lørdag, april 30, 2011

BACK TO WORK

Hjernevindingerne knagede, ting var ændret lige, før jeg gik fra til uddannelse, så de var endnu ikke blevet til en rutine for mig. Det krævede mere hjernearbejde, og da patienterne samtidigt kom i en lind strøm, så endte det med 1 times overarbejde for mig  og min kollega. Trods det havde jeg endda følelsen af at overlade mange løse ender til de to nattevagter, og lægerne var først ved at gå aftenstuegang, da jeg gik hjem.

Jeg er spændt på, hvordan dagen i dag er gået, for sådan en travlhed har det med at forplante sig, man skubber hængepartier foran sig, håber på at den næste vagt kan nå det. Ellers må vi se, om ikke vi kan nå det i aften, så er mine hjernevindinger vel også kommet op i omdrejninger.

Først kører jeg dog en tur ned til min far og drikker formiddagste sammen med ham.

P1000192

Ha en god lørdag.

fredag, april 29, 2011

GENNEM TÅRER

Takket være Kong Mor har jeg lige opdaget en ny blog, det var den, der fik mig til at grine højt i morges. Sådan et grin helt alene runger rimeligt højt, men hold da op som det var godt.

Nu har jeg så været inde igen på bloggen og fandt starten på bloggen. Jeg er nødt til at stoppe med at læse nu, mine øjne ender med at hæve op, så mine kolleger tror, jeg er ked af at komme på arbejde i aften.

Tak for et dejligt grin Superheltemor.

FREDAG MORGEN

Jeg har grinet her til morgen, jeg har bagt boller, jeg har hængt vasketøj op, jeg får et shock hver gang, jeg går forbi et spejl (har fået farvet øjenbryn, hvad jeg før hen aldrig fik), jeg har tjekket hotelværelser i Hamburg, jeg har tændt for fjernsynet, jeg har læst blogs, jeg har dækket bord til den faste fredagstradition med rundstykker, jeg har sat vaskemaskinen i gang igen.

Jeg vil gå en tur før aftenvagten, jeg vil strikke lidt, jeg vil grine mere, jeg vil hente en bog, jeg vil lade vaskehallen vaske min bil, jeg vil lave aftensmad til landmanden, jeg vil nyde dagen.

moreltræ

God fredag til dig

torsdag, april 28, 2011

KAN DU KOMMENTERE?

Det ser ud til, at min blog har problemer. Der er i hvert fald folk med og uden googlekonto, som ikke kan kommentere. Jeg har prøvet at ændre mit kommentarfelt nu i håb om, at det kan hjælpe.

SUM SUM

Der er en sand summen omkring mine ører, humlebier og hvepse er i fuld sving med at mæske sig fra blomsterne. Rhododendronbusken, moreltræet og det japanske kirsebærtræ tiltrækker i den grad den summende insektverden. Jeg ligger på knæ under det japanske kirsebærtræ og kæmper en uendelig kamp med skvalderkålen.

P1000190

Alle farver stråler mig i møde, det er sansernes paradis dette forår; den lange vinter gør, at jeg nærmest som humlebien suger det til mig.

P1000193

P1000194

 

 

 

 

 

 

I morgen er ferien forbi, jeg prøver mentalt at forberede mig på en aftenvagt med masser af nye patienter og masser af informationer, jeg skal have læst op. Faktisk så glæder jeg mig til at komme i gang igen, næsten 8 uger har jeg været væk, det er længe.

Nå men skvalderkålen går nok ikke væk af sig selv, jeg kan vist lige nå en lille bid mere, inden aftensmaden skal i ovnen.

God aprilforårsaften til dig.

DET JEG SIGER, MENER JEG

Jeg står i kø ved kassen, den lille kurv blev mere end fyldt; i kurven ligger bananer, peberfrugter og avocadoer løse. Sådan vil jeg helst have det, det er mit lille bidrag til reducering af overflødig emballage.

Kassedamen har store badges på trøjen med Ny i job og Praktikant, så jeg tænker, at hun skal møde en smilende Lene. Mens jeg læsser op på båndet, opdager jeg, at hun begynder at putte mine bananer i plastikpose; jeg siger, det behøver du ikke at gøre. Det, jeg mener, er, det vil jeg gerne være fri for. Kassedamen svarer på det, jeg siger; det gør jeg altid, så ruller frugterne ikke, og så forsætter hun med at snakke om, hvordan garn og tøj bliver beskidt af båndet, og hvordan blomster gør båndet beskidt, alt imens alle mine varer kører hen over båndet, og indtil flere små plastposer bliver fyldt.

Og ikke på noget tidspunkt afbryder jeg hende og siger, jeg bruger ikke de plastposer, fordi jeg mener, det er overflødigt. Næh jeg smiler, men siger dog til sidst, jeg bruger også poser til blomster. Det, jeg mener, er, at jeg har vurderet, at de leggings, jeg har købt, ikke bliver snavset af det bånd, og jeg stadig helst vil være fri for den overflødige emballage. Men det sagde jeg ikke, til gengæld mødte hun en smilende Lene.

Hvorfor er det så svært at få sagt fra ved selv så simple ting?

