ALLEHELGENSAFTEN

er det ikke i aften, som mange fejlagtigt tror. Det er først på lørdag, det er nemlig aftenen før Allehelgensdag, som altid er den første søndag i november. Om igen, Lene, det viser sig at wikepedia er fejl på den. Allehelgensdag er i morgen, Allesjælesdag er i overmorgen og i den protestantiske kirke holder man Allehelgenssøndag den første søndag i november. Halloween er i aften d 31/10. Læs mere her og her. I Mexico har de en tradition med de Dødes dag (hvor man samles ved gravstederne og sætter sig ned og spiser sammen, man mindes de døde og tydeligst for mig er det billede, jeg husker fra en dokumentarudsendelse om de Dødes dag, med masser af lys på kirkegården, masser af mennesker, snak, musik og latter.

Helene har som mandagstema valgt skummel eller “scary”, som vel kan oversættes som skræmmende. Tanken om døden kan være skræmmende, tanken om kirkegårde ved midnat kan være skræmmende, mørket kan være skræmmende, jeg har nemt ved at blive bange i mørket, men at tale om det, at møde mørket, at gøre noget rart så som at gå en tur i mørket kan hjælpe mig til at blive mere fortrolig med mørket.

Som FDFleder var jeg med til at arrangere en mørkegåtur, vi gik sammen med børnene ud i mørket, vi snakkede om stjernerne på himlen, som vi bedre kunne se, da vi kom væk fra husenes lys. Vi gik ind på kirkegården, og helt bevidst blev det lidt skræmmende element på gåturen IKKE sat i værk på kirkegården, vi ønskede at vise børnene, at kirkegården ikke var et skræmmende sted. Mens vi gik på på kirkegården, og nogle af børnene viste, hvor oldeforældre eller bedsteforældre lå, kom en høj knurrende lyd, alle børnene på nær en stivnede, men den ene, en pige hvis mor arbejdede som gartner på kirkegården, sagde, det er da bare kompressoren inde fra kapellet, den der sørger for, at der er køligt i kapellet. Så fik vi en snak om det uhyggelige i det vi ikke ved, og det rare i at finde ud af, at det ikke var så skræmmende endda.

Jeg har ikke billeder af kirkegårde ved midnat eller af mørket herude på landet, du må nøjes med et andet billede, som for nogle kan virke skræmmende, nemlig det at sidde bag på en motorcykel i bjergland. Må du på denne lidt grå og diset mandag møde dine medmennesker på en ikke skræmmende måde ;-)

Flere (og mere) skræmmende billeder kan du finde her.

SIKKE EN WEEKEND

Op tidlig lørdag morgen for at bage butterdejssnegle til aftenens gourmetmiddag, og mens de bagte og jeg badede, talte jeg højt for endnu en gang at tænke formiddagens indlæg igennem. Det blev en herlig formiddag, Charlottes arbejdssted er en smuk kirke, som kan rumme alle mulige slags aktiviteter, spejderrum, smuk samlingssal, smuk kirkesal, et indbydende samtalerum i farver, som indbyder til ro og nærvær. Selve arrangementet gik godt, 70 kvinder var mødt op for først at spise brunch sammen – og hvilken brunch! Hjemmelavet fra ende til anden, hjemmelavet tykmælk med hjemmelavet mysli, hjemmebagte boller og brød, tærter, lasagne og æblekage som sød afslutning. Og da jeg gik på, kom strikketøjet frem hos mange, det gik godt, jeg fik snakket så meget og folk spurgte, så vi overskred tiden. Det blev en dejlig formiddag, som var blevet til eftermiddag, da jeg kørte. Efterfølgende kan jeg sagtens finde ting, jeg også gerne ville have fortalt eller have set på med en anden indfaldsvinkel, men sådan er det vel altid, når man har meget på hjertet.

Hjemme på gården ventede landmanden, for næste arrangement stod i kø, resten af dagen var sammen med 4 vennepar, hvor to af mændene i ugevis havde forberedt en herlig gourmetmiddag. Igen igen overgik de vores forventninger, vine og mad passede sammen som fod i hose. Landmanden og frue nippede kun til vinene, for vi måtte køre hjem over midnat. Heldigvis opdagede jeg, at natten var en time længere, hvilket betød, at vi kunne nå at sove 5½ time, før næste projekt skulle effektueres. Søn og svigerdatter blev hentet hos svigerfamilien klokken 8, så vi kunne nå med færge og nå til hovedstaden ved middagstid for at se på lejligheder. Vi hyggede os på færgen med rundstykker og te, og det er ikke sidste gang, at jeg lokker landmanden til at tage denne vej i stedet for over broen, det var rart med en pause i køreturen. Kl12.30 så vi første lejlighed, kl. 16 kyssede vi de unge mennesker farvel efter at have set på i alt 4 lejligheder. Nu er vi landet hjemme på gården igen, landmanden ser fjernsyn, jeg har rigtig mange sider, der skal læses til i morgen, men vi hygger os med te og svigerdatterens mors helt fantastiske nøddetærte. Sikke en weekend vi har haft.

