BURDE MAN?

Jeg ved ikke hvorfor, men jeg accepterer, at det er sådan, jeg har det. Så jeg løber ikke en tur, jeg går heller ikke en tur, jeg tuller rundt. Jeg vasker lidt tøj, jeg får alle dåser og flasker samlet og afleveret hos købmanden, pengene beholder jeg, og landmanden og medarbejderne får at vide, at fra nu af skal de dåser/flasker altså tages med ind i mandskabsrummet! Jeg fik både penge til et lækkert valnøddebrød og et blad til mig selv plus penge i pungen. Der var godt nok mange dåser, da jeg først fandt kassen, de bare havde smidt dem i. Forårsarbejdet er i fuld sving udenfor mit vindue, en pløjer, de andre to sorterer kartofler.

Jeg fjerner alle de visne buketter i stuerne, nogle få tulipaner overlever i en lille vase, nye må købes på mandag, for lige nu gør jeg mig mentalt klar til aftenvagten. Jeg giver mig tid til lidt stilhed sammen med en bog med ord til eftertænksomhed. Jeg giver mig tid til at nyde frokosten og nyder, at jeg er alene, så jeg kan læse i mit blad samtidigt. Jeg smiler, da jeg læser interviewet med Lis Sørensen, som da hun kom ind i 50erne, opdagede, at der var mindre tid og mere hud, og derfor begyndte hun at gøre gode ting for sig selv så som motion, rygestop og huske at nyde hver dag. Hun er nu i langt bedre form, end da hun var i 40erne og kan også mærke det på sin stemme. Jeg synes, hun ser brandgodt ud, så ja jeg burde måske have løbet den tur eller gået den tur, men nej, jeg kan mærke, at det er helt ok ikke at gøre det i dag.

Jeg nyder tankernes stille strøm, jeg glæder mig til aftenvagten og til morgendagens planer. Mens jeg skriver, mærker jeg lige så stille lysten til at bevæge mig, lysten til lige at gå en lille tur ned til skoven, søen og måske rådyrene. Jeg kan godt nå det, det behøves ikke altid at være 5 km, lidt har også ret. Så nej man burde ikke, men når lysten mærkes, så skal der reageres på den. Må du få en dejlig lørdag med plads til lidt af hvert.