GODT NYTÅR

En gang syntes 2000 at være langt ude i tiden.

En gang syntes 2010 at være endnu længere.

Nu er året her, og en midaldrende kvinde sidder og tænker tilbage på tiden, der gik.

1. januar er det 10 år siden, jeg startede som sygeplejerske igen efter at have været væk fra faget i 11 år. Den tid er strøget af sted. Havde man den gang for 10 år siden spurgt mig, om jeg ville være apopleksisygeplejerske, havde jeg takket pænt nej. Apopleksipatienter var jo netop det, der fik mig til at stoppe som sygeplejerske i 88, jeg syntes ikke, jeg kunne gøre nok for dem, de fyldte bare sengene op på den hæmatologiske afdeling(blodsygdomme), jeg dengang var på.

Nu synes jeg, at der stadig er noget, jeg kan blive bedre til, der er stadig udfordringer at tage fat på, der er stadig ny viden at forholde sig til.

Og blogland er med til at udvide min horisont, med til at få mine øjne til at se tingene med andre øjne.

Tak fordi I er dem, I er, tak fordi jeg må følge med i en flig af jeres verden, tak for dette år.

Må I få et velsignet nytår.

FRIDAG

Som en anden teenager blev jeg oppe, da alle andre gik i seng i går.

Som en anden teenager faldt jeg i søvn i sofaen, mens jeg så film og vågnede tidligt i morges.

Som den voksne jeg af og til er, smurte jeg mad og lavede te til jægeren, og køkkenet blev ryddet op.

På vej i seng mødte jeg den syge datter, som nu er på penicillin og det havde givet den første gode søvn. Vi bestemte hurtigt at smide rundstykker i ovnen og hygge os med et tidligt morgenbord.

Da jægeren var draget af sted, smed vi os i sofaen og så morgenfilm.

Som en anden teenager faldt jeg i søvn igen, og datteren var så fornuftig at gå i sin seng, min seng blev sofaen endnu en gang.

Mens formiddag blev eftermiddag så jeg film, senere fik jeg lidt frisk luft, da fuglene skulle fodres.

Gåture blev der ingenting af, for datteren lokkede med film igen.

Senere hen blev der hygget med sønnens hjemmebragte kage og besøg af 2 dejlige børn og deres mor.

Nu er sønnen blevet kørt over til kæresten, og vi ser dem først i det nye år.

Jeg holdt mit løfte til mig selv om denne første fridag i lang tid uden planer. Ingenting skulle jeg lave, ingenting.

HVIDBLÅ VINTER

Jeg havde ikke lige kigget ud af vinduet, da jeg stod op i morges, ellers havde jeg nok kørt før, men jeg nåede på arbejde trods snedryssede veje.

Kommunen har indledt en ny trend, de kommer slet ikke på vores vej, så under snedrysset fra i nat lå et tykt lag is, så det var med at køre forsigtig de første 1½ km.

Hjemturen var med tågelygter, men stadig det mest smukke snelandskab.

Og så skulle landmandens udfordring til hans kone lige prøves på trappetrinet.

 

Blåhvid vinterlandskab.

MYSTERIUM

Til gårsdagens familiekomsammen havde de tre søstre fra Jylland hver taget risalamande med, søster 1 havde puttet mandel i hjemmefra, søster 2 havde taget 2 mandler med, så søster 3 (mig) også fik en mandel i sin risalamande.

MEN ingen fik en mandel, skønt vi tømte alle 3 skåle!

VI ER FLERE

Dagen er tilbragt hjemme hos min far sammen med mine søskende og familier. Den er nydt i bevidstheden om, at det er alt for sjældent, at vi samles alle mand. Desværre blev datteren syg, så mens hun lå i morfars seng, dansede vi andre om juletræet og tog Nu er det jul igen gennem alle rum.