HIMMELSK SØVN

Jeg tror, de fleste mødre husker første gang, deres lille nye førstefødte sov igennem for første gang. Jeg gør. Vi havde haft gæster, som skulle overnatte, og det var blevet sent, før vi gik i seng, og jeg tænkte allerede med gru på nattens opvågninger, men sådan gik det ikke. Jeg vågnede med et sæt, da jeg hørte nogle gå på toilettet og sansede, at det var lyst udenfor. Første reaktion var at kigge over i vuggen, hvad var der dog sket (typisk børnesygeplejerskereaktion – altid på vagt) Den unge dame sov sødeligt, og moderen havde fået en hel nats uafbrudt søvn.

Så kom årene, hvor mit liv kørte med et minimum af søvn, for når børnene var kommet i seng, var der altid ting, der lige skulle ordnes, og der skulle også slappes af. 5 timers søvn var det gængse hos mig, indtil en skønne dag hvor lægen ordinerede mere søvn på receptblokken.

Nu skal jeg helst ha 7 timer, og i den anden ende af livsskalaen kom så overgangsalderen, som syntes, den skulle bestemme søvnmønster og kvalitet. Alle søvnforskere siger, at skal man ha styr på sin søvn, så skal man gå i seng på samme tid hver dag og stå op på samme tid hver dag, og ens soveværelse skal ikke være fyldt med computer, fjernsyn og alt det habengut, som ikke kan være andre steder. Det sidste prøver jeg på at holde ude af soveværelset, men den faste senge – og ståoptid er sværere med et sygeplejejob med vekslende arbejdstider. Naturmedicin har været svaret på mit indsovningsproblem, og jeg har ikke haft brug for det længe, men nu er jeg begyndt igen, for jeg ved, at når jeg har mange ting, som tumler rundt i min hjerne, så går det ud over min søvnkvalitet og SÅ kommer hedeturene, svedeturene, natlige opvågninger osv.

I nat har jeg sovet godt, mørket udenfor er ved at lette, men lyset bryder først for alvor frem, når jeg er på vej til skole. Derfor får du lørdag morgens himmel med et håb om en god dag til dig.

Andre himmelbilleder kan du se her.

SPIL DANSK DAG

I dag er det dagen, hvor der spilles dansk rundt om i Danmark, der er utallige arrangementer hele dagen.

Mit kor er også med, så jeg ved, hvad denne aften skal gå med, jeg måtte gå før tid til øveaftenen i går, men de sange, vi manglede, kender jeg. Kombinationen af lidt virus i kroppen, manglende søvn og skolestart afgjorde sagen. Nu er jeg udhvilet, alt er læst til i dag, og heldigvis står der en kort dag på programmet, så jeg kan nå at få læst til i morgen, hvilet lidt og gået en tur.

Må din dag byde på gode oplevelser.

JEG SKUTTER MIG LIDT

mens jeg låser døren. Beslutningen om at udnytte det sene mødetidspunkt, mens jeg går i skole, til gavn for mit velvære, har været til diskussion begge morgener, men endnu har Lene, som husker hvor godt en gåtur er for krop og sjæl, vundet.

Det småregner og vinden tager til, da jeg drejer ud på vejen. Det er mørkt, så lommelygten må kortvarigt i brug for at finde skillelinjen mellem vej og græsrabatten. Mens jeg går, får tankerne lov til at kredse om dagens gruppearbejde; Fra ide til udvikling. Jeg er bedst til at få ideer sammen med andre, så det at tænke på min egen praksis og se muligheder for ideer, tanker, temaer, som kan udvikles, er lidt svært alene. I går brugte jeg mind map metoden, og i dag koncentrerer jeg mig om, hvad MTV rapporten kom frem til af antagelser, der virker i rehabiliteringen af senhjerneskadede mennesker. Jeg ender med et par punkter mere, som nu skal tænkes igennem, mens jeg kører til Aalborg, for kun én ide kan jeg præsentere for min gruppe.

Da mobilen har ringet for 15 minutters gang, vender jeg om og går hjemad, godt 3 km bliver det til i alt, det er stadig mørkt, men mørket har fået en lysere farve, om lidt siger dagens lys god morgen, men indtil da er det rart at blive mødt med lyset fra huset.

