LANGT UDE

i mosen lå et hus.

Det nød at blive puslet om, man bliver aldrig for gammel til at nyde, når ens udseende bliver frisket op, tænkte det.

Det havde prøvet lidt af hvert, først havde det været en stald for tuberkulosefrit kvæg, hvor karlene kom ridende til gården henne fra den store Centralgård.

Senere fik en del af det lov til at blive beboelse, og ind flyttede en ungkarl med husbestyrerinde.

En dag kom et ungt par til gården, der blev vasket og gjort rent, udenfor blev der ryddet op, og en skønne dag blev der liv med to små børn, som for rundt i huset, og lidt efter lidt fik beboelsen lov til at fylde hele huset.

Der var børnefødselsdage med ridderfester og prinsessefester, der var ganske almindelige dage, hvor Zorro eller Cirkusprinsessen boede i huset.

Så kom tiden, hvor bilen kørte ud om natten og kom hjem med unge feststemte mennesker. Og en skønne dag blev der mere stille i huset, det unge par var knap så unge mere og var nu igen alene i huset.

Huset faldt i staver over alt det, det havde oplevet, og lige om lidt skulle det pyntes op til jul, mon ikke en enkelt lyskæde eller to ville blive hængt på buskene udenfor. Om ikke så mange dage ville alle være hjemme igen, der var en ganske særlig stemning i huset, en forventningens glæde. Julesange fik lov til at fylde huset, og huset nød det.