Generelt siger vi, at venstre hjernehalvdel er den analytiske og detaljeorienteret, hvorimod den højre hjernehalvdel er den kreative og helhedsorienteret. De kan dog ikke undvære hinanden, der arbejdes på kryds og tværs hele tiden.
Lige for tiden har jeg været meget detaljeorienteret, hver en ting skulle vendes, tages stilling til om den skulle blive, have nyt sted eller kasseres. Det tager lang tid, rigtig lang tid, og nu kan jeg mærke, at min plan ikke holder. Jeg bliver trist og mister helheden, mister evnen til at se alt det smukke, skønne, der er omkring mig.
Nu stiller jeg på plads i de rum, der er færdige, tre rum mangler at blive malet, bryggerset mangler helt, og alle de ting, der skal være der, står rundt omkring. Jeg laver et hulter til bulter rum, som døren kan lukkes til, og så kommer julekassen ned på torsdag, så de rum vi færdes i, kan blive så færdige, som de nu kan blive, når vi stadig mangler at finde brændeovn og vitrineskab.
Retter jeg mig op, kigger mig omkring, så er verdenen heldigvis mest fyldt med skønne detaljer og helheder, og jeg gider ikke dunke mig selv i hovedet med, hvorfor to gamle skoletasker fra børnenes første år lå i en gammel kuffert ovenpå et skab, sådan er jeg bare, elsk mig eller lad være, nu ryger de på genbrugspladsen ;-)
dengang (og her tænkes på taskerne)var du ikke parat til at smide dem ud Lene...visse ting skal modnes, førend de kan ryddes op :-)
SvarSletTTT
Åh ja Lene, hvad har vi dog ikke gemt igennem årene, bare fordi.... Men på den anden side set, det er også lidt hyggeligt, når man så ser dem igen og er parat til at smide ud.
SvarSletRigtig god arbejdslyst til dig. Jeg er sikker på, at du nok skal nå det hele inden den tilstundende højtid.
Smukke billeder du har fanget midt i din oprydning og udsmidning.
SvarSletKærlig hilsen fra engens land ;-)
Mon ikke skoletaskerne lå i kufferten fordi de mindede dig om en 1.skoledag, følelsen af at man sammen med sit barn står overfor et helt nyt livskapitel og meget meget andet... ;-)
SvarSletOg gør det nu ikke for 'gråw' som vi siger i Vestjylland.
Anne, og her skal de modnes længe :-)
SvarSletAnette, når man har plads gemmes meget :-) Og vi skal nok blive klar. Jeg kunne blot ikke klare et rodet hus flere dage endnu :-)
Tak Jeannette, sådan en dag med sol skal man kigge op og ud :-)
Pollyanna, måske ;-) men jeg er virkelig slem til at gemme, er så bange for at smide noget væk, som jeg vil fortryde :-)
Det lyder som en god plan at stille på plads, hvor der er færdigt. SÅDAN.
SvarSletOg så tror jeg, Anne har ret m.h.t. taskerne.
Jeg har selv været slem til at gemme, men har lært mig selv at lade være. Jeg tager det pågældende op i hænderne og siger: - Ville jeg tage dette her med, hvis jeg flyttede til en mindre bolig og blev nødt til at vælge?
Meget ryger ud ved det spørgsmål.
Johanne, det er en god gemme regel, den vil jeg bruge :-)
SvarSlet