tirsdag, december 30, 2008

DRØMME

Et nyt år tager sin begyndelse om kort tid, rundt omkring planlægges årets sidste aften, nogle vil have fuld fart, fest og glimmer. Andre vil have ro og eftertænksomhed, tid til at mærke efter, hvor det nye år skal bevæge sig hen.


Siden jeg begyndte som sygeplejerske igen for 9 år siden, d. 1. januar 2000, har jeg vel haft fri en gang d. 1. januar, så det har givet sig selv, at nytårsaften ikke er til de store armbevægelser.

Således også i år, og det er Ok, jeg har selv valgt mine to frihelligdage, og de er brugt nu.


Dagen i dag byder ikke på meget lys udenfor, til gengæld har jeg gang i lysene indenfor. Jeg er alene hjemme, så formiddagen er tilbragt i sofaen med sentimentale julefilm. Man skal passe på sig selv, siges det, og i går blev jeg pludselig forkvalmet, svimmel og utilpas på arbejde. Det gik over, men jeg har ikke tænkt mig at blive syg, så jeg tager det roligt i dag.


Det giver tid til tanker, men jeg er ikke god til at strukturere mit liv, måske nok i de små ting så som at have styr på arrangementer og lignende, men hvad jeg virkelig gerne vil arbejdsmæssigt fremover, det ved jeg ikke. Flere inklusive min afdelingssygeplejerske har spurgt, om jeg ikke skulle være afdelingssygeplejerske på den nye afdeling, men DET ved jeg, jeg ikke skal. Jeg er alt for konfliktsky til at være leder, jeg er ikke vild med den ledelsesmæssige del af sygeplejen.


Hvad er jeg så vild med? Se det er et godt spørgsmål, som jeg ikke kan besvare, men jeg er nok nødt til at holde mig selv fast på det spørgsmål for at finde ud af, hvad jeg gerne vil fremover. Jeg tror ikke, jeg kan holde til 10 – 15 år mere som sygeplejerske med skiftende vagter. En gang var jeg fast besluttet på at afslutte min karriere som børnesygeplejerske, det er jeg slet ikke sikker på mere, mest af alt fordi jeg der ville få mange flere vagter end her. Og i dag anerkender jeg den glæde det er at blive rigtig god til noget. Som ung sygeplejerske var det en skrækkelig tanke at skulle være mere end 4 år på en afdeling, i dag ved jeg, at der hele tiden er nye udfordrende ting at tage fat på, at man aldrig går i stå på en afdeling som min.

Svaret finder jeg nok ikke her de sidste dage i 2008, der må tænkes videre.

21 kommentarer:

  1. Jeg forstår dine tanker, Lene - også fordi jeg ved hvor hårdt dit arbejde er - når jeg så ser det fra patienter og pårørendes side, er de tikke til at holde ud, hvis du ikke var på afdelingen. Mht. lederjob - det skal du holde dig langt væk fra - det er livet simpelthen for kort til, og kunne jeg vælge om, havde jeg ikke lagt så meget liv i mit lederjob. Og en så dygtig sygeplejerske som du, skal ikke sidde på et kontor - det ville være spild at faglig og empatisk dygtighed.

    Kære Lene - rigtig godt nytår til dig - og tak for det du gav os i det gamle :-)

    Hils de kolleger jeg kende rpå afdelingen!

    SvarSlet
  2. Hvor er det nogle smukke vinterbilleder de to første. Har i sne eller er det gamle billeder?
    Kan godt forstå det ikke er nemt at finde ud af hvad fremtiden skal byde på jobmæssigt. Er sikker på du træffer den helt rigtige beslutning. Håber i får et rigtig godt nytår - også selvom du skal arbejde den 1.

    SvarSlet
  3. Lene - jeg spoerger lige som Anette, mht billederne? Vi er nemlig blevet "lovet" sne i naeste uge og I har det som regel foer os. :)
    Jeg synes det er godt du har tid til at hygge med stearinlys (i massevis!) og tid til at taenke. Det er sundt at fundere engang i mellem og det er ingen skidt ting at vide hvad man IKKE vil. Kan du ikke specialisere dig mere uden at skulle blive i en lederstilling? Der maa da vaere behov for folk som dig paa en afdeling, som har erfaring og passion for jobbet uden at skulle sidde paa et kontor? Held og lykke med tankerne. Loesningen kommer nok ikke natten over, men lige saa langsomt hen ad vejen.

