MIN LILLE SOLPLET

Jeg hygger mig lige der, hvor solens stråler finder mig. Gennem vinduet kan jeg holde øje med lastbilen, som skal komme og hente kartofler. Telefonerne ligger ved siden af mig, så landmanden kan komme i kontakt med mig. Det passer perfekt med, at jeg skriver opgave netop nu, hvor travlheden i marken er på sit højeste. Landmændene nød at få rundstykker og kage til formiddagsteen. Vi snakkede om min opgave, og den unge medarbejder spurgte, hvorfor gør du det nu? Landmanden fortolkede, du mener, hvorfor finder sådan en gammel kone på det nu? Tja hun gør det vel, dels fordi hun har en funktion i sit job, som kræver at hun kan finde ny viden, som er baseret på udvikling og forskning, dels fordi hun trængte til at få ny inspiration og til at blive udfordret. Og udfordret bliver jeg, for som jeg skrev til en tidligere studiekammerat, lige nu skal jeg kun tænke på et punkt af gangen. For hvis jeg begynder at tænke på den undersøgelsesmetode, jeg skal bruge for at finde svar på mit undersøgelsesspørgsmål og dernæst analysen og fortolkningen af dette, ja så får jeg hjerterytmeforstyrrelse og hurtig vejrtrækning samt klamme håndflader, så det gør jeg ikke! Jeg kender mig selv, jeg skal nok nå i mål, og jeg er tilstrækkelig nysgerrig og ambitiøs til, at jeg også gerne vil komme godt i mål. Jeg skal bare ikke tænke på hele vejen til målet lige nu. Lidt lige som første gang jeg skulle løbe 5 km, da skulle jeg kun koncentrere mig om min vejrtrækning og mine skridt og tænke på alt muligt andet, end hvor langt jeg skulle løbe.

Og som du kan se, kan jeg sagtens arbejde, selv om der ser lidt rodet ud, overordnet set er der ryddeligt på det værelse. Og tigeren ser jeg slet ikke, det er først nu, at jeg kan se, at den kigger direkte på mig og kommer snigende hen mod mig ;-)

Håber solen er kommet til dig også.