Nu et hurtigt bad og så af sted, god morgen og god dag til dig.

RESTEMIDDAG

Der ryddes ud i køleskabet, så derfor ser menuen sådan ud: lidt risengrød, lidt gulerodssuppe med kylling og desserten kunne være en bolle med ost, græsk yoghurt med modne bananer eller nachos gratineret med ost. Mens du bliver inspireret af dette gourmetmåltid, kunne du passende tænke på noget nemt og lækkert, som jeg kan servere som appetizer til en større gourmetmenu i weekenden (det sidste skal jeg ikke stå for, men derimod det første).

Håber du får lov at spise dig mæt i aften.

DET ER DA UTROLIGT

Jeg stressede ikke, jeg sørgede endda for at få et par timer, hvor jeg strikkede og så DVD, inden jeg gik i seng, og så sidder jeg her efter 3 timers dårlig søvnkvalitet. En kop hyldebærsaft er drukket, næsen er pudset, og jeg overvejer næste træk.

Jeg er da for længst kommet over den alder, hvor man ikke kunne sove natten før, man startede på noget nyt, eller er jeg?

HVILEPAUSE

Egentlig havde jeg besluttet, at mit indlæg til mandagstemaet skulle være billeder fra en gåtur, men jeg nyser og hoster og nyder alt for meget brændeovnens lune varme kombineret med tørklæde og teens varme i mit svælg. MEN når landmanden har holdt frokost, hvor han og jeg også har ting ,vi skal ha ordnet sammen, SKAL jeg ud og gå i blæsevejret!

Indtil da bliver hvilepausen brugt på blogindlæg og billeder fra gårsdagens tur til stranden.

MORGENSTART

Første dag på det sundhedsfaglige diplommodul er en studiedag, så jeg har erobret sofaen i stuen i varmt tøj og te. I går faldt jeg i søvn midt i læsningen, nu må jeg da være udhvilet, så det læste kan finde sin plads i hjernen.

God mandag til dig

VINTERBADER

Der er ikke noget så skønt som en tur til havet. Luften, vinden og vandet frisker op på hver sin måde. Og når så turen sluttes af med en tur i vandet, så er alt godt

Skulle jeg ikke i vandet? Jeg skulle jo fotografere ;-)

HAR JEG SKREVET DET?

I forbindelse med at jeg forbereder mig til næste lørdag, har jeg taget datterens råd til mig; læs dine gamle indlæg om apopleksi. Jeg er ikke færdig endnu, men jeg har oplevet det før; gamle indlæg får mig til at stoppe op og tænke, hold da op, det havde jeg da helt glemt (ikke teorien, men situationen) eller det er da slet ikke så tosset skrevet, jeg kunne måske sige som i the Julekalender, thats a very good vending, den kan vi bruge another time (eller hvordan de nu sagde det)

Det at kunne analysere sig selv og sin måde at gebærde sig på kan være svært. På Hammel neurocenter bruger de meget at videofilme pleje/terapeutsekvenser, fordi det giver meget at se sig selv på film, man kan pludselig se, når man tager over og glemmer at lade patienten tage initiativ, eller at man overser nonverbale signaler om, at patienten synes, det her er godt eller skidt. Jeg tror, at jeg skal dykke ned i gamle indlæg og blive inspireret til, hvilke emner jeg vil tale om, og ikke mindst få sat patienteksempler på, for når jeg læser nu, kan jeg huske patienterne, og de fleste husker bedre, når teori og praksis bliver kædet sammen.

Først vil jeg dog se, om jeg kan lokke hunde og landmand ud på en solskinsgåtur.

GOD MORGEN SØNDAG

Lørdagens skønne komsammen trak ud, det kan mærkes i dag, hvor dagen startede tidligt. Landmanden og hund (Istvan er taget til nåde igen) er taget på gåsejagt, sønnen er vækket og sendt i bad (der kører et tog om lidt), bollerne er netop taget ud af ovnen og bordet er dækket. Det er godt at vide, at når sønnen er sendt af sted, kan jeg tage en lille formiddagslur, inden læsesøndagen går i gang.

God søndag til dig.

GRÅVEJRSHIMMEL

Formiddagens gåtur bød på syn af formationsflyvning både af gæs og svaner.

Gåturen bød også på ømme ben og ryg. Jeg ville prøve at gå med Istvan, som mente, vi skulle gå i et andet tempo, end jeg brød mig om. Landmanden har ingen problemer med at få Istvan til at gå pænt ved siden af sig. Jeg har besluttet, at det vil jeg heller ikke have, det kommer nok til at tage et par gåture, inden vi får besluttet, at det er mig, der bestemmer tempoet. Istvan er faldet i unåde, han stak af i går i mange timer, så nu hedder det hundegård og hundehus (som er lunt og godt indrettet), det synes Istvan er træls, det gør vi andre også, men vi vil ikke have en jagthund til at strejfe rundt.