Og sådan er det jo. Min mor var en stor fortaler for, at julen først starter d. 24, tiden indtil da er advent, altså ventetid, og julen varer til Helligtrekonger. Jeg har det ligesådan, så selvom jeg har arbejdet disse juledage, så har jeg nydt at komme ned til juletræet, kirken og adventsstjernen, som alle stråler mig i møde. Og når jeg får nytårsferie, vil de stadig stråle mig i møde, indtil det bliver arbejdsdag igen dagen efter Helligtrekonger.

Må I få en god 4. Juledag uanset om I har fri eller skal arbejde.

2. JULEDAG

Da jeg var lille og frem til jeg var ca. 9 år betød 2. Juledag besøg hos min farmor.

Hun boede sammen med min farbror på et lille husmandssted. Huset havde huset en familie på 15 børn, godt nok var de ældste rejst fra gården, inden de sidste blev født, men 2. Juledag samledes alle, der kunne.

Inde i soveværelset blev der sat bænke og bordplader på bukke op, og de to små stuer var også fyldt op med borde og stole. Jeg husker min farmor i køkkenet sammen med alle mine fastre. Og det var et slaraffenland som datter af den yngste i søskendeflokken, for sikke mange store fætre og kusiner jeg havde.

Landmanden er nr. 7 i en søskendeflok på 9, og også her har der været tradition for at samles 2. Juledag. I år var der ikke nogen, der rigtig havde overskuddet/pladsen, vores børn syntes, det var trist, de elsker at være sammen med de mange fætre og kusiner.

D. 22. sad vi og drak te i køkkenet, da landmanden kiggede på børnene, skal vi ikke invitere hele flokken, selvom mor skal arbejde, vi kan vel godt gøre huset klar til besøg. Invitationen blev udsendt med besked om at møde med kage og kaffe, så sørgede vi for hotdogs til aftensmad, drikkevarer og engangsservice.

Da jeg kom hjem fra arbejde i dag, var hele huset fyldt, 42 mennesker havde taget imod invitationen, den yngste var 4 måneder, den ældste 64 år.

Nu vidner dugen, som vi har arvet fra mine svigerforældre, duploklodsen fra vores kasse til børn, der kommer på besøg og de næsten nedbrændte lys om en dejlig dag.

MIN JUL

Jul er jul, måske er der variationer, men vi holder os nogenlunde til samme skabelon, tror vi.

Sådan er det jo ikke, det vidner de mange diskussioner blandt kærestepar, når man første gang vil holde jul sammen, for hvor skal man nu starte? Og nogle gang får man sig lidt af en forskrækkelse, for kærestens jul havde jo slet ikke noget med jul, i hvert fald set med egne øjne.

Min jul starter om formiddagen, da bliver træet båret ind i stuen, landmanden sætter først lyskæde på, så lyseholdere med levende lys og til sidst flagranker.

Så tager børnene over, det har de gjort, siden de kunne holde julestads i hånden, dengang hjalp de deres far, nu klarer de selv pyntningen. Alt imens går jeg i køkkenet, laver risalamande, skræller kartofler og gør klar til frokosten.

Dette er nemlig næste punkt, der skal være sild, hjemmelavet sylte, hjemmelavet rullepølse, lun leverpostej og æg og tomater, de senere år er der også kommet røget dyrekølle med æggestand på bordet. Afslutningen er frugtsalat.

Nu bliver det store badedag, der pyntes, og ind imellem bliver de sidste gaver pakket ind. Flæskestegen bliver sat i ovnen, og ovnen programmeres til at gå i gang, mens vi er i kirke.

Tredje faste holdepunkt er nemlig gudstjeneste klokken 17, det er ikke rigtig jul, hvis ikke der er mørkt, når vi træder ud af kirken. Der er ellers nok af tidspunkter at vælge mellem, 4 gudstjenester i løbet af en eftermiddag, men vi skal have den sene.

Hjemme igen forsætter gavepakkeriet og klargøring af mad, der ses julefjernsyn, og som børnene er blevet voksne, er tidspunktet for middagen også blevet senere.

