fredag, august 30, 2019

Nydelse og afslapning

Der er forholdsvis roligt på hjemmefronten, landmanden og hundene klarer sig selv med masser af rester fra høstdagene. Jeg nyder fridagene med datteren i vores sommerhus.

I går startede vi med at spise brunch ved middagstid, som sædvanligt på Kunstcafeen i Blokhus. Vi tog rigtig lang tid om det, for der skulle snakkes om alt mellem himmel og jord. Tjenerne kom af og til hen for at se, om vi var færdige, men måtte gå igen. Sidenhen hyggede vi os i sommerhuset, nød hinandens selskab, småblundede mens regnen stod ned i stimer udenfor, så fjernsyn og drak te.

Landmanden kom op og spiste aftensmad og så bankede jeg dem i bogstav-yatzy (lidt har jeg da lært med krydsord og wordpuzzle)

Bit Vejle
I dag startede vi dagen med yoga på terrassen, hold nu op, som jeg kom til at puste af det. Datteren kom elegant ud i alle positioner, mens jeg pustende fandt mindre elegante positioner. Når landmanden og jeg spiser morgenmad i sommerhuset, ender vi ofte indendørs, fordi min kære mand helst vil det. Derfor var det en nydelse at sidde i nattøj med tæppe om benene og trøje på overkroppen og nyde morgenmaden udenfor.

Jersey
Hovedoplevelsen i dag var besøget på Museum for papirkunst. Jeg havde siden sidste år flere gange haft lyst til at vende tilbage til nye udstillinger, men fik aldrig gjort alvor af det. Det skal jeg til at gøre mere. Jeg elsker det univers, jeg elsker at fordybe mig i de små detaljer og forundres over hvordan i alverden man kan klippe så fint og elegant, uden at det går i stykker. Det gør det jo også og så er det forfra igen, så det må tage så lang tid at få de store værker færdige.

papirkunst fra Jersey
Denne gang var en af udstillingerne et samarbejde med en kinesisk papirkunstner, to unge kunstnere fra Jersey og Bit Vejle selv. Jeg var vildt fascineret af den ene unge kunstner fra Jersey, som var blevet inspireret til at dykke ned i papirkunsten efter Bit Vejle og den kinesiske kunsters udstilling på Jersey i 2016. Hun klippede dog ikke men skar med kniv (hvilket i følge et af informationsplakaterne om Bit Vejles kunst kun var for tøsedrenge ;-)

Bit Vejles kunst
Udstillingen går til d. 22/9, så du kan nå at se den, men ellers kommer der nye udstillinger, som helt sikkert også er værd at se.

Bit Vejles Dragens æg
Nu har vi nydt te og kage på terrassen. Og selv om jeg ikke kan forstå det, har jeg født et menneske, som er udpræget æstetiker og derfor ser hendes kagefad altid anderledes lækre ud end mine pyntet med blomster.


 En dejlig dag med tid til afslapning og oplevelser. God weekend til dig.




torsdag, august 29, 2019

Et vindue åbent ud til omverdenen

Mens der bliver gjort rent i resten af huset, sidder jeg på kontoret omgivet af hundebur, hundekurv og fluer. De to første er nødt til at være på kontoret, mens der gøres rent, fluerne kunne jeg godt undvære. Der er lummert, så jeg er nødt til at have et vindue åbent, så fluerne inviterer kammeraterne til fest på min hud.

De sidste fem dage har været hektiske, og som mange andre har erfaret, så kører man på og først den dag, man kan slappe lidt af, falder man helt sammen.

Jeg kunne næsten ikke komme ud af min seng i morges, det samme gjorde sig gældende for landmanden. Snoozerfunktion blev brugt flittigt, indtil vi tog os sammen. Høstarbejdet er sat på pause, der kom for meget regn i går nat.


Landmanden undrer sig over, at jeg synes, høstdagene har været hårde i år, det gør jeg også selv, for det er jo altid hektiske dage med aktivitet fra tidlig morgen til sen aften og hvor jeg kommer alt for sent i seng i forhold til mødetiderne på sygehuset.

