onsdag, august 31, 2016

Og jeg har altså fridag i dag :-)

så det holder jeg. Listen af ting, der skal nås, er overkommeligt og med gode ting, såsom mit netop overstået besøg hos fysioterapeuten. Jeg er i gang med en holdningsændring og har derfor haft plaster på hele ryggen for at tvinge mig væk fra tantepuklen. I dag blev jeg bekræftet i, at den utilpashed og manglende følelse af at være fuldt tilstede i livet, jeg havde sidste uge, skyldtes en fysisk reaktion på plasterets virkning. Jeg har jo, siden jeg var 12-13 år haft denne holdning (skulderne godt frem og hovedet fremskudt). Når kroppen så forhindres i dette “naturlige” mønster, så kommer der en fysisk reaktion. Efter de første to dage vænnede jeg mig til det, jeg blev dog konstant mindet om at rette ryggen, løfte hovedet, skyde nakken tilbage. I forgårs røg plasteret af, fordi det kløede. Røg er det korrekte ord, for landmanden blev bedt om at tage det af, jeg havde lige løsnet det foroven. Det bestod af fire – fem baner, som nærmest dækkede hele min ryg fra lænd til nakke. Landmanden rykkede til, så plasteret røg af i et snuptag. Virkningen var en landmandskone, der hoppede rundt i stuen og ømmede sig. Jeg har en besked fra min fys til ham; sådan gør du ikke mere! Jeg har små rifter på ryggen efter den hårdhændede behandling, jeg har dog også en hudreaktion på plasteret, så vi venter med en ny omgang til næste gang, med mindre jeg finder ud af, at jeg godt kan huske mig selv på det. Det er svært, for lige nu føles denne holdning unaturlig, selv om det faktisk er det normale holdningsmønster. Mit håb er, at jeg kan bryde den dårlige vane, men vi får se.

DSC_2342

Mejetærskeren holder klar ude på gårdspladsen, det har blæst tilstrækkeligt de sidste dage til, at havremarken er tør. Egentlig har jeg første koraften i aften, men jeg håber på, at jeg i stedet kan sætte sen aftensmad på bordet til to landmænd og sammen fejre, at kornhøsten er i hus. Så mangler vi kun de mange kartoffelmarker, kartoflerne er forhåbentlig i hus, når efterårsferien rammer det ganske skoleland i oktober.

DSC_2344

Der er mørkt, når jeg står op klokken fem, og der er mørkt klokken ni om aftenen, når jeg begynder at gøre mig klar til nattens søvn. Endnu har vi ikke varme på i huset, men det håber jeg, at vi snart får. Jeg savner mit varme badeværelsesgulv om morgenen. Til gengæld nyder jeg, at solen står op med mig, det giver smukke morgenhimmelsyn, når jeg kører på arbejde.

DSC_2345

På listen står gulvvask, busknedklipning, kontorarbejde, der står også gåtur og tjek af sommerhus. Jeg tror, jeg kombinerer de sidste to ting, og jeg er sikker på, at de er bedst at starte med. God onsdag til dig.

tirsdag, august 30, 2016

Jeg er vild med det

Bortset fra starten på min arbejdsweekend, så blev det to gode dage. Normalt er jeg i aftenvagt, normalt er jeg ansvarshavende eller trombolyseansvarlig. Jeg var ingen af delene, og det var fedt! Jeg kunne få lov til at fordybe mig i patientplejen, og det er jeg vild med. Jeg er vild med følelsen af at mærke, at jeg mentalt kan hente viden fra min store erfaringsbaserede rygsæk, og at blande denne viden med den viden, der er også er i min rygsæk. Den viden, der er fremkommet ved at sygeplejersker og andre sundhedsprofessioner har undersøgt problemstillinger og blevet klogere på patientens perspektiv, den pårørendes perspektiv, sygeplejerskens perspektiv, sygdommens perspektiv, den menneskelige krops perspektiv, sindets perspektiv osv. Der er så megen viden, der er så mange perspektiver, jeg kan fokusere på og kunsten er vel at fokusere og inddrage det, netop dette menneske har brug for. Travlhed er et faktum, som der ikke kan ændres ved, for når mennesker bliver syge, kan jeg jo ikke sige, stop, det passer ikke så godt at vi får to mennesker, der er hårdt ramt. I dag vil det passe os bedst med en patient med få symptomer. Den viden, man har, siger også, at det menneske, der er ramt, har bedst af, at vi så hurtigt som muligt får vedkommende udredt og opstartet behandling og pleje, så vi kan ikke bare sige, vi venter lige til i morgen med den her scanning, for så kan patienten lige nå at finde sig selv midt i det kaos, der opstår, når sygdom rammer en.