Fjerde holdepunkt er middagen med flæskesteg, brunede kartofler, franske kartofler, rødkål og i år rødkålssalat, til slut risalamande. Hjemme hos to af mine søskende er det som hos mine forældre risengrød, her hos os fik landmanden lov at bestemme.

Femte holdepunkt er julesalmer, mens vi går rundt om træet, alle bestemmer en salme; juleaften har vi kun de levende lys tændt, resten af de tolv juledage frem til Helligtrekonger lyser lyskæderne for os.

Sjette holdepunkt er juleevangeliet, hos os er det en gammel børnebibels version, den selv samme som min far læste, læser landmanden nu.

Til syvende og sidst gaveuddeling, slikspiseri, evt. et spil og masser af hygge og snak.

I år blev forældrene beordret til en lur efter maden, mens børnene vaskede op, så kunne vi holde til resten af aftenen ;-)

Se det var min jul, hvordan er din jul?

DUFTEN AF JUL

Tidsplanen holdt ikke, så jeg er der, hvor jeg altid er lillejuleaftensdag, fuld fart over stepperne!

Det gør ikke noget, vi øver os i at nyde nuet, i at finde små tidslommer og putte os der en lille stund.

Bagenissen er kommet frem og hjælper mig med at bage, nu mangler kun pebernødderne. Nissen kom ind i mit liv en dag, hvor sønnen og hans kammerat som 10 årig syntes, at deres mødre skulle have en gave midt i december. Sådan har hvert eneste stykke julepynt en historie.

De unge mennesker har siddet ved englespillet og spist ender af ingefærkagerne, sådan som jeg også fik lov til hos min mor, og nu er de kørt, så deres juleforberedelser kan blive færdig.

Landmanden er også af huse, der er helt stille nu; juleCDen er stoppet, kun lyden af englenes snurren rundt er i huset.

Vi fik de sidste gaver i hus i aftes i et Aalborg, der var så smuk med masser af sne og lys. Heldigvis ligger sneen her stadig, jeg håber på frostvejr nogle dage endnu, jeg vil nyde at køre på arbejde de to juledage i et snedækket landskab.

Glædelig jul til jer alle.

TØRSTIG

Det er, som om jeg drikker af solens stråler, de kryber ind under huden, de gør mig spændstig, de gør mig glad.

 

Hvor mørk november egentlig var, føles nok ekstra kraftig nu, hvor sneen og solen er gået sammen om at fylde på vore energidepoter.

 

Fuglene er vendt tilbage til foderhuset, selvom fugletræet er skåret ned. Det var et grantræ, ukendt type, som var ganske lille, da vi overtog gården, men som voksede sig stor og tæt, og som var fuglenes yndlingsopholdssted. Her kunne de være i fred for duehøgen, det blev så også træets endeligt, for alle deres ekskrementer fik træet til at gå ud. Nu fungerer det som skulptur, sønnen har en vision om masser af fuglehuse på hver sin top og små træstave til at hænge foderkugler på.

I dag skal der handles julegaver og pyntes til jul; værelserne skal møbleres, så de er hyggelige for de to unge mennesker. Det bliver en dejlig dag.

TAKNEMLIGHED

Det er ikke en ny ide, du kan finde den rundt omkring i blogland i forskellige varianter, ligeledes tager blade, magasiner og aviser emnet op af og til.

Jeg har tidligere beskrevet det som den historie du fortæller, Liselotte har en gammel indianerhistorie ude i siden, som omhandler de to ulve, vi har inden i os. Den handler om det samme.

Det vi siger, det vi fortæller, det vi fodrer/vælger, det farver vores oplevelse af det, der sker for os.

Jeg er træt, jeg får ind imellem sug i maven og kan ikke lige overskue, at juleaften er om 6 dage, men det der fylder mig mest er en dyb taknemlighed.