I år har jeg bare meget, der fylder i mit hoved arbejdsmæssigt. Jeg har bekymringer, som jeg højst sandsynlig bagefter kan undre mig over, jeg havde. Sådan er jeg bare, når nyt skal udvikles, udarbejdes og afprøves. Jeg tvivler altid på mig selv, min viden og min formåen. Men som min fysioterapeut sagde, det er jo netop derfor du er god til dit arbejde, for du tager aldrig noget for givet.  Du tror ikke, du har de vise sten, du undersøger, undrer dig og forholder dig hele tiden kritisk til dine tanker. Det er nok rigtigt, men jeg gad godt en gang imellem, at jeg kunne læne mig tilbage og tænke, det her ved du nok om.

I går havde jeg en fantastisk dag, jeg var helt høj, da jeg kørte hjem. Vi har længe gerne villet have en instruks for sygeplejen til de få mennesker, som dør på vores afsnit. I Danmark dør ca. 8% af de mennesker, der får en blodprop eller blødning i hjernen (Stroke), inden for de første 30 dage, efter de blev ramt. Det skyldes ikke altid blodproppen eller blødningen. det kan også være de sygdomme, de i forvejen har med sig eller komplikationer, som støder til. I modsætning til andre lande er det et lavt tal. I de britiske guidelines for Stroke fra 2016 er tallet 14 %.

på vej til arbejde
Sygeplejerskerne oplever, at det kan være svært for sygeplejersker, men især læger at gå fra aktiv behandling, og vi gør alt, hvad der tænkes kan af muligheder for at redde liv, til at acceptere, at livet har sin afslutning, og for dette menneske er det nu. Jeg har før skrevet om, når man vælger at stoppe livsforlængende behandling. Det er en svær beslutning både for sundhedsprofessionelle og pårørende.

Jeg var heldig, at mine forældre havde snakket med mig om deres holdning, så jeg vidste, at min far ikke ønskede, at der skulle sættes en masse i værk, når han blev dårlig på plejehjemmet. I stedet for blev han på plejehjemmet og fik god sygepleje. I starten når han fik lungebetændelser, fordi han fejlsank som følge af sin svært fremskredne sygdom (Alzheimers sygdom), fik han antibiotika. Da han ikke kunne synke tabletter, fik vi akut teamet fra hjemmeplejen til at give antibiotika i drop gennem en lille slange i blodåren. Det stoppede vi også med til sidst, for det var ikke det, han ønskede. Og så fik vi lov til at være ved ham, holde om ham, synge for ham, snakke med ham, mens livet stille randt ud.

sommerfugleparty
I går fik jeg og en kollega, som brænder for palliativ pleje (lindrende pleje) til mennesker, som er døende, skrevet første udkast til en instruks. Vi var super effektive, og jeg syntes, vi fik skrevet et godt første udkast. Nu skal de andre i vores arbejdsgruppe læse, redigere og godkende det. Derefter skal det godkendes af en speciallæge og til sidst skal det formidles til læger og sygeplejersker/social og sundhedsassistenter. Jeg havde lavet rigtig mange litteratursøgninger og fundet artikler fra andre artiklers referencer. Til slut måtte jeg stoppe og sige, at nu havde jeg nok til at have en viden om, hvad andre har undersøgt i forhold til Stroke (blodprop/blødning i hjernen) og palliativ pleje.



Noget af det vi sammen glædede os over, var at vore kolleger gør et fantastisk arbejde, også hos mennesker, som er døende. Vi får ofte takkekort fra pårørende, hvor de med ord beskriver, hvordan vi så dem, gav dem rum og tid til at sige farvel og havde omsorg for hele familien.

Morgenstunden er startet med træthed, men efter at have arbejdet dels en time med sygehusarbejde (ellers kan jeg ikke holde fri uden at spekulere), dels med kontorarbejde, er jeg klar til at indtage mine fire fridage. Der dufter frisk i huset efter rengøring og den svalende luft udefra svøber sig om min krop og gør godt. Lige om lidt skal jeg hygge og snakke med datteren, en perfekt start på fridagene. Må du få en god dag med plads og rum til det, du gerne vil fylde i den.

morgenstund i mosen


søndag, august 25, 2019

Der er så meget, jeg ikke forstår

men skal vi ikke lade det være og så fokusere på det, jeg forstår og har forstand på :-)

Hundene er holdt op med at gø og hoppe op på bryggersbordet (det er så kun Ayla, der kan den kunstart). De har forstået, at de ikke kommer med landmanden ud. Der høstes nemlig på gården i denne weekend. Ayla lægger sig ved mine fødder, når jeg er på kontoret, Dexter vælger de bløde puder i en af hundekurvene.



