tirsdag, april 20, 2021

Panoramaruten - Hobro endnu en gang - Kan varmt anbefales

 Jeg var heldig, landmanden hoppede på udfordringen at gå godt ti kilometer i strabadserende terræn, men hvilket terræn. Sidste gang gik min søster og jeg den midt i en hedebølge, i søndags var de 15-16 grader lige tilpas, vi kunne fint holde varmen. Det er så smuk en rute med udsyn og varierende omgivelser.

Man kan sagtens nøjes med mindre ture, for både fra Hobros lystbådehavn og restauranten ved Bramslev Bakker er der mulighed for at gå noget af turen og så smutte en genvej.

Vi spiste vores frokost ved lystbådehavnen, inden vi gik, så skulle vi ikke bære på så meget.



Jeg elsker at gå i skoven på denne tid af året, hvor anemonerne blomstrer. De er for altid forbundet med min barndom og ture til Fussingø skov, hvor vi fik lov til at plukke store nævefulde buketter, men også lærte, at vi skulle lade roden blive i skovbunden. (linket viser til et indlæg med billede af en lille Lene, der plukker blomster)



Vi gik mange steder højt oppe og med en smal sti, som efter megen regn var ujævn. Det er absolut ikke for gangbesværede, men den var alle strabadserne værd.


Da vi kom til Bramslev Bakker med restaurant og campingplads, hoppede vi over isen og valgte i stedet for at gå ned til vandet, (vejen på billedet nedenfor) hvor vi nød vores frugt og sodavand. Ved siden af sad en kinesisk/vietnamesisk familie. Jeg bliver ganske enkelt i godt humør af at høre deres tale og nej, jeg kan ikke se om de kom det ene eller andet sted fra. Men de havde det sjovt og børnene fodrede hættemågerne og de havde smukkeste farvestrålende udendørs tøj på.


Jeg synes helt klart, at den rigtigste vej at gå ruten er op over bakkerne og så langs vandet tilbage. I dag var der ingen kreaturer, så vi havde strandvejen for os selv.


 
Tilbage ved lystbådehavnen drak vi en kop te og vendte så næsen nordpå. Undervejs aftalte vi med datteren, at vi hentede mad ved Kunstcafeen i Blokhus og spiste den hos hende. Det blev et par hyggelig timer og bagefter tog vi et par timer på Messenger med det kommende forældrepar i Trondheim. En skøn søndag med opladning til en travl uge både på landbrugs-og sygeplejefronten.



torsdag, april 15, 2021

Walk and Talk - Øland skoven

 I dag brænder mine kinder, min krop føles dejlig tung og træt og hjertet smiler. Min tidligere kollega slog til, da jeg foreslog at gå en tur i hendes baghave, Øland skoven, og få snakket sammen. Vi mødtes ved hendes hus i formiddag og så gik turen ellers ind i Øland skoven. Hen ad stier, jeg havde været på før, men der blev kombineret på en anden måde end dengang og  andre stier, jeg ikke havde prøvet. Desværre glemte jeg at slå min app til, som kan registrere turen på GPS. Så jeg må prøve en anden gang, om jeg kan finde de smukke steder, vi gik.

Vi nød tiden til at snakke om alt mellem himmel og jord. På mange måder minder min kollega om min mor, hun er belæst og meget vidende, følger med i en masse foredrag online, læser tre aviser dagligt og har også tid til at interessere sig for, hvordan vi har det på afsnittet. Nu er jeg kommet hjem med anbefalinger om en tysk serie, jeg må se (og det kan jeg så ikke, for den findes ikke på DR mere), en dansk bog, jeg må læse og lyst til at udvide min horisont.



Min kollega havde lækre hjemmebagte boller med og en tekande, så med udsigt til fjorden holdt vi pause på en bænk.  Senere kom vi til Glarborgen, en fantastisk legeplads for børn og voksne. Og en dejlig historie om en skovejer, som ønsker at forene skovdrift med plads til at nyde skoven for alle, inklusive de tre hjertestier, jeg tidligere har skrevet om.





Masser af skridt, masser af snak og en Lene, der er klar til hverdagen med travlhed i landbruget.



søndag, april 11, 2021

De faste holdepunkter

 Det gør mig glad hver eneste dag, at landmanden tog beslutning om at blive min gå-makker. Vi er hoppet over gåturene nogle enkelte dage, men ellers er vi ude hver dag. Vi er blevet rigtig gode til også at køre ud for at gå en tur. Men til hverdagen, når vi begge er trætte efter arbejde, er den faste rute en rutine, som gør godt. Foråret banker på samtidig med at vinteren nægter at give slip.