 

Jeg har sovet og sovet, halsen driller stadig, men med te og varm hyldebærsaft holder jeg den stangen. Weekenden byder på skønt samvær, men også på forberedelser. Der skal læses, og så har jeg sagt ja til at være gæst i Charlottes cafe Qvindfolk på næste lørdag, jeg glæder mig, men samtidig begynder jeg at få sommerfugle i maven, for kan jeg formidle sygepleje til mennesker med apopleksi på en spændende måde, når det skal ske mundtligt? Her på bloggen kan jeg jo gå fra og til, genlæse, redigere osv., jeg har lært, at når man skal formidle, skal man have en ramme, en god indledning og afslutning, jeg har en ide, den må jeg arbejde videre med i weekenden.

Dette her blev mit bidrag til himmelbilleder, himlen er en del af min hverdag, her er højt til loftet og godt med udsyn, hvis vi går uden for vores eget lille område. Må du få en god weekend.

DET VAR IKKE AFTALEN

Udenfor er det stadig mørkt, månen er halvfuld; de to unge mennesker, jeg hentede i Aalborgs natteliv, virkede ikke til at være på det stadie, men trætte var de. De havde håbet på, at morgenbusserne kørte tidligt, så de slap for at vække mig, men aftalen var, at jeg hellere ville være chauffør, end at de tog chancer for at komme herud på landet. Nu er de afleveret i sommerhuset, og herhjemme sover to andre unge mennesker, det var også aftalt.

Derimod er jeg sikker på, at jeg ikke har indgået aftaler om ondt i halsen og forkølelse. Min arbejdsdag i mandags blev konverteret til hjemmearbejdsdag, fordi der var brug for min hjælp hos min far, de arbejdstimer skal jeg have effektueret i dag, så jeg kan begynde studiet med god samvittighed. Nu er der drukket varm hyldebærsaft og spist lun havregrød i håb om stoppe den ikke aftalte ændring af mit velbefindende.

Har vi en aftale om en dag, hvor vi møder livet med en positiv attitude?

Jeg vil glæde mig over en fleksibel arbejdsplads, som stoler på, at jeg nok skal få lavet det, vi har aftalt, inden jeg sætter mig på skolebænken.

Jeg vil glæde mig over, at jeg kan sidde ved computeren herhjemme og arbejde med muligheden for spandevis af te og hyldebærsaft indenfor rækkevidde.

Jeg vil glæde mig over, at det er fredag og dermed aftale om fælles formiddagste med rundstykker.

Jeg vil glæde mig over, at jeg skal være sammen med min svigerfamilie i weekenden.

Jeg vil glæde mig over, at mine søskende og jeg er enige om, hvad der er bedst for vores far.

Jeg vil glæde mig over, at jeg kan nyde min dejlige søns ansigt et par dage endnu.

Jeg vil glæde mig over, at jeg ser datteren igen i morgen, når hun skal køres til flyet.

Velkommen til en fredag med mulighed for glædesøjeblikke.

HYGGESTUND

Dagen i dag blev lige så travl som de forrige dage. Forskellen var blot, at dagen i dag var sidste dag i 6½ uge, hvor jeg skal arbejde på afdelingen, og derfor skulle alt dokumenteres. Den pleje, jeg havde lavet, den undren og de handlinger undren havde ført til, de aftaler og informationer jeg havde lavet med og givet patienterne, de observationer og handlinger udløst af observationerne, den plan for plejen hos en patient, som jeg havde ændret og hvorfor. Alt skulle dokumenteres, jeg har haft en god dag sammen med mine patienter, jeg er tilfreds med min indsats, men nu står der læsning, undervisning og opgaveskrivning på de næste uger. På mandag starter mit næste modul i den sundhedsfaglige diplomuddannelse, denne gang handler det om udviklingsbaseret og forskningsorienteret praksis, jeg glæder mig.

Trætheden blæste helt væk, da vi hjemme fik besøg til eftermiddagsteen af en lille dejlig gut på 4 måneder og hans mor. Og mens landmand og moderen arbejder på at strømline bil til hund og baby, er jeg så heldig, at jeg må passe den lille gut imens, vi hygger os. Håber du også har tid til hygge og samvær.