I går fik jeg bagt to kager med blåbær, jeg var spændt på dem, for egentlig skulle dejen i én form, men jeg syntes, der var så meget dej, at det nok kunne klare to runde forme. Det virkede, men kagen var meget blød i det, så jeg skal have hørt landmanden, om den kan godkendes til en eftermiddagsmadpakke i dag.



mejetærskeren skal gøres klar til dagens arbejde.
Aftensmadmenuen blev ændret, for nu var der tre sultne voksne mænd til sen aftensmad.Her hos os ønsker landmanden ikke varm mad, før høstdagen slutter, i går sluttede den 21.30. Så de får rugbrødsmadder med pålæg ud klokken seks og så kommer de ind når mejetærskeren er kørt i hus, og mørket har sænket sig. Det kræver en type aftensmad, som kan gøres færdig og holdes varm i ovnen. For vejret kan gøre, at de bliver nødt til at slutte klokken 19 eller 20 eller 22, jeg ved aldrig, hvornår de kommer.

vores nye høns og hane nyder madaffaldet
Datteren har sammen med sine gymnasieveninder indtaget sommerhuset, og datteren vil nyde det gode sensommervejr hele næste uge deroppe. Jeg får dog lov til at være med på mine fridage sidst på ugen. Vi skal bade, på kunstudstilling og forhåbentlig også se papirkunst. Jeg glæder mig, og landmanden har det helt fint med at være hjemme og så nyde godt af fruens rullende madservice. Måske tænker han, når fruen er glad, er alle glade.

en nyhøstet mark med majsstriben i siden til dyr og fuglevildt
Sidste døgn var der bioblitz omkring os.
"BioBlitz er et koncept, som er udviklet i USA i 1996. Man tager et snapshot et ”Blitz” af biodiversiteten i et givet område – heraf Bio. En BioBlitz bygger på en fælles jagt på arter i et afgrænset område i et afgrænset tidsrum. Ofte varer en BioBlitz et døgn."
kilde

Det bliver spændende at se, hvad de fandt rundt omkring i mosen. Havde vi ikke skullet høste, ville vi også være gået på opdagelse på vores gård. Da vi nød aftenteen sammen med datteren fredag aften, ville jeg vise hende billeder, fra da sønnen med svigerfamilie besøgte gården, og så faldt jeg over et billede. Da jeg forstørrede det, fordi der sad et insekt på tidslen, så jeg til min forbavselse, at der sad to insekter i en parringsakt.



Jeg synes, det er så sjovt, at det jeg troede var et insekt på en tidsel, viste sig at være noget helt andet. Undskyld kære insekter, det er ikke høfligt at fotografere jer midt i det mest intime for et par. Velkommen til realityverden.

Datteren har fået fast arbejde som grafisk designer, og et af hendes første kreative produkter fra ide til handling var indpakning af denne shuttlebus til Smukfest. Du kan læse mere om det her.


Søndagen er startet med dis og solen, der prøver at brænde igennem. Det har vi brug for, hvis vi skal starte tidligere i dag end i går, hvor den blev over middag, før kornet var tørt nok.


Jeg vågnede med en to-do-liste inde i mit hoved, nu er den skrevet ned, og så satser jeg på mere energi end i går. Jeg har fundet en lydbog, som skal akkompagnere mig, så jeg når i mål, samtidig med at landmændene lander herinde sen aften til gryderet med nye kartofler og coleslaw af gulerødder og spidskål. Den menu er også kommet i nat, heldigvis har jeg alle ingredienserne herhjemme, så måske undgår jeg at skulle handle ind i dag. Hvis det skal undgås,skal der slås dej op til boller, for morgendagen bliver forhåbentlig også en høstdag, og da jeg skal på arbejde, skal det hele være klar om morgenen.



Aktiv søndag, here I come. Må du få en dejlig solskinsrig søndag.


torsdag, august 22, 2019

Små historier i mit liv lige nu


Det føltes, som om det kom fra den ene dag til den anden. Måske skyldtes det, at jeg faldt meget sent i søvn og var meget træt, da jeg stod op klokken fem for at gøre mig klar til arbejde i tirsdags. Men der var bælgravende mørkt udenfor. En time senere, da jeg gik ud til bilen, var lyset brudt igennem, og solen stod som en stor rund lysende kugle midt på himlen, da jeg satte kurs mod motorvejen. Solbrillerne kom frem, blot for at blive pakket væk nogle minutter senere. Solen havde besluttet sig for at lægge sig bag skyerne for måske at tage en lille lur, inden den bragede igennem på vej hjem fra arbejde.