P1000188

onsdag, april 27, 2011

DEN SIDSTE SANG

Min sidemand i gospelkoret rejser tilbage til Holland efter mange år i Danmark. Det kræver sin kvinde (og mand) først at flytte familien fra Holland til Danmark og så efter en del år at flytte familien tilbage igen. Vi kommer til at savne hende i koret, og i aften fik hun lov til at vælge sidste sang:

Sometimes in our lives we all have pain
We all have sorrow
But if we are wise
We know that there's always tomorrow

Lean on me, when you're not strong
And I'll be your friend
I'll help you carry on
For it won't be long
'Til I'm gonna need
Somebody to lean on

Please swallow your pride
If I have things you need to borrow
For no one can fill those of your needs
That you don't let show

Lean on me, when you're not strong
And I'll be your friend
I'll help you carry on
For it won't be long
'Til I'm gonna need
Somebody to lean on

If there is a load you have to bear
That you can't carry
I'm right up the road
I'll share your load
If you just call me

So just call on me brother, when you need a hand
We all need somebody to lean on
I just might have a problem that you'd understand
We all need somebody to lean on

Lean on me when you're not strong
And I'll be your friend
I'll help you carry on
For it won't be long
Till I'm gonna need
Somebody to lean on

Det kan godt være, at trenden i dagens Danmark er uafhængighed, men jeg tror, vi mangler erkendelse af, at vi er afhængige af hinanden.

FRISK LUFT

må der snart til. Regnskabet driller, og det pga en lille detaljeændring i min netbank. Den lille detalje, som giver et bedre overblik på kontoudskrifter, betyder, at hvor jeg normalt kan hente en bankfil med konteringer direkte over i mit regnskab og dermed kun skal sætte kontonumre på, så skal jeg nu taste tekst og beløb ind alle de steder, hvor jeg har betalt flere regninger på en dag. Formiddagen gik med telefonsamtaler med ansvarlige hos både regnskabscenter og bank, nu er det ændret fremad, men jeg slipper ikke for manuel indtastning i den her omgang.

P1000165

Laika nyder, at døren til kontoret står åben, hun ligger i bryggerset og følger med. Mon ikke hun vil med på en lille travetur? Istvan derimod lægger kartofler, eller rettere sagt han følger med på sidelinjen, han er med i traktoren hele dagen. Når landmanden prøver at lade ham tilbage, så stiller hunden sig på bagbenene og placerer forbenene på bryggersbordet og isætter en pibekoncert. Så Istvan får lov til at sidde/ligge i traktoren dagen lang.

Mon ikke begge hunde trænger til frisk luft og en dukkert, når arbejdsdagen er over?

P1000157

P1000157

SORRIG OG GLÆDE DE VANDRE TIL HOBE

Overskriften kender jeg, men faktisk nu hvor jeg har fundet salmen med melodi, synes jeg ikke, at jeg kan genkende resten af teksten. Måske fordi det altid er denne linje, som er blevet brugt af min mor og mormor, når ordene manglede.

Latter og gråd, smil gennem tårer, sorg og glæde, lys og mørke,  liv og død. Det hører sammen, og uden det ene erkender vi måske ikke det andet.

I dag er det 6 år siden, at min ældste lillesøster måtte ringe rundt og fortælle, at hendes 15½ årige datter var død, stille og roligt, om natten med sin far, mor og lillesøster omkring sig. En hjernesvulst, som viste sig 3½ år før, kunne ikke dræbes med kemo og stråler, og det sidste år vidste vi alle godt, at vi ville få denne telefonbesked. Det gjorde det ikke mindre hårdt. Godt 2 måneder efter samledes vi til guldbryllupsfest for mine forældre, og overskriften til dette indlæg blev min mors indledning på velkomsttalen. Vi er en familie, som har let til tårer, men heldigvis også let til latter, så festen blev en fest, en glædesfest men med masser af tanker om min dejlige niece. Jeg har tidligere beskrevet det billede, der den dag blev taget.

I dag er det 18 år siden, at min mellemste lillesøster blev mor for første gang, mor til en lille dreng. Mine børn, som da var 6 og 7 år, fik nyheden til morgenmaden. Min søn jublede, nu var han ikke den eneste dreng, min datter sad stille og tænkte, og så sagde hun, nu er M. ikke en pige mere, nu er hun jo mor. Indtil da havde min søster været en trofast legekammerat, når vi mødtes hos morforældrene, men min datter kunne godt regne ud, at sådan en lille dreng ville ændre livet for min søster. Siden hen fik min nevø følgeskab af to søstre, og jeg føler mig som en gammel moster, der sidder her og tænker, hvor blev dog tiden af ?  Min nevø er nu en ung mand, han er en dejlig ung mand, som det har været skønt at følge. Nu ses vi ikke så tit, men om ikke så lang tid skal vi fejre min brors datters konfirmation, hvor vi alle skal samles, det bliver godt.

Vi vil savne min mor og min niece, men vi vil først og fremmest glædes over, at vi har hinanden, i sorg og i glæde.

Må denne dag blive lys for dig, og må min dejlige nevø få en god fødselsdag, både på gymnasiet og hjemme.

P1000179

tirsdag, april 26, 2011

HVERDAGSMORGEN

Mon ikke mange er trætte efter så herlig en påskeferie ? Der er kommet sol på næserne, masser af mad i maverne og forhåbentlig har man været mere aktive end vanligt.

Her på gården har det jo som bekendt været en arbejdspåske, søndag har været eneste fridag for folk og fæ (Istvan har siddet på traktoren hele dagen). Landmanden har jo den holdning, at søndag har Gud proklameret som fridag, alle de andre halv og helfridage/helligdage skyldes kun dovne mennesker! Men er han færdig med sit arbejde, så holder han også fri på de menneskebestemte fridage. Til gengæld har jeg så prøvet en påske uden en eneste arbejdsdag på sygehuset, og det har passet perfekt sammen med den travle aktivitet herhjemme.

Dagen i dag skal bruges på regnskab, først skal de visne buketter bæres ud og bordet ryddes for påskepynt, for ligesom med min opgaveskrivning så sidder jeg også bedst med alle bilagene inde i stuen. Når der skal bogføres og konteres, foregår det på kontoret ved computeren, jeg kan godt lide det arbejde, også selvom solen allerede skinner udenfor.

