tirsdag, april 30, 2013

VINDSTILLE

kan man ikke just sige, at det er. I dag er løbedag, og tanken om 5 km frem og tilbage på vejen her ude på de åbne vidder lød ikke tiltrækkende. Så da landmændene var blevet spist af med aftensmad, snuppede jeg en banan og et glas vand, hoppede i løbetøjet og kørte op til klitplantagen. Her måtte der da være læ. Det var der. Jeg besluttede mig for at lade hurtighed være lige meget, i stedet for skulle det være leg at løbe op og ned af de små stier. Der er ingen billeder fra i dag, i stedet for får du nogle fra gåturene.

P1050660

Jeg startede ud med den mest stejle bakke, så var pulsen opppe. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg løb op af den, men jeg prøvede at holde tempo.

P1050663

Godt nok havde jeg musik med, men det fik lov til at hvile, i stedet for brugte jeg høretelefonerne som ørevarmer, da jeg kom uden for skoven igen. Jeg havde ikke behov for musik i så smukke omgivelser.Jeg var helt alene i skoven, sådan føltes det i hvert fald, og stilheden, vindens susen oppe over træerne og fuglesang blev kun forstyrret af mit pustende åndedræt.

P1050783

Aftensolen skinner lige direkte ind af mit vindue nu, det flammer næsten som et bål, et Valborgaftensbål. God Valborgaften til dig.

HOTLINE

Det er altid godt at have en livline. Min vejledning gik godt, nu skal jeg så omsætte det i praksis og tro på, at det her tager tid, så jeg skal ikke forvente at blive færdig med problembeskrivelse og problemformulering før i næste uge. Min metode til at undersøge det, jeg gerne vil undersøge, bliver et fokusgruppeinterview med patienter. Min vejleder var fast i mælet, da hun kiggede hen over brillerne; så er du nødt til at komme i gang med at finde patienterne, kan du det samtidig med at du skriver? Ja det kan jeg, så nu skal alle formalia på plads, så jeg må kontakte patienterne, jeg håber da, at nogle vil være med.

Lige nu skal jeg tage mig sammen til at ringe til Apples hotline, landmanden havde købt 2 års service til mig, da jeg fik computeren, og det skal i brug nu. Mine små video fra mit kamera vil computeren ikke finde. Og hvad værre er, det lille program, jeg skal bruge for at bruge et elektronisk referencelistesystem, er forsvundet fra computeren. Det virkede i efteråret, da jeg skrev opgave. Nu sker der ikke en dyt, heller ikke når jeg prøver at installere det igen. Computeren vil heller ikke samarbejde med min nye mobil, så et eller andet må der være i vejen.

Nå frisk mod, Lene, bare ring op, de plejer at være søde og hjælpsomme, og ellers skal jeg nok tydeligggøre, at jeg har brug for megen støtte undervejs. Jeg trykker ikke på en knap, før end der er sagt OK i den anden ende af røret ;-) Vi skal nok klare det og sammen finde en vej ud af problemet.

P1050779

PÅ JAGT EFTER GRØNT

Smukke anemoner ved Uggerby Å

P1050769

Grønne gevækster pyntede træerne i plantagen

P1050778

Jeg håber, humlebien fandt noget at spise, for der blandt stenene så der meget lidt grønt ud.

P1050750

Landmanden og medarbejderne kører hele dagen og aftenen, der dufter let af gylle, men da gyllen nedfældes i jorden, og de harver lige efter, er duften ikke gennemtrængende. Jeg hængte dog ikke vasketøj ud i går, og med en fart de har på, så håber jeg, at vi er færdige om få dage, så luften kan blive klar  og frisk, til naboen skal have konfirmation næste søndag. Den store nye grønne traktor er fantastisk, sådan lyder meldinger derudefra. Den kan selv køre, når den er programmeret. Markerne er blevet målt, gyllenedfælderens bom er målt, og så kan computeren beregne helt nøjagtig, hvor de skal køre, så der ikke bliver overlapninger. Hvis der er fugtige steder, hvor det ikke er så godt at køre med fuldt læs, ja så kan de tage det spor med halvtom gyllevogn og så køre tilbage, til der hvor de oprindeligt skulle have kørt og fortsætte. Computeren husker det, og manden i traktoren kan koncentrere sig om alle de andre ting, der også er, uden at tænke på at køre lige. Det klarer traktoren selv! Og landmanden kan nu overlade de komplicerede ting til medarbejderne, fordi de nu kan koncentrere sig om maskinerne og lade traktoren stå for lige kørsel og for hvor de skal køre. Fagre nye verden.