En taknemlighed over, at mine forældre gav mig deres kærlighed og værdier. Den barnetro, de plantede, giver mig i dag en base, et fundament til at handle på.

En taknemlighed over, at den mand, jeg har kendt i 29 ½ år, stadig kan få mit hjerte til at hoppe, stadig kan få mig til at grine og stadigvæk kan kigge på mig med kærlige øjne, Åh ja vi kan skændes, vi kan blive så irriteret på hinanden, men vi er her stadig, vi vælger stadig at være sammen. Det er en gave.

En taknemlighed over, at de børn, vi har sat i verden, stadigvæk som voksne er mennesker, jeg gerne vil være sammen med, og som fylder mit hjerte med glæde, fordi de giver mig lov til at være en del af deres liv, og jeg således får lov til at lære deres venner og kærester at kende.

En taknemlighed over, at det fag jeg som 12 årig valgte og for 33 år siden startede på, stadig er en udfordring, en glæde og en mulighed for udvikling.

En taknemlighed over de mennesker, jeg har mødt igennem mit liv, som har beriget og udfordret mig.

Ha en god weekend.

LANGT UDE

i mosen lå et hus.

Det nød at blive puslet om, man bliver aldrig for gammel til at nyde, når ens udseende bliver frisket op, tænkte det.

Det havde prøvet lidt af hvert, først havde det været en stald for tuberkulosefrit kvæg, hvor karlene kom ridende til gården henne fra den store Centralgård.

Senere fik en del af det lov til at blive beboelse, og ind flyttede en ungkarl med husbestyrerinde.

En dag kom et ungt par til gården, der blev vasket og gjort rent, udenfor blev der ryddet op, og en skønne dag blev der liv med to små børn, som for rundt i huset, og lidt efter lidt fik beboelsen lov til at fylde hele huset.

Der var børnefødselsdage med ridderfester og prinsessefester, der var ganske almindelige dage, hvor Zorro eller Cirkusprinsessen boede i huset.

Så kom tiden, hvor bilen kørte ud om natten og kom hjem med unge feststemte mennesker. Og en skønne dag blev der mere stille i huset, det unge par var knap så unge mere og var nu igen alene i huset.

Huset faldt i staver over alt det, det havde oplevet, og lige om lidt skulle det pyntes op til jul, mon ikke en enkelt lyskæde eller to ville blive hængt på buskene udenfor. Om ikke så mange dage ville alle være hjemme igen, der var en ganske særlig stemning i huset, en forventningens glæde. Julesange fik lov til at fylde huset, og huset nød det.

NOGET VIGTIGT

Fra bogen vort barn skrevet af min mor til mig:

“17. december skete der noget meget vigtigt her i huset – du fik en lillesøster! Og du er meget begejstret for hende. I begyndelsen kaldte du hende Ole, og du kom og ville forære hende småkager. Nu hedder hun “søtter””

Jeg var 1 år og 9 måneder, og som før skrevet kan jeg slet ikke huske livet uden min dejlige lillesøster.

Tillykke med dagen, kære “Ole – søtter” :-)

KULDE OG VARME

Mon ikke jeg lige skal gøre mig klar lidt før i morgen? I dag var det først, da jeg stod udenfor, at det gik op for mig, at min bil står udenfor i disse dage, og den så rimelig hvid ud.

Nu har vi de dejlige kolde dage med sne, som jeg har ventet på, så der skal ingen klage lyde fra mig.

Egentlig skulle jeg have afslutning med koret i aften, men tanken om 2 x 25 minutters kørsel på små sneklædte veje gjorde mig mere træt, end jeg var i forvejen, så jeg har hygget mig med landmanden og søn foran brændeovnen. Skorstensfejeren havde sagt, bare brænd den rigtig varm, det har den godt af, så jeg sidder i bare fødder og ærmeløs trøje. Jeg klager ikke, men nyder flammernes skær og de hjemmebragte æbleskiver.

