Et vindue åbent ud til omverdenen

Mens der bliver gjort rent i resten af huset, sidder jeg på kontoret omgivet af hundebur, hundekurv og fluer. De to første er nødt til at være på kontoret, mens der gøres rent, fluerne kunne jeg godt undvære. Der er lummert, så jeg er nødt til at have et vindue åbent, så fluerne inviterer kammeraterne til fest på min hud.

De sidste fem dage har været hektiske, og som mange andre har erfaret, så kører man på og først den dag, man kan slappe lidt af, falder man helt sammen.

Jeg kunne næsten ikke komme ud af min seng i morges, det samme gjorde sig gældende for landmanden. Snoozerfunktion blev brugt flittigt, indtil vi tog os sammen. Høstarbejdet er sat på pause, der kom for meget regn i går nat.

Landmanden undrer sig over, at jeg synes, høstdagene har været hårde i år, det gør jeg også selv, for det er jo altid hektiske dage med aktivitet fra tidlig morgen til sen aften og hvor jeg kommer alt for sent i seng i forhold til mødetiderne på sygehuset.

I år har jeg bare meget, der fylder i mit hoved arbejdsmæssigt. Jeg har bekymringer, som jeg højst sandsynlig bagefter kan undre mig over, jeg havde. Sådan er jeg bare, når nyt skal udvikles, udarbejdes og afprøves. Jeg tvivler altid på mig selv, min viden og min formåen. Men som min fysioterapeut sagde, det er jo netop derfor du er god til dit arbejde, for du tager aldrig noget for givet.  Du tror ikke, du har de vise sten, du undersøger, undrer dig og forholder dig hele tiden kritisk til dine tanker. Det er nok rigtigt, men jeg gad godt en gang imellem, at jeg kunne læne mig tilbage og tænke, det her ved du nok om.

I går havde jeg en fantastisk dag, jeg var helt høj, da jeg kørte hjem. Vi har længe gerne villet have en instruks for sygeplejen til de få mennesker, som dør på vores afsnit. I Danmark dør ca. 8% af de mennesker, der får en blodprop eller blødning i hjernen (Stroke), inden for de første 30 dage, efter de blev ramt. Det skyldes ikke altid blodproppen eller blødningen. det kan også være de sygdomme, de i forvejen har med sig eller komplikationer, som støder til. I modsætning til andre lande er det et lavt tal. I de britiske guidelines for Stroke fra 2016 er tallet 14 %.

på vej til arbejde

Sygeplejerskerne oplever, at det kan være svært for sygeplejersker, men især læger at gå fra aktiv behandling, og vi gør alt, hvad der tænkes kan af muligheder for at redde liv, til at acceptere, at livet har sin afslutning, og for dette menneske er det nu. Jeg har før skrevet om, når man vælger at stoppe livsforlængende behandling. Det er en svær beslutning både for sundhedsprofessionelle og pårørende.

Jeg var heldig, at mine forældre havde snakket med mig om deres holdning, så jeg vidste, at min far ikke ønskede, at der skulle sættes en masse i værk, når han blev dårlig på plejehjemmet. I stedet for blev han på plejehjemmet og fik god sygepleje. I starten når han fik lungebetændelser, fordi han fejlsank som følge af sin svært fremskredne sygdom (Alzheimers sygdom), fik han antibiotika. Da han ikke kunne synke tabletter, fik vi akut teamet fra hjemmeplejen til at give antibiotika i drop gennem en lille slange i blodåren. Det stoppede vi også med til sidst, for det var ikke det, han ønskede. Og så fik vi lov til at være ved ham, holde om ham, synge for ham, snakke med ham, mens livet stille randt ud.

sommerfugleparty

I går fik jeg og en kollega, som brænder for palliativ pleje (lindrende pleje) til mennesker, som er døende, skrevet første udkast til en instruks. Vi var super effektive, og jeg syntes, vi fik skrevet et godt første udkast. Nu skal de andre i vores arbejdsgruppe læse, redigere og godkende det. Derefter skal det godkendes af en speciallæge og til sidst skal det formidles til læger og sygeplejersker/social og sundhedsassistenter. Jeg havde lavet rigtig mange litteratursøgninger og fundet artikler fra andre artiklers referencer. Til slut måtte jeg stoppe og sige, at nu havde jeg nok til at have en viden om, hvad andre har undersøgt i forhold til Stroke (blodprop/blødning i hjernen) og palliativ pleje.

Noget af det vi sammen glædede os over, var at vore kolleger gør et fantastisk arbejde, også hos mennesker, som er døende. Vi får ofte takkekort fra pårørende, hvor de med ord beskriver, hvordan vi så dem, gav dem rum og tid til at sige farvel og havde omsorg for hele familien.

Morgenstunden er startet med træthed, men efter at have arbejdet dels en time med sygehusarbejde (ellers kan jeg ikke holde fri uden at spekulere), dels med kontorarbejde, er jeg klar til at indtage mine fire fridage. Der dufter frisk i huset efter rengøring og den svalende luft udefra svøber sig om min krop og gør godt. Lige om lidt skal jeg hygge og snakke med datteren, en perfekt start på fridagene. Må du få en god dag med plads og rum til det, du gerne vil fylde i den.

morgenstund i mosen