I går var jeg til møde i min netværksgruppe for den funktion jeg har, og her snakkede vi om mødet mellem patient og sygeplejersken. Dette første møde, som er så afgørende for hvordan forløbet for patienten bliver. For min påstand (og det støttes jeg i af forskning) er, at hvis patienten føler sig hørt og set, hvis patienten føler, at det vedkommende fortæller, faktisk også bliver hørt og handlet på, og patienten ved, hvad planen er, så vil både patient og sygeplejerske opleve, at trods travlhed og ventetid bliver forløbet bedre. Så hvordan bliver vi klædt på til dette første møde, det kræver den gode rygsæk med viden, det kræver nærvær, det kræver empati og omsorg. Og det er for mig rigtig sygepleje, det er der, jeg stortrives, når dette møde med alt hvad det indebærer, går godt. Så kan jeg godt klare en travl og hektisk hverdag, men hvis vi er presset så meget på bemanding og erfarenhed i forhold til patienternes sammensætning, at vi ganske enkelt ikke kan nå dette, så slider det.

Tankerne står i kø, og nu skal jeg køre, hvis jeg ikke skal haven i kø på vej til arbejde, så god dag til dig.

DSC07290

lørdag, august 27, 2016

Meget pinligt og meget uforståeligt

De sidste par dage har jeg været utilpas, ikke noget, der forhindrede mig i at lave mad og sørge for høstfolket eller tage til reception for at fejre vores farmsekretærs 40 års jubilæum. Men jeg havde kvalme, var træt og svimmel, følte mig ikke helt tilstede i livet, så med fire fridage gav jeg mig selv lov til at slappe af på sofaen og læse bøger, så snart jeg kunne. Det var derfor skønt at vågne i morges klokken syv efter syv timers søvn og mærke, at jeg var til stede i verdenen igen. Jeg sang, mens jeg hentede vasketøj frem, jeg nynnede, mens jeg gik ned til landmanden, der allerede var i gang, og havde tid til at beundre vores gamle kartoffelvogne, som har fået helt nye sider, hydraulisk bagsmæk og helt nye dæk og dermed fremstår som helt nye. På vej tilbage ringede min mobil, det var arbejdet, jeg nåede ikke at tage den, før der blev lagt på, men fastnettelefonen ringede insisterende i køkkenet, da jeg lukkede mig ind. Jeg havde nået at tænke, at det ville passe bedst med nattevagt, hvis de havde brug for hjælp. HA! Jeg havde skrevet forkert i min kalender og havde slet ikke fri, men skulle være i dagvagt!! Hor pinligt er det lige, tusinde undskyldninger senere og med lovning om rundstykker var jeg i fuld sving med at smøre madpakker, fylde drikkedunke, brygge te alt imens tankerne kredsede om, hvordan jeg i alverden kunne have overset dette. Alle dage på hver sin side af weekenden er korrekt skrevet af fra vores netbaserede arbejdsplan, bare ikke weekenden. Håret blev hurtigt gjort vådt og føntørret, og så var det ellers bare ud i bilen. Klokken halv ni stod jeg på afdelingen omklædt og var bare tændt, for nu skulle jeg have indhentet alt det, jeg burde have nået. På trods af starten blev det faktisk en god dag. En dag, hvor jeg var tilfreds med min sygepleje og hvor jeg følte, at der var kvalitet og nærhed i hver eneste ting, jeg foretog mig. Jeg er klar til en ny dag i morgen, og denne gang står jeg der klokken syv. Herhjemme går det godt, regnen banker på allerede i morgen tidlig, så de når nok ikke den sidste mark, som er med havre. Ærgerligt, men der kommer nok tørvejr igen flere dage i træk i næste uge. Aftensmaden bliver resterne fra i går, der er så meget lasagne tilbage, så med en ny slags salat som tilbehør må det være menuen. Havde jeg haft fridag, havde høstfolket helt sikkert fået kartofler, kød og så hjemmelavet blommechutney. Nu får vi at se, om jeg når den chutney, eller om blommerne går til, inden jeg får dem plukket. For lige nu skal jeg blot slappe af med en god kop te. God aften til dig.

DSC07299

fredag, august 26, 2016

Mens jeg venter

Aftensmaden er klar, når høstfolket er klar, men forhåbentlig har de et par timer endnu. Imens kan jeg så fortælle om den motorcykeltur vi var på først i august. Vi skulle alle møde i Ødum nord for Aarhus og så blev turen ellers sat i gang. Vi skulle følge kystlinjen hele vejen fra nord for Studstrup til Ebeltoft.image

Vi kom gennem sommerhusområder, som lå så skønt med fødderne i vandet ved Følle Strand

P1040589P1040590

Vi hilste på Kalø slotsruin ved Kalø vig

P1040593

Vi køret gennem landskaber, som lå tilstrækkeligt højt til at vi kunne se vandet og kystlinjen.

P1040595

Ved en af de gamle færgelejer, hvor man før hen fragtede grøntsager og andet godt over til Aarhus, holdt vi pause. Jeg tror det hed Skødshoved.