P1050679

mandag, april 29, 2013

I DAG GJORDE JEG DET

P1050780

Jeg legede. Der var ingen børn, der kunne kigge undrende på den midaldrende kvinde, som gyngede og balancerede. Pludselig kom jeg til at tænke på, hvis jeg faldt ned og brækkede benet, og med det samme blev jeg usikker på benene ;-)

P1050781

Det småregnede lidt, men skoven  var skøn uanset den grå himmel og de manglende blade på træerne. Nu havde jeg lige bestemt at hoppe over det lave gærde i forhold til aftensmaden, så nem mad var købt med hjem. Hvorefter landmanden ringede og meddelte, at den ene medarbejder skulle spise med i aften. Så nu er en alternativ madplan blevet lavet.

P1050782

TEMPO OP, TEMPO NED

Selv om tiden er knap, og jeg gerne vil nå meget, må jeg sætte tempoet ned, hvis jeg skal nå at huske og forstå det læste. Jeg kan lige så godt vænne mig til det. De her 10 uger bliver en lang række af deadlines, som kan stresse mig, så rolig vejrtrækning, ro på tanken, og så går det nok.

Jeg er ved godt mod, nu læser jeg lige lidt mere, og så skal jeg skrive lidt, flytte meget og så trykker jeg send. Basta! Bagefter venter en gåtur, en indkøbstur og noget regnskabsarbejde, som jeg ikke fik lavet, inden studiet startede. Det kan blive en god afledning fra opgaven.

P1050774

MANDAGSSTART

Dagen starter med gråvejr og blæsevejr og en øm hals. Jeg starter med at ordne de hornfisk, som landmanden havde fået af en kammerat i går, og som vi havde glemt alt om. Nu er de røget i fryseren, og kommer først op, når jeg har overskud til at finde ud af, hvordan man udbener og tilbereder dem. Så blev der brygget te og kogt grød til den ømme hals.

Der er nøjagtig 5 timer til, at min vejleder skal have et udkast af min problemstilling, så jeg satser lige nu på, at  grød og te giver inspiration til at få alle de ord, der er inde i min hjerne, ned på papiret og  til at få byttet rundt på alle de ord jeg allerede har skrevet, så det hele fremstår logisk og underbygget. Lidt mandler, lidt mørk chokolade, lidt tørret frugt kommer med ind til computeren, jeg skifter arbejdssted, stuen bliver rammen for arbejdet i formiddag. Levende lys bliver tændt, der er mørkt nok udenfor til det. Det bliver godt med vejledning i morgen, jeg mangler nogen at snakke med. Det bliver endnu bedre på torsdag, hvor jeg dels skal mødes med de andre afgangsstuderende til litteratursøgning og dels skal mødes med min gamle studiegruppe over en gang aftensmad. Jeg er og bliver et meget socialt menneske, jeg bliver aldrig the lonely rider. Jeg kan godt selv, vel kan jeg det, men jeg elsker at diskutere og udveksle erfaringer og lade mig inspirere af andre.

Må du få en god og inspirerende dag.

P1050757

søndag, april 28, 2013

VINDBLÆST

P1050752

Det har været en herlig eftermiddag med gang i hjulene på motorcyklen. Vi fik set en god del af de gammelkendte steder i vestlige del af Vendsyssel, men også steder, vi aldrig havde været før. Solen skinnede og forsvandt indimellem bag skyer, men vinden holdt os ved selskab hele eftermiddagen. Jeg er træt nu og lidt forkommen, så en god kop te er brygget, det gør forhåbentlig underværker.

P1050756

Vi kørte ad kendte veje op til Thise bakker, hvor vi plejede at kælke om vinteren. Hvorfor holder man op med det, når børnene bliver store, det er jo stadig sjovt?

