Livet består af begge dele, og der er dage, hvor det understreges markant. En solskinslørdag sidst i juni var vi til begravelse først,og bagefter deltog vi i et studentergilde. Heldigvis havde vi 1½ times kørsel mellem hver begivenhed, så vi kunne få snakket om begravelsen og bagefter glæde os til at møde studenten.
Den uge kendte jeg to, der var faldet om af en hjerneblødning og døde , 69 og 57 år. Jeg er ikke den, der går og er bange for døden. Jeg er ikke den, der ikke tør gøre noget af frygt for døden. Men de dødsfald fik mig til at stoppe op og tænke. Og så synger jeg. En af favoritsangene fra Danser med Drenge bliver jævnligt luftet, det band kan noget med at sætte lidt svære emner på tekst til en popmelodi.
Et af versene fra sangen:
En dag skal vi miste
det bedste vi har
den stærkeste sandhed: Når først vi er kommet
så skal vi herfra
Men nu må vi videre
der er så meget at nå
for sange skal synges, musikken skal spilles
hvad vej skal vi gå?
Det er et kort liv - vi har fået
og vi må nyde det - før det ’ gået
Ja, det et kort liv - vi har fået
lad os nu bruge det - brug det til noget
Griber du mig når jeg falder?
Er du hos mig når det sker?
Tager du min hånd lissom jeg har taget din idag
og svarer mig tilbage, når jeg kalder?
Griber du mig når jeg falder?
Og jeg håber, at der er nogen, der griber mig, den dag jeg falder for alvor. Man siger, vi er alene, når vi bliver født, og når vi dør, men forhåbentlig er der mennesker, som elsker os, og som tager vores hånd i begge tilfælde.
Smuk sang.. Jeg har samme håb som dig. :-)
SvarSletMeget smukt og livet er kort, det er bare om at nyde og ikke være bange for det...En god aften til dig..;D
SvarSletHvor er det fine ord. Den tror jeg faktisk ikke jeg kender.
SvarSletLiv og død går i den grad hånd i hånd, og der er ikke altid langt fra det ene til det andet.
Da livet var hårdt ved mig, besluttede jeg mig for, at jeg vil livet. Ikke bare trække vejret, men at mærke livet. Det husker jeg som regel...
En god aften til jer.
Anne Linnet synger også så smukt: Vi tror, du falder i levende hænder.
SvarSletJeg har hørt hende synge sangen i vores lokale kirke. det var meget gribende.
Til mig kom, som til Eva i forrige kommentar, Johannes Møllehaves tekst om at falde i levende hænder!
SvarSletJeg tænker også på døden som en fødsel - og hjælpen omkring.
Derfor er det ekstra tungt, at jeg ikke var hos min far, da han døde. Men der var personale. Og han faldt i Den Levendes hænder!
Det er fine ord.
SvarSletDet må være godt, hvis en elsket person følger på vej så langt som muligt.
Eva nævner også Johs. Møllehaves tekst om at falde i levende hænder. Det er stærke og håbefulde ord.
Jeg håber på akkurat det samme, Lene :-)
SvarSletSikke nogle smukke ord. Jeg kender den ikke, men får lyst til at høre melodien til.
SvarSletLiv og død går i den grad hånd i hånd, og ind imellem er der uhyggeligt kort fra det ene til det andet.
Da livet viste sig fra sin hårde side her, bestemte jeg mig for, at jeg vil leve. Ikke bare trække vejret, men mærke og opleve. Jeg husker det som regel...
God aften hos jer.
Dejlige ord og en reminder om at pleje kærligheden og venskabet i livet.
SvarSletInge, sådan er det :-)
SvarSletTak i lige måde Annemarie :-)
Tak Susanne, hvorfor du røg i spamfilteret med begge dine kommentarer aner jeg ikke, men jeg udgav altså begge. At ville livet kræver mod og vilje, når man rammes af sorgen over at miste sit barn. Jeg er glad for at du valgte at leve livet, ikke blot at være til stede :-)
Eva, jeg kender ikke sangen, den må jeg have fundet. Det må have været smukt at høre Anne Linnets fortolkning :-)
Charlotte, da jeg havde trykket på udgiv tænket jeg på, at jeg jo tror på, at Gud også er med mig i døden, så jeg bliver aldrig alene :-) Vi vil jo gerne være hos vore kære, men det lykkes ikke altid og så er det godt at vide, at andre kunne eller at man har været der meget i tiden op til.
Betty, jeg må have fundet den sang, ordene lyder netop håbefulde. Og som jeg skrev til Charlotte, vi kan ikke altid være der, når sidste åndedrag trækkes, men jeg håber.
Liselotte, det deler vi :-)
Hanne, så sandt :-)
Tak for et tænksomt indlæg!
SvarSletJeg tænker, at vi må nok må fødes og dø alene - det er der ingen, der kan gøre for os. Men vi behøver ikke være alene, når det sker. Jeg håber, vi må være omgivet af dem, vi elsker, og at de vil holde vores hånd, når det sker.
Og så kan jeg godt li' udtrykket om at falde i levende hænder - det havde jeg ikke hørt før.
Anne, tak for dine ord, I alle binder en smuk krans af ord omrking mit indlæg og gør det større og smukkere :-) Og jeg har googlet teksten om at falde i levende hænder, den er smuk.
SvarSlet