Og kasserne med julepynt står stadig på loftet, juletræet er endnu ikke fundet, julekagerne endnu ikke bagt, julegaverne endnu ikke købt, men vi når det, selvfølgelig gør vi det.

EN DRUKNET MUS

Ingen frostbilleder i dag, de to foregående indlægs billeder stammer fra søndag med høj sol.

En fødselsdagsgave skulle af sted i dag, så efter arbejde styrede jeg direkte hen til butikken, ingen tid til svinkeærinder, ej heller en smuttur hen til bilen efter paraply. Så meget regner det vel heller ikke, en fejlvurdering, som betød at bordet på postkontoret blev efterladt med store plamager vand.

Og herhjemme har vi nu brændeovn, jeg glæder mig til at skulle nyde flammernes spil og lysets skær, i dag måtte jeg nøjes med adventslysene, sådan en ovn kræver nemlig godkendelse af en skorstensfejer, den får vi forhåbentlig i morgen.

Nu springer jeg, sådan plejer min leder og jeg at signalere overfor hinanden de tankespring, vi gør undervejs i en samtale, det kan ellers være svært at følge med, hvis den ene pludselig begynder at tale om noget helt andet, men det virker for os; og faktisk er det også det, man anbefaler, når man taler med en afasiramt (afasi = manglende sprog), at tydeliggøre, når man går videre til et nyt emne.

Denne lange sætning blot for at sige, at jeg kom til at tænke på, at det da vist hedder godkendelse fra en skorstensfejer, det andet kunne måske læses, som om skorstensfejeren skal godkendes og ikke godkende, eller hvad siger du?

DECEMBERFROST

 

UDEN ORD

 

JEG ØVER MIG

Jeg øver mig i at trække vejret dybt ned i maven

Jeg øver mig i at være i nuet

Jeg øver mig i at tage en ting af gangen

Jeg øver mig i at sørge for at være god ved mig selv.

Landmanden er på jagt i dag, han hentede mig sent i aftes efter aftenvagt og havde lavet te samt købt store chokolademuffins. Det var dejligt, det havde været en hård vagt; vi har fået mange hårdt ramte, mange meget gamle mennesker, som skal have hjælp til alt. Så jeg øvede mig i at sige, jeg gør det så godt jeg kan, jeg er på 110 %, jeg kan ikke mere end det, og det samme gjaldt mine kolleger.

Forud for vagten havde jeg spurgt landmanden, om han selv ville lave te i dag til jagten, for så kunne jeg sove længe; normalt står jeg altid op sammen med ham, smører madpakke og laver te, mens han gør sig klar, det er hyggeligt, men denne gang skulle han ikke have madpakke med, og jeg har brug for lidt flere timer søvn. I aftes tænkte jeg dog, at nu havde han hentet mig og forkælet mig, så jeg kunne vel godt stå op sammen med ham. Jeg hørte end ikke uret i morges og vågnede først, da mit eget ringede 8.30.

Vitrineskabet venter på min indsats, så det kan komme til at føle sig som en del af familien, og de andre skabe og kasser kan blive lettet lidt. Først må jeg hellere få købt pensel, landmanden vil male sidste rum, vi kan nå inden jul, i morgen. Lidt lækkert skal der også købes til jægeren, så han kan slappe lidt af i aften, mens jeg er på arbejde.

Ha en god dag

5 MINUTTER

Lykke er ikke en tilstand, man konstant er i, i hvert fald ikke for mig; det er en følelse, som pludselig er der og som kan sætte spor i lang tid efter.

I morges magede det sig således, at vi alle 3, landmand, søn og jeg havde 5 minutter, før de skulle ud og sortere. Jeg lavede varm hjemmelavet hyldebærsaft til os alle, og så sad vi ved køkkenbordet og snakkede sammen. 5 minutter som gav mig en varm fornemmelse i maven.

Lige før kom sønnen gående tværs over græsplænen alene med et dejligt smil om munden; hvad han tænkte på, ved jeg ikke, men synet af en glad søn gav samme fornemmelse.