P1050759

Jeg elsker at køre i skove, lyset bliver filtreret på en ganske særlig måde.

P1050762

Jeg elsker at køre ved havet, her er det i Hirtshals. Som du kan se, er der gang i bølgerne.

P1050767

Stedet, jeg ikke kendte, er Bindslev gamle el-værk ved Uggerby Å. Flere af de andre havde prøvet at ro i kano neden for el-værket, det fik jeg også lyst til. Det var da en oplagt mulighed til sommer. Hvorfor skal man altid mødes over noget spiseligt omkring et bord? Det kunne være sjovt at pakke en madkurv og så mødes ved åen.

P1050764

Nu ses der fodbold, og jeg må videre med lektierne, godt at vi har rester af kyllinge-karrysuppen i køleskabet.

SØNDAGSSTART

Landmanden gik i seng klokken seks, da jeg stod op. Han havde nu sovet inde i sin gode stol i stuen, men der var boksning, så indimellem havde han været vågen for at se en god kamp. Udenfor var der rimfrost på græsset, mit mobilkamera har ikke helt kunnet fange det. Der var fuglesang, og solen skinnede i al sin pragt. Mens jeg løb, tænkte jeg på, hvor skønt det var, at det jeg sidste forår havde forestillet mig, drømt om, tænkt på eller med andre ord visualiseret, det er nu virkelighed. Jeg er løber, jeg skal ikke argumentere i flere timer med mig selv om det gode og sjove i at løbe. Jeg løber bare.

20130428_061607

Da jeg kom hjem, dækkede jeg bord, smed boller fra fryseren i ovnen, kogte æg og bryggede te. Så var landmanden klar til en fridag, en af naboerne herude var i gang med at sprede gødning og havde en medarbejder til at så korn, da jeg løb. Det sker ikke her, søndag er som udgangspunkt fridag. Den eneste søndag, hvor medarbejderne arbejder her, kan være den søndag midt i kornhøsten. Det var noget andet, da vi havde grise, dyr og mennesker skal passes, og de skal passes godt. Vi skal nok nå det, der skal nås, og Gud var klog, da han proklamerede en fridag om ugen til at hvile og finde ny energi til hverdagen. Og som jeg før har skrevet, så minder landmanden mig jævnligt om, at alle andre fridage og helligdage er noget, dovne mennesker har fundet på ;-)

20130428_061742

God søndag til dig.

lørdag, april 27, 2013

MÅ DIN VEJ GÅ DIG I MØDE

Må din vej gå dig i møde,
og må vinden være din ven,
og må solen varme din kind,
og må regnen vande mildt din jord,
indtil vi ses igen
må Gud holde, holde dig i sin hånd.
P1050732

Må din dag se mange timer,
og må natten skænke dig sin fred,
og må mørket læge dine sår,
og må lyset leve i dit blik,
indtil vi ses igen
må Gud holde, holde dig i sin hånd.
P1050737

Må din lut få mange strenge,
og må tanken spænde højt sin flugt,
må din visdom finde til sin brønd,
og din latter lette som en fugl,
indtil vi ses igen
må Gud holde, holde dig i sin hånd.
P1050744

Må din tro bevare gløden,
og dit håb sit stærke vingeslag,
og må kærligheden fylde dig,
og din Gud velsigne dig og dit,
indtil vi ses igen
må Gud holde, holde dig i sin hånd.

Denne salme er nu en del af vores repertoire, og jeg har for første gang fået en solo, jeg synger tredje vers. Nu har jeg sunget den to gange, og det gik godt, der er dog stadig plads til forbedringer. Jeg nyder at synge salmen. For mig er den uløseligt forbundet med min mor, hun introducerede familien til salmen, som er en keltisk bortsendelsessalme. Og da min mor døde, sang hendes kor sangen til begravelsen. Der er flere versioner på you tube, den her var den bedste af dem, om end det billedmæssige ikke lige er min kop te. Men så får I i stedet for nogle billeder fra dagens gåtur. God weekend til jer.

P1050747

NÅ DER VAR DU. JAMEN DIG KENDER JEG JO!

