tirsdag, april 09, 2013

DEN LEKTION ER TRÆNGT IND

At gå og være bange for sygdom bruger jeg ikke min tid på. Man kan alligevel aldrig forudsige fremtiden, og hvorfor bruge tid på at bekymre sig, når man kan bruge tiden på noget bedre? Det er ikke det samme som at lade stå til, og er der én ting, som jeg har lært gennem de 13 år, jeg nu har arbejdet på apopleksiafsnittet, så er det det, som dette indlæg handler om.

Landmanden skulle til en hjerteudredning pga en familiearvelighed. I sådan en undersøgelse indgår udover selve hjertescanningen også et almindeligt tjek af blodtryk, kostvaner, rygevaner, motionsvaner etc. Da assistenten nævnte gemalens blodtryk, udbrød han; det skal jeg fortælle min kone, for det går hun meget op i! Det gør hun nemlig, og historien viste to ting, 1: at landmanden godt ved, at blodtrykket er den største enkelte årsag til blodpropper/blødninger i hjernen, 2: at landmanden godt vidste, hvad et normalt blodtryk skulle være, hans var rigtig flot.

Mange tror, at man kan mærke et højt blodtryk, det kan man ikke, nogen kan, men langt de fleste, vi har fået ind, har ikke mærket noget til det. Nu har jeg igen i dag haft en samtale med en rystet patient, som ved, at vedkommende er sluppet let, men alligevel bebrejder sig selv, at blodtrykket aldrig var blevet tjekket. Selv lette blodpropper kan give eftervirkninger i form af træthed og koncentrationsproblemer.

Et normalt blodtryk skal være under 140/90, hvis ikke man fejler noget. Har man f.eks sukkersyge eller en apopleksi, skal blodtrykket længere ned: 130/80. Tjek nu jeres blodtryk, jeg har set lidt for mange på min egen alder eller yngre indlagt til, at du aldrig får mig til at konversere udglattende/overfladisk, hvis du fortæller mig til en fest, at dit blodtryk er lidt for højt. Ja der kan være andre årsager til en blodprop, men halvdelen skyldes faktisk det høje blodtryk.

Det var dagens lektie, et tilbagevendende emne på den her blog, og læser du med gennem flere år, så lærer du nok også lektien, sådan som min mand nu gør.

P1050573

25 kommentarer:

  1. Halvdelen? Det er meget.
    Så er jeg glad over at kunne melde, at jeg ligger under faregrænsen :-)
    John købte en blodtryksmåler, da han fik konstateret alt for højt blodtryk og forhøjet kolesterolværdi.
    Begge dele er under kontrol nu, men det er meget rart selv at kunne tjekke sit blodtryk.
    Og tankevækkende at se forskellene på det - det kan svinge en del på kort tid, så bemærkningen "pas nu på dit blodtryk" er ikke helt irrelevant :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, jamen det er virkelig også en faktor, som ville gøre en forskel, hvis vi fik bugt med det høje blodtryk. Godt at I har styr på tallet :-)

      Slet
  2. Som du husker, var det, at du fortalte om det her i cafeen, en af grundende til at jeg begyndte at løbe igen. Jeg er ikke blevet checket denne gang, men har prøvet det før - og er sikker på, at det er ok nu.

    SvarSlet
    Svar
    1. Charlotte, og jeg er glad for at du fik blodtrykket ned, men husk nu at få det tjekket :-)

      Slet
    2. skal jeg nok - men venter lige til den nye ansættelse er på plads:-)

      Slet
  3. Jeg har forstået det.. og en måler er endda indkøbt og bruges af og til her i huset.
    Kan berolige dig med at mine tal er lave og fine.. det meste af tiden. :-)

    SvarSlet
  4. Jeg har for højt blodtryk, men tager en pille om morgenen for det, og får jævnligt kontrolleret det hos lægen, så jo det er vigtigt at gøre noget ved det. :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Annemarie, det er rigtig godt, at du får det tjekket med jævne mellemrum, vi ændrer os jo, også de påvirkninger vi bliver udsat for :-)

      Slet
  5. Du har ret. Mange mennesker tror, at det der med det forhøjede blodtryk bare er sådan , ikke noget. Det skal tages alvorligt. Jeg bliver jævnligt tjekket, i forbindelse med måling af INR tal. Det er rart at vide, at det bare ligger flot.

    SvarSlet
    Svar
    1. Folehave, regelmæssig tjek er rigtig godt, mit bliver tjekket, når jeg giver blod :-)

      Slet
  6. Det er rigtig godt at du nævner det, for det kan ikke siges for tit og de færreste mærker det!
    Jeg bliver selv behandlet for forhøjet blodtryk siden 6 år, og det er også en af grundende til at jeg løber aktivt. Det tog mig lang tid at acceptere pillen om morgenen, men den er jo vigtig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nola, og det er så godt, at du løber og dermed er du også med til at støtte den medicinske behandling :-) Det er svært at acceptere, når man skal til at tage medicin, især fordi nogle får bivirkninger, men det er godt for kroppen at få blodtrykket ned.

      Slet
  7. Ups....., tak for påmindelsen.

    SvarSlet
  8. Tak for det, sad lige og indskrev mit blodtryk på et skema til mit lægetjek senere på dagen, og ja, man skal holde øje . . .

    SvarSlet
    Svar
    1. Elin, godt du holder øje :-)

      Slet
  9. Jeg synes, det er fint, at du ikke tager flinke-hatten på, når du møder mennesker, der ikke tager deres blodtryk alvorligt. Det skal man. Punktum. Kan dog ikke huske, hvornår mit sidst blev mål. Men det er mindre end et år siden - og det var nydeligt :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Fruen i midten, og nydeligt er fint :-)

      Slet
  10. Det kan da godt være, jeg skal til at låne husbondens blodtryksapparat en stille stund.
    Han fik målt sit "for sjov" i et fysiklokale til et præsentationsbesøg på et potentielt gymnasium for en af pigerne. Gymnasieeleven, der målte, blev lidt tavs og fik så læreren til at gentage målingen. Han blev også lidt tavs og foreslog husbonden at gå til lægen. Den hvide kittel fik åbenbart også blodtrykket til at stige, så husbonden lånte et apparat med hjem til at tage blodtrykket om morgenen i fred og ro. Det hjalp. Derefter købte vi et apparat, så jeg kan jo bare få det gjort!

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, hvide kitler kan i den grad få blodtrykket til at stige :-)

      Slet
  11. Det var nok en lektion flere (mig selv inkl) burde lære mere end et par gange. Vidste godt at det var vigtigt, men ikke så vigtigt.

    Har du ikke opnået andet i dette indlæg - så tror jeg i hvert fald du har sendt en bunke bloggere afsted for at få klarhed over deres blodtryk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Overleveren, og hvis indlægget har den virkning er jeg glad :-)

      Slet
  12. Når jeg næste gang kommer på apoteket, vil jeg få dem til at tage mit blodtryk. Jeg tror nu, at det ligger fint, for det gjorde det sidste gang det blev målt, og det er kun knap et år siden. Men selvfølgelig skal der holdes øje med det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hanne, øje på blodtrykket skal vi have, især fordi det har med at stige med alderen :-)

      Slet