 I går nød jeg det skønne solskin i min hyggekrop ved terrassedøren i køkkenalrummet. Landmanden pløjede hele dagen, og jeg strikkede, lyttede til lydbog og vaskede tøj. Skulle jeg nogen siden gøre reklame for noget, bliver det mine hjemmesko. Jeg har før haft filtede hjemmesko eller hjemmestrikkede hjemmesko, men min storetå vil frem i verden og laver hul, og det kan man også se på alle mine strømpebukser. De her hjemmesko fra Green Comfort har jeg vel haft knap et år, og der er ikke antydning til hul nogen steder. Jeg føler det som om jeg har lune strømper på og går ofte i dem uden strømper.


I går fik jeg strikket et godt stykke af mit første bedstemorprojekt. Jeg kommer ikke til at levere en stor dynge af hjemmelavet babyting, men jeg har to projekter, et syet og et strikket, som jeg vil kunne aflevere. Jeg skal passe på ikke at sætte barren så højt, at jeg opgiver på forhånd.

Landmanden parkerede traktoren kl 18, hvorefter vi tog et bad og tog på udflugt. Først købte vi mad hos MacDonald, det sker nærmest aldrig, men enkelt gang imellem kan det gå (og jeg elsker deres pommes frites). Det var hurtigt og nemt at spise i bilen. Herefter satte vi kurs mod Tranum Aktieplantage. Klokken var 19.20, solen gik ned kl 20.20, så vi havde en time til at gå en tur i aftensolen. Vi havde hele plantagen for os selv, og vi nød stilheden og naturen omkring os.


Landmanden har en aktie i plantagen og går på jagt der. Vi har også været i plantagen for at træne hundene, så han kender området. Og i går havde han tre holdepunkter, jeg skulle se de tre søer i plantagen. Vi fandt dem alle tre, dog tog jeg ikke billeder af den sidste. 


Træerne er en blanding af gran og løvtræer. Der er gamle træer , som ser visne og døde ud helt tildækkede med lav. Og der er unge og spændstige træer, som stormer fremad i livet.


Vi var godt trætte, da vi satte os i bilen og kørte hjem. Jeg nyder, når vi tager disse små afstikkere væk fra gården på en dag, hvor vi normalt ville være faldet om i sofaerne efter aften.


I dag har vi taget gåturen efter morgenmaden. Regnen/sneen lå som en dyne over det meste af Danmark på radarbillederne, og vi nåede at gå 5 km, inden regnen/sneen begyndte. Jeg har fundet en ny lydbog, som jeg kan huske fik gode anmeldelser for nogle år siden, Læseren i morgentoget. Den vil jeg lade følge mig, mens vasketøj bliver hængt op, taget ned, lagt sammen og strikketøjet forhåbentlig bliver lidt større. Ha en god søndag.



tirsdag, april 06, 2021

Ferien er slut

 Søndag skulle have været udflugtsdag, men jeg fik det pludseligt dårligt. Heldigvis gik det over igen, så både søndag, mandag og i dag har vi været på vores sædvanlige gåtur herhjemme. Det er sjovt at se, som hundene kender ruten, de ved, hvornår vi drejer fra vejen og går ned langs skoven og søen og hvornår vi går tilbage på vejen. De har vældig travlt med at opsnuse spor af fasaner, og de er rigtig dygtige til at stå stand og til at sekundere den anden.




Det blæser fra vest, så der er strid modvind, når vi går den vej, men med det rigtige tøj på holder jeg varmen. Rytmen findes hurtigt og der siges ikke mange ord på turen, heller ikke selv om vi ikke rigtig har talt sammen siden i morges. Vi nyder bare at gå sammen, i samme rytme, og mærke kroppens velbehag ved den nye vane.

I dag skulle jeg tappes for plasma, det er en god afslapningsstund, 50 minutter sidder jeg på den gode briks. Jeg læste i den bog, jeg lånte for lang tid siden, jeg har måttet forlænge den to gange. Viktor Frankls bog Psykologi og Eksistens. Den har været svær for mig at læse, for der er nærmest ingen kapitler og det føles som en lang enetale om livet som koncentrationsfange uden pauser. Nu er jeg kommet til noget af det, som jeg synes er spændende, nemlig fremtidens betydning for nutiden. Men det må jeg vente med at fortælle mere om, til jeg er nået længere.


Hverdagen starter i morgen igen. Den starter ud med to hektiske dage, først en kursusdag med nogle af mine kolleger. Vi er nu kommet til fjerde hold ud af syv, så jeg ved lidt om rytmen, meget om sygepleje, men selve teknikken med at være på teams i to rum og så undervise i det ene rum har fyldt meget. I overmorgen skal jeg prøve noget nyt. Hvert år afholder vi et fælles møde med regionens kommunale hjerneskadekoordinatorer. Det blev aflyst sidste år, så i år afholder vi det på teams, og jeg skal styre det! 35 deltagere med masser af oplæg, PowerPoints, der skal deles osv. En hel dag på Teams, jeg tror jeg er træt i hovedet, når vi kommer til aften.