Mens jeg skriver, kommer landmanden med brevpakke; en smuk lilla papirstjerne, som jeg har vundet hos Karen, tusind tak Karen, den kommer til at pryde et af mine vinduer sammen med mine nyindkøbte lilla glashjerter.

TRADITIONEN TRO

For 27 år siden blev jeg landmandskone, 26 år gammel, uddannet sygeplejerske i 2 år, og jeg havde forsvoret, at jeg nogensinde skulle få den titel. Sådan blev det, og gennem årene er der kommet traditioner til.

En af dem var ½ gris i fryseren, det havde jeg aldrig været vant til hjemmefra, trods vi var mange børn. Vi voksede op på farsmad, det kunne man købe billigt hos slagteren i Viborg, og så fik vi af og til gryderetter og koteletter og til jul flæskesteg.

Nå men til en gris hørte en kummefryser, så vi drog ud for at finde en sådan. Mon ikke sælgeren har grint godt i skægget, for da vi købte en stor kummefryser, skulle han forsikre mig om flere gange, at den kunne rumme en halv gris.

SÅ kom grisen, og den lå og råbte nede fra det ene lille hjørne, her er jeg ;-) I dag rummer fryseren dyrekød, frugt og grøntsager og meget lidt gris.

Med til sådan en pakkeløsning hørte grisehoved, skanker og grisetæer, det sidste røg ud, men svigermor lærte mig at lave sylte. Min blev så i en mindre fed udgave, for jeg tog kun kødet, en succes blev det dog. Og lige siden er der med enkelte undtagelser blevet lavet sylte til december måneds rugbrødsmadder. Undtagelsen skulle egentlig være i år, dels har vi ikke grise mere, dels har jeg jo travlt, men jeg havde sådan en lyst til hjemmelavet sylte til frokostbordet juleaftensdag, så der blev bestilt ½ grisehoved og skanker hos slagteren.

Traditionen tro fik jeg ikke sat det over at koge før midt aften.

Traditionen tro skal sådan noget koge meget længe.

Traditionen tro stod jeg derfor ved midnatstide og skar kød i små stykker.

Traditionen tro står der nu en form med sylte i køleskabet og stivner.

Traditionen tro bliver 8 skiver puttet i fryseren til juleaftensdag.

Uhm jeg glæder mig til at smage den første skive på rugbrød med sennep og rødbeder til.

Og så glæder jeg mig til, at julekasserne snart kan komme ned fra loftet, så jeg kan få hængt min adventsstjerne op.

MAN BLIVER SÅ KLOG

af al den bloggen!

Bare i sidste indlægs kommentarer er jeg blevet klogere på mere end en ting.

Jeg anede f. eks ikke, at man ikke må vande ”de fire verdenshjørner” Tak Lise, nu er min blomst  sat på faste, og så håber jeg, den, som Charlottes blomst, kan forkynde det glade budskab.

Karin fortæller, at jeg søgte med de forkerte ord, så hun har fundet melodi til min tekst i en udgave med skuespillerne fra Oh Happy Days, og da jeg først var ledt på sporet, var der flere, der havde lagt sangen ud på Youtube.

Således lidt klogere vil jeg lægge hovedet på min nye pude fra Hanne, arbejdsdagen er gået godt, men 9 timer første dag kan godt mærkes. Mine dejlige kolleger havde kun roser til mit nye hår og nye briller, de er de bedste kolleger, ikke bare pga. deres ros ;-) men fordi vi løfter i flok både fagligt og socialt. Og i morgen skal jeg i aftenvagt med tre seje smukke assistenter og en ung skøn sygeplejerske, det kan kun blive godt!

AFSLUTNING

Dagen i dag har været dejlig, først en formiddag med hygge omkring et bord, og en lille hund, som mente det bedste var at ligge tæt op af mig, det nød vi begge.