Lige om lidt tager jeg vandrestøvlerne på og går mig en tur ned forbi skoven, ud på markerne og hjem gennem den fredede del af mosen. Så tager jeg et brusebad, og bagefter handler jeg ind. I eftermiddag skal mit kor give koncert i Tranum Kirke i forbindelse med en landsbydag. Alt det har jeg styr på, der er også styr på aftensmaden.

Til gengæld er jeg røget i et hul, hvad angår opgaven. Det er ikke noget nyt, det gør jeg hver gang, men jeg troede, det først ville komme senere hen. Jeg har forsøgt at sætte struktur på min opgave ved at omgive den med struktur, jeg går i seng tidligt, jeg står op tidligt, jeg løber hver anden dag 5 km, jeg går hver anden dag 5 km, men lige nu har jeg hovedpine og synes, jeg bare læser og læser til ingen verdens nytte. Jeg kender det, der skal være kaos, før der bliver samling på ordene, men hold da op som jeg ikke gider den følelse af uduelighed.

Nå men solen skinner, og jeg vil på motorcykeltur i morgen (det kræver, at jeg har mindst 4 sider skrevet inden sovetid), så ud i den friske luft, jeg snupper en post-it blok og en blyant, så må jeg lave en walk and write. Det sjove er, at en af mine overspringshandlinger lige nu er at læse haveblogge, og jeg som overhovedet ikke interesserer mig for havearbejde og haveindretning, men bare skal have noget græs og en terrasse for at være glad, jeg drømmer pludselig om at lave bede om, få små oaser i haven osv. HA, jeg kender mig selv, det bliver aldrig virkelighed her, før  landmanden bliver pensionist, så kan det være, at der sker noget.

Må din lørdag blive fyldt med dejlige ord, smukke handlinger og skønne mennesker.

P1050725

fredag, april 26, 2013

DER PLØJES OG PLØJES OG PLØJES

og den ene mark efter den anden forvandles til sorte marker. I morgen er de færdig, så på mandag begynder gyllespredning og gødningspredning, gylle til kornet og gødning til kartoflerne. Lige pludselig får markerne et grønt skær, det glæder jeg mig til. Nypløjede marker er ikke specielt kønne at se på, men det skal jo til.

P1050712

P1050714

Der er en, der nyder tilværelsen, selvom det måske indimellem kan være uudholdeligt, når fasaner og harer løber rundt om traktoren.

P1050717

MIN LILLE SOLPLET

20130426_111536

Jeg hygger mig lige der, hvor solens stråler finder mig. Gennem vinduet kan jeg holde øje med lastbilen, som skal komme og hente kartofler. Telefonerne ligger ved siden af mig, så landmanden kan komme i kontakt med mig. Det passer perfekt med, at jeg skriver opgave netop nu, hvor travlheden i marken er på sit højeste. Landmændene nød at få rundstykker og kage til formiddagsteen. Vi snakkede om min opgave, og den unge medarbejder spurgte, hvorfor gør du det nu? Landmanden fortolkede, du mener, hvorfor finder sådan en gammel kone på det nu? Tja hun gør det vel, dels fordi hun har en funktion i sit job, som kræver at hun kan finde ny viden, som er baseret på udvikling og forskning, dels fordi hun trængte til at få ny inspiration og til at blive udfordret. Og udfordret bliver jeg, for som jeg skrev til en tidligere studiekammerat, lige nu skal jeg kun tænke på et punkt af gangen. For hvis jeg begynder at tænke på den undersøgelsesmetode, jeg skal bruge for at finde svar på mit undersøgelsesspørgsmål og dernæst analysen og fortolkningen af dette, ja så får jeg hjerterytmeforstyrrelse og hurtig vejrtrækning samt klamme håndflader, så det gør jeg ikke! Jeg kender mig selv, jeg skal nok nå i mål, og jeg er tilstrækkelig nysgerrig og ambitiøs til, at jeg også gerne vil komme godt i mål. Jeg skal bare ikke tænke på hele vejen til målet lige nu. Lidt lige som første gang jeg skulle løbe 5 km, da skulle jeg kun koncentrere mig om min vejrtrækning og mine skridt og tænke på alt muligt andet, end hvor langt jeg skulle løbe.