Den lille spinkle dame kiggede på mig med et skælmsk blink i øjet. Jeg havde spurgt, om hun spiste godt til hverdag, før hun blev indlagt. Jeg skulle sammen med en kollega rundt i kvalitetsikringens øjemed og spørge patienterne, om de havde liggesår. Hun var lille og meget slank, og man kunne nemt få den tanke, at sådan en ældre dame, som boede alene, glemte at spise og derfor ville hun også være i risiko for at blive underernæret, når hun kom på sygehuset. Underernæring er med til at forværre mange sygdomme, for som der skrives i en pjece, mad er medicin.

Tilbage til den lille, ældre dame med de skælmske øjne. Hun var svær at forstå, fordi hun talte med lav stemme (det var tidlig morgen, og hvem har ikke en ru stemme der) og samtidig havde hun det, der kaldes dysartri, problemer med at udtale ord, fordi talemusklerne er påvirket som følge af en blodprop i hjernen. Men ved at gentage det fik jeg fat i ordene. Hun var blevet sendt på svagbørnskoloni som barn, fordi man troede at hun var underernæret. Dog kunne jeg ud fra hendes fortælling, om hvad hun spiste hver dag, forstå, at hun fik nok med energi. Der var heller ingen liggesår, så vi smilte til hinanden og fortsatte dagen på hver vores måde.


I nat vågnede jeg efter tre timers søvn og kunne ikke sove mere. Heldigvis har jeg fri i dag, så jeg brugte min strategi med at påskønne timerne om natten til at være taknemlig over livet. Da jeg havde ligget et stykke tid, stod jeg op, tømte opvaskemaskine, smurte mad til landmanden og ryddede op, så huset var klar til rengøringsfirmaet. Så kunne jeg sove lidt længere. Sidste torsdag kom de allerede klokken syv, det var usædvanligt, huset var dog klar, mens jeg måtte skynde mig med morgenproceduren på badeværelset. I dag nåede jeg badet og føntørring, inden de dukkede op klokken halv otte.


Den gamle kvinde lå i sin seng, hun var vågen, da jeg kom ind med en undervisningsportør, som skulle se, hvordan vi lejrede patienterne. En del portør undrer sig altid højlydt over, hvorfor vi bruger alle de dyner og puder. Derfor havde vi aftalt denne dag. Vi havde blot få patienter, hvor det var relevant og passende at tage en ekstra person med ind. Vi fik snakket med den gamle dame undervejs, mens vi fik lejret hende godt, siddende i sengen klar til sondemad, så alle led blev understøttet i den naturlige stilling. Efterfølgende havde jeg ikke flere patienter, som vi kunne gå ind til fra morgenstunden. Så portøren gik ned til sit andet arbejde og jeg hjalp mine kolleger, for de var presset. Patienten var faldet godt i søvn, så jeg gik stille rundt og gjorde klar til sondemad, fik doseret medicin og fik sat pumpen i gang med sondemad. Jeg har revideret vores sondeinstruks, som skal publiceres i næste uge. Så det var en god måde at tjekket, om den virkede efter hensigten. Mens sondemaden langsomt løb ind gennem sonden ned i maven, havde jeg taget en computer med ind på stuen. Vi lader ikke vores patienter være alene,  det er alt for farligt, hvis de af vanvare rykker sonden op i spiserøret, og sondemaden dermed kan løbe ned i lungerne. Der adskiller vi os fra andre afdelinger, hvor patienterne er mere bevidste om, at de har en sonde.


I går aftes fik jeg gået en lille aftentur, lyset er noget ganske særlig, når solen går sin vej for at skinne på andre. Vores faunastriber lyser gul af masser af solsikker.