Min Amaryllis stræber opad, jeg overdrev måske lige lidt over for Kenneth og Liselotte, men den er da oppe i øverste vindues højde. Jeg håber, den snart springer ud, ikke fra vindueskarmen men i blomst.

Dagen sluttede på bedste vis, i dag gav mit gospelkor koncert, og jeg var med. De sidste to onsdage har jeg måttet melde afbud, så jeg nød at få lov til at synge. Landmanden var en af tilhørerne, og han har øre for musik, men jeg kan desværre ikke overtale ham til at synge i kor.

Ekstranummeret var en stille gospelballade, den er oven i købet dansk skrevet, men jeg kan desværre ikke finde den på nettet, så jeg kunne dele musikken med jer.

Ordene holder jeg meget af, så lad dem være afslutning i dag:

Lord I come before you
Hear me now I pray
In your presence I find comfort,
you're my hiding place
Lord hold me now I pray
I need you please let me stay
Only you can heal my broken heart
never let me go

OPLØFTENDE

Den sidste fridag skal nydes, inden arbejdsdagene kalder. 8 dage med en enkelt fridag klemt ind i midten, til gengæld venter der så 6 fridage afsluttende med juleaften efter arbejdsdagene, så det er ikke så ringe endda.

Og som datteren sagde i telefonen, så pynter vi til jul og bager, når jeg kommer hjem!

Udenfor sender solen små lovende stråler frem bag skyerne, og om lidt skal jeg sidde i det dejligste køkken med  plads til hjertevarme og latter, gode historier og nærvær. Jeg glæder mig.

STATUS

Den bog, jeg læser, giver stof til eftertanke.

Jill Bolte Taylor skriver meget om de to hjernehalvdele, om venstre, som konstant taler og om højre, som er i dyb fred med sine omgivelser. Om hvordan hun nu, hvor hun har genvundet venstre hjernehalvdel, forsøger at være bevidst om ikke at lade den bestemme det hele.

Hun slår meget på tromme for, at de følelser vi får, rent kemisk brænder ud efter 90 sekunder, og at vi kan bestemme, hvordan vi vil reagere på dem. At når vi har været ude for en oplevelse, der gør os vred, ked af det eller bitter, kan vi bestemme, om vi vil hænge fast i den følelse (venstre hjernehalvdel), eller om vi vil vælge en mere tilgivende, rummende vinkel (højre hjernehalvdel). Vi har brug for begge hjernehalvdele, men ofte ifølge JBT lader vi venstre hjernehalvdel fylde for meget.

Venstre hjernehalvdel ifølge JBT systematiserer, analyserer, kategoriserer, sætter ord på oplevelser, danner historien om det skete, giver os fortid, nutid og fremtid, hvorimod højre hjernehalvdel ser helheden, lader os være et med omverdenen, lever i nuet, i det enkelte øjeblik.

Mine 12 ferie/fridage er ved at være brugte. Da jeg startede, syntes jeg, det var oceaner af tid, jeg drømte om et hus totalt hovedrengjort med julepynt overalt og julebag i kagedåserne. Måske er det derfor, jeg har været så hård ved mig selv de sidste par dage, for sådan er virkeligheden jo ikke.

Den måde vi taler til os selv, sætter spor ifølge JBT og mange andre, så jeg vil ændre min historie om de tolv dage.

Jeg har været til julefrokost og overnattet på et gammelt hotel midt på torvet i Mariager, stod op til udsigten over toppede brosten, bindingsværkshuse og en dejlig mand ved min side.

Jeg har været nede ved min far to dage, den ene dag i selskab med min yngste lille søster, den anden dag med en udflugt til et julepyntet gods.

Jeg har været over og besøge vores datter, hvor vi hyggede os i en julepyntet lejlighed i en julepyntet by, og jeg havde stadig en dejlig mand ved min side.