Jeg genlytter bøger, jeg har læst før. Da jeg er en slughals, hvad angår læsning, så kommer jeg på denne måde ned i tempo. Det er godt som lydbillede, når der skal ordnes husmoderlige ting. Derudover har jeg slugt tre bøger af Marcia Willett og Lucy Dillon, så nu må jeg være klar til at få læst sværvægteren færdig. En lille bitte bog, men med masser af ord, gamle ord (sådan føles de)


Landmændene er endnu ikke kørt i marken, det er for tidligt heroppe. Men de står klar. Lige om lidt sker det. Jeg er også klar til hverdagen på sygehuset. Og til at mit hår ikke tynger så meget, så det giver hovedpine, fordi jeg er nødt til at have det bag ørerne sammen med brillestænger og høreapparater. Min frisør fik et afbud, så nu kan jeg se frem til en klipning om en uge frem for om fire uger. Det bliver skønt.


Jeg kan mærke, at min taktik med at stå tidligt op i dag, så jeg kan få vendt rytmen, umiddelbart virker. Jeg er træt og klar til sengetid. Må søvnen blive god  for dig og mig. 



mandag, april 05, 2021

Aftentur Øland skov og ændrede planer

 Skønt det er helligdag på kalenderen, så er 2. påskedag sjældent en fridag her på gården. I år er ikke meget anderledes. Landmanden og medarbejderen er i gang med at sortere kartofler til afsendelse. Foråret banker på døren, og så snart markerne er klar, skal der køres gylle ud. Så er det rart, at kartoflerne står klar i de store tonstunge bigbags.

Lørdag var delvis en arbejdsdag, men vi fandt tid til at køre ud og ekvipere os, så vi var klar, når havkajaksæsonen banker på. Vi har tilmeldt os et weekend-kursus, så vi kan lære at redde os selv og hinanden op af vandet, hvis vi ryger ud af havkajakken eller vælter rundt med den. Vi får også noget at vide om reglerne på vandet, hvad vi må og hvor vi må færdes. Det glæder jeg mig til.

Sidst på dagen tog vi os sammen og kørte på aftentur. Kursen blev sat mod Øland skoven. Her er der i samarbejde med hjerteforeningen lavet tre hjertestier af forskellige længder. Selv om solen først gik ned kl 20, og vi startede 18.25, så valgte vi den korte rute på 3 km. Vi ville gerne være sikre på at være tilbage ved bilen før solnedgang. 


Ruten endte med at blive på 4,2 km, fordi jeg valgte at gå ruten modsat, efter at have læst på hjemmesiden, at man kunne gå ruten begge veje. Det passede så ikke helt, for skiltningen var sparsom, så vi endte med at gå en anderledes rute. Den var nu også smuk at gå, og så må vi prøve at gå den rigtige rute, i den rigtige retning, en anden gang.


 
Skoven er en blanding af grantræer og løvtræer. Der var vældig mange flotte, høje bøgetræer. Der var også bænke og borde undervejs på ruten, så man kunne sagtens holde pause undervejs. Det gjorde vi ikke, kun når vi lige skulle diskutere, hvilken vej vi skulle tage for at komme tilbage til bilen. Vi følte aldrig, vi var faret vild, for vi gik på veje, som blot hørte til de to andre ruter, og vi endte også tilbage på det blå spor.



Når vi nu var på Øland, var det oplagt at køre over dæmningen til Gjøl i aftensolen. Det er et skønt område med naturreservat for fugle og dyr.


Vi holdt pause ved udkigstårnet og landmanden tog sin kikkert med. Gæssene kom flyvende ind og landede på den inddæmmede fjord, mens vi stod der. Hvis du vil læse mere om Ulvedybet, som det kaldes, kan du klikke her.



Vi nåede også omkring Gjøl havn og kajakklubben. Her kunne vi også godt se os lægge fra land. Som vi snakkede om, så har vi så høje forventninger til havkajakture, at det bliver spændende om vi opgiver det hele efter weekendkurset i maj og sætter det hele til salg ;-) Mon dog? Vi er begge stædige og vedholdende, når det gælder, så jeg håber det lykkes for os.

Nu er der dækket bord med nybagte boller og mit sidste nye hit, nybagte croissanter med nougat og marcipan. Det er en dåse med croissantdej, ligger som regel på køl ved siden af pandekager i butikkerne. De rulles ud og fyldes med resterne fra julens konfektlavning. De skal spises nybagte, så smager de skønt. Ha en god påskemandag.


søndag, april 04, 2021

Forsidemodel og en tur til Verdens Ende

 

Feriedagene lunter på den ene side sindigt af sted og på den anden side vender kalenderbladene sig hurtigere, end jeg kan følge med. Jeg slapper af, ordner husmoderlige ting, vi går ture og nyder tiden før det hektiske forårsarbejde sætter ind. 