20130426_111554

Og som du kan se, kan jeg sagtens arbejde, selv om der ser lidt rodet ud, overordnet set er der ryddeligt på det værelse. Og tigeren ser jeg slet ikke, det er først nu, at jeg kan se, at den kigger direkte på mig og kommer snigende hen mod mig ;-)

Håber solen er kommet til dig også.

DER VAR ENGANG EN UNG SYGEPLEJERSKE

Mens jeg løb her til morgen, fik tankerne lov til at komme vidt omkring. Musikken spillede til mine fødder, og tankerne tog egentlig ikke notits af musikken.

Jeg røg tilbage til den første tid som sygeplejerske. 24 år gammel og netop ankommet til en noget større by end Viborg. Mens jeg læste til sygeplejerske, boede jeg på kollegium, så det var også min første lejlighed. Jeg boede i en af Aalborg sygehus’ etværelses lejligheder, tæt på børneafdelingen, hvor jeg arbejdede, og det er det samme sygehus, jeg stadig arbejder på, blot med en lidt anden alderskategori. Min første børneafdeling var den akutte modtageafdeling med isolationsstuer. Det var i sin spæde vorden, at forældre ønskede at være indlagt med deres børn, så rigtig mange af børnene var alene på sygehuset. Forældrene var der meget, men alligevel. I dag kan det skære mig i hjertet ligesom tanken om mig selv som 2½ år og indlagt på en afdeling med brandsår. Mine forældre måtte besøge mig en halv time om onsdagen og søndagen.

På afdelingen havde vi mange små børn med feber, nogen af dem kom pga falsk strubehoste (pseudocroup). Behandlingen dengang var dels at de blev afdækket, dels at de fik forstøvet sterilt vand via en maskine. Jeg kan stadig se det lille barn ligge i den høje barneseng, alt tøj undtagen ble var taget af dem, et lille svøb blev lagt hen over dem, så de havde noget at putte sig i, og så fik de sokker på hænder og fødder. Det sidste skyldtes, at blodårerne på hænder og fødder ligger yderligt, så når man tager tøjet af, vil kroppen registrere, at temperaturen falder og så sætte gang i kroppens varmesystem, og det ønskede vi jo ikke, vi ville have feberen til at falde. Jeg er så skolet efterhånden, at jeg gerne vil have belæg for det, jeg skriver, men det med sokkerne kan jeg ikke lige finde på nettet, dog er der gode råd til et barn med feber her. Maskinen stod ved siden af på sengebordet og sendte kaskader af damp henover dem.

Et andet minde, jeg har fra den tid, er en 2-3 årig dreng, som var isoleret. For hvad kan jeg ikke huske, det kunne være de almindelige børnesygdomme i kombination med måske en lungebetændelse eller astmaanfald. Drengen havde ikke sine forældre medindlagt, og vi kunne ikke være inde ved ham hele tiden. Pludselig hørte jeg en skrigen inde fra stuen, jeg skulle først ind gennem forrummet og have kittel plus mundbind på, før jeg kunne komme ind til ham. Så var det, fordi drengen skulle tisse, og han havde lige lært at kontrollere vandladningen, så han ville jo på en potte, men han kunne ikke åbne døren (dørene på børneafdelingen sad højt oppe, så børnene ikke pludselig forsvandt). Hold da op som vi havde ondt af den lille fyr, han var jo så ked af, at han havde tisset i bukserne.

Mange andre minder om den tid popper op, jeg nød at arbejde på børneafdelingen og havde det ikke været fordi, der dengang ikke var mulighed for at få en deltidsstilling som fast aftenvagt, efter jeg havde fået min datter, så havde jeg stadig været der. Men hvor er det godt, at det i dag er et krav, at forældre skal være medindlagt med deres barn, hvis barnet er under 15 år.

Nu vil jeg køre ind og hente rundstykker til landmændene og bagefter sætte mig til computeren for at få noget skrevet. God Store Bededag til dig.