BEVÆGELSE

Jeg er ved at læse Benthe Klarlund Pedersens bog om KRAM igen. Hvis du er interesseret i den nyeste viden, som er underbygget af studier, og som bliver formidlet på en letlæst måde (det sidste gør så også, at jeg glemmer hurtigt igen, jeg skal ikke arbejde med at forstå sætningerne, det glider ned som youghurt), så er det her bogen, du skal låne eller købe.

Motion er ikke blot knyttet sammen med kost, motion alene gør også en forskel. BKP fortæller om et forsøg, man lavede med Cecilie Beck, studievært fra TV2. CB er meget aktiv, er oppe på 15000 skridt om dagen; nu blev hun bedt om kun at gå 1500 skridt om dagen. Efter 14 dage kunne en scanning afsløre, at fedt var begyndt at lejre sig om de indre organer, CBs muskler var også blevet dårligere til at få glucose ind i cellerne og til at forbrænde fedt med forhøjet glucose og fedt  i blodet til følge. Et andet eksempel var to brødre, som begge var overvægtige, omkring 125 kg. Den ene havde altid været aktiv og dyrket sport, den anden havde altid været meget inaktiv. I familien var flere døde tidligt og mange havde type2 diabetes og var overvægtige. Den første bror havde smukt blodtryk, normalt cholesterol og blodsukker, den anden havde forhøjet blodtryk, forhøjet cholesterol og havde type2 diabetes.

Aalborgs lipidklinik har også læst de studier om inaktivitets skadelige virkning og skriver, at meget inaktivitet er lige så skadelig som rygning. Det er bedst at være normalvægtig og aktiv, men det er bedre at være fysisk aktiv overvægtig end inaktiv normalvægtig. Nu vil jeg bevæge mig på arbejde og bevæge mig der, min studerende i går sagde efter at være fulgt i hælene på mig hele dagen; jeg behøver ikke at gå til spinning i dag :-)

God bevægelig torsdag.

INGEN LUFT

jeg er ganske enkelt flad som en pandekage.

Pandekager gad jeg godt, at jeg havde lovet mine kære børn på denne sidste dag sammen, men næ nej jeg har lovet vildtpie, og sådan bliver det. Jeg skal blot lige trække vejret dybt et par gange efter 9 timer på arbejde og med få pauser indlagt.

Det dur heller ikke med en powernap, for så ryger nattesøvnen til gengæld. Jeg tror, jeg vil fokusere på glæden ved at have mine to børn til at sidde ved aftensbordet i aften og så sætte dem til at dække bord ;-)

God tirsdag aften til dig.

SPISELIGT

Et lille causeri om ordet spiseligt får I ikke her, det har Ellen allerede skrevet på fortrinlig vis.

Til gengæld havde jeg planlagt billeder af aftensmaden, hvor jeg skulle bevæge mig ud i en anden kulturs madtraditioner, men ikke et eneste billede fik jeg taget, jeg havde travlt med at se på anvisninger, prøve det af selv og nyde resultatet af indsatsen.

Det er ikke sidste gang, at vi prøver at rulle lækre spiselige sager ind i rispapir og dyppe det i hoisinsauce tilsat dråber af stærk chilisauceog knuste peanuts. Vi fik både nord- og sydvarianten fra Vietnam, svigerdatteren fik  roser for maden, og tak blev sendt af sted til svigerdatterens forældre, som havde leveret vigtige vietnamesiske ingredienser. Nordvarianten var strimler af gulerødder, rød peber og agurker. Sydvarianten var bønnespirer og toppen af forårsløg, til begge varianter hørte små stykker af ribbensteg, rejer og risnudler.

Vi mæskede os, ligesom den lille brune bjørn gjorde det i lørdags.

Se flere udgaver af spiselige versioner her.

BLOGGEN OG MIN HJERNE

Jeg har masser af indlæg, som jeg gerne vil skrive, men selve det at sætte sig ned og formulere tankestrømmen i ord kniber det med. Jeg læser med hos jer andre, men får sjældent kommenteret bl.a. fordi min foretrukne computer ikke tillader mig at kommentere hos mange af jer, med mindre jeg går over til firefox eller google chrome eller logger mig ud hver gang. Og  jeg orker ikke at skulle sætte mig ind i nye systemer. Af samme grund ser min blog ud, som den har gjort i lang tid, jeg orker ikke at sætte mig ind i nye design.