Jeg har haft den glæde at se min søn hver eneste hverdag, sygeplejedrømmen var ikke hans, viste det sig, så nu arbejder han hos os og drager en tur til Nepal og Indien sammen med hans kæreste, når vinteren lakker mod ende. Og forleden dag kom det unge par ud til aftensmad og hygge, det nød vi meget.

Vinduer er sat i huset, de fleste rum er malet og taget i brug, og min opvaskemaskine, som valgte at stå af på feriens første dag, er nu blevet repareret.

Jeg har set indtil flere sentimentale julefilm, jeg elsker dem!

Så når de spørger mig, om jeg har haft en god ferie, så er svaret JA, det har jeg, OG der kommer ikke et men med alt det, jeg ikke nåede!

SANKT GERTRUD

“Sankt Gertrud er helgen for rejsende og vejfarende, og tidligere stod små kapeller med træfigurer til hendes ære ved befærdede vejkryds. Når malingen og forgyldningen skallede af, sagde man, at "nu er glansen gået af Sankt Gertrud".” fundet her

Sådan føler jeg mig lige nu, der er masser af positive ting at fokusere på, og det gør jeg så, men energi til at skrive her, er der ikke, så jeg er lidt stille.

Imens læser jeg en bog: Slået af indsigt, en hjerneforskers egen beretning om at få en hjerneblødning, den er værd at læse, og du kan læse lidt mere om den her og her

Ha en god mandag.

LØRDAG PÅ LØNDAL

Mens far sover en sen middagslur, sidder jeg her og blogger lidt. Vi har hver vores måde at slappe af på.

Løndal herregård var absolut et besøg værd, og hvis du ikke kan vente, til jeg er hjemme hos mig selv og kan få mine billeder på bloggen, så kan du kigge her og her. Disse to kvinder var nemlig dem, der gjorde mig opmærksom på stedet.

Og så fik jeg hilst på Hanne og købt noget hos hende, det var min adventsgave til mig selv, fotodokumentation må vente.Far fik lov til at give mig min fødselsdagsgave, som vi havde aftalt, at han skulle være med til at købe; det blev så lige med 9 måneders forsinkelse, det gjorde slet ikke noget.

Vi mangler at sætte julekrybben op, men alle de æbleskiver, vi har spist, tynger, så der må pause til.

HAMMERSLAG

Auktion er noget, jeg aldrig har prøvet; det er kun gennem film, at jeg har stiftet bekendtskab med den verden, og for mig er det noget med ikke at røre sig, for ellers har man pludselig købt en gård ;-) (sidste film med auktion var Miss Potter)

Landmanden derimod har som barn og ung været vant til at være med sin far på Kvægtorvet, når der skulle sælges og købes kvier, kalve osv., det var en spændende oplevelse; svigerfar var handelsmand udover landmand, så han kendte mange, som der skulle snakkes med, allerede dengang forstod man at pleje sit netværk.

Mit netværk er landmanden, og i går var han vejleder for mig, for jeg har deltaget i min første auktion nogensinde i håb om at erhverve mig et vitrineskab. Jeg opdagede, at et nyt vitrineskab var sat til salg på nettet, og det var lige som jeg gerne ville have det. Den sidste time inden hammerslag sad jeg som på nåle, men landmanden manede til besindelse, ikke noget med at byde over, vent nu, tænk taktisk, og nu er jeg ejer af et vitrineskab, helt uden at skulle gå i butikker, jeg kunne da vist godt blive forfalden ;-)

Dagen i dag skal tilbringes sammen med min far; yngste lillesøster har pyntet op til jul, der mangler julekrybben, det får jeg lov til at stå for, og senere hen et juletræ. Det må vi tre søstre i Jylland finde ud af, hvem der klarer det, for et juletræ med pynt skal der til, og det skal stå, som det altid plejer, så yngste søster har flyttet rundt på møblerne i stuen, nu er den juleklar.

Jeg håber, min far har energi til en køretur, for jeg drømmer om at køre sydpå til et julepyntet gods.