TRE DAGE

er alt, jeg har tilbage af arbejdsdage, før startskuddet går for sidste studieomgang. Denne gang bliver det en soloomgang, ikke flere studiegrupper, ikke flere gruppeinspirationer, ikke flere inspirerende forelæsninger. Denne gang er det mig, der er på lige fra start af. Jeg gør mig en masse tanker, og jeg prøver at forberede mig, men der er jo også en arbejdsverden, som jeg er midt i, og som kræver sin del af energien og inspirationstænkningen. I går var jeg ansvarshavende, det blev en nem dag, hvad det angik. Telefonen var nærmest ikke eksisterende, så jeg havde ro til det, jeg skulle lave. Problemet lå mere hos mig, jeg vil hellere være blandt kollegerne og diskutere sygepleje. Jeg vil hellere være blandt patienterne og få dem til at tage ejerskab for deres sygdom og den forebyggelse, som vi sætter i værk, men som kun kan blive forebyggelse, hvis patienten får en forståelse for det. Så jeg faldt i snak med en patient, jeg havde taget imod. Chokket  over at have gået rundt med forhøjet blodtryk, som har forårsaget en blodprop i hjernen, er endnu ikke helt bearbejdet, men hverdagen begynder at indfinde sig. Jeg har før troet, at en patient var motiveret for at lægge livsstilen om, og har så senere fundet ud af, at de gode takter fra tiden lige efter indlæggelsen var ophørt. Vi ved det jo alle, vaner er svære at ændre, men det kan lade sig gøre.

Gårsdagen indebar også, at jeg skulle fortælle den anden afdeling om vores nye dagafsnit, og her kom vi til at snakke om erfaringen fra en af mine studiekammeraters arbejdsplads. På hjerteafdelingen holder rigtig mange op med at ryge efter en blodprop i hjertet. Det gør de ikke ved en blodprop i hjernen. Hvad er det, der gør, at en blodprop i hjertet tilsyneladende virker mere alvorlig end en blodprop i hjernen? Det kunne være et forskningsspørgsmål til en opgave, men det er nu ikke det, jeg har tænkt på at dykke ned i. For mon folk selv ved det? Jeg grubler stadig over emnet til min opgave. Så nu har jeg booket en tid hos en bibliotekar på sygehuset, hun kan forhåbentlig hjælpe mig med at søge litteratur. Det er ikke noget, jeg har tid til på arbejdsdagene, så jeg har valgt at bruge en fridag dels på det, dels på et kursus i et program, som kan hjælpe med at lave referencer, når man skriver opgave. Før en opgave/et projekt kan man stille sig tre spørgsmål: hvad ved vi, hvad ved vi ikke og hvad vil vi vide. Og det er så det sidste spørgsmål, der kunne blive emnet for min opgave.

Men inden da skal jeg have bundet de løse ender, der kan bindes, så jeg næste fredag kan forlade afdelingen i 10½ uge med god samvittighed og gå ind i studielivet igen. Lige nu holder jeg fridag, jeg har en aftale igen med min frisør, og i dag er jeg frisk og ved godt mod. God fredag til dig.