P1000182

Lige  fra barn af har jeg altid helst opholdt mig i skyggen med en bog, solbadning blev noget, man blev nødt til, da man blev teenager og skulle være brun. I dag kommer den lette brune farve af sig selv, når man som haveejer er nødt til at være ude for at holde haven nogenlunde pæn. Landmanden har det med at slynge sentenser ud, som om de var fastlåste fakta, og en af de første, da vi købte gården, var: du må lære at elske havearbejde! Han havde ikke tid, han havde jo de store marker at tage vare på, så sådan blev det (jeg har ikke lært at elske det, men har lært at gøre det, der er nødvendigt). Bedene er blevet reduceret, og snart skal jeg have plantet krukker til, der kan pynte på gårdsplads og terrasse; men i formiddag gælder det regnskabet.

P1000184

God hverdag til dig.

mandag, april 25, 2011

APPORT!

P1000171

P1000172

P1000173

P1000164

P1000170

Dygtig hund.

SLAPPER DU AF?

Sms’er med datteren, som sidder i et tog med forsinkelser. Hun ved, jeg er træt, det blev kun til 4½ times søvn i nat.

Mit svar?

Ja, er færdig med bogen nu. Kan ikke sove, har spist en skål slik, må vist hellere gå mig en turSmiley

OG SÅ SIDDER JEG HER

Sommerhuset har været vores base det sidste 1½ døgn. Når jeg kigger rundt, har vi formået at befolke det, så det virker som et levende hus. Tekopper fra i går aftes står fremme sammen med de smukke porcelænsæg fra Summerbird, som jeg havde købt til min familie.

Søndagsavisernes mange sektioner hober sig op i en bunke midt på bordet, tæppet, som luner godt sent på aftenen, hvor solens varme er svundet, er krøllet sammen i hjørnet af sofaen. Udenfor vinduet kan jeg se de glemte hynder på solsengene, jeg håber solen får så megen magt, inden jeg kører hjem, at duggen damper af.

Oppe i luften mellem Jylland og Sjælland hænger min søn i en flyver, jeg har nydt at have ham herhjemme, jeg savner ham allerede. Han er træt, det har været en lang uge med mange arbejdstimer, men når lønsedlen kommer, er det helt sikkert alle anstrengelserne værd. Han savner sin forlovede, så det bliver godt for ham at komme hjem.

Inde i det ene værelse sover datteren sødeligt, om lidt skal der pakkes sammen, og hun skal køres til et tog. Jeg vil nyde de sidste timer, før hovedstaden igen bliver begge mine børns base. Det har været skønt at have en at lave mad sammen med, en at gå tur sammen med, en at strikke sammen med. Hun skal hjem og brodere, kreere og finde praktikplads.

Hverdagen er begyndt for landmanden, for ham blev påskens fridage reduceret til påskesøndag. Vi nåede både morgenmad, gudstjeneste, påskefrokost og en lang aftengåtur ned til havet.Om lidt skal jeg begynde at pakke sammen. Om lidt skal jeg planlægge aftensmad og eftermiddagsmad for det arbejdende folk.

Men lige nu nyder jeg at sidde her, træt og vågen med en god bog ved min side.

God påskemandag til dig.

lørdag, april 23, 2011

AFHÆNGIGHED OG TAKNEMLIGHED

Vi mennesker vil gerne være uafhængige, vi vil gerne bestemme, lægge planer, styre og kontrollere. Og i hverdagen kan man nemt bilde sig ind, at sådan forholder det sig også.

Nattens søvn blev afbrudt, fordi jeg skulle hente datteren ved en natbus, og da jeg på det tidspunkt havde sovet 5 timer, havde søvnen svært ved at indfinde sig igen, så jeg læste i Hulernes sang. Her bliver fortalt om de fem hellige elementer, jord, vand, vind, kulde og varme. Gennem alle fortællingerne i bogen løber en understrøm af viden om, at uden hjælp fra de hellige elementer er mennesket intet. Mennesket er på godt og ondt afhængig af disse elementer, og deraf kommer så også en taknemlighed og ydmyghed.

Landmænd er som mennesker flest, de vil også gerne bestemme, kontrollere og lægge planer, men dybt i enhver landmand med forstand er en viden om, at hvis ikke jorden, vinden, vandet, kulden og varmen ter sig gunstige, så kan de planlægge fra nu og af og til verdens ende, de er afhængige af naturens gang. Og hvad nogen ikke-landmænd måske glemmer, det er de i bund og grund også, ingen mad uden nogen, der dyrker den, ingen mad uden at jord, vind, vand, kulde og varme er med.

Jeg er taknemlig for denne uge, det er helt utroligt alt det, der er nået. De tre ( i starten af ugen 4) landmænd har knoklet hver dag i mange timer, men varmen, jorden og fravær af vind, kulde og vand har givet det perfekte forårsvejr. I min verden er der en Skaber af alt dette, i Aylas verden kaldes skaberen for Jordens moder, i min verden Gud.

I morgen holder vi fri, alle glæder sig til denne fridag, og vores to unge mennesker vil gerne til gudstjeneste, så vi tager af sted alle 4, og jeg vil nyde sangene, der alle giver udtryk for vores afhængighed og taknemlighed. Om lidt ruller 3 store traktorer ind på gårdspladsen, i dag vil vi nemlig give os tid til sammen at nyde formiddagsteen med rundstykker, gode oste og marmelader, før alle går hver til sit arbejde.

God lørdag til dig

P1000147

fredag, april 22, 2011

AHHH

Bikini, solcreme, en god bog og en terrasse med læ.

Det er lige til at holde til.

