Egentlig skulle indlægget her til morgen handle om en skøn gåtur i aftes, men da jeg læste Liselottes indlæg, om hvorvidt ordet kropserindring findes, kom jeg i tanke om en skør oplevelse, jeg havde i nat. Kropserindring findes ikke på Sproget.dk, men vores krop husker, det er der slet ingen tvivl om. Der er kloge hoveder, der ville sige, at det er hjernen, der husker, men i følge Merleau-Ponty kan man ikke adskille krop og hjerne, fysik/intellekt. Vi erfarer gennem vores krop, vi erindrer gennem vores krop.
I nat vågnede jeg som altid, jeg går nærmeste i søvne ud på toilettet, der er ikke megen tankevirksomhed over den natlige rutine. Jeg følger sengegavlen og rækker hånden ud efter håndtaget, jeg kan ikke finde det. Jeg famler rundt, får fat i noget blødt tøj, bliver lidt mere vågen og tænker, det er da underligt, hvad er det her for noget tøj? Jeg famler videre, får fat i noget, som ikke er et håndtag, jeg kan ikke mærke, hvad det er. Jeg famler videre og får fat i håndtaget og åbner døren. Nu bliver jeg helt forvirret. Gulvet under mine fødder mærkes blødt, jeg er lysvågen, er jeg blevet flyttet midt i min søvn – hvad sker der her? Det føles meget væmmeligt med det bløde under mine fødder.
Nu er jeg lysvågen og erkender, at jeg/min krop i min søvnige tilstand stadig var oppe i sommerhuset, men jeg er jo kommet tilbage på gården, jeg har selv kørt bilen og slæbt alle tingene ind. I sommerhuset er afstanden fra seng til dør mindre, der hænger ikke morgenkåber ved siden af døren, der er heller ikke stikkontakt med en oplader ved siden af døren, og udenfor soveværelset begynder stuen, hvor der er flisegulv og ikke gulvtæppe som i gangen på gården. Da jeg går i seng igen, er orden genoprettet i mit indre, og jeg har faktisk glemt nattens hændelse, indtil ordet kropserindring trigger min hukommelse. Jeg bliver aldrig færdig med at undres over vores vidunderlige hjerne.
Morgenen startede med en løbetur, det er stadig koldt derude, men i går aftes opdagede jeg at vintergækkerne var dukket frem, så der er håb forude. God forårsdag til dig.
Ja, det er forunderligt som krop og hjerne bestemmer uafhængig af bevidst styring og det er - tror jeg - sikkert vores store held, at vi er skruet sammen sådan :-)
SvarSletGod onsdag til dig :-)
Tak Liselotte, jeg tror også vi er rigtig skruet sammen :-)
SletJeg kender det godt--- har prøvet noget lignende og vågner også sommetider og tror jeg er et andet sted. Forskellen er bare at jeg ikke nødvendigvis skal bevæge mig og derfor ikke kommer til at mangle et dørhåndtag. Til gengæld husker kroppen da bestemt. Jeg kan da uden tankevirksomhed rydde opvaskemaskine hænge vasketøj op osv og næsten glemme jeg har gjort det fordi det er noget kroppen husker.
SvarSletKarin, det sidste kaldes i fagsproget automatiserede handlinger, du behøver ikke at tænke over det, du har indlært det og kun hvis noget er anderledes, kan det ske, at du stopper op og næsten ikke kan huske hvordan du kom dertil :-)
SletJeg kender godt det der med at vågne og skulle have et splitsekund til at komme i tanke om, hvor jeg er. Men det er da lidt sært, at sin sovende hjerne synes, du skal være i sommerhuset og ikke hjemme. Måske har du ikke holdt fri længe nok? ;-)
SvarSletFruen i midten, mon vi kan overbevise min mand og mit arbejdssted om at jeg skal have en uge mere i sommerhuset :-) Her var det først, da tæppet sendte signaler til min hjerne, at jeg registrerede at noget var galt med min stedsfornemmelsen :-)
SletJa, kroppen er en god husker. Jeg kender det også og kan et splitsekund være i tvivl om, hvor jeg er.
SvarSletBetty, det har jeg også prøvet før, men ikke at der gik så lang tid før jeg erkendte det :-)
SletJa sådan noget har jeg også oplevet, men jeg var ikke klar over, at det skyldes automatiseret handling - dejligt at blive klogere.
SvarSletHelle, hvis du skulle forklare hvordan du cykler eller strikker, så ville det kræve meget af dig. Den første handling er lagret i den del af hukommelsen, hvor vi ikke kan sætte ord på det, men vi ved godt hvordan vi skal cykle. Den anden handling kan du nok forklare, men lur mig om ikke du skal have et strikketøj i hånden for at kunne forklare det :-) Du bruger slet ikke de grå hjerneceller til at gøre det, det er blevet automatiseret for at din hjerne kan bruge kræfter på andet, smart ;-)
SletDet er også derfor vi er så trætte, når vi skal lære/prøve nye ting, her er nervecellerne i hjernebarken virkelig kommet på arbejde, og når så du kan det, så lader hjernebarken andre dele af hjernen overtage.
Hold da op for en lang forklaring ;-)
Jeg fik for 3 år siden installeret et nyt lavtskyllende toilet i vores gæstetoilet, men tro mig, de allerfleste gange jeg skal skylle ud, griber jeg ud efter kæden i stedet for at trykke på knappen øverst på cisternen!!!!! Jeg må dog sige, at jeg har boet her i lejligheden i 50 år, men alligevel.
SvarSletKnus Marianne
Marianne, de automatiserede handlinger kan være svære at afkode :-)
Slet