P1040604P1040605

Vi blev enige om at linjerne: det bugter sig i bakke, dal, det hedder gamle Danmark, må være inspireret af Mols Bjerge

P1040607P1040609P1040611

Så drog vi ud på “dråben” under Jyllands næse, Helgenæs, hvor Hanne C huserer med sin sommerbutik. En skjov historie er, at en af mine mange kusiner på min fars side fortalte mig til min fars begravelse, at hun boede der. Og da jeg fortalte om Hannes Tulipaner og Tomater, så kendte hun ganske udemærket godt butikken. Og så lød bemærkningen: hvis I nogensinde kommer til Helgenæs så bare spørg efter mig ved købmanden, han ved hvor vi bor. Så jeg kiggede efter købmanden, men jeg kom nu ikke på besøg den dag.

P1040616

Frokostpausen blev holdt ved fyret på Helgenæs, det blæste godt, men vi fandt læ til vores medbragte madpakker, og de andre turister fik da noget at se på med 25 motorcykler og 35 gråhårede bikere. Det ældste par var blevet 80 i år og havde fået nye hjelme i fødselsdagsgave af deres børn og børnebørn.

P1040619P1040622

Der var masser at se på fra bagsædet og hver kurve afslørede nye, smukke billeder.

P1040627P1040636P1040641P1040642

Efter at have kørt gennem Ebeltoft og ud igen kørte vi rundt i skoven, indtil vi endte på Skovmøllen, og her nød vi kage, kaffe og snak, inden vi sagde farvel og tak for en god dag. Og så satte de to nordjyder kursen mod Nordjylland, mens vi snakkede om det smukke hjørne af Danmark, vi havde mødt.

P1040644P1040646

torsdag, august 25, 2016

Hverdagstorsdag med hverdagsfri

Morgenen er startet, som den plejer, en time senere end når jeg skal på arbejde, men ellers er rutinerne de samme. Der er smurt mad til landmandens formiddagspause og frokost, der er brygget te til ham og så fordi det er min fridag, er der også brygget te til mig. Landmanden drikker sort te, jeg drikker hvid/grøn te. Vi kan sagtens drikke den andens te, men hvorfor nøjes, når man kan få sin favoritte? I denne uge er jeg startet med en ny vane, den betyder på arbejdsdage, at jeg skal op et kvarter før, men jeg tror på, at det vil gøre mig godt. Jeg laver øvelser for skulder og knæ, 15 minutter, og imens ser jeg morgennyheder. En ny rutine, en ny vane, og det skal hjernen vænne sig til. Den har det jo med at få automatiseret det hele, så den ikke skal bruge hjernebarken. Det er godt, men det er også sundt at træne sin hjerne. Efter øvelser og madpakkesmøring er det tid til morgenmaden, den er også det samme hver dag, og faktisk er den også begyndt at brede sig til weekenden, fordi jeg har det allerbedst i min mave, når dagen starter på den måde. Jeg savner boller og ost, jeg elsker det helt store morgenmåltid, det gør min mave så bare ikke. Mens jeg spiser, læser jeg nyheder på nettet, og undervejs dukker en artikel op med fokus på blodtrykket (den snigende dræber). I den artikel skrives også om hjernesagens kampagne, den kampagne har jeg helt overset, nok fordi jeg ikke er på facebook og derfor ikke kan abonnere på nyheder fra Hjernesagen. Det skal der rådes bod på, så her får du et link til kampagnen, som sætter fokus på, hvordan vi passer på vores hjerne. En af måderne er ved at træne vores hjerne, vi skal forsøge at gøre noget, vi ikke er vant til, så som at ramme papirkurven med en papirkugle (jeg klarede seks ud af ti gange og gjorde øvelsen sværere og sværere ved at rykke længere væk. Man kan også prøve at tage den test om hjernen eller den hjerneøvelse, der er på siden her. Dem klarede jeg også, og jeg var allermest stolt af, at jeg havde gangestykkerne rigtige, for de voldte mig godt nok problemer. Husketesten havde jeg ni ud af ti ord rigtige.



Nu er hjernen vækket, min fridag skal bruges på at give plasma og på at få fysioterapi. Derudover skal der bages boller og kage, der skal handles ind til aftensmad og vejret lover god høstdag igen i dag. Landmændene er i gang med at gøre mejetærsker klar, en medarbejder skal ud og harve, så der kan sås efterafgrøder på stubmarken. Det bliver forhåbentlig en god dag. God torsdag til dig.