    SvarSlet
  4. Kære Ella, tak for dine ord, og nej lederjobbet holder jeg mig langt væk fra, så jeg må tænke videre. Jeg skal nok sende hilsen videre og ogå et godt nytår til dig og dine. Jeg er så glad for at kunne følge Oles seje fremskridt :-)

    Annet, sne har vi ikke, men meget rimfrost, så billederne er fra i dag :-)
    Også godt nytår til dig og dine :-)

    Tina, det er sådan noget jeg tumler med i mit hoved lige nu, men jeg har nok forpasset et par chancer, så nu får vi at se. Løsningen findes måske uden at jeg har set den :-)

    SvarSlet
  5. Kæreste Lene - de bedste tanker og ønsker for dig og dine i det nye år. Pas dig godt - det har du fortjent.

    SvarSlet
  6. Jeg kan godt forstå du tænker på dit arbejde ang. fremtiden, men efter det jeg kan forstå, vil du helst være på en afdeling, hvor du kan bruge din faglige viden.Men på den anden sider,er der jo heller ikke noget ved være slidt op, den dag man forlader arbejsmarkedet.Men pas godt på dig selv.
    Jeg vil ønske dig og din familie et godt nytår

    SvarSlet
  7. kære sister tak i lige måde :-) Må 2009 bringe afklaring for vore kære børn,

    Conny, tak i lige måde, og tak for dine ord :-)

    SvarSlet
  8. Godt du tænker over din jobsituation - alt for mange kører bare derudaf uden at tænke sig om! Og jeg giver Ella helt ret: Du er alt for dygtig til at være leder;-) Jeg ønsker dig og din landmand i vildmosen et godt og lykkebringende nyt år. Nytårskram fra vest....

    SvarSlet
  9. Det er en fornøjelse at se dine flotte billeder.
    Nååååe, at du skal på arbejde nytårsdag...sådan er livet.
    Det er spændende at læse dine refleksioner om dit arbejdsliv, og det er godt at du ved, hvad du ikke vil. Nogle bliver smigret over spørgsmålet om lederjob. Det er bare som en lus mellem 2 negle at være i mellemledergruppen på et sygehus. Jeg synes ikke, det ser attraktivt ud. Men du er i et speciale, der er rigtig fysisk hårdt. Jeg kender ingen sygeplejersker eller fysioterapeuter, der er gamle i apoplexien. Det er rigtig ærgerligt, for det er et spændende område. Du må fortsætte med at tænke over det. Sådan noget modnes over tid.
    Hav en god arbejdsdag og et rigtig godt nytår

    SvarSlet
  10. Du kan et eller andet med de billeder, de er så smukke.
    Du og din familie ønskes et rigtig godt nytår herfra:-)

    SvarSlet
  11. tak i lige måde fru koch, jeg ville slet ikke egne mig til at være leder, så det er så ret :-)

    Betty, det er hårdt men spændende, så jeg tænker videre :-)
    også et godt nytår til dig og dine :-)

    Judith, tak og et godt nytår til dig og dine :-)

    SvarSlet
  12. Tid til eftertanker og fremtidshåb...godt du tager dig din egen stille tid. Tak fordi du giver os andre et fint og følsomt indblik i dit liv, vi kan alle lære meget af dig.
    Rigtig godt og lykkebringende nytår til dig og dine. Knus herfra.

    SvarSlet
  13. Tak fordi du deler dine tanker på din dejlige, stille og eftertænksomme måde. Jeg kan godt forstå, at du ikke vil være leder - det slider alt for meget på en. Jeg blev tilbudt en lederstilling for mange år siden og takkede pænt nej, hvilket jeg aldrig har fortrudt.
    Det er godt at kende sine begrænsninger og svage sider. OG de stærke - de kan nemlig godt anvendes på andre måder end at lede og fordele arbejdet ;-)

    Håber du har det helt godt igen.

