, sagde hun og smilede til mig. NÅHH, men man må godt høre julemusik den sidste weekend i november.

Jeg behøvede jo ikke sige, at Mariah Careys juleCD har været min trofaste følgesvend de sidste tre uger, når mørket udenfor kombineret med træthed truede med at gøre bilturene til mareridt. Vi er rigtig gode sammen, Mariah og jeg ;-)

Nu må jeg godt, og radioen har også givet los.


En aftenvagt venter, men først skal jeg på besøg hos Ella, endelig kunne vi finde nogle timer, hvor vi kan snakke sammen.

søndag, november 30, 2008

KAN SELV

Yndlingsudtrykket hos vore børn, da de var omkring 3 år.

Ind i mellem kan man også selv gå lidt i selvsving og hele tiden sige kan selv. I mange år bandt jeg adventskranse til FDF julemarked, men da jeg stoppede med at være ledere, lavede jeg en ny tradition med at hente kransen på det årlige julemarked hos FDF.


Vi har alle været lidt matte i sokkerne i dag. Aftalen lød på at hente datteren ved 4 tiden i Aalborg, så vi hyggede os efter det officielle julefrokostarrangement med en lækker mexicansk suppe hos nogle venner. Aalborg myldrede med mennesker i forskellige stadier af julefrokostbranderter, vi kunne have tjent mange penge som pirattaxi, men vi nøjedes med at samle datteren op.

Klokken var passeret det tidspunkt, hvor formiddag går over i eftermiddag, inden vi fik øjne.


Men adventskransen har fået lys og bånd, kalenderlyset er klar til i morgen, og vi har juleklippet og lagt dej til pebernødder, som tages med til København, hvor de bliver bagt.

Nærvær og samvær var ordene for weekenden, det levede den op til