fredag, august 31, 2018

Hverdagens små oaser

Der er ting der fylder, både arbejdsmæssigt og privat, så der er en forklaring på, at jeg lige for tiden vælger oasens hygge i stedet for at komme ud og opleve naturen og livet udenfor gården og arbejdspladsen.

Jeg strikker Vesterhavsjalet designet af Liselotte og en gave fra Liselotte og Ella. Jeg forsøger mig også med at genopfriske biokemi. Det er 41 år siden, at jeg startede på sygeplejerskeuddannelsen i Viborg, og der er sket meget siden da. Min søn havde en kort flirt med sygeplejerskestudiet, inden han valgte anderledes, og jeg overtog hans lærebøger fra dengang. Nu forsøger jeg. I hverdagens hektiske arbejdsliv har jeg ikke energi, men på denne fridag vil jeg sætte mig en time og læse videre.


 Morgenen starter altid med et glas vand eller to og tre tabletter: kalk, magnesium og D-vitamin. Det sidste er lægeordineret og jeg har fortsat siden. Magnesium startede jeg med for at se, om det kunne hjælpe mod søvnløsheden og lægsmerter. Selv om jeg stadig har nætter med søvnløshed, så er det blevet bedre, om det skyldes tabletten eller at jeg har meget fokus på regelmæssighed og at gå i seng i ordentlig tid vides ikke. Kalktabletten startede jeg med, fordi det er kendt, at kvinder nemt får for lidt kalk efter overgangsalderen. Min mor havde tendens til knogleskørhed, men det var vist mere en bivirkning af kræft og kræftbehandling. Men jeg tager den for en sikkerheds skyld.


Gyngestolen rykker af og til ind i køkkenet, for her er der mere lys. Så indretter jeg med bakke på klaverstolen og en stol til computeren, så jeg kan se en ny serie, jeg har opdaget (White Collar), mens jeg strikker.


Fra denne oase har jeg udsyn til fuglebadet og fugletræet med de lækre mejseboller, som alle fugle er vilde med. De spiser en spand om ugen! Flagspætterne gør et godt indhug i dem, men nu hvor der er gråspurveunger, så er det et sandt tilløbsstykke med kø til de to ophæng med foder.



 Min morgenmad spises også her (i mørke). Jeg har været nødt til at skære ned på mit teforbrug! Kloge hoveder ville nok også sige, at det er alt for meget, jeg drikker mellem 2-3 liter om dagen. Men nu får jeg halsbrand af det, selv nu hvor jeg har nydt en enkelt kop efter morgenmaden. Det havde jeg ikke troet, men jeg fandt en anden lidelsesfælle, da jeg googlede det, så nu forsøger jeg at skære ned. Det er svært, jeg er vant til konstant at have en kop ved min side, når jeg har fri. Og arbejder jeg ved computer på sygehuset, ja så drikker jeg også nemt en liter te i løbet af dagen.


Aftenen i går sluttede af inde i stuen. Gyngestolen og hele mit lille arrangement måtte flyttes på plads, da vi havde rengøring i går. Der er nu også noget hyggeligt over denne tid med mørke og levende lys.


Fridagen skal bruges på lidt af hvert, lige nu er det kontorarbejde og senere får biokemi, strikketøj og et glas vand (hvor kedeligt, suk) lov til at være min oase. Der er også telefonopringninger, der skal foretages. Der er et hængeparti fra gårsdagens arbejde, som jeg vil kigge på. Og så er der det evindelige spørgsmål: hvad skal vi have til aftensmad (hvor kedeligt, suk!)? Hvad skal du have til aftensmad i dag?

Men et er sikkert, jeg vil nyde min fridag, som er startet godt med solskin udenfor. Rigtig god fredag til dig.

søndag, august 26, 2018

Walkenried - Bad Sachsa Motorcykelferie 2018 Harzen dag 3

I dag var det flyttedag, vi havde booket hotel i Goslar til de sidste tre nætter. Kurvenkönigs forslag til motorcykelture blev studeret. Jeg havde fundet på nettet en dansk artikel om et museum om jerntæppet i Bad Sachsa og på turistkontoret havde vi købt et kort over de forskellige museer langs den tidligere grænse mellem DDR og Vesttyskland. Vi lavede vores egen rute, så vi først kørte til Syd Harzen og derefter til Nordøst Harzen. Afstandene i Harzen er ikke så store, så det kunne vi sagtens nå.

