LØBENDE LANDMANDSKONER eller noget om struktur og overblik

At kende sig selv er en god ting, så kan man forebygge nogle forhindringer. Jeg erkender blankt, at jeg ikke er særlig god til at strukturere min dag, hvis jeg skal lave noget for mig selv. På arbejdet er der en tidshorisont og nogle arbejdsopgaver, der skal løses, så det giver sig selv. På studiet har det været meget gruppearbejde, hvor jeg til gengæld er rigtig god til at tage ansvar og byde ind med konstruktive løsninger. Men på fridage eller som nu udsigten til 10 uger med opgaveskrivning herhjemme, helt alene? DET indbyder til problemer. Jeg er supergod til at være tidsoptimist, jeg tror altid, at jeg lige kan …, og så kan jeg da også lige, og man skal da også slappe af, så en times blogging bliver til tre, en times hyggelæsning bliver til fire og pludselig er dagen gået. Jeg har besluttet at tage kampen op, jeg vil ikke lade mig besnære af, at 10 uger er meget lang tid. Jeg vil forsøge at være realist, jeg vil forsøge at lægge pauser ind, jeg vil forsøge at få motion ind i en fast rytme, jeg vil forsøge at gøre dagsrytmen nogenlunde fast.

Så dagen i morges startede med, at jeg stod op klokken seks, tog løbetøjet på og løb mig en tur. Halvvejs henne ved svoger og svigerindes gård kom svoger kørende, han grinte og hilste. Da jeg næsten var henne ved starten af deres have, løb min svigerinde ud fra indkørslen og drog af sted i samme retning. Vi vinkede til hinanden, men hun havde fart på, så snart var hun en prik i det fjerne. Det ansporede mig til at løbe lidt stærkere, så tiden blev lidt under det, jeg plejer at løbe på. Løbeturen gav energi til dagens timer på skolebænken.

Dagens skolegang var masser af ord om opgaven og det man forventer af os. Nu har vi så en deadline onsdag formiddag, hvor vi skal have beskrevet det problemområde, vi gerne vil skrive om. Det skal godkendes, og så får vi hver især tildelt en vejleder, som skal være vores livsline de næste mange uger. Det bliver spændende, om det bliver en vejleder, som jeg går godt i spænd sammen med.

Istvan går helt sikkert godt i spænd sammen med landmanden, så den var ikke tilfreds med at skulle blive tilbage i morges, fordi landmanden ikke kunne have sin trofaste følgesvend med. Heldigvis lod jeg døren stå åben mellem køkken og bryggers, så Istvan kunne have overblikket over, hvad jeg lavede. Landmanden skal have overblik over, hvad de tre mænd hver især skal lave. Jeg skal have overblik over forsyningssituationen på gården, det bliver lidt lettere, når jeg er hjemme hele tiden. Min aften skal bruges på at skabe overblik over de artikler, som evt. kan danne baggrund for min problembeskrivelse, 27 artikler har jeg fundet, så det er bare om at gå i gang.

God aften til dig.