onsdag, august 24, 2016

Alene hjemme

Overskriften burde nok hedde alene i huset, for ude på marken kører to landmænd. Udenfor på græsset ligger Istvan, og han har ikke tænkt sig at komme ind, førend landmanden hopper af mejetærskeren. Vejrudsigten lover tørvejr de næste tre dage, jeg håber, den holder, hvad den lover.  Der er noget smukt over sådan en stor mejetærsker, som efterlader marken med stubbe. Og støvet fortæller, at kornet vist er tørt, som det skal være. Mobilen har ringet, det er tid til at stille aftensmaden frem, her i huset vil landmanden ikke have varm mad før end høstdagen er omme. Så derfor havde jeg i morges smurt en madpakke til eftermiddag, og da jeg kom hjem, blev den næste madpakke smurt og leveret ud ved aftenstid. Jeg har passende byttet om på projektdag og fridag,fordi vi kun havde fået en patient inkluderet til denne uge. Det gav derfor mere mening, at min projektdag lå om to uger, hvortil jeg fik inkluderet tre patienter. Det ville blive lige rigeligt nok til mine to kolleger i projektet. Fire fridage foran mig og holder vejrudsigten, så skulle vi også være færdig med kornhøsten på de dage. Så nu vil jeg finde en god opskrift på bradepanekage med pærer, frugtkurven trænger til at blive tømt. God aften til dig.

DSC07284DSC07285DSC07289

tirsdag, august 23, 2016

Kan vi ikke bare hoppe tilbage

til vejrudsigten for et par dage siden? Den der forudsagde tørvejr og varme grader i denne uge? Nå ikke? Jamen så tager vi da bare en høstsæson, der strækker sig over lang tid. Reglen er nemlig to dages tørvejr, før der kan høstes. Regn i dag, regn torsdag, regn søndag, regn tirsdag, regn onsdag. Ikke ligefrem den bedste udsigt.  Ku vi ikke håbe på, at yr.no og DMI tager fejl, det ku være dejligt.

Ovenstående skrev jeg i går aftes, i dag ser vejrudsigten anderledes ud, der kom ikke så meget regn hos os i går, så med lidt medvind kan vi høste onsdag og måske torsdag. Men vi må huske på eventyret om konen og æggene, så vi tager en dag ad gangen, planlægger håbefuldt og er realister samtidig. Det er lidt svært at være landmandskone samtidig med gerne at ville planlægge andre ting, for jeg skal have madpakker og aftensmad på bordet til alle, hvis vi får lov til at høste. I dag vil jeg dog drage ud i verdenen for at interviewe en patient til vores projekt, det bliver godt at komme i gang med den del af mit arbejde efter sommerens pause fra projekt. God tirsdag til dig.

DSC07251

lørdag, august 20, 2016

Jeg kan godt huske det

dengang jeg var ung - hvad jeg tænkte - om mennesker over tres
Sådan tænker jeg ikke mere, det er nok meget godt, når man tænker på, at jeg om syv måneder tilhører den gruppe. Forleden dag hørte jeg radio, de talte om, at pensionsalderen skulle stige yderlig til 70. De talte om, at så skulle man udvikle rollatorgolf og kørestolsgolf, og at folk slet ikke kunne bruge alle deres pensionspenge, for de var jo nærmest skindød. Behøver jeg at sige, at de lød unge, de to journalister? Heldigvis kender jeg adskillige mennesker over 70, som ikke behøver rollator eller kørestol og som stadig er meget aktive. Om jeg arbejder som sygeplejerske som 70årig, vides ikke, men jeg håber, at et godt helbred og åndsfriskhed er mine følgesvende til den tid.

bord med træmotiv
Lørdag eftermiddag er serietid, jeg hygger, mens det får regnet af. Lørdag formiddag var aktiv tid, først en kop morgente på terrassen, siden blev ukrudt fjernet fra gårdsplads og bedene i den ene side. Så gik jeg på frugthaven, landmanden slog alle brændenælder ned mellem træer og buske. Jeg fik fjernet brændenælder omkring ribsbusken og klippet alle grene med bær af busken. Nu er der på trods af det sene tidspunkt ribs i fryseren. I morgen snupper jeg solbærbuskene. Måske er jeg heldig, at de inderste grene rummer sent modnede bær. Landmanden havde ærinde i byen og kom hjem med lækker kage, den nød jeg, mens jeg læste blogge og fulgte med i badminton, ikke med billeder, men med ord, det passer bedst til mine nerver. Det samme skete med nattens håndboldkamp. Jeg var gået i seng, men telefonen vækkede os begge, det var en fejl, men jeg var vågen og valgte så at "se" håndbold med lav lyd og computer til at distrahere mig, så jeg kun i ny og næ kiggede på fjernsynsskærmen. God lørdag aften til dig.
rød-hvide farver 

rosenbladene holdt flyttedag, de var for smukke til at smide ud :-)

