Her fandt vi plads til vores motorcykel og gik en tur.
Skønt vores bog fortalte, at ikke mange danske turister fandt vej til denne by, var der nu mange turister i byen, som nød god mad på torvets restauranter. Slottet i byen var i DDR tiden feriehjem, vi snakkede om, at det nok var feriested for alle spidserne og derfor var byen så velholdt.
Byen er fødested for bondeoprøreren Thomas Münzer. Han var samtidig med Martin Luther, men ønskede i modsætning til ham både sociale og religiøse reformer.Thomas Münzer blev kun 36 år, han blev henrettet i 1525. I 1989 blev et mindesmærke for ham opført på torvet.
Egentlig skulle turen gå videre til andre byer, men vi kunne begge mærke, at vi havde oplevet nok, vi trængte til at komme hjem. Så vi fandt en anden vej fra Stolberg til Wernigerode med bløde sving og masser af skov.
Hjemme slappede vi af på hotellet og senere gik vi hen til byens midte og fik aftensmad på byens Kartoffelhaus. Og som altid skulle vi have en mørk øl dertil.
Det skønne ved at bo samme sted flere dage i træk var helt klart, at vi havde tid til at gå ture i byen. Denne aften fandt vi tebutikken, som vi fik handlet i næste dag. I samme gade var den skønneste reklame for en brillebutik og et hørecenter (eller hvad man nu skal kalde det, når det var i en butik)
Vi fandt også en af byens specielle huse, Krummelsches Haus, hvor hele facaden er skåret ud i fyr. Det meste af huset stammer fra 1674, det nederste dog fra 1874, og træet er imprægneret med bivoks.
Hvis du vil læse mere om vores motorcykelferie Harzen 2018, kan du finde dem her.
sikke nogle flotte steder, huset i fyr og bivoks er da helt utroligt! Jeg googlede lige - Schloss Stoltberg var i DDR-tiden et rekreationshjem for lærere og altså ikke for “spidserne” eller eliten - det krævedes vist “bare” at man ikke var modstander af systemet og medlem af partiet, så var der masser af bonus også til almindelige mennesker og arbejdere :-)
SvarSletHenriette, tak for informationen. Vi kender et gammelt ægtepar, som var ganske almindelige arbejdere,og de fik ingen bonus eller andet goodwill, men de var nok ikke medlem af partiet. Faktisk har vi aldrig talt om netop det, måske har det været for svært at tale om.
SletJamen, det var skam heller ikke for at “hvidvaske” DDR - det er jo en forrykt samfundskonstruktion i mine øjne. Men diskriminationen var mere politisk end social, hvis man absolut skal sige noget pænt :-)
SletFor nogle pr siden mødte vi en sjov og jævnaldrende familie på en campingplads, manden var født og opvokset i DDR og da muren faldt var han i gang med at afsone 6 års hårdt straffearbejde i en “Baukolonne” fordi han nægtede at aftjene værnepligt. Han var opdraget til at være pacifist i DDR og var stadig socialist, men synes at det skal være frivilligt, hvad man stemmer og hvor man vil rejse hen.
Jeg tror, der for mange stadig er forbundet svære historier og umulige valg til DDR-tiden.
Henriette, det tænkte jeg egentlig heller ikke at du ville :-) jeg kom bare til at reflektere over det. Det er lang tid siden vi har snakket med ægteparret. Dengang vi mødte dem i 98 var de vældig optaget af at de nu kunne rejse rundt med deres barnebarn, som de adopterede, da moderen døde. Sidenhen da vi besøgte dem i 2000, syntes de at meget var blevet dårligere, virksomheder lukkede, stor arbejdsløshed samt kriminalitet. De ønskede sig ikke tilbage, men de havde klaret sig godt med de muligheder de havde og havde gjort det godt for deres barnebarn.
SletMen de fik det jo også i mange tilfælde dårligere, Lene - DDR havde folkepension ligesom DK, 60 år for kvinder og 62 år for mænd. Ved genforeningen blev pensionerne konverteret efter nogle ret ufordelagtige satser, så man i øst kun får ca 80% af en pension i vest. Og børnepengene er stadig lavere i øst end i vest. Så her ligger meget af grunden til uroen og højredrejningen i det tidligere Østtyskland. I det mindste fik de friheden til at rejse og stemme, hvad de vil.
Slet(Og Stefan sukker dybt og siger at om 10-15 år, når hans datters generation,som er født i det forenede Tyskland bliver rigtig voksne, så er det endelig forbi og muren falder også i folks hoveder!)
Henriette, det kan jeg faktisk godt huske at de fortalte. Og Stefan har ret, muren fylder meget i os alle.
SletÅh, fine billeder :-) Harzen er altså et dejligt område. Jeg får helt lyst til at komme afsted. Måske i Donnaens efterårsferie, så hun kan øve sit tyske.
SvarSletTak, fruen i midten. Der er så mange skønne små byer, og der er noget for enhver smag, også aktive mountainbikere som jer :-)
SletVirkelig smukt!
SvarSletEn interessant diskussion med dig og Henriette. Jeg glemmer ofte, at det meste af Harzen lå i Østtyskland. Og det er heller ikke så ofte længere, at vi hører om forskellene i det nuværende Tyskland.
Conny, min turistbog er skrevet i 98, hvor vi var i Harzen, og måske fylder det derfor også en del i den. Og det er rigtig interessant at læse det, Henriette bidrager med. Det er det, jeg elsker ved kommentarsporet.
SletVirkelig dejlig rejseberetning, jeg har været i Harzen mange gange som barn, og skal derned igen sammen med manden og poderne inden længe... Det er et vidunderligt skønt sted og jeg elsker de snørkede veje og alt det bindingsværk. Tak fordi du deler :)
SvarSletSelv tak S,og rigtig god tur til jer, når I tager af sted :-)
SletSkønne, gamle huse! Godt, at det hele ikke blev bombet i smadder under verdenskrigen. Tak for turen.
SvarSletEric, de huse kunne vi bruge lang tid på, og selv tak.
SletJeg har lige gennemset de tidligere indlæg om turen til Harz. Vi var der i juni, og besøgte Wernigerode tidligt en dag. Herlig by og en fornøjelse at se den vågne op. Stolberg er forbigået min opmærksomhed, hvilket er en skam.
SvarSletTak for turen indtil videre.
Jørgen, selv tak. Jeg gik morgentur i Wernigerode, det var en god oplevelse.
SletFantastiske huse og fantastisk by! Der er ikke meget betonkommunisme over de billeder, du viser her.
SvarSletVi har ikke været i Harzen efter murens fald, men dine billeder og din beretning inspirerer i høj grad til, at det må vi se at få lavet om på.
Ellen, der er meget at se på, nu hvor man kan se hele Harzen.
Slet