Landmændene er i gang med at tage kartofler op til næste bestilling. Holder regnvejret sig væk de næste to dage, kan vi måske gå i gang med at høste lørdag. Det håber jeg, for de lover regn igen onsdag og torsdag i næste uge, og med lidt velvilje fra vejret kan vi blive færdige med kornhøsten inden da. Snart banker den intense kartoffelhøst på, og det er skønt at have overstået kornhøsten inden da. Vi får se, vejret er en med-og modspiller, som vi blot må acceptere.
Må du få en god dag, hvor smilet når til øjnene og hjertet føles let.

torsdag, august 15, 2019

Med futter, smil og fyldt mave


Hvad er det? Et billede, der skulle illustrere en fremgangsmåde beskrevet i en mail til kollegerne. Det har ingen relevans i forhold til overskriften, men det har været en del af min arbejdsuge. Jeg havde sen arbejdsdag i går, mødte kl 11 og sluttede 19.20. Diætisten og jeg havde undervisning af tidligere patienter og pårørende fra 17 - 19. Der var mange, 22 i alt, og der var en livlig debat og diskussion. emnerne var kost og kolesterol samt håndtering af sit liv efter blodprop/blødning i hjernen. Vi har haft betænkeligheder med at være så store hold, men vores tilbud er en succes, så vi er nødt til at økonomisere med vores kræfter. Hvor vi før holdt det en gang om måneden, er vi nu nede på hver 3. uge og med dobbelt så mange på holdet.

Min fridag er startet godt, rengøringsholdet kom meget tidligt i dag, så de måtte vente med badeværelset, til jeg var klar. I dag fik jeg arbejdet med mit sår på læggen. En kollega, som er god til sår, sagde at jeg skulle få den gule fibrinbelægning af. Og det lykkedes. Nu håber jeg, at såret snart heler op, så jeg ikke skal tænke på det. Og lykken er bare et rent hus, uden at jeg har rørt en finger.

Min kollega og jeg mødtes privat i formiddags for at snakke om vores oplæg til tværfaglig aften om konferencen i Milano. Vi har søgt i databaser og nærlæst artiklers referencer for at sikre os, at vi er godt dækket ind med viden om plejen til mennesker med blodprop/blødning i hjernen, som er døende.

Da det var vores fridag, tog vi os tid til at hygge, spise og snakke om alt muligt andet. Jeg nyder disse samvær, hvor vi både er faglige og private.


Og på min fødder sidder de skønneste futter, en gave fra min norske svigerdatters mor. De luner godt og sidder perfekt. Indtil nu har det været for varmt med futter, men nu har jeg indimellem brug for lidt varme til fødderne.

Nu vil jeg tage mig sammen til at få lavet en god gryderet til aftensmaden, landmanden er ude for at tjekke kartofler i marken og har fået besked på at tage nogle med ind.

Og så skal I også have et billede af faunastriberne, som nu blomstrer med solsikker en masse.









mandag, august 12, 2019

Det gør du jo hvert år, mor

Det kan godt ske, men ikke desto mindre er det lige svært hvert år. Efter vores børn er flyttet hjemmefra, tegner der sig et mønster. Jeg ELSKER at bo i sommerhuset, landmanden kan godt lide det, men nok allermest, når det er fyldt med børn og svigerbørn. Hvis jeg skal arbejde en weekend, hvor vi bor i sommerhuset, kører han tit hjem, træner hunde, nyder markerne, nyder hønsehold, nyder fasankyllinger og at være tæt på det hele. Så kommer han op, når jeg er tilbage i sommerhuset.


Det jeg har så svært ved og faktisk nærmest bliver helt nedtrykt af, er at flytte hjem til gården efter sommerens ophold i sommerhuset. Vi har så mange insekter på gården, så man ikke kan være ude i sommermånederne. Derfor opholder vi os meget i sommerhuset. Men datteren har ret, det er den samme sang hvert år (og højst sandsynligt har jeg også sunget den her på bloggen).


Indimellem leger jeg med tanken om, at vi da også kunne forsøge LAT (living apart together) i perioder af året, men det bliver for bøvlet. Jeg er jo også en del af gården og dermed en garant for at mange ting fungerer herhjemme. Så den tanke har jeg droppet igen.