SUPERKVINDE

Ellen udnævnte mig til superkvinde i en kommentar, og det har jeg tænkt på siden. Super som i superhelte er nogen, der gør noget helt usædvanligt, noget der ellers ikke kan lade sig gøre, sådan nogen befolkede vores hjem, da sønnen var lille; de var overalt, pludselig dukkede de op midt i mit køkken, kæmpede drabelige kampe. Senere kom de ned som tegninger i SuperHugos kamp mod supermyren, moderen blev sekretæren, og vi har lige fundet bøgerne frem og hygget os med at læse højt. Et evigt dementi på at sønnen ikke har kreative evner og fantasi, hvilket han ikke selv mener, han har. Sådan en superkvinde er jeg ikke.

Super kan også betyde noget, der er ekstraordinært godt. Det var en super oplevelse at høre den lille operakoncert i går ved påskeudstillingen. Billederne, der flankerede sanger og pianist var super flotte. Havde jeg en kæmpe væg og 30.000 kr., så købte jeg et af dem. Det var super dejligt at dele den oplevelse med datteren. Der er dage, hvor jeg synes, jeg klarer mig ekstraordinært godt, dage, hvor jeg formår at få alt til at klappe, ja da vil jeg godt kaldes superkvinde. Modsat superheltene må denne superkvinde nemlig godt erkende, at der er en grænse for hendes formåen, og jeg kan mærke, at det er godt, at jeg har ferie fra sygeplejejobbet i disse hektiske dage, og at jeg har tre fridage efter påsken til at komme ned igen.

Det ene barn er kommet hjem for at holde ferie, slappe af i rolige omgivelser; det kan vi så ikke levere her på gården, så vi tog en dag sammen i går, og lige nu sover hun sødt i sommerhuset, hvor vi skal tilbringe resten af dagen. Hun har været inspirerende at lave mad sammmen med, nye ideer kommer på bordet sammen med de gamle favoritretter. Jeg listede op tidligt i morges, så jeg kunne være hjemme, når det andet barn stod op, han har ingen studiejob til dagligt og mangler derfor penge, så han knokler løs, mens hans forlovede knokler løs i København. Han bliver forkælet med lækker mad og kys og kram i pauserne; trætheden er mærkbar nu og savnet af hans elskede stort, det er noget andet at studere end at sidde på en traktor fra tidligt morgen til sen aften.

Landmanden har brug for en hustru, som er til stede og kan levere mad til folkene på gården. En hustru, som har tid til snak, når han har tid.

Så ja lige nu føler jeg mig som en superkvinde, men lige om lidt er vi to på gården igen. Lige om lidt starter jobbet igen. Lige om lidt er hverdagen her igen, så jeg husker at nyde og være til stede.

P1000144

torsdag, april 21, 2011

DUFTENDE MINDER

Det dufter af jul og minder om mormor, tænkte datteren. Det var ikke så sært, for ølkagen sendte kaskader af dufte med kanel og nelliker ud i hele huset, og kagen havde jeg aldrig bagt før; til gengæld er den forbundet med mormors hjemmebag. Smilet var stort, og kagen er godkendt, da sønnen kom ind til frokost.

Vi nåede det hele, både påskeudstilling med operasang, helt fantastisk var både sangen og det udvidede galleri, og terrassetedrikning i sommerhuset.

P1000139

Strikketøjet er kommet frem igen, bogen ligeså. Lidt påskepynt er også dukket op, der er dog langt fra tidernes morgen med masser af hjemmelavet pynt fra de to skolebørn. Til gengæld har de to unge mennesker malet et maleri til forældrene, som vi er rigtig glade for.

P1000137

Vi er vist ved at være nået gennem ønskelisten for mors hjemmelavet mad, i aften kom der vildtpie på bordet, og datteren lavede lækre salater til. I dag var der også dessert,som jeg var spændt på, om medarbejderen kendte, nemlig budding; mange af vores børns venner har ofte undret sig over den dessert, men det bekom alle vel, såvel de gamle som de tre unge.

Nu er alle tre landmænd på hver sin traktor, arbejdsdagen slutter ikke før om et par timer; de når meget i de her dage.

God aften til dig

VARIATION

Spis det samme hver morgen og frokost, når bare aftensmaden varieres, lød budskabet i et blad. Aftensmaden giver mulighed for at komme rundt om fisk, kød, grøntsager, kartofler, fuldkornspasta, grød, supper osv. Sådan har jeg nok altid levet, der er ikke megen variation over min morgenmad, enten er det havregrød af havregryn og mysli, eller også erdet  A 38 med frugt og mysli. Landmanden er til havregryn, datteren ditto, sønnen har aldrig været den store morgenmadsspiser, men en enkelt bolle med syltetøj kan dog glide ned.

Trætheden efter de lange arbejdsdage sætter sine spor, så morgenmaden spises i stilhed, jeg venter som regel med min morgenmad, til landmændene er gået ud og nyder den så ved computeren. Solen er oppe, den ene medarbejder sår korn, sønnen skal tromle de tilsåede kornmarker, og landmanden har jeg ikke helt styr på, han er overalt, og Istvan følger ham troligt. Datteren og jeg har planer om påskeudstilling ind imellem servicering af landmænd.

Morgenluften er kold, men solen er fremme, så vi håber på samme vejr som i går, her er der ingen grund til variation.

Håber du får tid til at nyde din morgenmad, hvad du nu end skal have og hvor du nu end skal spise den.P1000103

onsdag, april 20, 2011

SOMMERLIGT

Midt i travlheden fik landmand og søn tid til en kop eftermiddagste sammen med datter og frue.

Skønt! Og så endda på terrassen.