P1050666

torsdag, april 25, 2013

EN TIME OG 29 BILLEDER SENERE

Det er ikke meget, jeg får skrevet i dag, nærmest ingenting, men jeg tænker, jeg læser og jeg snakker med kolleger. Jeg satser på, at det giver input til en arbejdsdag i morgen, hvor fokus er på det skrevne ord. Til gengæld har jeg fået vasket brugte vaser og urtepotter af. Hele huset er ryddet op (og der er gjort rent af andre). Jeg har vasket tøj og hængt til tørre. Jeg har lavet lækker karry-kylling-kokosmælksuppe. Jeg har smurt madpakker og brygget te samt afleveret det ude hos de arbejdende landmænd. Og så har jeg gået en tur, egentlig ville jeg køre op til plantagen igen, men da jeg skal stille til øvning med koret allerede klokken halv seks, så kunne jeg ikke nå det. Men der er også nok at se her på gården.

P1050682

Tre rådyr, der holder spisepause og som slet ikke opdagede, at jeg kom vandrende.

P1050684

P1050688

En sommerfugl, som opdagede mig, men ikke anden gang den satte sig.

P1050693

Gule blomster

P1050703

P1050704

 

 

 

 

 

 

 

og rislende vand.

P1050699

God Storebedagsaften til dig, nu må skolebørnene sørge for at nyde de sidste dage, før end arbejdstøjet skal på igen.

TANKER OM ET ORD

Mens jeg tager husmoderrunden, som Anne kalder den, er der tid til tanker. Solen er allerede i gang med at stråle, og jeg kommer til at tænke på ordet lysvæld. Mon der findes et udsagnsord, der hedder at vælde? Navneordet findes, jeg kommer til at tænke på I al sin magt og vælde, her er det noget stort, noget pragtfuldt, altså fyldt med pragt. Jeg tjekker sproget.dk. Jo man kan godt sige, det vælder. Det er synonymt med at strømme, og det er igen noget stort, der er kraft over det ord. Og det er også det, der går igen i ordet overvældende, man bliver vældet over. Jeg ser for mig en flod, hvor vandet strømmer af sted, og hvor man kan blive grebet af strømmen og ført med.

P1050669

Men selv i det stille, i det rolige kan man blive overvældet. Man kan blive overvældet af sine følelser, og ofte når jeg går i naturen, hvor der er ro til at tænke, kan jeg blive overvældet af sorg, bekymring, men langt oftere af taknemlighed. Naturen i sig selv rummer så megen rigdom, skønhed og tilstedeværelse, at den kan virke lægende, beroligende og oplivende.

P1050670

I dag er jeg lidt overvældet fra morgenstunden af, jeg skal have kontakt til min vejleder, vi skal aftale vores samarbejde, jeg skal for alvor begynde at skrive. Min problembeskrivelse blev godkendt, nu er det så bare om at gå i gang, men hvordan? Jeg tror, jeg bare sætter mig ned og begynder at skrive, så har jeg da et udgangspunkt, når jeg skal mødes med min vejleder.

Må du få en dejlig dag.

onsdag, april 24, 2013

FROKOSTPAUSE

P1050680

Der er rift om at få lov til at køre den nye traktor. Landmanden har trukket det korteste strå, en medarbejder kørte i den til ved 17 tiden, derefter overtog den anden medarbejder traktoren og ploven, han vil køre hele aftenen. Med så sent et forår skal der arbejdes igennem, så vi snart kan få kornet i jorden. Det er dejligt, at medarbejderne vil og kan. Sidste år måtte landmanden tage alle aftener, fordi vi ikke havde nogen, der kunne varetage de mere specialiserede opgaver. I år er vi godt hjulpet af de to unge mænd, de er dygtige og lærenemme.

P1050679

Jeg har nydt min eftermiddag med masser af dejlige ord, jeg nyder at sidde ved langbordet og lytte til unge menneskers viden og engagement. Med i kurven hjem kom gode ideer til næste strikkeprojekt, jeg er ikke hurtigstrikker, men skildpadder kommer også frem, og drømme må man gerne have. Nu vil jeg køre til  koraften, mit kor har hele to koncerter her i Store Bededagsferien, så der er generalprøve i aften.