Et af de indlæg, jeg har liggende i min hjerne, er følgende: På vej over til København hørte vi Eldorado, og her hørte vi en af de sidste nye sange med og af Rasmus Seebach. Jeg var rystet! Det kan godt være, at han ikke mener det sådan med teksten, men for mig blev det en kvalmende fornemmelse. Jeg har læst lidt for mange beretninger om kvinder, som lider under en ekskærestes jalousi og besiddertrang, til at jeg bryder mig om en sang, der rummer ord som du vover at gå fra mig for alvor eller hvis du går fra mig, sætter jeg alt i brand eller hvis du går fra mig, kan du prøve at gemme dig langt væk, men jeg skal nok finde dig. Ordene er citeret frit efter min hukommelse, men jeg troede ikke mine egne ører. For mig lugtede det langt væk af mandlig egoisme og trusler.

Har du mon hørt sangen, har du tænkt det samme som mig eller får du slet ikke de associationer?

30 TIMER

Hvad kan man nå på 30 timer?

Jeg nåede at køre frem og tilbage til København.

Jeg nåede at se datterens modeshow på Det danske Filminstitut

Jeg nåede at stå på toppen af Rundetårn sammen med søn og svigerdatter og nyde aftenens lys i København.

Jeg nåede at gå rundt på Christiansborg mellem 23 og midnat og se alle de lokaler, som jeg normalt kun ser i fjernsynet.

Jeg nåede at gå i seng på Nørrebro i datterens lejlighed, spise morgenmad på Frederiksberg hos søn og svigerdatter, se på lejligheder til det unge par, intet tiltrak dog, og spise frokost sammen med alle de tre unge mennesker og landmanden i ZOO.

Aftensmaden blev indtaget i Store Vildmose, ikke hjemmebagt men hjemmebragt fra det nærmeste pizzaria.

Og aftensteen blev indtaget i den store seng nede på sønnens gamle værelse sammen med de unge mennesker, hvor vi genså landmandens videofilm af en meget ung datter og en nyfødt søn. Alle videofilm skal vist ses de næste dage , hvor huset bliver fyldt med tre unge menneskers snak. De “gamle” skal arbejde, men hvad gør det, vi kan nyde de unge om aftenen.

Du ønskes en god søndag med tid til at gøre noget af det, du har lyst til.

HIMMELSKE GÅTURE

Månen har været min følgesvend på ugens gåture, den har lyst troligt for mig og har gjort det muligt for mig at tro på, at aftensture godt kan blive en god vane her i vinterhalvåret trods mørkerædsfølelsen. Jeg begynder at føle mig tryg og farer ikke sammen, hver gang jeg hører en lyd eller en bil kører forbi.

Det med biler er absolut ikke det, vi ser ofte om aftenen, men mennesker med trang til øl, hvor lillemor derhjemme ikke skal opdage det, har det med at kombinere trangen med aftenbilkørsel på vores veje, så jeg vælger tit vejen hen forbi svoger og de andre landmænd fremfor vejen ind i det fredede moseområde.

I søndags gik jeg dog turen så tidligt, at jeg godt kunne gå hen forbi højmosen, og her er billederne fra. Denne gang gemte jeg dem, så de kunne bruges på i dag, hvor himmelbilleder endnu engang vises her.

SORG OG GLÆDE

Livet består af begge dele, og der er dage, hvor det understreges markant. En solskinslørdag sidst i juni var vi til begravelse først,og  bagefter deltog vi i et studentergilde. Heldigvis havde vi 1½ times kørsel mellem hver begivenhed, så vi kunne få snakket om  begravelsen og bagefter glæde os til at møde studenten.

Den uge kendte jeg to, der var faldet om af en hjerneblødning og døde , 69 og 57 år. Jeg er ikke den, der går og er bange for døden. Jeg er ikke den, der ikke tør gøre noget af frygt for døden. Men de dødsfald fik mig til at stoppe op og tænke.  Og så synger jeg. En af favoritsangene fra Danser med Drenge bliver jævnligt luftet, det band kan noget med at sætte lidt svære emner på  tekst til en popmelodi.

Et af versene fra sangen:

En dag skal vi miste
det bedste vi har
den stærkeste sandhed: Når først vi er kommet
så skal vi herfra

Men nu må vi videre
der er så meget at nå
for sange skal synges, musikken skal spilles
hvad vej skal vi gå?

Det er et kort liv - vi har fået
og vi må nyde det - før det ’ gået
Ja, det et kort liv - vi har fået
lad os nu bruge det - brug det til noget

Griber du mig når jeg falder?
Er du hos mig når det sker?
Tager du min hånd lissom jeg har taget din idag
og svarer mig tilbage, når jeg kalder?
Griber du mig når jeg falder?

Og jeg håber, at der er nogen, der griber mig, den dag jeg falder for alvor. Man siger, vi er alene, når vi bliver født, og når vi dør, men forhåbentlig er der mennesker, som elsker os, og som tager vores hånd i begge tilfælde.

