Viser opslag med etiketten Hamburg. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hamburg. Vis alle opslag

onsdag, februar 15, 2012

ALT MULIGT OG INGENTING

Mens jeg nu er gået i tænkefasen for at finde ud af, hvad jeg skal skrive om i min individuelle del, laver jeg alt muligt andet. Jeg nærlæser vores fundne artikler igen, jeg gennemlæser vores fælles opgave, tjekker sproget og kommateringen, jeg funderer over forholdet mellem sygeplejersken og patienten, jeg funderer over patienternes beskrivelse af sygeplejerskerne, jeg prøver at lade min hjerne være fri til at tænke alt muligt og ingenting i håb om, at et emne pludselig dukker op.

Jeg nyder solen udenfor, jeg nyder tanken om en dejlig aften med mere snak end billedkiggeri, vi fik lækker mad og lidt for meget lakridskonfekt ( mængden var vi selv herre over, som vores værtinde påpegede).

P1000859 DDet var sjovt at kigge tilbage på billederne af vores gåture i Hamburg og se, hvordan jeg ofte tager billeder uden mennesker (måske med henblik på at de kan bruges på bloggen) og min kollega tog mange billeder af os andre.

P1000881

Nogle billeder kan vi slet ikke huske, hvorfor vi havde taget, og andre fik os til at genkalde den lange gåtur rundt om Alstersee, hvor vi først ikke kunne finde søen, men måtte gå en lang omvej, før vi endelig kunne gå den smukke tur hjem til hotellet fra kongrescenteret.

P1000634

Og nu er min pause vist slut, jeg har et møde på sygehuset i eftermiddag, og der skulle gerne bare nogle få ord på mit blanke papir inden da, jeg har nemlig allerede vejledning i overmorgen. Må din onsdag byde på solskin, glæde og tid til latter.

tirsdag, februar 14, 2012

SÅ MANGE ORD

Hvordan vil du beskrive dit arbejde? Hvad er dine funktioner? Hvad er dine kerneområder?

I en af de artikler, vi læser, om patienter og pårørendes oplevelser af opfølgende telefonsamtale, diskuterer forskeren, hvorfor patienterne opfatter samtalen som en hyggesnak og alligevel brugbar, eller som en af patienterne udtrykker det “en snik for en snak og alligevel alvor”. Patienterne har svært ved at sætte ord på samtalens formål. Forskeren mener, det skyldes sygeplejerskerne, der udfører telefonsamtalerne, de bliver nemlig også interviewet, og de har svært ved at sætte ord på sygeplejen i forbindelse med opfølgende telefonsamtale. De vælger at beskrive med praksiseksempler i stedet for at beskrive med sygeplejebegreber. Den sygepleje, de yder, handler bl.a. om smerter og om de muligheder man tværfagligt har på det pågældende sted, men det handler også om kommunikation. Disse patienter er kroniske smertepatienter, og der findes ikke én løsning til at hjælpe dem med at håndtere deres smerter i hverdagen. Sygeplejersken sidder med en viden om medicin, en viden om andre måder at takle smerter på, og en viden om, at vi er forskellige i vores opfattelse af smerter. Sygeplejerskerne sidder også med en viden om kommunikation, om det der kaldes aktiv lytning, hvor man ikke blot lytter, men opsummerer, stiller uddybende spørgsmål, som kan hjælpe patienten til at blive afklaret i hvad det her drejer sig om. For mig er praksiseksempler en måde at nærme sig en overordnet måde at beskrive sygeplejen på, men jeg kan godt følge forskeren, for hvis sygeplejerskerne ikke tydeliggør overfor patienten, at denne telefonsamtale har et formål, at denne samtale ikke blot er en hyggesnak, men sygeplejefagligt en måde at sikre sig, at man i det her tilfælde får taget hånd om patientens smerteproblematik, og der er nogle klare mål med samtalen fra sygeplejerskens side, så kan det nemt blive opfattet som en hyggesnak.

