tirsdag, august 21, 2018

Første høstdag - endelig

Egentlig er det lidt skørt med det sidste ord i overskriften: endelig. For vi har haft første høstdag senere end dette, vores korn er næsten altid først moden efter midt august.




Men regnens vedvarende dryppen har gjort, at jeg tænkte, om vi skulle have høstmåneder ligesom sidste år, hvor alt blev gjort mellem byger. Det håber jeg ikke.



Nu er vi i gang og jeg krydser fingre for, at de dråber, der er meldt i nat og i morgen formiddag ikke kommer, for der er ingen sol og vind i morgen i følge prognoserne, der kan tørre kornet. Tænk hvis vi kunne få to høstdage i træk.


Maden står i ovnen, bordet er dækket, salat er i køleskabet. Landmanden ønsker ikke varm mad, før de holder fyraften, så de har fået madpakker ud til eftermiddag og aften. Så får vi at se, hvor lang tid de kan køre.


Jeg nåede en tur ned forbi søen og skoven og hen langs marker for at nyde synet af mejetærskeren, og jeg blev også inviteret med i mejetærskeren. Det er nogle år siden sidst, jeg kørte med, men jeg nyder synet af kornet, der bliver høstet.



 Og på vejen hjem plukkede jeg mirabeller, som skal nydes til aftenteen. God aften til dig.






12 kommentarer:

  1. Dejlige billeder :) Det er så rart, når høsten starter. Det giver så god mening med det arbejde, der ligger i det.
    En helt anden ting, Lene. Har du set, at Norwegian holder udsalg? Der er en hel del flybilletter ml. Aalborg og Kbh. de kommende 2 måneder til 299 kr. pr. tur. Jeg overvejer at købe en retur til en gang i november, nu hvor mine forældre er flyttet så tæt på Aalborg :)
    Mette L

    SvarSlet
    Svar
    1. Mette, tak. de næste par måneder er de mest travle måneder, så jeg får vist desværre ikke tid til at udnytte det udsalg, desværre.

      Slet
    2. Så må børnene flyve billigt hjem til jer i stedet for :)
      Mette L

      Slet
  2. Dejligt, I er kommet i gang :-) Men hvad sker der med halmen? Det ligner ikke umiddelbart noget, der skal presses og sælges. Det troede jeg, at simpelthen ALT blev i år jf. Farmers indlæg forleden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Fruen i midten, det troede vi også. Men de, som er blevet kontaktet mhp salg, har ikke ringet tilbage, så nu er der åbenbart nok.

      Slet
  3. Åh, den skønne høsttid. Som ikke kun er skøn, fordi vejret er den vigtigste samarbejdspartner. Og også den mest ustabile, man kan tænke sig. Jeg krydser fingre for, at I får godt høstvejr. Det har landmændene fortjent i år. Også i år :-)
    Dejlige høstbilleder du viser.

    SvarSlet
    Svar
    1. Betty, tak og vi har fået en god høst dag i dag, så må vi se i morgen :-)

      Slet
  4. Jeg ønsker jer en god høst. Der er noget magisk over høsttiden, synes jeg, også selv om det er en meget travl periode.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, tak og jeg holder også af denne periode :-)

      Slet
  5. Tænk, hvilken forskel i vort lille land. Vi sluttede -som de nærmest sidste her i området- høsten 2. august.
    Jeg håber for jer, at I avler mere end os. Det var en sølle omgang efter kun 25 mm i maj og juni.
    Men priserne redder det hele. Stakkels svineproducenter.

    SvarSlet
    Svar
    1. Farmer, ja et lille land, men dog med store forskelle. Umiddelbart tror jeg at kornet har givet godt, men nu får vi at se. Det blev vist kun til to gode høstdage i denne omgang, det regner nu. Ja stakkels dem.

      Slet