Solen varmer, så jeg har dørene åbne, mens der gøres rent. Min vante rengøringshjælp kommer om torsdagen, og det er jo en helligdag, så jeg leger rengøringshjælp i denne uge og har lovet mig en timeløn svarende til det,  jeg normalt giver.

Det vejr er da kommet på den rette tid. Nu er der gang i kornsåning, græsset er blevet slået, læggekartofler er hentet hjem fra kølehuset. Der er skøn aktivitet overalt.

Landmanden og Istvan har endda nået at træne apportering i vand, Istvan sprang ud i vandet, som om han havde gjort det mange gange.

Lutter glæde på alle hylder!

P1000130

ET BILLEDE

Nogen spekulerer på, hvilket dyr, de er. Andre spekulerer på, hvad meningen er med dem.

Vi har vel alle et billede af os selv, som vi gerne vil være eller som vi tror, vi er.

I går aftes lavede jeg dyrefilet på god gammeldags maner med opbagt sovs henover og ind i ovnen samt hasselback kartofler, blommechutney og  fyldige salater som tilbehør. Datteren fulgte med i processen, mens hun lavede salater, og så sagde hun, du er så god til at lave mad, mor.

Jeg øver mig i at tage mod ros, så jeg sagde pænt tak, og efter lidt tænketid måtte jeg så sige, at jeg vidste godt, jeg kunne lave mad. Jeg har jo haft den tjans i 28 år, så håndværksmæssigt har jeg taget på at lave mad, men god til at lave mad? Jo du eksperimenterer og prøver nye ting, du er da god til at lave mad. Sønnen kom ind og nikkede, havde han måske ikke flere retter, som han havde spurgt, om vi kunne få her i hans arbejdsferie?

Og her mens solen skinner ind i køkkenet, og jeg bager boller, tømmer opvaskemaskine og vasker op efter aftensmaden (jeg er nemlig god til at sætte mig i stuen og hygge om aftenen og lade køkkenet passe sig selv), funderer jeg. Jeg har ofte syntes, at der ikke var respekt om det arbejde, der var i at lave mad i hverdagen. Når jeg nu i 28 år dag ud og dag ind har skullet finde på mad, variere det, så jeg ikke gik til af kedsomhed, hvorfor er det så, at jeg ikke synes, jeg er god til at lave mad? Måske skulle jeg starte med at vise respekt  for mig selv og anerkende, a tjeg har gjort det godt i de år!

Og vi mangler stadig at få vildtpie (derfor fileten i går aftes, pien er nemlig en restemiddag), vi mangler også farsbrød med rødbeder, derudover skal vi have en fiskeret, som der ikke er sat navn på endnu, og så skal vi vel også eksperimentere med tilbehøret, og der er lovet en ølkage, som mormor altid bagte. Det er så godt, at jeg har ferie, der er tid og overskud til alle de planer.

P1000128

tirsdag, april 19, 2011

SPRECHEN SIE DEUTCH ELLER DO YOU SPEAK ENGLISH?

Knapt havde opgaven sluppet mine hænder, før næste udfordring var klar.

Min kollega og jeg har begge fået optaget et projekt til præsentation på den Europæiske Apopleksi Konference i Hamburg; heldigvis er det ikke som foredrag, men som det, der kaldes postersession.

En slags plakat som blikfang for projektet og små foldere, hvorpå projektet står beskrevet lidt mere udførligt, som kan udleveres og så skal man være til stede, så alle, der ønsker det, kan få uddybet projektet.

Der skal vist lige terpes lidt fagterminologi på engelsk den næste måneds tid.

Og fonde har været så søde at bevilge os penge til rejse og ophold.

Det skal nok blive spændende.

P1000124

LYDEN AF FORÅR

Solen varmer mine kinder, mens jeg fjerner det ene stykke ukrudt efter det andet. Tankerne får lov at flyve.

Hundene slikker sol, de må jævnligt skifte position, for det er åbenbart hyggeligst at ligge tæt på mig.

P1000114

Traktorernes brummen kan jeg ikke høre i dag, der arbejdes længst væk fra gården. Lastbilernes fjerne summen bliver et stille lydtapet, og af og til bryder et fly stilheden.

Alt ånder ro, alt giver ro.

P1000120

mandag, april 18, 2011

SÅ GIK DER TID MED DET

3 dage er strøget af sted.

Først skulle sporene af opgaveskrivningen fjernes og rummene gøres klare til besøg fra København.

Så blev sønnen hentet og forkælet, ren nydelse at have ham hjemme.

Søndag tog han og jeg til gudtjeneste i hans gamle frikirke, skøn formiddag.

Herefter tilbragte jeg eftermiddagen sammen med min far, vi nåede både frokost, gravstedsbesøg, kaffeslabberads med mine forældres gode veninde på knap 90 og solnydning på terrassen.

Forårsarbejde tager nu til i tempo, så i morges røg sønnen på en traktor, en medarbejder på en anden traktor, den anden medarbejder på en tredie traktor og landmanden på en fjerde traktor. Landmandens kone bagte boller, smurte madder, forberedte aftensmad, før jeg fik handlet ind, skiftet dæk på bilen og hentet datteren ved toget.

Huhej vilde dyr, aftensmaden skulle være klar kl 18, for Istvan og herre skulle starte på apporteringskursus i aften.

Nu kører den unge medarbejder sammen med sønnen i marken, Laika slapper af i bryggerset, og det samme gør datteren og jeg i sofaerne. Ren nydelse at have hende hjemme.

Om lidt skalvil jeg lokke med en lille gåtur i aftensolen. I formiddags gik jeg ned med madpakken til sønnen, ned forbi søen og i det herligste solskin.