fredag, august 19, 2016

Hverdagsfest

Det kan godt ske, at jeg har en stor familie, når vi tæller mine kusiner og fætre med på min mors side, men landmandens familie er endnu større. Og det er kun hans søskende, ægtefæller, børn med kærester/ægtfæller og børnebørn. Jeg har talt mig frem til, at vi nu er 93 og to i vente. Vores to børn har 22 kusiner/fætre på deres fars side, og af dem er en gift med en brite, en er samlever med en svensker, en er forlovet med en skotte (datteren), en er kæreste med en nordmand (sønnen) og en er gift med en franskmand. Den franske del af familien bor i Paris, langt fra farmor og farfar (landmandens storesøster og mand). De to børnebørn er henholdsvis 6 og 8 år, og de har netop været på ferie hos deres farmor og farfar. Storebror vil være landmand, det er langt bedre end at være forskere på sygehus, som hans forældre er. Hvor han har fået ideen fra, vides ikke, men vi havde aftalt, at han og lillesøster skulle ud og se vores landbrug og køre på vores traktorer. Det skete i går. Hold nu op en hverdagsfest vi havde. Jeg skyndte mig hjem fra arbejde, landmanden fra tandlæge og så dukkede de to spændte børn med deres farforældre op. Hver med deres hjemmebagte kage, som var smukt pyntet. Lillesøster havde selv egenhændigt skrevet vores navne i kagen. Billedet er desværre rystet, men du kan vist godt se, at det er vanvittigt smukt skrevet af en seksårig. Jeg kan slet ikke skrive så smukt med glasur. Storebror er god til dansk. De to har ikke villet tale dansk før for et par år siden, men har virket til at forstå meget. I går lavede landmanden og drengen en aftale, landmanden ville lære ham at være landmand, og den skønne franske dreng skulle lære landmanden fransk. Jeg var imponeret, Storebror fandt danske ord med lyde, der lød som det franske ords delelementer og fik landmanden til at gentage dette. Det havde de meget sjov ud af.

DSC07254DSC07255

Endnu sjovere var det at komme rundt på gården, alt blev der lagt mærke til og spurgt til. Og det allerstørste øjeblik var, da vi nåede traktorerne og især de computerstyrede. Landmand og børn klatrede op i traktoren og så fik de lov til at boltre sig på en mark, hvor alle kartoflerne var taget op på. Landmanden kunne fortælle, at de var virkelig kloge og vakse, lynhurtigt fandt de ud af GPSsystemet og funktionerne på mange knapper i traktoren. Bagefter grillede vi pølser, som sammen med gulerodsstave, agurkestave, tomater og kartoffelsalat udgjorde aftensmaden. Vi smilede over hele hovedet, da de var kørt hjem, for alt for tit falder vi sammen efter travle, hektiske dage. I går fik vi energi fra to skønne franske børn.

DSC07264

PS og de havde vist også nydt det. De havde i hvert fald foreslået i morges, at de kunne sove ude hos os i nat, og så kunne farforældrene hente dem i morgen, når de alle sætter kurs mod Paris.

 

SONY DSC

DSC07270

Og mine magneter fik nye placeringer. Og den franske fodboldtrøjes indhold sørgede for at vi fik lækre grillede pølser.

onsdag, august 17, 2016

I tomgang

kan man måske ikke kalde det, men jeg har lidt svært ved at finde ind til hverdagen og gode rutiner/rytmer efter sommeren. Jeg kan se, at det er der også andre, der har. Dog har jeg ingen hjemmeboende børn at bruge som undskyldning. På arbejde er det stadig ferietid, forstået på den måde, at der ikke er så mange kolleger på arbejde i dagvagteme, der er suppleret op med vikarer, der hvor det kan lade sig gøre. Patienterne bliver stadig indlagt i stor stil, og i dag var jeg i snak (andre vil kalde det dialog, men hvad galt er der i at snakke sammen?) med først en ung lægevikar, dernæst med en ny, men erfaren kollega. De havde begge forslag til, hvordan man kunne ændre arbejdsgange. Og jeg lyttede, jeg forklarede hvorfor det ikke kunne lade sig gøre og følte mig som en, der bare slog ideer ned, men når vi har drøftet de ideer gentagne gange og blot må konstatere, at det ikke kan lade sig gøre, så er det svært ikke at give forklaringen på, hvorfor vi ikke ændrer noget, der er frustrerende. Ikke af vanemæssige tankegange (vi har vist nærmest ikke haft tid til de sidste tre år til at ryge ind i vanepræget mønstre), men derimod i erkendelse af, at vi forsøger at planlægge, prioritere og tage hensyn, så patienter, som eksempelvis skal udskrives, også kommer først på stuegang. Vi er dog et hyperakut afsnit, alting går stærkt, patienter bliver pludselig dårligere, det vælter ind med patienter, personale bliver syge, deres børn bliver syge, læger søger ikke herop nordpå (vi har mangel på læger). Der er mange faktorer, der har indflydelse på, om stuegang kan afvikles hensigtsmæssigt, så vi tilgodeser det hele både de dårlige patienter og deres pårørende, de patienter, der forventes udskrevet, de patienter, der venter på det tværfaglige teams vurdering og …