På vej til Bad Sachsa kom vi gennem byen Walkenried, hvor der var vejviser til et Cistercienserkloster, faktisk er det på UNESCOS verdens kulturarvliste. Vi var hurtigt til at tage en beslutning og tog os derfor tid til at besøge klosteret. Det var en rigtig god beslutning.

Først gik vi rundt i ruinerne af klosterkirken, som dengang var en af de største, hvilket vi godt kunne fornemme.




Derefter betalte vi for at komme ind og se klosteret. Pludselig kom nogle børn gående som munkene i gammel tid. Som jeg forstod det, var det en af måderne, man fortalte historien for skolebørn. Der var overalt små historier til børn. Vi blev også kloge af dem. Vi var ikke blevet oplyst om, at der var guide på høretelefoner, det så vi dog andre gå med. Det ville jeg gerne have haft.





Der var mange spændende ting at se på, blandt andet spændende udstillinger om klosterets storhedstid og hvad munkene beskæftigede sig med.




Klokken nærmede sig det tidspunkt, hvor museet om jerntæppet åbnede. Vi ville gerne på en guidet tur med den mand, som havde oprettet museet 3 år efter muren faldt. Han syntes, at det var vigtigt at historien ikke blev glemt. Vi nåede en hurtig Flammkuchen på en cafe i Bad Sachsa, inden vi fandt museet.


Desværre er mit tyske ikke så godt, så der var en del, jeg ikke fik fat i. Men vi fik fat i, at 3 % af DDRs bruttonationalprodukt blev brugt på bevogtningen. Der var et rum kun dedikeret til de forskellige miner og metoder til at forhindre folk i at flygte. Et andet rum handlede om tiden efter 2. verdenskrig og frem til jerntæppet. Nyt for mig var, at de fire zoner efter krigen blev holdt meget adskilt, også mellem de amerikanske, franske og britiske zoner. Jeg har tidligere læst en bog om tiden efter krigen set fra tre tyske kvinders perspektiv, den havde også gjort mig klogere. Det var en meget vidende og talende museumsejer, så rundvisningen varede vel over en time. Bagefter gik vi rundt og så på de mange udstillede dokumenter og ting en gang til.


Sidst på eftermiddagen kørte vi ind på hotellets p-plads i Goslar. Hotellet har jeg fortalt om her. Om aftenen gik vi en tur i Goslar og måtte endnu en gang måbe over de fantastiske gamle huse. Den game bydel i Goslar er sammen med klosteret og Rammelsbergminen ( som vi besøgte næste dag) optaget på UNESCOs verdenskulturarvliste. Det forstår jeg godt.




Mange af husene var dækket af skifer, som landmanden fortalte mig, var et utroligt dyrt materiale, men flot så det ud, som her, hvor det var lagt i forskellige mønstre.



Du kan læse mere om vores motorcykelferie 2018 i Harzen her.

Pyt 2

Klokken er halv to om natten, jeg ser NCIS og er begyndt at strikke Vesterhavssjalet. Jeg kan ikke sove, der er ikke andet end at sige PYT.


Jeg satsede på det søvndyssende i at tælle mønster, men det virker omvendt. Om lidt giver jeg søvnen en chance mere. Sov godt.

lørdag, august 25, 2018

PYT

Ikke alt kan fejes væk med ordet Pyt, men nogle gange er det godt med et større perspektiv på det, der fylder. Og forleden dag faldt jeg tilfældigt over en artikel på DR.dk om Mads og Monopolet på Smukfestivalen. Her havde man interviewet nogle af festivaldeltagerne, og så dukkede en god bekendt op både i ord og billede. Han sad sammen med sine voksne døtre og smilede glad til fotografen, alle tre havde smil på læben. et dejligt billede, men hvad man ikke kan se er, at alle havde en dyb sorg i hjertet. De mistede nemlig deres mor/hustru i foråret. Jeg blev så rørt af at se det billede og for mig satte det livets små og store problemer i perspektiv.