P1000106

Det er forår i Danmark, og det er dejligt.

fredag, april 15, 2011

SOFATID

En letlæselig bog er købt.

Min fødselsdagsgave fra min far er ankommet (egenhændigt bestilt af fødselaren mange dage efter fødselsdagen)

P1000084

Og hvis du føler dig lidt svimmel af at se på billedet, så har du det lige som jeg.

Sofatid.

Og fik jeg fortalt, at jeg nu har ferie i 13 dage!

ZZZZzzzzzzZZZZZ

torsdag, april 14, 2011

AFTENSSTUND

Dagen er gået med raske fjed, pauser er blevet indlagt undervejs.

Aftenpausen blev med en lille travetur med udsigt til fly, skyer og sol. Hjemme i et hjørne af gårdspladsen gemmer sig blomster, der ikke gør noget væsen af sig, men løfter man de koket bøjede hoveder, opdager man en lille skønhed.

P1000077

I morgen skal der plukkes til vaserne af friske forsythiagrene, ribesgrene, påskeliljer og påskeklokker.

Men i aften skal der arbejdes videre. Jeg nærmer mig slutningen på finpudsningen, opgaven skal printes ud i aften, jeg skal ikke risikere, at en strømafbrydelse i morgen tidlig forhindrer mig i at køre til Århus og aflevere rettidigt.

P1000079

MINDER

Små ting i hverdagen får minder til at dukke frem.

I dag var det synet af en dobbeltbladet påskelilje, den minder mig om min far og hans liv. Han kom med løgene fra hans have, da vi var nyetableret landmandspar, og fortalte om, at sådanne påskeliljer havde min farmor i sin have. Forbindelsen fra den lille stoute husmandkone med de 15 børn til sønnen, der takket være sin mors bestemmelse fik lov til at tage en uddannelse og blev lærer, og så mig, hans ældste datter, som kunne blive det, jeg havde lyst til og valgte sygeplejerskevejen. Jeg giftede mig med en landmand, stoppede med at være sygeplejerske og startede igen 11 år efter, og nu sidder jeg her med en datter, der er gået den kreative vej kombineret med pædagogikkens vej i form af en tekstilformidleruddannelse, og en søn, der er gået i morfars fodspor.

Og så springer minderne over til min mor, som døde for tre år siden i april. Min mor, som hele livet igennem holdt sig i gang,  holdt aldrig op med at være nysgerrig efter mere viden. Hun deltog i utallige kurser i sit lærervirke, og som pensionist læste hun teologi for lægmand i flere år. Nu er jeg i gang med en diplomuddannelse, og kan sagtens følge hende i det spændende at få ny viden koblet til den eksisterende viden.

For første gang i 11 år har jeg ferie henover hele påsken. Jeg har før haft feriedage op til påsken, men har skullet arbejde nogle af helligdagene. I år starter min påskeferie i morgen kl 11, når opgaven er afleveret, og den slutter først fredagen efter påsken, hvor jeg starter op på arbejde i en aftenvagt.

Og det allerbedste er, at begge vores børn kommer hjem i løbet af de næste dage og bliver her påsken over. Sønnen har lagt billet ind på arbejde hos landmandsfaren, så det vil landmanden nyde her midt i den travle forårstid. Og jeg vil nyde, at vi er samlet under samme tag for en stund.

P1000074

LÆSELIGT

Endelig! Min vejleder havde tilbudt mig, at jeg måtte sende en side mere, så hun kunne se, om de råd om at skærpe pennen og diskussionen var forstået. Efter et par timers arbejde i går morges, røg de af sted, og så ventede og ventede jeg, men ingen mail. Jeg arbejdede videre, printede ud, rettede, og var ikke tilfreds, der manglede stadig noget, men hvad? Resten af dagen gav jeg mig i kast med oprydning, travetur, snak med landmanden, mere gennemlæsninger af det printede, mere oprydning og til sidst gik jeg i seng. Det betød så også, at med 7 timers søvn var jeg klar til dagens maratonarbejde kl 6. Nu er der brygget te, luftet hunde, spist morgenmad, og så åbnede jeg computeren.

Endelig! Siden er godkendt, fortsæt i samme stil med resten, men rent grafisk ville det være godt, hvis jeg undlod alle de små afsnit, og kun skiftede afsnit, når jeg skiftede emne. UPS. Se det ved jeg godt, jeg lærte i skolen, men især efter jeg er begyndt at blogge, har jeg syntes, at det var mere læseligt, når jeg lavede små afsnit. Men da vejlederen også er min bedømmer, så skal hun få det, som hun vil have det.

Det her indlæg er en kombination af hendes og min mening, først var der langt flere afsnit, nu har jeg samlet dem mere, men hvad er din mening, hvad er læseligt for dig?

Billede007

onsdag, april 13, 2011

HALLØJSA

Der kom solen jo!

P1000067

Og den har skinnet resten af eftermiddagen.

SERIE ELLER SERIØST

Hjernen har brug for pauser, der skal være plads til noget knapt så seriøst.

Serier ser jeg ikke.
Serier var i mange år forbeholdt unge mennesker, det har ændret sig. Serier er i den grad blevet noget, man gerne må se.
Så jeg ser ikke serier, fordi "man" ikke ser serier.
Jeg ser ikke serier, fordi jeg bliver fanget af den historie og de mennesker, serien omhandler. Jeg vil se mere. Jeg vil følge dem.

Men lige nu ser jeg en serie,ikke en af de velomtalte, en ganske simpel amerikansk serie skåret over samme læst som Cosby og Co. En familieserie på godt og ondt, og det ender næsten altid godt, selvom alle har deres problemer at slås med. Den passer lige med min middagspause. Og den får min hjerne til at geare ned, det kan søvnen ikke en gang gøre. Når jeg vågner om natten, er min hjerne i gang med at løse problemer fra dagen før!