Hjemme går vi også i venteposition, kornet er klar til at blive høstet i næste uge, men hvad med vejret? Det er jo altid en ubekendt faktor, der har stor betydning. Så jeg skal huske at få købt rigeligt ind af drikkevarer, brød og pålæg, så madpakkerne kan smøres, så snart solen har skinnet i flere dage i træk, og regnen har holdt sig i skindet i de selvsamme dage. Kartoflerne hygger sig i jorden, nogle har nået størrelsen, de skal have, for at blive en god kartoffel, så der er toppens vækst standset. Det gør, at kartoflerne kan få lov til at modne, så de holder sig pænt i skindet, når de kommer op af jorden. Den egentlig kartoffelhøst er først til september, hvor kartoflerne lægges på lager, og går alt godt, er vi færdige lige før efterårsferien. Indtil da tages der op, når der bliver bestilt et vognlæs kartofler, 24 tons ryger typisk af sted, hver gang en lastbil kører ud fra gården.

I dag er der prøvet en ny kartoffelopskrift, det er Karen der har leveret den, kartoffeldeller. De kan klart anbefales. Og skulle du gå rundt med en yndlingsopskrift på kartofler, ja så er kommentarfeltet et dejligt sted at få det delt mellem alle os andre. Rigtig god aften til jer alle.

DSC07067DSC07065

mandag, august 15, 2016

Der var engang fem søskende

En snedkermester blev gift med sin udkårne i året 1931. Året efter fik de en søn og så fulgte fire døtre, den sidste blev født, da Danmark var blevet frit igen i 1945. Det var en familie med masser af kærlighed, ikke så mange penge og med tiden fulgte svære sorger. Ægteparret måtte først sige farvel til en af døtrene, der døde 19 år gammel. Sidenhen faldt snedkermesteren om, 70 år gammel, med hjertestop og hans enke, som kun var 54 år, levede resten af livet alene, men nød sine store familie. De fire børn blev gift, fik børn, den første født i 1957, den yngste i 1984, 16 børnebørn blev det til. Sønnen døde kun 54 år gammel, en uge efter at det første barnebarn var kommet til verden. Farmor/mormor døde knap 79 år gammel og var lige til sin død nysgerrig på livet og sagde på sit dødsleje, jamen jeg er jo slet ikke færdig med livet. 29 oldebørn blev det til, desværre er to af børnene døde. Der har været kræftsygdomme, der har været svære depressioner, der har været andre sygdomme, men livet er altid blevet levet og familien nydt. Da farmor/mormor døde, besluttede hendes børnebørn, at familien skulle mødes hver andet år, og det har de nu gjort siden 1991. 53 var samlet i weekenden i Ebeltoft, havde alle kunnet deltage, havde vi været 70. Mine to moster, min tante og deres mænd var alderspræsidenterne, jeg er den ældste af børnebørnene og min datter er den ældste af oldebørnene. Vi havde den skønneste weekend, og jeg er taknemlig for, at mine børn får lov til at knytte bånd længere ud i familien end blot deres egne kusiner og fætre. Der blev spillet, sunget, løbet, gået ture og mest af alt snakket. Efter sådan en weekend er jeg fyldt op med energi og livsglæde, men jeg er også træt. Så er det jo godt, at i dag også er en fridag.

PS har lige tømt mit kamera for billeder, og jeg er ikke tilfreds. Mit lille kamera manglede strøm, opladeren ligger i sommerhuset, så jeg besluttede mig for at tage spejlreflekskameraet med på tur. Og alt for mange billeder er rystede, der er dog også mange gode, men alligevel. Der er plads til forbedringer og jeg må have fundet et godt begynderkursus, så jeg kan lære at bruge kameraet.