Gennem mine år som blogger har jeg tit brugt bloggen som min måde at tænke over mit arbejde som sygeplejerske, jeg har ofte brugt tænkte praksiseksempler for at tydeliggøre overfor andre, hvad mit arbejde består i. Jeg vil også sige som sygeplejerskerne i artiklen, at jeg har en funktion som koordinerende i forhold til det tværfaglige arbejde og tovholder for at planerne holder. Men vigtigere er min funktion som sygeplejerske, mine kerneområder er at sikre at en patient får ernæring nok, at hans vejrtrækning giver ham ilt nok, at han føler sig velsoigneret og dermed også forebygger hudgener, at han ikke har problemer med vandladning og afføring, at han ikke har smerter, at han bevæger sig på en hensigtsmæssig måde, som ikke giver gener på lang sigt, at han får hvile, at han kan udtrykke sig, at han respekteres som den person, han er og mange andre ting.

Sygeplejersker har en tendens til at tænke de ovenstående områder som trivielle ting, det er mere spændende at lave noget vældigt akut eller noget mere instrumentelt eller at gå stuegang/stå for medicingivning. Men hvis et menneske f.eks. er forstoppet, så sætter det sig dybe spor i hele det menneskes hverdag, man får smerter, man får kvalme, man mister appetitten, man mister lysten til at bevæge sig, og man havner i en ond cirkel, som modarbejder al den indsats, det tværfaglige team sammen med patienten gør, for at få patienten til at genvinde et normalt liv. Det samme kan man sige om svamp i munden, som er en hyppig foreteelse på min afdeling, da mange har problemer med at synke og dermed ikke kan spise normalt. Der kommer hurtigt belægninger på tungen, og i den sidste ende kan bakterierne i munden føre til, at det mundvand, man har svært ved at synke, ryger i lungerne og dermed forårsager en lungebetændelse, så hyppig mundpleje inklusiv tandbørstning (det sidste, ved man, er et af de bedste midler mod svamp) har en høj prioritet hos os.

Jeg sagde jo, at det her indlæg havde mange ord, tak fordi du læste med ;-) God tirsdag til dig, nu vil jeg pakke tasken, jeg skal bruge hele dagen på at skrive opgave og resten af dagen på at være sammen med mine to kolleger, som jeg var i Hamburg med sidste år. Vi skal hygge os og se billeder fra turen.

P1000882

mandag, juni 06, 2011

UDEN MAD OG DRIKKE

Jeg elsker is, så denne årstid er vældig kalorierig for mig. Er vi på motorcykel, hører det med til turen at finde en isbod på vejen. Er vi i sommerhuset, kan jeg nemt få indlagt en gåtur ned til byens isbod. Som barn var jeg jo afhængig af mine forældres lyst til at spendere is, og med 5 børn blev det ikke til de store is, så jeg drømte om voksenlivet med råd til store is, især softice.

Da jeg flyttede til Viborg og begyndte at tjene penge, præsterede jeg at tage en tur gennem gågaderne og nå at købe 3 softice! Jeg nød hver og en af dem; det nummer kunne jeg nok ikke gentage i dag. Dengang kunne man nu heller ikke få softice i så store udgaver som i dag.

Hamburg måtte også vise, hvad den duede til på isfronten.

P1000883

Jeg blev mæt :-)

søndag, juni 05, 2011

EB TÆNKEPAUSE

Midt i Hamburg står resterne af en kirke, den har oplevet lidt af hvert. Først brændte den og blev bygget op igen. Siden blev den bombet under 2. verdenskrig under operation gomorrah, herefter lod man den står som ruin, kirketårnet er intakt og under jorden er en udstilling om bombningen af Hamburg.

P1000870

Vi valgte at blive på jorden og lade blikket hvile på de smukke skulpturer i kirkerummet.

P1000871

P1000872

P1000873

 

 

 

 

 

 

P1000876

P1000877

 

 

 

 

 

 

Selv om byen larmede omkring os, så var der alligevel en stilhed i det åbne kirkerum.