Denne sommer blev fyldt med arbejde i sommerhuset og jeg bliver glad hver gang jeg kigger på de projekter, vi nåede i mål med. Andre mål nåede jeg ikke, men pyt, livet har været godt og dejlig, så det når jeg nok. Jeg kan stadig nå at fylde flere vandreture og badeture i min sensommer.


lørdag, august 10, 2019

Ugens billeder sætter indre billeder i gang

Et af de mål, jeg kom i mål med sidste år, var at få holdt alt min ferie inklusiv 6. ferieuge. Jeg inddrager tit fridage for at nå i mål med de arbejdsmæssige mål, og det har jeg det fint med. Den fleksibilitet, der ligger deri, gør at jeg kan kombinere de landbrugsmæssige opgaver med sygeplejeopgaverne på en måde, som giver mening for mig. Og det er jo netop det Morten Albæk i sin bog; Et liv, en tid, et menneske, slår til lyd for. Jeg blev færdig med hans bog i denne uge. Det sidste fængede ikke så meget som det første, og indimellem blev jeg irriteret over hans argumentation, som ikke altid holdt vand efter min mening. Men han har været godt selskab, og nu er jeg gået i gang med min fødselsdagsgave fra mine børn og svigerdatter; Halve Liv af Anita Furo.



Hvad jeg ikke er kommet i mål med i denne sommer er færdiggørelse af strikkeprojekter, og de skygger for at kunne komme i gang med nye projekter. Så for blot at komme i gang og øve mig i at "grounde" mig selv, i stedet for hele tiden at være i gang med lidt her, lidt der, strikker jeg karklude.


Søndag havde vi besøg af min yngste moster og onkel. Det var rigtig hyggeligt, og jeg kan mærke, at det skal vi gøre oftere. Jeg har brug for at knytte tråde tilbage i tiden, at dele minder om tiden, der var og at se frem sammen med en, der har været der altid i mit liv. I den anledning fandt jeg mine mors dækkeservietter frem og mindedes dengang min mor og jeg lavede batik sammen og min mor lavede stoftryk og patchwork. De passede fint til den smukke buket fra blomsterstriben, som landmanden kom med.


Jeg har holdt fri i sommerhuset. Faktisk tog jeg to feriedage i denne uge, fordi jeg har samme mål som sidste år. Det har været et omskifteligt vejr med masser af regn, og lige nu regner det igen. Jeg havde drømt om cykelture og vandreture, men grundet cykeluheldet tør jeg ikke cykle, før jeg har fået beskyttelse på kæden. Derudover har jeg været til læge i denne uge og fået revideret såret, hvor hudflappen var død og derfor blev den klippet væk. Jeg blev frarådet længere gåture, men har nu tænkt mig at genoptage dem. De må vel være med til at give cirkulation i området. Såret ser også pænere ud, men der bliver et grimt ar.



Torsdag fik jeg besøg af min studieveninde, og jeg lavede en rigtig god tunroulade fra en af SENSE kogebøgerne. Min moster og onkel fik en lækker spinatroulade med laks derfra. Jeg elsker, når jeg kan tage vores sommerhusstel, som er et loppemarkedsfund, i brug, også selv om det skal vaskes op i hånden, og sammen med min mors dækkeservietter slår de en sommerstemning an.


Fredag var jeg sammen med to kolleger i den enes have og hvilken have. En have fyldt med blomster og sommerfugle. Snakken gik livligt, og jeg bliver bare så glad af at have sådanne stunder.


Nu er det arbejdsweekend, og den er startet med fart over feltet. Vi var kun fire af det faste personale og så tre vikarer. Der var drøn på og med en sygemelding i aftenvagten, som ikke kunne dækkes, var vi tre, der blev i to timer ekstra, vi tog klokker og fik doseret medicin, så aftenvagterne kom godt i gang. Jeg fik gået knap 10.000 skridt på mine 10 timers arbejdsdag. Så meget for et ben, der skal have ro, men det får det nu. Aftensmaden blev en sandwich fra en sandwichbar, der er brygget te, benene er smækket op i sofaen, der er dømt hyggetid. God aften og weekend til dig.

tirsdag, august 06, 2019

De troede de var reddet. Dag 3 Motorcykeltur Ardennerne, Belgien

Inden det kommer for langt væk, må jeg hellere få fortalt mere om vores motorcykeltur til Ardennerne. Søndag slappede vi af i La Roche-en-Ardennes efter en strabadserende tur fra Danmark til Belgien. Oprindelig havde vi planlagt at vi ville besøge krigsmuseet i Bastogne søndag eftermiddag, det udskød vi til mandag, hvilket var en klog beslutning. Efter lækker morgenmad på  Villa Le Monde hoppede vi på motorcyklen og kørte mod Bastogne.