Helt seriøst tror jeg ikke, jeg kommer til at savne serien, men det var hyggeligt, så længe det varede.

Og serie og serio er begge latinske ord, den første står for række, den sidste for alvorlig. Get Serious, Lene.

DET LYSNER

Selvom det småregner og himlen er grå, så  lysner det alligevel udenfor.

Indenfor nyder jeg udsigten til mit vindue. Hjerteglade figurer, gulblomstrende grene og lyserøde blomster.

mit vindue

Selvom jeg har et værelse med plads til at studere, så vælger jeg hver gang stuen. Her ved spisebordet med plads til alle noter og bøger og med tæt kontakt til landmanden i fjernsynsstuen føler jeg mig bedst tilpas. Når han ser fjernsyn, lukker jeg døren, når han sidder ved computeren åbner jeg døren, og jeg er tæt ved køkkenet og tebrygning.

Sådan var det også i min elevtid. Alle andre havde travlt med at flytte ud fra kollegiet, jeg blev der samtlige 3½ år, og når jeg skulle skrive opgave, foregik det altid ude i fælleskøkkenet.

Opgaven begynder at tage form, ny udkast(jeg må kun sende en side) er sendt af sted til kommentarer hos vejlederen, men jeg føler lige nu, at jeg er på rette spor, så får vi at se, om hun er enig. Ellers er det ved at være sidste udkald. I dag skal sidste analyseafsnit omformuleres, så der kommer diskussion og inddragelse af teori i praksis ind i afsnittet, og så må de første ord til konklusion og perspektivering gerne formuleres.

Må din dag blive lys og god.

tirsdag, april 12, 2011

ET SPLINTRET LIV

Sådan beskriver mange apopleksiramte mennesker og pårørende følelsen, når apopleksien rammer.På engelsk hedder apopleksi (blodprop/blødning i hjernen) stroke. Et slag, et hårdt slag. På dansk slagtilfælde, ordet har ikke den samme akutte klang, det danske ord læner sig mere op af gamle tiders holdning, at der ikke var noget at gøre, og det kun var gamle, der fik et slagtilfælde.

Der er stadig flest ældre over 70, der bliver ramt af apopleksi. Men de unge og her taler vi om ned til 40 årsalderen kommer også godt med.

Uanset alder, så siger alderen ikke noget om det aktivitetsniveau, man havde tidligere. Det siger ikke noget om det sociale liv, det netværk, man har.

Uanset alder slår lynet ned, det liv der var, er her ikke mere. Det er muligt, at symptomerne er få, måske kun lidt nedsat kraft i arm og ben, måske lidt træthed, men ofte når hverdagslivet i hjemmet skal finde sin plads, viser det sig, at noget er ændret. Trætheden skal respekteres, man kan ikke bare køre derudaf. Koncentrationen er måske ikke, som den plejer at være, man bliver nemmere afledt, når noget sker omkring en. Opmærksomheden har man måske også sværere ved at fastholde, hvis der er larm omkring en.Tempoet i de aktiviteter, man plejer at gøre, er nedsat.

Er det så den rene elendighed? Nej. Det afgørende er, hvordan man ser sit liv, hvad man vil med sit liv og om de handicap, man har, afholder en fra at leve et liv med kvalitet.

Normalt ved jeg ikke, hvordan det går vores tidligere patienter, men af og til får vi besøg på afdelingen, og af og til er der historier i medierne eller på blogge, som gør mig glad. Jeg kan se, at viljen og energien til at vedligeholde og træne ens funktioner gør en forskel. Det gør også en forskel, hvordan omgivelserne, både de private og samfundet, indretter sig. En alt for hjælpsom/bekymret ægtefælle/mor kan hindre en i at nå længere i målet for et selvstændigt og meningsfuldt liv. Et samfund og her tænker jeg ikke alene det offentlige, som ikke har plads til de, der er anderledes, og som ikke kan arbejde så meget, så længe eller så effektivt som du og jeg, er et fattigt samfund. Hvordan skaber vi pladser til de, der gerne vil arbejde, men ikke kan på samme vilkår som andre? Hvordan hjælper vi som samfund med til, at livet opleves som meningsfuldt?

Jeg har ingen løsninger. Hvis jeg griber i egen barm, så er landbruget i dag meget effektiv, der bruges computer i snart sagt alt, man skal helst være rimelig mobil, og når travlheden rammer, så skrues tempoet op.

Som sygeplejerske håber jeg, at der kan blive plads til sygeplejersker med hjerneskade i stillinger, hvor hurtigt tempo, uro og ustrukturet arbejdsdag ikke forekommer. Men min egen arbejdsplads ville ikke egne sig, og sådan siger mange af os garanteret.

Jeg mindes et interview med KirstenMørch- Nielsen, som er hjerneskadet efter et hjertestop, der varede i 11 minutter. Her fortalte hun om, hvordan hun hver morgen må træne sin hjerne, så hun kan tale ordentligt og finde ordene. “Det er en fordel at være præst, så undrer folk sig ikke over at jeg taler langsomt. Ved at tale langsomt giver jeg hjernen tid til at finde andre ord, hvis et ord forsvinder for mig.”

Det splintrede liv bliver ikke det samme som tidligere, men det kan blive et godt liv, lige så fyldt med kvalitet som tidligere.

P1000059

mandag, april 11, 2011

DAGEN I DAG

Var jeg lettet, da mit dokument blev fundet igen? Ja

Er jeg afklaret med min opgave? Overhovedet ikke.