MÅNESKINSTUR

Mens landmanden satte sig til rette foran fjernsynet for at se fodbold, tog jeg de røde sko på og gik ud i mørket.

Mørkt er det nu ikke i aften, fuldmånen lyste op hele vejen, så jeg fik slet ikke brug for min lommelygte. Emnet for tankerne i aften var systematik og struktur, jeg ynder at se mig selv som ikke-struktureret, jeg synes ikke, jeg har system i min dagligdag, og alligevel ser andre mig som meget systematisk og struktureret. Måske fordi jeg sætter system i den viden, vi har om sygepleje til mennesker med apopleksi. Måske fordi det er min opgave at holde fast i, at vores tjeklister er til for at sikre, at alle patienter får tilbudt den behandling, udredning og pleje, som, der er viden om, er den bedste.

Jeg elsker, når hverdagen pludselig bryder den vante rytme/rutine, men når jeg arbejder med patienterne, er jeg hele tiden bevidst om, hvornår jeg bryder systematikken og hvorfor jeg gør det. Jeg prøver at få dokumenteret min argumentation for at afvige fra normen, så andre kan se mine bevæggrunde for dette. Men systematikken og strukturen skal være til stede først, før man kan begynde at bryde den, begynde at ændre på den. Jeg har med mennesker at gøre, og hvert menneske er unikt og alligevel del af noget fælles. Jeg skal møde det enkelte menneske, der hvor det er, og samtidig skal jeg bruge den tilgængelige viden om bedste pleje og behandling til mennesker med blodprop/blødning i hjernen.

Egentlig er det lidt som at lave mad. For at det skal lykkes, skal man have grundviden om hvordan man eks. bager brød, hvordan man laver kartoffelmos, hvordan man steger kød og derefter kan man begynde med at bruge den viden på en anderledes måde.

Lad mig give et eksempel, et lille bitte eksempel: når vi undersøger patienterne neurologisk, skal vi bl.a teste, om de har lammelse af øjenmuskler, sådan at begge øjne ikke kan bevæge sig ud til yderstilling i den ene side. Det tjekker vi ved at holde en lommelygte op foran ansigtet, patienten skal følge den med øjnene uden at bevæge hovedet. Nogle gange kommer en kollega og fortæller, at patienten ikke kan bevæge øjnene ud til siden. Så går vi ind sammen, og de får vist et trick. Mange patienter med apopleksi kan især i starten have svært ved at forstå, hvad de skal gøre, og her kan man prøve at stå på hver sin side af sengen oppe ved patientens hoved og tale til dem/kalde på dem på skift, og så vil vi ofte se, at øjnene automatisk kommer ud til siden for at se på os. Keine Hexerei, nur Behändigkeit. Jeg laver ikke øvelsen på den foreskrevne måde, men jeg finder ud af, om der er blikparese, og det er det væsentlige i den her sammenhæng. Ligesom vi skal være kreative, når vi skal finde ud af, om mennesker med afasi (manglende evne til at udtrykke sig) er orienteret i tid, sted og egne data, hvilket vil sige, ved de, hvor de er (at de er på et sygehus og ikke hjemme), ved de, hvilken måned vi er i og ved de, hvornår de er født.

Alt det og meget mere nåede jeg at tænke på, mens jeg gik.

HU HEJ HVOR DET GÅR

Søndagens sejltur blev en blæsende og kold affære, men vi kom da til Gjøl og fik lækker lagkage. Sådanne timer sammen med venner på en ganske almindelig søndag er guld værd, energidepotet blev fyldt op, og vi nåede både sejltur, lagkagespisning, vinsmagning og skøn aftensmad, inden vi drog hver til sit efter 7 timers samvær.

I dag har jeg været i Hammel sammen med min afdelingssygeplejerske til møde, det var spændende at være sammen med fagligt dygtige og meget engagerede tværfaglige sparringspartnere. Og sådan en dag efterlader en masse spørgsmål, ideer og tanker om hverdagen i apopleksiafsnittet. Hvad kan vi gøre bedre, hvad kan vi ændre, hvad skal vi ændre, hvordan holder vi fast i vores udvikling af neurosygeplejen, hvordan holder vi fast i de projekter, vi har sat i gang, hvordan får vi kolleger til at formidle den viden, de får med sig fra kurser, så alle inspireres? Hjernen kan slet ikke geare ned lige nu, jeg tror, regntøjet og gummistøvlerne skal findes frem, så hjernen kan blive luftet. Aftensmaden bliver sent i aften, landmanden har et ærinde først. Jeg har ladet mig inspirere af Annemaries fiskeret, jeg har pangasiusfisk, porrer, gulerødder og milda 4%, pastaen skal Annemarie længere ud på landet med  - tjek lige billedcollagen, for mig ligner det kartofler i andet billede ;-) Her i huset er der en rest kartoffelmos i køleskabet, jeg er sikker på, den vil klæde fisken godt, når den er blevet rørt op med lidt mælk og sat ind i ovnen sammen med fisken.