PAUSE OG PÅKLÆDNING

Pauser må der til, og jeg starter dagen med pause i form af løb og morgenmad samt bloglæsning/skrivning. Pauser var der også lagt op til i klitplantagen, rundt omkring på de små stier dukkede der pludselig siddemuligheder op, typisk når man kom op ad en bakke. I dag vil jeg bruge tid på at være i stilhed, meditation vil jeg ikke kalde det, men en lille tidslomme, hvor jeg blot er. Det er alt for sjældent, at jeg giver mig tid til det, ofte vælger jeg at læse blogindlæg eller spille, men i dag er det gaven til mig selv. Jeg er ret så gavmild i dag i forhold til mig selv, jeg har nemlig også besluttet, at når beskrivelsen af et praksisnært fagligt problem er afsendt, så holder jeg fri fra studierne. Jeg tager ud og besøger Liselotte, sådan et besøg booster min energi lige så meget som en løbetur eller en gåtur, jeg glæder mig.

P1050661

Når man læser interview med lækre, smækre damer, så siger de ofte, at man skal sørge for at være klædt ordentlig på, også når man er hjemme, man skal gøre noget ud af sig selv. Nu bruger jeg ikke makeup til hverdag, og det med at tage det nye tøj på herhjemme harmonerer ikke med landmandslivet, så ofte har det været de gamle T-shirts og bukser, der har været hverdagstøjet herhjemme. Efter at jeg fik et lækkert sæt hjemmetøj/afslapningstøj af vores børn, er det nu ofte det, jeg vælger. Bukserne er bare farlige, for der er ingen elastik eller fast linning, bare en rib foroven, så maven kan rigtig folde sig ud, uden noget protesterer.

P1050672

Når jeg har løbet, dur det ikke, at jeg går i bad lige med det samme, for min svedreaktion kommer først senere, så jeg klatvasker mig lidt og hopper i de rummelige bukser og så en stroptrøje. Der skal heller ingen strømper eller sko på, før jeg begynder at fryse tæerne, men så ryger Ruths skønne sokker på. Og når armene bliver kolde, kommer mormors lune trøje på. Den overtog min mor, da min mormor døde, og min datter tog den med hjem, da min mor døde. Nu bruger jeg den, når datteren ikke er her, og når hun er hjemme, er det hendes yndlingspåklædning over nattøjet om morgenen. Har du noget yndlingstøj, når du er hjemme? Eller er du en af dem, der ser ud, som om de er på vej til møde/arbejde/cafebesøg, hvis jeg ringer på døren en dag :-)

P1050667

Rigtig god dag til dig, jeg håber, du finder tid til pauser.

tirsdag, april 23, 2013

PULSEN OP

og jakken røg til sidst, selvom jeg holdt stand længe. Jeg gav mig selv en motionsgave i dag, så turen gik til Blokhus klitplantage, den lille del af den. Her gik jeg rundt og rundt på de små stier. Normalt går jeg på de større stier, men i dag havde jeg besluttet, at hver en lille sti, der tittede frem, skulle prøves.

P1050659

Det var sjovt, solen skinnede ned gennem træernes grene, sveden kom frem og bentøjet blev udfordret og samtidig holdt jeg et højt tempo. Jeg går alt for sjældent inde i en skov, og minderne fra barndommen, hvor vi ofte kørte til Fussingø skov, dukkede frem. Vi legede mellem træerne, kastede blade op i luften, plukkede anemoner, klatrede på væltede træstammer. Jeg følte samme glæde som dengang, og havde der ikke været børn og voksne ved skovlegepladsen, så havde jeg prøvet alle tingene, nu nøjedes jeg med at gå på træstammer lagt på jorden til samme formål.

P1050664

En dejlig pause fra computerskærmen, men nu kalder den på mig igen. Først skal jeg dog lige have startet aftensmaden op. Jeg har taget små oksestykker op, beregnet til osso buco, men jeg har nærmest ingenting af det, der skal til, for at det bliver til en osso buco. Så nu går jeg efter de forhåndenværendes søms princip, og mon ikke også det kommer til at smage godt?

P1050671

Og jeg tror, at klitplantagen skal være min legeplads her de næste mange uger, det gjorde godt.

P1050674