Vejret var lige tilpas, der var 18 - 20 grader de fleste dage, og det er skønt, når man er i motorcykeltøj. Selv om vi havde skiftetøj med, brugte vi det ikke, fordi motorcykeltøjet ikke var for varmt.



Ardennerne er et skønt sted for motorcyklister, bløde runde kurver, udsigt ud over skønne, frodige områder og fri for dødsmotorcyklisterne. De vil hellere kaste sig rundt i hårnålesving i Alperne og være årsag til mange ulykker.


Landmanden er meget historieinteresseret og 2. verdenskrig ved han rigtig meget om. Så derfor havde jeg hørt om The Battle of the Bulge eller Ardenneroffensiven. Belgien blev frit i september 1944, alle var selvfølgelig glade og de allierede havde ikke forventet et angreb fra tyskerne i dette område. Men det skete. D. 16/12 angreb tyskerne og fik omringet amerikanerne.






Kampene i Ardennerne kostede mange liv. Det er det slag hvor flest amerikanske soldater blev slået ihjel under anden verdenskrig. Der var mange civile, der mistede livet, både fordi der skete en del massakre fra tysk side, og fordi både de allierede og tyskerne bombede byerne for at vinde slaget.






På vej til museet besøgte vi den tyske krigskirkegård nær Foy, hvor et af slagene stod. Som før bliver jeg stille, når jeg ser hvor unge de var. Det var 16 - 17 årige, der blev sendt i krig. Blomsterkranse i kapellet minder om, at der også var/er familier, der mistede og sørgede i Tyskland.



Tæt ved kirkegården stod et af mange mindesmærker for de faldne amerikanske soldater. Der var og er i hele området en stor taknemlighed for den indsats amerikanerne gjorde og det store tab USA led for at befri Ardennerne.





Byerne i området inklusive La Roche-en-Ardennes blev kaldt martyrbyerne, fordi så mange civile blev dræbt i løbet af den måned slaget foregik. Næste stoppested for os var fredsskoven, som den er blevet døbt. Her havde de amerikanske styrker gravet skyttegravshuller, foxholes, fordi det var et strategisk sted i forhold til tyskernes fremmarch.





Vi talte om, hvor hårdt det måtte have været at ligge i bidende kulde og sne i disse omgivelser og konstant være udsat for beskydning.



Herefter gik turen til Warmuseum Bastogne. Museet var blevet renoveret og havde mange gode udstillinger med masser af materiale i montrer, ligesom der var lavet tableauer af forskellige scenarier. Vi fik udleveret høretelefoner og fik krigen og slaget fortalt fra fire forskellige perspektiver; en tysk soldat, en amerikansk soldat, en ung lærerinde og modstandskvinde samt en 12 årig dreng. Derudover havde man lavet rum, hvor man blandt andet kunne opleve, hvordan det var at være i skoven under angrebene samt i beskyttelseskælder under bombardementerne. Vi fik flere timer til at gå med dette, og så sluttede vi af med en frokost i museets cafè, før vi gik udenfor.




Som sagt fylder taknemligheden meget i området over, at amerikanerne ikke gav op på trods af at det så ud til at tyskerne ville vinde slaget i starten. Efter krigen i 1950 opførte man et mindesmærker til ære for de amerikanske tropper. Det er formet som en Davidsstjerne og alle de amerikanske stater var nævnt både udenfor og indenfor.


Man kunne komme op ovenpå, og her var der i hver stjernespids beskrevet byer og troppernes bevægelser i det område synligt fra toppen.







På et senere tidspunkt blev der bygget en krypt efter ønske fra amerikanske kvinder, så man kunne sørge og tænke i stilhed. Mosaikbillederne repræsenterede katolicismen, jødedommen og den protestantiske tro. 









Udenfor museet havde man en udstilling, som fejrede at det i år var 30 år siden Berlinermuren faldt, ligesom det er 75 år siden Ardenneroffensiven fandt sted.









Bortset fra at man ikke havde sat spotlight på alle tekster i montrerne, og derved besværliggjorde læsningen for to motorcyklister med kontaktlinser (vi er vant til briller med glidende overgang), så var det en rigtig spændende og lærerig oplevelse.