Men først en rask gåtur, god mandag aften til dig.

GÅ FOR MAVEN

Kampagnen Arbejdspladsen motionerer er ved at være slut, den fik mig i gang igen med motionen, jeg havde som mål at gå eller cykle hver dag, og det har jeg næsten holdt, jeg ligger lige nu med et gennemsnit på 59 minutter/dag. Jeg ved det jo godt, men hver gang jeg har glemt det, kommer det som en overraskelse, hvor godt min mave får det, af at jeg justerer min kost en smule og sætter motionen i højsæde. Jeg har ikke været af sted i fitnescentre eller dyrket motion sammen med andre, jeg er ikke kommet i gang med at løbe, men jeg har hver dag enten cyklet eller gået rask til, jeg har mærket pulsen komme op, og jeg har fået sved på panden.

Nu vil jeg tage de røde sko på og gå, for resten af dagen står på socialt samvær med god mad og drikke. I går tog jeg en rask gåtur, mens linsesuppen simrede. Og jeg har efterhånden overvundet min angst for mørket, jeg gik nemlig hen ad vejen i det fredede moseområde, fasanerne og jeg forskækkede hinanden gensidigt, men ellers mødte jeg ingen.

Suppen? Den blev en rigtig god oplevelse, det er ikke sidste gang, jeg laver den. Prøv den! Jeg lavede den med røde linser og milda 4% i stedet for fløde 9%

Må din søndag give dig plads til at gøre noget for dig selv, som gør dig godt.

NÅR ENDEN ER GOD

er alting godt. Jeg var glad for mit sæde med varme i dag.

Mine fødder frøs, mine hænder frøs, mine arme frøs, min krop frøs, kun en vis legemsdel havde det lunt og godt. 6- 8 grader var der, mens vi kørte til Randers fra Aalborg ad små veje, vi krydsede motorvejen adskillige gange, under og over, og jeg har slet ikke styr på alle de små landsbyer, vi kom igennem.

Regnen kom og gik, men vi nød alligevel Løvfaldsturen, som vores motorcykelforhandler havde arrangeret.

Det kunne godt mærkes, at turlederen kører på en offroader, vi skulle ud på grusveje undervejs, og det er ellers ikke noget vores store touringmaskiner ynder, men de klarede det.

Vi kom også til at køre gennem store vandpytter, da vi krydsede stien mellem to søer ved Hobro, også det klarede vi uden at vælte.

Vi var mange, der havde taget mod invitationen, som startede med rundstykker i Aalborg og endte med lækre sandwich, kolde drikke og varm kakao hos bilafdelingen i Randers. Dagens bemærkning kom fra firmaets mand i Randers, da hans chef på forespørgsel, om det var en god tur, svarede bekræftende og tilføjede, at det havde taget 2½ time at køre fra Aalborg til Randers. Firmaets mand stod lidt og sagde så; så må I ha kørt en omvej. Latteren rullede gennem bilhallen, jeps, det er det, motorcykelture går ud på, aldrig den lige vej, men masser af omveje.

Hjemme igen fik vi varmen med te og ild i brændeovnen. Nu slappes der af med powernap (landmanden) og blogskrivning.

God lørdag aften til dig.

HIMMELSTREJF

Vorherre maler med himmelfarver her til morgen, midt i mørkere skyer dukker strejf af lyserøde lette strøg henover himlen. Solen er på vej op, mens jeg kører ind til det lokale mejeri efter ost og videre til bageren efter rundstykker, så fredagens tradition med rundstykker sammen med medarbejderne kan holdes.

Hverdagen på gården er gået ned i tempo, der gøres maskiner rene, der skrabes veje, der ryddes op, og landmanden sover, lige så snart han sætter sig ned. Det er ham velundt, jeg kan jo selv mærke behovet for at gå helt ned i tempo og lave ingenting.

I dag vil jeg bage boller, lave vildtragout, kartoffelmos og gå lange ture, ved midnatstide skal sønnen hentes ved flyet, han skal til svigerfamiliens bedstemors fødselsdag i morgen, så vi får lov til lige at se ham i øjnene og give ham et knus (og han vil elske gryderet med kartoffelmos til morgenmad)

Må din dag blive et maleri med håb og smukke farver

Du kan se flere himmelbilleder her.