tirsdag, april 30, 2013

HOTLINE

Det er altid godt at have en livline. Min vejledning gik godt, nu skal jeg så omsætte det i praksis og tro på, at det her tager tid, så jeg skal ikke forvente at blive færdig med problembeskrivelse og problemformulering før i næste uge. Min metode til at undersøge det, jeg gerne vil undersøge, bliver et fokusgruppeinterview med patienter. Min vejleder var fast i mælet, da hun kiggede hen over brillerne; så er du nødt til at komme i gang med at finde patienterne, kan du det samtidig med at du skriver? Ja det kan jeg, så nu skal alle formalia på plads, så jeg må kontakte patienterne, jeg håber da, at nogle vil være med.

Lige nu skal jeg tage mig sammen til at ringe til Apples hotline, landmanden havde købt 2 års service til mig, da jeg fik computeren, og det skal i brug nu. Mine små video fra mit kamera vil computeren ikke finde. Og hvad værre er, det lille program, jeg skal bruge for at bruge et elektronisk referencelistesystem, er forsvundet fra computeren. Det virkede i efteråret, da jeg skrev opgave. Nu sker der ikke en dyt, heller ikke når jeg prøver at installere det igen. Computeren vil heller ikke samarbejde med min nye mobil, så et eller andet må der være i vejen.

Nå frisk mod, Lene, bare ring op, de plejer at være søde og hjælpsomme, og ellers skal jeg nok tydeligggøre, at jeg har brug for megen støtte undervejs. Jeg trykker ikke på en knap, før end der er sagt OK i den anden ende af røret ;-) Vi skal nok klare det og sammen finde en vej ud af problemet.

P1050779

12 kommentarer:

  1. Selvfølgelig vil dine patienter da hjælpe, præcis som Appel hotline også gør alt for at få gang i din Mac igen.. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Inge, det håber jeg og mit skriveprogram er fundet, det var måske en fejl 40 ;-) det andet må jeg lige nørde med, når jeg orker, vi kom et stykke på vej :-)

      Slet
  2. Du må gerne låne Ole :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak søde Ella, og god maleweekend, det var vist nu om lidt, så vidt jeg husker :-)

      Slet
  3. Yep - det skal nok komme til at fungre. Lyder spændende med patientinddragelsen!

    SvarSlet
    Svar
    1. Charlotte, nu fungerer det, der skal fungere :-) og jeg er spændt på patientinterviewet, har ikke prøvet det før.

      Slet
  4. Godt I fik computeren til at fungere igen. En Apple skal bare fungere til den pris.

    Det lyder rigtig spændende, at du vil lave interviews med dine patienter. Det glæder jeg mig til at høre mere om.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hanne, computer fungerer fint, men den vil ikke samarbejde med mit kamera og mobil, og det vil den så stadig ikke ;-) Men det vigtigste fik vi ordnet :-)

      Slet
  5. Godt, så er det første overstået. Og er sikker på at du nok skal klare patientinterview og skrivning samtidig, så målrettet som du lyder! Dejligt med en stærk vilje - tager hatten af for dig :-)
    Rigtig god aften :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Nola, jeg er målrettet og forvirret på en gang :-)

      Slet
  6. Spændende at få inddraget patienter. Skal du så også transkribere interviewene? Jeg har netop hjulpet min ene bachelorskrivende datter med at transkribere et af hendes interviews - det tager tid; og hun skal have dem som bilag. Men det var spændende.
    Det lyder godt, at du har en god hotline, der virker!

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, det er lige nøjagtig det jeg skal. Jeg får ondt i maven ved tanken :-)

      Slet