Det kan godt være, at man som sygeplejerske skal arbejde i weekender, men til gengæld har man hverdagsfri, og jeg har endda flere af slagsen, fordi jeg kun er ansat 3o timer/uge. Jeg elsker hverdagsfri, og faktisk tror jeg ikke, jeg kunne trives med et job, hvor jeg aldrig havde hverdagsfri. Men det er nok, fordi jeg er blevet vant til det.
Dagen i dag startede med, at jeg vågnede klokken fem på sofaen i stuen, landmanden har lært, at han ikke må vække mig, når han vågner først på natten i stolen i stuen, for jeg kan ikke sove videre så. Jeg lægger mig kun til at sove på sofaen, når jeg har fri dagen efter. Jeg elsker at falde i søvn på sofaen, mens landmanden ser fjernsyn. Det er trygt og godt. Her til morgen smuttede jeg dog ind i seng og faldt heldigvis i søvn igen.
Ud af sengen, vinduet op, ahh det er forår (men der er stadig så meget frost i jorden, at vi ikke kan pløje). Vand over til tebrygning, tøj i vaskemaskinen, opvaskemaskinen fyldes med aftenens kopper og sættes i gang. Mens teen trækker, og jeg drikker et glas vand og spiser en halv banan, rører jeg dej sammen til boller. Løbeskoene på, musik i øregangen og så ud i den lidt kolde luft. Solen har været oppe længe, fuglene ligeså, og jeg nyder kombinationen af den høje himmel, den gode musik og den friske luft.
Hjemme igen bliver dej forvandlet til boller, jeg skærer frugt ud til morgenmaden og brygger nu te til mig selv. Jeg har sat en kande sort te ned i mandskabsrummet til landmanden, og hvis han veeter med at komme ind til lidt over formiddagstetid, så får han også nybagte boller. Min te er yndlingsteen; hvid te med tranebær. Jeg skal ikke have nybagte boller, jeg nyder min frugtblanding, som suppleres med en lille håndfuld mandler og svesker samt skyr og A38. Så er min dag startet godt. Håber din dag fik en god start, og at vi alle må få en dejlig onsdag.
Holder også umindeligt meget af min hverdagsfri...arbejder pt kun hver 6.lørdag, hvilket jo ikke giver ret mange ekstra timer til afspadsering...hurra for min faste tirsdagsfridag...i dag har jeg "aftenvagt" tøhø. Kald det aftenvagt siger jeg til mine kollegaer, når de "piver", det er en vagt der slutter kl 18 eller 19 :-D..de skulle prøve en aftenvagt på et sygehus ;-) da jeg i gamle dage var på Slagelse Sygehus elskede jeg aftenvagten...selvom der kunne være piv travlt, så faldt der nu også en dejlig ro over afd. når dagholdet gik hjem...lidt den ro falder der også over biblioteket, når kl. bliver 16 :-)
SvarSletSå nu vil jeg gøre mig klar til en aftenvagt :-) god fridag til dig Lene :-)
Tak Anne og god aftenvagt. til gengæld starter jeres aftenvagt nok tidligere ned dem på sygehusene. Når man først skal møde klokken 15, så kan man nå at nyde dagen inden :-)
SletHverdagsfri er guld. Det er jeg ganske enig med dig i.
SvarSletFaktisk så meget at jeg, selv om lønnen er bedre som bagvagt og man kan sove i egen seng, nyder det lige nu hvor jeg igen er forvagt, fordi det giver så meget mere afspadsering. Jeg kan heller ikke rigtigt forestille mig en ren 8-16 hverdag.
Laura, til gengæld tænker jeg tit på at vores forvagter ser noget slidte ud, når dagen begynder og deres 24 timers vagt er slut, det er hård kost. Men så er det godt med afspadsering :-)
SletDet er næsten ikke til at få armene ned over foråret, der pludselig er dukket op:) Og så har vinduespudseren lige været forbi, så udsynet er klart!
SvarSletHverdagsfri er godt, - det prøver jeg jo ind imellem nu, mens jeg er bortvist fra min arbejdsplads, og aktiviteterne ligger spredt ud over dage og aftner.
Eva, åh hvor jeg håber I snart må komme på arbejde igen. Vinduespudseren har også været her, herligt :-)
SletDu har startet dagen helt perfekt lyder det til.. Håber den fortsætter på samme gode og positive måde. :-)
SvarSletTak Inge, den har været god og dejlig :-)
SletDa jeg arbejde i plejen nød jeg også mine hverdagsfridage, og det er dejligt at det endelig er blevet forår.. :-D
SvarSletAnnemarie, forår og fridage, skønt :-)
SletSikke nogle skønne morgner du har og hvor gør du mange gode ting for dig selv. Morgenmaden lyder også helt perfekt. Du har da bare et godt liv!
SvarSletNår jeg bliver lidt ældre, vil jeg også gå ned i tid fra 37 til 30 timer. Det står for mig som det ideelle at have fri fx hver onsdag.
Tak Hanne, det er godt at blive mindet om det, så jeg husker at skønne på det. Jeg kan godt forstå du kunne tænke dig en haverdagsfridag :-)
SletTakk. Ja min frionsdag har vært god. Først til trening, så lunsj her hjemme med venninne og hennes valp Anton. Enig om at fridager midt i uken er noe helt spesielt fint. Selvom jeg gjerne skulle unngått helgejobbing.
SvarSletJeg er som deg, liker å sovne på sofaen. MEN liker ikke å våkne opp der sånn midt på natten, og tusle i seng igjen. Og ikke få sove videre.
God natt.
Elisabeth, håber du fik sovet godt :-) Og jeg vil også helst sove i min seng ;-)
SletDen har vi været inde på før, og jo: hverdagsfridage er bedre end weekendfridage. Ikke, at jeg vil undvære det sidste heller ...
SvarSletHverdagsfridage er det eneste, jeg savner fra min hospitalstid.
Nej. Jeg savner også patienterne ...
Ellen, patienterne gør vores arbejdsdage levende og aldrig ens :-)
Slet