    SvarSlet
  14. Lene, jeg er også til de eftertænksomme nytårsfejringer, og jeg forstår til fulde dine overvejelser. Jeg har jo arbejdsmæssigt skiftet mere, end jeg har fundet rutine, og dette sidste savner jeg efterhånden. Som du skriver, er det dejligt at mærke at man bliver god til noget arbejdsmæssigt - en følelse jeg fik en snert af, da jeg undeviste i computerprogrammer. Så det vil jeg i hvert fald satse på igen at prøve. Det er ikke nødvendigvis en kvalitet med mange skift hele tiden.:o)
    Rigtig godt og lykkebringende nytår til dig og dine, hvor du forhåbentlig får lidt mere hold på ønskerne. :o)

    SvarSlet
  15. Jeg kunne forestille mig at du ville være god som kontaktsygepl. i ambulatorier... Din viden og imødekommehed ville være uovertruffen i sådanne situationer. Her skal aften også være stille og rolig. Kære Lene du og din skønne familie ønskes et godt og lykkebringende Nytår. Din blog er til evig inspiration og eftertanke og jeg holder mig af at kigge ind. Mange kram her fra ønskeøen...

    SvarSlet
  16. Hej Lene

    Jeg står jo selv og skal snart til at finde mine ben som nyuddannet sygeplejerske på en afdeling, og jeg er også meget i tvivl om, hvad jeg er vild med; hvor mine interesser går hen? Dog er jeg også afklaret med, at jeg på intet tidspunkt vil være afdelingssygeplejerske, hvis det tilbud en dag skulle komme.... 4 år på den samme afdeling - jeg kunne godt forestille mig, at de 4 år forsvinder hurtigere end man aner!

    Jeg kan godt forestille mig, at de skiftende vagter ikke er til at holde ud om 10-15 år. Personligt er jeg i en alder af 33 år en anelse bekymret for de skiftende vagter - er spændt på, hvordan jeg tackler dem?

    Mht. dig og dit fremtidige virke som sygeplejerske, ville hjemmeplejen så ikke være et kvalificeret bud? Der er weekendvagter, men kun dagvagter. Og mon ikke borgerne ville blive glade for en sygeplejerske som dig?

    Rigtig godt nytår!

    Mvh. Ditte - der synes, det er lidt skægt, at du går lidt med de samme overvejelser som mig selv. Jeg havde håbet på, at man blev mere afklaret efter en del år i faget ;o)

    SvarSlet
  17. Kære Lene! Der er så skrevet så fint af de forrige om din jobsituation.
    Jeg vil nøjes med at ønske dig og dine et rigtig godt nytår.
    Varme tanker til dig :-)

    SvarSlet
  18. Johanne, også et godt nytår til dig og dine og tak for dine ord. Tanker rundt om på bloggene sætter spor, det er dejligt at vide sig set og hørt af skønne mennesker rundt omkring.

    Tak, Ellen, for dine ord og velkommen her :-) jeg er frisk igen, tror det var træthed, der havde sin egen måde at fortælle mig det på :-)

    Tak Nina, og godt nytår til dig og dine, hvor nye veje skal trædes. :-)

    Også godt nytår til dig og din familie, Miri :-)

    Tak Marianne, jeg er glad for at have mødt dig, ikke in real, men her på bloggen. En skønne dag vil vi sidde over for hinanden og sludre om alt og intet :-) Og ambulatorieideen er noget af det jeg gerne vil sælge til min ledelse :-)

    SvarSlet
  19. Kære Ditte, jeg ønsker dig al mulig held og lykke på din vej. Vagterne skal du nok finde ud af. for mig har det ikke været et problem, for min mand har også uregelmæssige arbejdstider, så vi er vant til at være begrænset. Men alderen gør, at jeg har svært ved at omstille mig søvnmæssigt ;-) jeg er ellers vild med aftenvagter.

    Og du og jeg er i et fag, hvor man hele tiden bliver udfordret på sin udvikling, det er det fede ved vores fag, ikke to dage er ens. Godt nytår til og din familie. Og et kæmpe knus med ønsket om en god eksamen og et godt job :-)

    SvarSlet
  20. Tak i lige måde, madame, og tak for året der gik, det er en nydelse at følge med hos dig :-)

    SvarSlet