Top10 overnatningssteder i Norge - ferie på motorcykel i Norge 2022

Min sommerferiefortælling stoppede i Leksvik, hvor vi var på besøg hos sønnens svigermor. Vi skulle finde et sted at bo for en nat, og hele den norske familie kunne fortælle om et sted, som i en artikel blev placeret på top10 listen over overnatningssteder i Norge. Vi var så heldig, at netop den nat, vi ville overnatte, var der plads.

Da vi havde været på hytte og nydt eftermiddagsteen, hoppede vi på motorcyklen for at tjekke ind, inden vi skulle grille sammen hjemme i svigerdatterens barndomshjem.

Stedet lå lige udenfor Leksvik, det var et norsk landbrug, som for at kunne overleve havde fået sig en bibeskæftigelse i form af feriehytteudlejning. Først havde de sat en hytte i stand, der lå lidt fra gården, derefter havde de bygget fem ferielejligheder ved stranden neden for gården og kombineret det med selskabslokale og café. Kronen på juvelen var en artisk dome, som man kan bo i hele året rundt. Domen eller kuppelteltet lå for sig selv. Toiletbygningen til kuppelteltet lå på det flade stykke nedenfor gården ved nedkørslen til ferielejlighederne. Selve domen lå nedad en sti mellem træer og den lå helt ud til klippekanten.

Det gjorde at udsigten fra teltet gav fornemmelse af at være tæt forbundet med fjorden, som lå mange meter under teltet. Alt på nær seng og dyner var genbrug. 

Landmandskonen tog imod os og forklarede os, at de ville komme med morgenmad næste dag, vi bestemte tidspunktet. Hun fortalte, at ferielejligheder og domen nu tog så meget tid, at de kun havde få kreaturer og fåreholdet, som de lavede lækre forarbejdede varer af.

Da vi kom til domen om aftenen, var det oplyst og der var gang i brændeovnen. Der var et magisk lys udover fjorden, og vi lavede os en kop te og satte os i de gamle lænestole, mens vi nød udsigten. 

På den tid af året bliver der aldrig helt mørkt, så vi havde ingen problemer med at gå op til toiletbygningen for at gøre os klar til natten. I sengen var der udsigt til kuppelteltets loftvindue. Vi faldt hurtigt i søvn i de gode senge med lækre varme dyner.

Selv om landmanden havde tilbudt mig at gå med på mine natlige toiletbesøg, så havde jeg ingen problemer med at gå derop. Og til gengæld fik jeg set teltet og fjorden om natten.

Næste dag stod vi op og gjorde os klar. Toiletbygningen indeholdt også en fin brusekabine, så vi var rene og klar, da den norske landmand kom gående ned til domen med lækkert morgenmad. Der var alt hvad hjertet kunne begære, hjemmebagte boller, honning fra en lokal producent i byen, ost fra områdets mejeri, spegepølse lavet af gårdens får og alskens lækkerier.

Vi tog os god tid til at spise, hvorefter vi pakkede vores grej sammen og fik motorcyklen pakket. Resten af familien ville komme, så vi sammen kunne nyde legepladsen, iskiosken og vandet ved Hjellup Fjordbo.

Nogle badede, nogle hoppede i trampolin, nogle snakkede med fårene og alle fik is, da denne sommerdag viste sig fra den varme side.

Bagefter så vi en del af Leksvik og omegn, vi var på kirkegården for at se min svigerdatters fars gravsted, vi tog på det højeste punkt, hvor der var huler, som modstandsfolk gemte sig i under 2. verdenskrig, vi så skolen og til slut hyggede vi os hos min svigerdatters mor. 

Sidst på eftermiddagen hoppede vi på motorcyklen og de andre i bilerne, for der var en færge, vi skulle nå, inden det blev for sent af hensyn til lille S' sengetid. Næste dag ville blive en stor dag, for da skulle vi alle samles igen for at fejre S' 1 års fødselsdag. Den har jeg skrevet om tidligere her

Hvis du nogen siden kommer på denne egn, kan jeg varmt anbefale dig Hellup Fjordbo og deres dome.

Så er man gammel

 Jeg elsker sne, også selv om det tog mig meget længere tid i går morges at komme på arbejde. Også selv om kombinationen af blæst og snevejr gjorde det svært at orientere mig ude på de små veje omkring mig i dag.

I morgen er det hverdagsfridag og mon ikke julevejret udenfor kan få mig i julepyntningsstemning? Jeg har lovet mig selv, at alt jeg kan have lavet inden d. 22, hvor mit lille barnebarn kommer på juleferie, skal være lavet. Dem, der kender mig, ved at jeg kan, hvad jeg vil, men også at jeg kan hurtigt beslutte mig for at ville noget andet. Vi får se.

Min nissehue kom efter flere dage undervejs til Trondheim, og farmor fik små videofilm med nissehuen kækt placeret ovenpå flyverdragtens hue. Der er nemlig masser af sne, nu, og der kælkes og leges med sne. Gæt hvem der håber på, at frosten og sneen varer ved til jul, jeg vil elske at lege i sneen.

I dag mindedes jeg min mormor. Hun brød sig nok om sne, hvis hun kunne være indendørs, men der skulle jo handles ind osv, og så er glatte fortove ikke sagen. Jo ældre vi bliver, jo større er risikoen for at vi falder og falder tungt med risiko for brækkede lårhalse. Så hvor min mormor iførte sig sokker udenpå skoene, fordi hun så stod bedre fast (det var før ældre damer gik med gode støvler). Så havde jeg gode støvler på, og alligevel gik jeg med små skridt fra parkeringspladsen til sygehuset. Jeg havde en fornemmelse at blot et rask stort skridt ville få mig til at skride, og der var endda ryddet og saltet. Så er man vist blevet gammel.

Jeg husker min elevtid på en kirurgisk afdeling ved vintertid, vi fik alle de gamle damer ind med brækkede lårhalse. Og for nogle af dem betød det farvel til uafhængighed af andre og måske endda god dag til plejehjem. Så gammel føler jeg mig ikke, men jeg tror ikke, jeg kommer så godt fra et fald i dag, som dengang jeg som 42 år spillede curling og tog et lidt for hurtigt skridt på isen for at feje og i næste øjeblik befandt jeg mig lodret i luften, før jeg faldt tungt ned på isen. Det gav et kæmpe blåt mærke på bagdelen, men heldigvis ingen brækkede lemmer.

At være gammel betyder også, at jeg har en masse minder fra mit liv. Nogle ligger gemt og popper pludselig op, når der sker et eller andet. Sidste weekend inviterede vi vores datter med til Oslo Gospel Choir koncert, en helt fantastisk oplevelse. De var så dygtige, så eminent gode til at synge sammen og vi fik både gamle og nye julesange og gospelsange.

Længe inden jeg var til koncert med dem første gang, havde jeg en juleCd med dem, og det år min mor, 65 år gammel (min alder) havde fået tilbagefald af sin tarmkræft og der var 20 ugers ventetid på strålebehandling og operation, lyttede jeg især til en julesang med dem. Den blev min bøn om at min mor ville klare det: "Verden var aldrig helt forladt, en stjerne skinner i nat" Min mor fik lov til at få 8 år mere, det var vi evigt taknemlige for.

Lige der i søndags, da koret sang den sang, kom alle følelserne op i mig igen. Så der blev brug for lommetørklæde, mens jeg stille sang med. Vi har alle brug for lys i mørket.