Det er som om kaos er brudt løs. Inde i min hjerne kan jeg godt tænke tanker, men at få dem ned på papiret, så jeg føler, at jeg får analyseret og diskuteret, det går slet ikke.

Nu har jeg sendt nogle udkast til vejlederen, så håber jeg på feed-back i morgen.

Det er ikke sådan, at jeg tror, jeg dumper, men det her emne er mit speciale, jeg vil forfærdelig gerne klare mig godt.

Pludselig er tiden så kort, jeg har noter flydende overalt, tanker i hovedet, og min plan om at være færdig med analyse og diskussion i morgen, skrive konklusion og perspektivering onsdag og så have torsdag til at rette igennem, ser ud til at smuldre stille og roligt.

Landmændene har derimod godt fat i den sorte muld. De sidste kartofler fra 2010 blev sorteret i dag, de er stadig lige faste, flotte og gode i smag. Samtidig sad en mand på traktoren hele dagen og pløjede.

Og jo de fik mad, gode kartofler og mørbradgryde med kogte grøntsager til.

Og jo jeg fik gået min travetur, det løfte til mig selv har jeg da holdt. Skridttælleren siger 9800, 12000, 8900, 10700, 11800,11400,14000 de sidste 7 dage.

Lad Pæren fra Georg Gearløs lyse min hjerne op i morgen.

P1000051

OPGAVESKRIVNING MED FORVIKLINGER

At man får en krise under opgaveskrivning, det er velkendt.

At man indimellem går helt i stå, det er velkendt.

At man synes, at alt, man har skrevet, ikke dur, det er velkendt.

At filer forsvinder eller beskadiges, det er velkendt.

Derfor gemte jeg både på USBstik og harddisk.

Problemet er bare nu, at da den bærbare stod af i går, forsatte jeg på den stationære og gemte hele dagens arbejde på USBstikket, men ikke på den stationære harddisk.

Gæt hvad der så er sket?

USBfilen er ødelagt og forsvandt, da jeg forsøgte at lade windows reparere den!

Nu er hjælpetropperne i form af vores computermand tilkaldt. Indtil han kommer, finder jeg ny USBstik og starter med et nyt afsnit.

Tør dine tårer, moster og kom videre, solen skinner, livet er dejligt.

Og motorcykelturen til Lønstrup og årets første isvaffel i går var lige, hvad jeg trængte til.

P1000054

søndag, april 10, 2011

MAKROSJOV MED FRUGTHØST

At høste frugten af noget vil sige at nyde fordelene af veludført, måske besværligt arbejde.

Jeg håber, jeg når så langt.

frugten

Jeg vil hellere høste frugten af dette indkøb

hjelm

eller frugten af  leg med kameraden inderste kerne

Vil du lege med i fotolegen eller være med til at bestemme vinderen, så kig med her.

Jeg har ondt i maven, og har netop nu fået lavet noget ved den bærbare, så den konstant markerer alt (og meget mere), jeg trykker på, hvilket betyder, jeg ikke kan rette i mit dokument.

Godt der venter en motorcykeltur i eftermiddag, når min nye hjelm med trådløs kommunikation er opladet. Jeg glæder mig!

Og det her er, som du nok har regnet ud, REN OVERSPRINGSHANDLING.

God søndag til dig.

lørdag, april 09, 2011

DEN LILLE NY

Nej det er ikke hundehvalpen, som ikke kan kaldes hvalp mere, der hentydes til.

Det er derimod min fødselsdagsgave, som langt om længe blev indviet på aftenens gåtur ned til søen.

P1000010

P1000014

P1000033

P1000028

P1000026

 

 

 

 

 

 

Hvad mon Istvan ser/lytter efter?

Den her lille fyr og hele hans familie, som sang aftensang for os.

P1000025

Og så er mit lille nye kamera vist indviet! Og motorcyklen står klar, hvis nu vejret også er klar i morgen!

LYST OG LYST

Det er lyst og varmt udenfor, jeg får lyst til at finde en solstrålekrog med ansigtet vendt mod lyset.

Det går desværre ikke, mit frikvarter var en dejlig time sammen med mit kor i en fantastisk bygning. En gammel frikirke omdannet til et galleri, lyden var fantastisk, rummet lyst og lækkert, så det gav helt sikkert lyst til at synge alle de dejlige sange.

Må din aften blive lys og dit sind lyst, og du kan gøre det, du har lyst til.

God lørdag aften til dig og dine.

DSC03742

LYS OG MØRKE

Morgensolen skinner skønt ind gennem vinduerne, udenfor min dør på trapperne lå foruden den vanlige avis også en pose med rundstykker.

En af vores medarbejdere har sin datter og svigersøn som lejere hos os, og hver lørdag kører han ud med billige rundstykker til dem, i dag syntes han også, vi skulle ha. Tak.

DSC03739

Mørke tanker fylder derimod mit hoved, da jeg læser det her indlæg. Jeg tænker over de gange, jeg har ladet ord og meninger gå gennem det ene øre og ud af det andet øre, fordi jeg vidste, at de pågældende mennesker i den konkrete situation i mødet med et medmenneske aldrig ville handle, som deres tidligere ord kunne tyde på. Problemet er bare, at der er andre, som ikke kan skelne mellem ord og meninger sagt i en ophedet diskussion, hvor argumenttaktikken er, at overdrivelse fremmer forståelsen, og så almen medmenneskelig handling. Vi andre har en forpligtelse til at tænke over de frø, vores ord planter i disse hjerner.

Jeg kommer til at tænke som Dronningen; Gud bevare Danmark, og i samme åndedræt på ordene fra en sang; Livets Gud har ingen hænder, derfor er det dig, Han sender, når din næste lider nød.

DSC03743

Du og jeg kan gøre en forskel.