DSC07224

DSC07229

fredag, august 12, 2016

En forrygende sommer

Ja her taler vi ikke om solskin eller varme sommerdage, men derimod om, at mit afsnit i den grad har været/er udfordret. Vi har aldrig haft så mange patienter igennem som i juli måned. Og det fortsætter nu hvor det er august. Dårlige patienter, unge patienter, patienter, der fejler alt muligt andet sammen med deres blodprop/blødning i hjernen. Og vi knokler for at give dem alle en god og grundig udredning og behandling/pleje, og jeg mener det lykkes. Vi får i hvert fald stadig positive tilbagemeldinger. I dag var så bare helt ved siden af det normale. Der var patienter overalt, på et tidspunkt måtte vi sågar stille en patient midt i rummet på vores observationsstue, som er vores eneste firesengsstue. Alle andre stuer, som er tosengsstuer, var allerede blevet til tresengsstuer. Alle undersøgelsesrum var i brug, og til sidst måtte vi også tage gangen i brug, indtil vores læger havde fået gået stuegang og udskrevet/overflyttet patienter. Når så patienterne skal udskrives, så vil de hjem, nu og her, men så kommer sygeplejersken og siger, at de må vente. Vi er nemlig garanten for, at de får en ordentlig udskrivelse, der skal skrives udskrivelsesark med individuel oplysning og individuelle mål for forebyggelse, der skal findes pjecer til lige netop denne patient, der skal printes medicinkort ud, der skal gives nyt medicin med, der skal bestilles transport, der skal evt. sendes udskrivelsesrapport til hjemmeplejen, der skal dokumenteres, og det hele rundes af med en samtale med patienten og evt. en pårørende. Når lægerne så samtidig har brug for en til den næste patients stuegang, eller at en patient har brug for at komme på toilet, lejres om i sengen, have lavet mundpleje, have medicin, eller at pårørende ringer ind for at høre til deres kære, ja så kommer den udskrevne patient bag i køen. Hvilket af og til skaber frustrationer. I dag var det vist så tydeligt, at vi alle gjorde vores bedste, så faktisk var der ingen, der brokkede sig eller spurgte ind til, hvor sygeplejersken dog blev af. Vi var flere, der tog overarbejde, så jeg nåede at udskrive to patienter inklusiv kontakt til hjemmeplejen og pårørende i overtiden. Andre fik gået stuegang, andre igen flyttede senge ud og ryddede op på stuerne, så jeg krydser fingre for, at aftenvagterne kommer godt i mål i aften.

Nu er det weekend, jeg har gang i bagning af boller, jeg har nydt lækker is og tekoppen følger mig rundt på min færd. God weekend til dig.

 

andedammen

torsdag, august 11, 2016

Det fortalte præsten ingenting om

Min søster havde sagt det, men jeg troede, hun tog fejl. Så kom der en officiel skrivelse i forbindelse med min fars død og min funktion som kontaktperson for familien. Den var god nok, jeg hedder ikke det, jeg troede, jeg hed!

Da jeg blev gift i 1985, valgte jeg modsat mange andre fra den tid at få min mands efternavn og så mit pigenavn som mellemnavn. Det står på min vielsesattest og på mange officielle papirer, lige som det også står på mit pas. Faktum er bare, at holder man sig til CPRregisteret, så hedder jeg juridisk set kun mit efternavn, det andet betegnes som addressatnavn. En venlig sjæl i min kommunes folkeregister forklarede mig sagens sammenhæng. Fra 1982 – 2006 kunne man i følge navneloven ikke få sit pigenavn som mellemnavn, det blev først muligt ved navnelovens ændring i 2006, Se det fortalte præsten ikke noget om, da vi var til samtale før brylluppet. Gad vide om jeg så havde taget min mands navn? Nu er der kommet orden på navnene, og jeg er 510 kr fattigere.Til gengæld hedder jeg det navn, som kun 17 i Danmark er døbt eller har giftet sig til. Fire er døde, mine forældre og desværre også to niecer, så vi er 13 tilbage. Faktisk er jeg slet ikke døbt det navn. Min far og hans 14 søskende fik sammen med deres efternavn et mellemnavn, faktisk to, for den ene del af flokken fik deres fars kaldenavn som mellemnavn og den anden del deres mors pigenavn som mellemnavn. Min far blev altid kaldt sit mellemnavn og ville gerne, at min mor også fik det. Det kunne hun ikke jævnfør den daværende navnelov. Vi børn kunne godt få det. Da mine forældre så ventede nummer tre, blev de enige om, at alle i familien skulle have det mellemnavn, som både min far og mor blev kaldt til daglig. Det kunne stadig ikke lade sig gøre, så i stedet for konsulterede de en navneperson, som sammen med dem opfandt et navn, hvori kaldenavnet indgik, og det købte mine forældre. Og således fik min far brev fra kongen om, at han og hans to piger fra nu af hed dette navn, min mor fik bare en ny vielsesattest. Nu hedder jeg det igen, så er jeg glad.

P1040600

onsdag, august 10, 2016

Den ene dag ligner den anden

Det er meget nemt at falde ned i sofaen, og jeg beundrer folk, der kan være vældig aktive efter arbejde. Jeg kan lige mande mig op til en let omgang aftensmad, og i dag kom jeg da heldigvis ud på gåtur, så må jeg gerne synke ned i sofaen igen.Lige nu genlæser jeg bøger eller snarere jeg skimmer dem, så det er vist på tide, at jeg udvider min horisont. Kunne I monstro give mig gode tips til bøger?

Gåturen bød på muligheden for at fotografere den anden lilla blomst i mosen. I går hed den Lodden Dueurt, i dag hedder den Gederams. Og så er jeg vild med vandpytter, der genspejler himlen. God aften til dig.

