er det ikke i aften, som mange fejlagtigt tror. Det er først på lørdag, det er nemlig aftenen før Allehelgensdag, som altid er den første søndag i november. Om igen, Lene, det viser sig at wikepedia er fejl på den. Allehelgensdag er i morgen, Allesjælesdag er i overmorgen og i den protestantiske kirke holder man Allehelgenssøndag den første søndag i november. Halloween er i aften d 31/10. Læs mere her og her. I Mexico har de en tradition med de Dødes dag (hvor man samles ved gravstederne og sætter sig ned og spiser sammen, man mindes de døde og tydeligst for mig er det billede, jeg husker fra en dokumentarudsendelse om de Dødes dag, med masser af lys på kirkegården, masser af mennesker, snak, musik og latter.
Helene har som mandagstema valgt skummel eller “scary”, som vel kan oversættes som skræmmende. Tanken om døden kan være skræmmende, tanken om kirkegårde ved midnat kan være skræmmende, mørket kan være skræmmende, jeg har nemt ved at blive bange i mørket, men at tale om det, at møde mørket, at gøre noget rart så som at gå en tur i mørket kan hjælpe mig til at blive mere fortrolig med mørket.
Som FDFleder var jeg med til at arrangere en mørkegåtur, vi gik sammen med børnene ud i mørket, vi snakkede om stjernerne på himlen, som vi bedre kunne se, da vi kom væk fra husenes lys. Vi gik ind på kirkegården, og helt bevidst blev det lidt skræmmende element på gåturen IKKE sat i værk på kirkegården, vi ønskede at vise børnene, at kirkegården ikke var et skræmmende sted. Mens vi gik på på kirkegården, og nogle af børnene viste, hvor oldeforældre eller bedsteforældre lå, kom en høj knurrende lyd, alle børnene på nær en stivnede, men den ene, en pige hvis mor arbejdede som gartner på kirkegården, sagde, det er da bare kompressoren inde fra kapellet, den der sørger for, at der er køligt i kapellet. Så fik vi en snak om det uhyggelige i det vi ikke ved, og det rare i at finde ud af, at det ikke var så skræmmende endda.
Jeg har ikke billeder af kirkegårde ved midnat eller af mørket herude på landet, du må nøjes med et andet billede, som for nogle kan virke skræmmende, nemlig det at sidde bag på en motorcykel i bjergland. Må du på denne lidt grå og diset mandag møde dine medmennesker på en ikke skræmmende måde ;-)
Flere (og mere) skræmmende billeder kan du finde her.
Tak for gennemgangen og fortællingen :)
SvarSletJeg vil til hver en til hellere gå over kirkegården ved midnat end sidde bag på en motorcykel - selv i solskinsvejr :)
Helle, så fandt jeg alligevel et skræmmende billede ;-)
SvarSletJeg tror, man bliver lidt vildledt, fordi kirken fejre Allehelgen søndag...ja altså ...på en søndag. Men det er 31. og 1. - en stor event også i Frankrig, men det handler om de afdøde, hvis grave smykkes til denne dag - Toussaintes.
SvarSletHehe, det virker ikke afskrækkende på, har ført motorcykel i Norge, hvor der også kan være stejlt med mange sving...En god og ikke skræmmende aften til dig..;D
SvarSletsorry...jeg kan ikk´have det siddende på mig som gammel dansklærer:
SvarSletFEJRER - stor hilsen Lavendel (fjols)
Ditt bilde var skremmende nok for meg, så nå behøver jeg ikke skremmes mer, i kveld.
SvarSletHa en hyggelig aften
Som fødselsdagsbarn i dag har jeg altid vidst det med allehelgen, men det er sjovt at observere hvordan dagen for de fleste er af mine jævnaldrene først har fået sin betydning de senere år, hvor halloween er blevet tiltagende populært.
SvarSletDit bjergbillede ser fantastisk ud. Jeg ville nok være en kende anspændt hvis jeg sad bag på en motorcykel, men jeg forstår fuldt ud glæden og fascinationen.
Det er altså lige skummelt nok at sidde på en motorcykel .. og da ihvertfald på sådan en bjergside! God mandag aften.
SvarSletJeg kan faktisk godt li´mørket.
SvarSletHer tæt på storbyen bliver det aldrig rigtig mørkt, sådan rigtig langt ude på landet mørkt.
Jeg er en værre kylling som passager i bjergene, men hvis jeg selv sidder ved rattet synes jeg det er sjovt;)
Kan godt forstå at det var skremmende å kjøre på de veiene...
SvarSletTak for fortællingen Lene, jeg synes nu ikke billedet er skræmmende, men jeg må da indrømme at jeg aldrig har siddet bag på en MC på den slags veje, men ofte kørt dem i bil..
SvarSletSånne veier, store biler, smale stier og rett ned....ja det er skummelt :0)
SvarSletLavendel, og jeg kan læse i artiklen, at vi jo har slået de to dage sammen i Danmark, for allesjælesdag er for at mindes de afdøde og allehelgensdag er for at mindes helgenerne, det gøres å begge ting på søndag. Jeg tror, jeg vil tænde lys på min mors gravsted på søndag, det er en smuk skik.
SvarSletTak Annemarie, næh der skal vist mere til at skræmme dig, jeg mener, du lever vist sammen med krybdyr og slanger, så vidt jeg husker, det kunne jeg ikke :-)
Tak mormor, jeg er tryg med min fører af motorcyklen, så nu finder jeg det ikke skræmmende :-)
Laura, allehelgensaften er virkelig blevet en dag, vi mærker til. Håber din fødselsdag blev dejlig og ikke spor skræmmende :-)
Tak Anette, og som så meget andet kan man vænne sig til det, så det ikke virker skræmmende :-)
Hanne, du er sej, jeg har aldrig selv prøvet at køre i bjeglandskab, men jeg nyder det bag på motorcyklen :-)
Sigrid, jeg har kun en gang prøvet at være bange på de veje, og da tordnede og lynede det samtidig med at det regnede, det var skræmmende :-)
Inge, det er heller ikke skræmmende for mig, men jeg ved at for andre er bare tanken om kombinationen af motorcykel og hårnålesving skræmmende :-)
Wenche, men også dejligt ;-)
Den eneste motoriserede cykel jeg har siddet bagpå, er min mands gamle puch maxi ;-)
SvarSletAt mindes de døde på denne dag, er en dejlig skik. Dagen fik en stor betydning for mig, da jeg mistede en som stod mig meget nær. Præsten læste på denne dag navnet op på den afdøde...glemmer det aldrig. En dejlig aften til dig ;-)
Ja, slike veier kan sannelig være skremmende!
SvarSletTak Rav og Krat, jeg kan lige se jer på vej ned ad en bjergvej ;-)
SvarSletJeg har også syntes det var en smuk markering at sidde i kirken allehelgenssøndag og høre mine svigerforældre og min mors navn blive læst op.
Melusine, især i dårligt vejr :-)
En god fortælling :-) Jeg havde selv i tankerne at skrive om da jeg var barn, når vi skulle ud på det lille hus, eller hente koks til kakkelovnen. Der var der virkelig sammenhold i den lille søskendeflok :-) Jeg fik aldrig skrevet min fortælling.
SvarSlet