tirsdag, april 30, 2013

PÅ JAGT EFTER GRØNT

Smukke anemoner ved Uggerby Å

P1050769

Grønne gevækster pyntede træerne i plantagen

P1050778

Jeg håber, humlebien fandt noget at spise, for der blandt stenene så der meget lidt grønt ud.

P1050750

Landmanden og medarbejderne kører hele dagen og aftenen, der dufter let af gylle, men da gyllen nedfældes i jorden, og de harver lige efter, er duften ikke gennemtrængende. Jeg hængte dog ikke vasketøj ud i går, og med en fart de har på, så håber jeg, at vi er færdige om få dage, så luften kan blive klar  og frisk, til naboen skal have konfirmation næste søndag. Den store nye grønne traktor er fantastisk, sådan lyder meldinger derudefra. Den kan selv køre, når den er programmeret. Markerne er blevet målt, gyllenedfælderens bom er målt, og så kan computeren beregne helt nøjagtig, hvor de skal køre, så der ikke bliver overlapninger. Hvis der er fugtige steder, hvor det ikke er så godt at køre med fuldt læs, ja så kan de tage det spor med halvtom gyllevogn og så køre tilbage, til der hvor de oprindeligt skulle have kørt og fortsætte. Computeren husker det, og manden i traktoren kan koncentrere sig om alle de andre ting, der også er, uden at tænke på at køre lige. Det klarer traktoren selv! Og landmanden kan nu overlade de komplicerede ting til medarbejderne, fordi de nu kan koncentrere sig om maskinerne og lade traktoren stå for lige kørsel og for hvor de skal køre. Fagre nye verden.

P1050679

16 kommentarer:

  1. Sådan en traktor er også på ønskelisten hér.
    Vi har lige i dette forår fået det tilsvarende system på gården i Polen. Så kan de blive blive prøveklud og få en tur op til os for at uddanne os tilbagestående. Det er noget der passer folkene dernede godt, at deres maskineri er mere veludviklet end mit herhjemme.
    Det giver en god arbejdsmoral, at de står først, sålænge de laver et godt resultat.

    Glæder mig til at høre eventuelle negative ting ved systemet. (Ud over prisen. Jeg er jo temmelig påholdende :-) )

    SvarSlet
    Svar
    1. Farmer, ja det må virke psykologisk opløftende at være de første til at prøve :-) Og min kære gemal kan også være vældig påholdende, men når han beslutter sig for at investere, så gør han de.Og jeg har nu lært, at det faktisk altid har givet gode resultater, selvom en sygeplejerske godt kan have svært ved at få vejret, når hun hører priserne på traktorer.Især da vi var unge og havde taget lån til det hele for at købe gården og der ikke fulgte traktorer med, så vi måtte låne traktorer af svoger og svigerfar, indtil vi havde penge til en traktor, puha så rækker en sygeplejerskeløn ikke langt :-)

      Slet
    2. Hér fulgte heldigvis 2 stk. Fergusson 35'ere med i forpagtningen i 1980, så vi lånte 25.000,- i banken i et halvt år, og så kunne vi få tilsået, gødet og sprøjtet. Renten var 20,7 pct!
      Da vi købte to år efter blev vi nægtet et lån i banken på 40.000,-, så vi kunne have fået et køkken og badeværelse.
      Vi lavede så mad på brændekomfuret og en kogeplade i et år samt tog bad under en bruser i et uopvarmet baghus ved siden af det gamle toilet i to år. Det var den tid, der gik indtil vi havde til hhv. køkken og bad kontant.
      Jeg har tit takket bankmanden for hans nej, for vi har levet efter kontantprincippet for privatdelen siden.

      Slet
    3. Farmer. vi købte gården i 82, så vi kan også huske renteniveauet :-) Og min sygeplejerskeløn tog sig af privatdelen, og min mormor var så taknemlig, da vi i 87 havde råd til at lave nyt køkken.Vi havde dog heldigvis et elkomfur i bryggerset og et velfungerende badeværelse. Og en gang maling kan gøre underværker, det kunne min løn lige klare :-) Vi har også brugt kontantprincippet både hist og pist :-)

      Slet
  2. Det er imponerende hvad sådan en ny og top moderne traktor kan, når den programmeres korrekt.. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Inge, ja er det ikke utroligt? :-)

      Slet
  3. Smart! Og det samme gør sig formodentlig gældende, når der skal sås? Når man tænker på alt det krudt, min far igennem sin tid som landmand brugt på at undgå irriterende såfejl, som kunne ses hele foråret og en god del af sommeren, så må det være skønt med en traktor, der næsten kan tænke selv :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. fruen i midten, min mand har ikke ladet alle så korn, de skulle først vise at de kunne køre lige, for skæve rækker var hærværk ;-)

      Slet
  4. Der er sket en anelse på landbrugsmaskinefronten siden jeg var lidt involveret i det liv :-)
    Men nu behøver jeg så ikke længere være vildt imponeret over, at de er i stand til køre så fantastisk lige ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, vær du bare imponeret, jeg tror ikke, der er så mange, der har de traktorer. Og min mand kan køre snorlige, det er helt fantastisk at kigge på hans kartoffelrækker :-)

      Slet
  5. Det er da fagre ny verden. Det der med, at de kan køre selv, er lidt skræmmende, ligesom med de selvkørende biler. Man tør snart ikke tro på det :-)
    God arbejdslyst til landmændene! - og konen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Conny, der skal dog være en i traktoren for at den kan køre ;-)

      Slet
  6. Mon man kan få monteret sådan en computer på motorcyklen, så kan man jo nyde udsigten lidt mere :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Annemarie, det bliver for kedeligt, især hvis den kun kan køre lige. Det sjove sker jo i kurverne :-)

      Slet
  7. Hold da op hvor er den stor, den traktor! Det er jo imponerende hvad man kan få af udstyr og maskiner nu om dage, men det må være en stor lettelse i landbruget med al den nye teknik.

    Skønne fotos fra klitplantagen, jeg går også i skoven nt når det blæser, og ikke min sædvanlige tur på de åbne markveje, for jeg HADER blæst, man bliver jo helt kulret i hovedet af al den susen. nu er det heldigvis vindstille, så man kan komme i haven igen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Elin, det er en stor lettelse, også fordi at min mand nu kan lade de andre gøre noget af det, han altid skulle gøre førhen. Og man bliver så træt i hovedet af blæst, så det er dejligt, når man kan komme ind i skoven :-)

      Slet