Selv om jeg ikke orker havearbejde, har jeg alligevel fået klippet de gamle tørre blomsterstande på Skt.Hansurten ned, og i samme ombæring blev terrassen gjort rent inklusive havemøblerne. Så Skærtorsdag kunne vi nyde eftermiddagsteen udenfor.


Onsdag lå min fagforenings regionale magasin endelig i postkassen. Min kollega havde sms'et med mig tirsdag, om jeg havde set artiklen om vores forskning, vores engelske artikel og om opfølgningsforløbene. Det havde jeg ikke på det tidspunkt. En journalist havde interviewet mig og taget billeder af os alle tre. Jeg havde gennemlæst artiklen, korrigeret og kommenteret. Og nu var artiklen her. Jeg havde dog ikke regnet med at blive forsidemodel i en alder af 64 år ;-) 


Langfredag havde vi besøg til brunch af to af vores coronaboblemennesker. Det var hyggeligt som altid og jeg er bare mere brunchmenneske end aftenmadmenneske, når det gælder gæstebud. Da gæsterne var kørt og vi var lige ved at falde sammen i sofaen sidst på eftermiddagen, spurgte landmanden mig, om jeg ville med på en rekognosceringstur. Jeg var frisk, vejret var skønt, vi var vældig mætte efter brunch og solen går jo senere ned, nu hvor sommertiden er her.


Vi satte bilen ved Lidl i Nørresundby og gik over Thistedvej til Lindholm Strandpark. Målet var et sted, som de lokale kalder Ved Verdens Ende. Vores svoger, som er født og opvokset i Nørresundby og nu er flyttet tilbage på sine gamle dage, havde fortalt, at der var flere steder, hvor man kunne sætte sin havkajak i vandet. Så vi drog på opdagelse. Nørresundby har fået sin egne skyliners i form af siloerne til venstre på billedet ovenover. De er forvandlet til lejligheder, og til højre i billedet er en ny og højere efterligning bygget. Rygtet siger, at taglejligheden koster 15 millioner kroner!


Hvor vi før er gået over broen til Aalborgsiden, satte vi nu kurs vest på. Vi kom forbi de bygninger, som tidligere husede UCN act2learn, hvor jeg tog min sundhedsfaglige diplomuddannelse. I dag er det kollegie, men terrassen foran bygningen er stadig skøn at holde en lille pause på.


Der var mange, der havde fået samme ide, mange gik på de små stier langs vejen. Vi kom til åen og broen, der førte over denne. Til venstre var der udkig mod fjorden. Vi gik til højre, for vi skulle finde den rampe, hvor man kunne sætte kajakker i vandet fra. Det førte os op forbi husene med have ned til åen og ned langs åen på den anden side, hvor kano og havkajakklubben lå. Her var rampen, men den er vist kun for medlemmer. Det bliver vi klogere på, når vi skal på havkajakkursus i maj.



Et ungt par stagede sig ud til fjorden på paddleboard, og vi kunne lige se os selv sætte kursen mod fjorden i vores røde kajakker. Jeg glæder mig.

Turen gik videre, vi var i tvivl om, hvor langt vi egentlig skulle gå, indtil vi nåede verdens ende, det kunne google maps så hjælpe os med at vise. Vi var trætte i benene, men nu ville vi derud. Næsten derude kom vi forbi et shelter, hvor unge mænd havde tændt bål på bålstedet og hyggede sig i forårssolen.


Egholm ligger ud for Verdens ende, og der var fint kig tilbage mod byen, da vi stod der.


En lystfisker var gået ud i vandet og stod roligt med sin fiskestang i aftensolen. En løber kunne oplyse os om, at vi sagtens kunne følge stien, den ville lede os tilbage til Lindholm strandpark.



Vi fortsatte ad stien og kunne herefter takket være en stille aktion med små motorvejsskilte placeret rundt omkring konstatere, at det faktisk var i dette område, at man påtænker at anlægge en motorvej (den tredje Limfjordsforbindelse). Førhen har jeg bare tænkt, at det ville være godt med en forbindelse på denne side af broerne, det er jeg for længst gået fra. Ikke nok med at Egholm bliver forbindelsesled mellem en tunnel og en bro (og hvad det vil betyde for den skønne ø), men dette skønne område på Nørresundbysiden vil jo fuldstændig forsvinde. Jeg håber man besinder sig, og at løsningen bliver et tredje tunnelrør ved Limfjordstunnellen.

Vi kørte hjem i aftensolen, godt trætte efter knap 8 km og 9500 skridt.