I går havde jeg ingen problemer med at sige PYT, jeg var nemlig i god tid med forberedelserne til dagens gæstebud. Landmandens fætre og kusiner på hans fars side besluttede for seks år siden at afholde fætter-kusinekomsammen hvert andet år. Vi sad i festudvalget og havde derfor budt de andre tre par til eftermiddagskaffe og aftensmad, så vi kunne planlægge detaljerne.



Vildtpie og ovnbagte kartofler/tomater var færdig, det sidste, der manglede, var en squashkage med frosting. Kagen blev bagt og sat til afkøling, den teede sig anderledes end tidligere, men virkede bagt. Frosting blev rørt og nu skulle kagen over på et fad. Den var meget klæg og ikke helt gennembagt. Landmanden blev kaldt ind for at smage, og vi blev hurtigt enige om, at med en time til gæsterne kom, var der tid til en anden plan. Jeg er glad for, at vi har en god bager, for faktisk troede gæsterne, at de lækre chokolademuffins var hjemmebagte. Og pæretærten, som blev lunet kort i ovnen og serveret med flødeskum, blev også nydt med behag.
Vores roser har det ikke for godt, men de her fandt plads sammen med de købte blomster
Det blev en rigtig hyggelig dag, de nåede også at få en rundvisning på gården, mens jeg dækkede aftenbordet. Klokken var sen, inden de tog hjem, og jeg har sovet til klokken 8 i dag. Nu er vinglas og alt det andet, der ikke kan komme i opvaskemaskinen, vasket af. Jeg har opdateret mailadresse og sendt første mail af sted til alle, så de kan sætte kryds ved datoen.

Og squashkagen? Ja jeg vendte kagen om og gav den 15 minutter mere i ovnen i går aftes, efter gæsterne var kørt. Så vil vi prøvesmage den i dag, om den er til høns eller mennesker. Frosting har jeg googlet  mig frem til, at det kan fryses, det skal i hvert fald prøves.

Værtinden blev begavet med to smukke buketter
God lørdag til dig.


torsdag, august 23, 2018

Stolberg, Wernigerode, motorcykelferie Harzen dag 2 , del 2

Det er vist på tide at fortsætte beretningen om vores motorcykeltur i Harzen. Egentlig var vi mæt af indtryk efter Teufels Maur og Quedlingburg, men vi skulle jo også køre lidt motorcykel. Turen fra Quedlingburg gik gennem det østlige Harzen med markland og små veje. Ingen billeder fra motorcyklens bagsæde, jeg sad vist bare og nød turen. Da vi kom til byen Stolberg, måtte vi bare stoppe og igen falde i svime over skønne gamle huse og det gode håndværk. Byen beskrives i vores bog som den mest charmerende by i Harzen, gemt væk i i dalene på bjergenes sydside.
Her fandt vi plads til vores motorcykel og gik en tur.





Skønt vores bog fortalte, at ikke mange danske turister fandt vej til denne by, var der nu mange turister i byen, som nød god mad på torvets restauranter. Slottet i byen var i DDR tiden feriehjem, vi snakkede om, at det nok var feriested for alle spidserne og derfor var byen så velholdt.



Byen er fødested for bondeoprøreren Thomas Münzer. Han var samtidig med Martin Luther, men ønskede i modsætning til ham både sociale og religiøse reformer.Thomas Münzer blev kun 36 år, han blev henrettet i 1525. I 1989 blev et mindesmærke for ham opført på torvet.




Egentlig skulle turen gå videre til andre byer, men vi kunne begge mærke, at vi havde oplevet nok, vi trængte til at komme hjem. Så vi fandt en anden vej fra Stolberg til Wernigerode med bløde sving og masser af skov.