P1040652P1040654P1040655

tirsdag, august 09, 2016

Når jeg kniber mig i armen …

den er god nok, det er august, om end trangen til strømper har været der i dag. Men jeg giver mig ikke, der bliver ikke tændt for fyret og der bliver ikke taget strømper på. Jeg overvejer dog at tænde op i brændeovnen. Det er farligt med sådan lidt kuldskærhed, for pludselig har man ligget under et tæppe med en god bog, mens timerne er strøget af sted, og nu er det for sent med aftengåturen. I morgen er der atter en dag, og så kan jeg jo glæde mig over billederne fra gåturen i går aftes i stedet for.Jeg elsker de lilla blomster, der omkranser markerne. Desværre ikke i det væld, de før hen gjorde, men det skyldes, at vi har fået plantet en del læhegn, som er til gavn for vildtet, fuglelivet og afgrøderne, men altså ikke for de skønne lilla blomster.

 

P1040647P1040648P1040649

P1040650

Byger der går og kommer, det er den danske sommer. Nu kender vi de linjer, kunne vi ikke synge næste vers: Sol over grønne sletter, lykke og lyse nætter. Må august og september beslutte sig for at blive en varm sensommer.

mandag, august 08, 2016

Sådan gjorde man i 50erne

P1040556

Weekenden er strøget af sted med lutter gode ting, først var jeg til hyggelig komsammen ved min kollega på søsterafsnittet med samme funktion som mig. Hun er desværre stoppet for at følge sin mand, der fik en chance for at leve sin drøm ud med et ønskejob. Det forstår jeg godt, men hold op hvor jeg kommer til at savne hende. Hun var min livline, dengang jeg var ved at gå nedenom og hjem, hun vidste det ikke, for jeg fortalte ingen det. Men hver gang jeg rykkede mig i håret over alt det, jeg skulle forholde mig til, var hun der som en god sparringspartner. Så ændrede min funktion sig og først for 1½ år siden fik vi samme funktion igen. Hun havde inviteret sine kolleger og så dem fra vores afsnit, som havde haft med hende at gøre. Det blev en rigtig hyggelig aften med masser af latter og gode historier.

P1040561

Næste dag stod den på 60 års fødselsdag med temaet 50erne. Landmanden og jeg måtte lægge hovederne i blød, vi havde ikke som mange andre købt udstyr på nettet. Landmanden kom i sin fars skjorte og sin svigerfars jakke. Seler fuldendte billedet sammen med en nyindkøbt sixpence. 50er tøj er på mode igen, så jeg havde min dejlige kjole på, som er designet i 50er look, og som jeg havde fået af mine børn. Handsker og skørt ville have fuldendt billedet, men det fik jeg ikke bestilt. I stedet for kom en hvid perlekæde og perleøreringe på efter at have konsulteret en hjemmeside. Små ankelsokker kom i skoene, og så måtte det være det. Fødselarens børn, svigerbørn og børnebørn var alle klædt i tøj fra Grease. Pigerne fra Pink ladies og gutterne fra T-birds så så seje ud. Der var mange skønne kostumer, Elvis var også til fest. Fødselaren var gået all in i temaet. Naboer og venner omkring deres gård blev hentet i hestevogn, og vi fik også lov til at få en tur efter kaffen. Vi mødtes alle til eftermiddagskaffe med hjemmebag, fødselaren havde lavet det hele, også til om aftenen, og vi var altså omkring 60 mennesker. Gode boller, sandkage og lagkage. Jeg faldt hen i minder, for krydderkagen var lige nøjagtig den, min far altid bagte.

P1040565P1040571

P1040570

Turen i hestevogn var hyggelig og der var tid til snak og til at nyde landskabet, som jeg tidligere kendte så godt. For festen foregik i nabolaget af min barndomsby. Jeg klappede heste og snakkede med dem, jo jo jeg arbejder ihærdigt på ikke at være bange for heste, de var så smukke. Om aftenen fik vi gammeldags dansk mad, så de fleste mænd så salige ud. Sild, fiskefilet, frikadeller, flæskesteg, god sovs og ikke en eneste grøntsag udover de syltede asier. Desserten var citronfromage og rødgrød med fløde, jeg kunne nærmest trille fra bordet. Vores venneflok stod for et indslag, hvor landmanden og jeg skulle finde hits fra 4o, 5o og 60erne, og så skulle fødselaren gætte hvilke, der stammede fra 50erne. Der var masser af lejlighedssange og nogle taler, ganske som det var i 50erne. Da landmanden og jeg havde en aftale tidligt søndag morgen, måtte vi tage afsked ved midnatstid og nåede derfor ikke kaffen med kiksekage, suk, men jeg var så mæt, så det var vist meget godt. Det var en dejlig fest, og jeg håber, at den blev lige som fødselaren havde håbet. Søndagsaktiviteten må du vente med til i morgen, den kræver sit eget indlæg, for vi kom på motorcykeltur.

P1040573