onsdag, april 20, 2011

ET BILLEDE

Nogen spekulerer på, hvilket dyr, de er. Andre spekulerer på, hvad meningen er med dem.

Vi har vel alle et billede af os selv, som vi gerne vil være eller som vi tror, vi er.

I går aftes lavede jeg dyrefilet på god gammeldags maner med opbagt sovs henover og ind i ovnen samt hasselback kartofler, blommechutney og  fyldige salater som tilbehør. Datteren fulgte med i processen, mens hun lavede salater, og så sagde hun, du er så god til at lave mad, mor.

Jeg øver mig i at tage mod ros, så jeg sagde pænt tak, og efter lidt tænketid måtte jeg så sige, at jeg vidste godt, jeg kunne lave mad. Jeg har jo haft den tjans i 28 år, så håndværksmæssigt har jeg taget på at lave mad, men god til at lave mad? Jo du eksperimenterer og prøver nye ting, du er da god til at lave mad. Sønnen kom ind og nikkede, havde han måske ikke flere retter, som han havde spurgt, om vi kunne få her i hans arbejdsferie?

Og her mens solen skinner ind i køkkenet, og jeg bager boller, tømmer opvaskemaskine og vasker op efter aftensmaden (jeg er nemlig god til at sætte mig i stuen og hygge om aftenen og lade køkkenet passe sig selv), funderer jeg. Jeg har ofte syntes, at der ikke var respekt om det arbejde, der var i at lave mad i hverdagen. Når jeg nu i 28 år dag ud og dag ind har skullet finde på mad, variere det, så jeg ikke gik til af kedsomhed, hvorfor er det så, at jeg ikke synes, jeg er god til at lave mad? Måske skulle jeg starte med at vise respekt  for mig selv og anerkende, a tjeg har gjort det godt i de år!

Og vi mangler stadig at få vildtpie (derfor fileten i går aftes, pien er nemlig en restemiddag), vi mangler også farsbrød med rødbeder, derudover skal vi have en fiskeret, som der ikke er sat navn på endnu, og så skal vi vel også eksperimentere med tilbehøret, og der er lovet en ølkage, som mormor altid bagte. Det er så godt, at jeg har ferie, der er tid og overskud til alle de planer.

P1000128

10 kommentarer:

  1. Jeg har sagt det før, og jeg siger det gerne igen.. Jeg ville elske at være på kost hos dig. :-) Tag du bare ros og anerkendelse til dig, og klap dig selv på skulderen.

    SvarSlet
  2. Hvor er det dejligt, når de store børn kan hjælpe én til at tage imod og øve i at anerkende sig selv.
    Ingen tvivl om, at du er en super kok.
    Tillykke med poster-invitationen.
    Det bliver spændende.

    SvarSlet
  3. Søde Lene, du skal øve dig i at klappe dig selv på skulderen (ligesom en masse af os andre, der også har en tendens til at negligere det arbejde vi gør - både ude og hjemme).
    Jeg ville også gerne være på kost hos dig - det lyder så lækkert, det du laver.
    Og så vil jeg ønske dig og dine en skøn og pragtfuld påske

    SvarSlet
  4. Det er så dejligt, når ens store børn begynder at sætte ord på det gode, de ser hos os. Jeg tror vi må tage det som en belønning for alle de gange, hvor de ikke sagde noget, og hvor man godt kunne blive lidt træt. Så glæd dig og hvil i at være, den du er!

    SvarSlet
  5. Jeg er sikker på, at du er god til at lave mad :) og det er dejligt, når de store børn roser...

    SvarSlet
  6. Inge, jeg siger tak og klapper mig selv på skulderen :-)

    Tak Betty, det bliver rigtig spændende og forhåbentligt får vi også en masse nye ideer med hjem :-)

    Tak i lige måde moster tulle og tak for ordene :-)

    Tak Charlotte og det sidste er vigtigt at kunne :-)

    Tak Helle, ja det er rart når de store børn kommer frem til hvad der er godt ved deres forældre :-)

    SvarSlet
  7. Jeg ved lige præcis hvad du mener med det der mad - men jeg glæder mig til mine bliver lidt større så de også kan sige at jeg er god til at lave mad.

    Og så må jeg altså sige jeg holder så meget af at se billeder af din lille rødmalede vase - den er så smuk!

    SvarSlet
  8. Tak kong mor, vasen blev købt efter at jeg havde læst og set på kreative blogge, så den minder mig om min start på at læse blogge for 5 år siden :-)
    Og jeg er glad for at du ved hvad jeg mener :-)

    SvarSlet
  9. Ohhh, se da så at få sluppet den flinkeskole, Lene :-)
    Du ER god. Og det ved du godt. Og du er ikke kun god til at lave mad; du er suveræn i dit job. Du er ved at tage en efteruddannelse. Du har fået to børn godt i vej. Du supporterer din landmand mere, end han måske selv er klar over.
    Du er en af superkvinderne, og det skal du være helt klar over, at du er.
    (Jeg er også god til at kokkerere, men jeg var over 40 år, inden jeg lærte at lave den godeste ande- og flæskesteg. Nu laver jeg den PERFEKTE ande- og flæskesteg, og jeg stornyder familiens erkendelse af det. Og ved, at de har ret i, at ingen kan lave det, som Ellen kan. Sådan er det også for Lene.)

    SvarSlet
  10. Tusind tak Ellen, jeg er helt enig i at jeg er en god landmandskone, det fortæller jeg også landmanden af og til :-)Han skulle nødigt glemme det.

    Og Ellen, vi kan kun sige at som vine bliver vi bare bedre og bedre :-)

    SvarSlet