Hjemme slappede vi af på hotellet og senere gik vi hen til byens midte og fik aftensmad på byens Kartoffelhaus. Og som altid skulle vi have en mørk øl dertil.


Det skønne ved at bo samme sted flere dage i træk var helt klart, at vi havde tid til at gå ture i byen. Denne aften fandt vi tebutikken, som vi fik handlet i næste dag. I samme gade var den skønneste reklame for en brillebutik og et hørecenter (eller hvad man nu skal kalde det, når det var i en butik)


Vi fandt også en af byens specielle huse, Krummelsches Haus, hvor hele facaden er skåret ud i fyr. Det meste af huset stammer fra 1674, det nederste dog fra 1874, og træet er imprægneret med bivoks.


Hvis du vil læse mere om vores motorcykelferie Harzen 2018, kan du finde dem her.

tirsdag, august 21, 2018

Første høstdag - endelig

Egentlig er det lidt skørt med det sidste ord i overskriften: endelig. For vi har haft første høstdag senere end dette, vores korn er næsten altid først moden efter midt august.




Men regnens vedvarende dryppen har gjort, at jeg tænkte, om vi skulle have høstmåneder ligesom sidste år, hvor alt blev gjort mellem byger. Det håber jeg ikke.



Nu er vi i gang og jeg krydser fingre for, at de dråber, der er meldt i nat og i morgen formiddag ikke kommer, for der er ingen sol og vind i morgen i følge prognoserne, der kan tørre kornet. Tænk hvis vi kunne få to høstdage i træk.


Maden står i ovnen, bordet er dækket, salat er i køleskabet. Landmanden ønsker ikke varm mad, før de holder fyraften, så de har fået madpakker ud til eftermiddag og aften. Så får vi at se, hvor lang tid de kan køre.


Jeg nåede en tur ned forbi søen og skoven og hen langs marker for at nyde synet af mejetærskeren, og jeg blev også inviteret med i mejetærskeren. Det er nogle år siden sidst, jeg kørte med, men jeg nyder synet af kornet, der bliver høstet.



 Og på vejen hjem plukkede jeg mirabeller, som skal nydes til aftenteen. God aften til dig.






mandag, august 20, 2018

Silende søndag

Humøret påvirkes af vejret, det ved vi jo godt. Og regnvejrets magi er ovre heroppe i Nordjylland, vi får rigeligt af den, så i går trak det grå vejr mig ned. Regnen silede ned konstant hele dagen.

Jeg trængte til frisk luft, så til sidst fik vi fundet gammelt regntøj i gemmerne og drog ud på gåtur med vores hunde. Vi gik ikke så langt som planlagt, for billigt regntøj har det med at danne lige så megen kondens= væde på indersiden, som regnen gør på ydersiden, så vi vendte om til sidst. Men det gjorde godt at trække vejret frit. resten af dagen tilbragte jeg med terrassedøren lidt på klem, gyngestolen lige ved siden af og så genlæste jeg bøger, som psykisk aer min kind, putter tæppet omkring mig og får mig til at føle mig tryg i verdenen.

Jeg har ferie nu og er ved at gøre mig mentalt klar til at blive en god version af Anne Ragdes familie på Neshov, som bare smøger ærmerne op og så gør rent og maler, så alt fremstår som en ny begyndelse. Om lidt smutter jeg i sommerhuset, får købt maling til vinduerne og så starter jeg. Målet er, at de er malet og sommerhuset er gjort rent i alle kroge inklusive vask af vinduer indvendigt, når jeg rammer torsdag aften. Jeg sover ikke deroppe, for gården skal passes og hunde skal trænes, så hvis jeg vil se min mand bare en lille smule i min ferie, så er det herhjemme på gården.

Inden vil jeg dog sætte mig i min lille krog, spise en ostemad, drikke en kop te og nyde, at jeg har ferie. Rigtig god mandag til dig.


Kvinde fra 1957, regnjakke fra 1985, regnbukser fra 1994, kasket fra 2010 (gave fra blodbank), gummistøvler fra 2012. Men hundene er nye :-) Kun 1½ år og 4 måneder.