dengang jeg var ung - hvad jeg tænkte - om mennesker over tres
Sådan tænker jeg ikke mere, det er nok meget godt, når man tænker på, at jeg om syv måneder tilhører den gruppe. Forleden dag hørte jeg radio, de talte om, at pensionsalderen skulle stige yderlig til 70. De talte om, at så skulle man udvikle rollatorgolf og kørestolsgolf, og at folk slet ikke kunne bruge alle deres pensionspenge, for de var jo nærmest skindød. Behøver jeg at sige, at de lød unge, de to journalister? Heldigvis kender jeg adskillige mennesker over 70, som ikke behøver rollator eller kørestol og som stadig er meget aktive. Om jeg arbejder som sygeplejerske som 70årig, vides ikke, men jeg håber, at et godt helbred og åndsfriskhed er mine følgesvende til den tid.
 |
| bord med træmotiv |
Lørdag eftermiddag er serietid, jeg hygger, mens det får regnet af. Lørdag formiddag var aktiv tid, først en kop morgente på terrassen, siden blev ukrudt fjernet fra gårdsplads og bedene i den ene side. Så gik jeg på frugthaven, landmanden slog alle brændenælder ned mellem træer og buske. Jeg fik fjernet brændenælder omkring ribsbusken og klippet alle grene med bær af busken. Nu er der på trods af det sene tidspunkt ribs i fryseren. I morgen snupper jeg solbærbuskene. Måske er jeg heldig, at de inderste grene rummer sent modnede bær. Landmanden havde ærinde i byen og kom hjem med lækker kage, den nød jeg, mens jeg læste blogge og fulgte med i badminton, ikke med billeder, men med ord, det passer bedst til mine nerver. Det samme skete med nattens håndboldkamp. Jeg var gået i seng, men telefonen vækkede os begge, det var en fejl, men jeg var vågen og valgte så at "se" håndbold med lav lyd og computer til at distrahere mig, så jeg kun i ny og næ kiggede på fjernsynsskærmen. God lørdag aften til dig.
 |
| rød-hvide farver |
 |
| rosenbladene holdt flyttedag, de var for smukke til at smide ud :-) |
Åh, hvor det ser hyggeligt ud! Jeg håber vitterligt ikke pensionsalderen stiger yderligere, jeg har store planer for tilværelsen når jeg når dertil! Jeg glæder mig faktisk, og har gjort det siden jeg var teenager. Det siger nok en del om mig... Æv med regnvejret, det passede ikke i landmandens planer?! Men så var det da godt at han købte lidt kage!
SvarSletSkøreliv, det er da dejligt at du har planer. Jeg aner ikke hvad jeg skal få tiden til at gå med, og jeg har en lægesekretær på 71 år,som har det på samme måde, så hun arbejder stadig. :-) Men som min søster på 50 siger, der er forskel på, at jeg kan stoppe hvis jeg vil, når jeg er 63, det kan hun ikke, og det gør en stor forskel mentalt.
SletÅrh hvor I altså forstår at hygge igennem! Sådan skal det være!
SvarSletJeg har det ligesom skøreliv.dk. Lyder brutalt, men jeg arbejder for at kunne leve - og ikke omvendt. Dog kan det der arbejde-noget også være helt hyggeligt. Men - som du også pointerer, det er forskellen på at skulle/kunne/ville-agtigt ;-)
Liv, vi nyder det :-) Det er svært for mig at forstå at arbejde kun er et spørgsmål om penge til resten af livet. Min mand huskede mig på at livet leves her og nu midt i hverdagen og ikke i fritiden og ferierne.
SletÅååhhh, nu fik jeg lige lyst til søndagskage :)
SvarSletVi har været afsted både fredag og lørdag aften, noget vi ikke plejer, så jeg er helt flad nu. Men jeg skal holde oplæg for Ungdommens Røde Kors i næste weekend, så jeg skal bare ha' set på det oplæg i dag, så det ikke kommer til at hænge over hovedet på mig hele ugen.
Mht. dine tanker i indlægget, så har jeg en del kolleger, der er omkring de 70 (både over og under 70). Men vi bruger jo også kun hovedet og fingerspidserne, så fysisk kan vi jo godt holde til at være på arbejdsmarkedet længere. Jeg har også sat mine egne forventninger til pensionsalder omkring de 70, sådan bare for ikke at blive skuffet (eller overrumplet), når det kommer så vidt. Når man har læst så længe, som vi har, så er vi jo også kommet senere ud på arbejdsmarkedet :) og så behøver vi jo ikke stoppe, mens legen er god.
Mette L
Mette, søndagskage er godt og man må godt, når man har arbejdet hårdt ;-) Du har ret, der er forskel på det arbejde man udfører, og derfor ville det være godt hvis der kunne differentieres.
SletJeg kan også godt huske det - men jeg kan også godt huske, hvordan de fleste over tres så ud, havde det og derfor gebærdede sig. Ikke engang mine forældre blev gamle på den måde, og de blev henholdsvis 82 og 85. Det er underligt, at den slags forestillinger er så sejlivede, og det er forfærdelig irriterende, for at sige det mildt, at opleve,hvordan nogle mennesker skifter adfærd over for en i det øjeblik, de finder ud af, hvor gammel man er. Derfor vil jeg ikke være min alder bekendt. Hvorfor det skulle være en dyd at være det, har jeg heller aldrig forstået.
SvarSletJeg kan heldigvis selv bestemme, om jeg vil holde op med at arbejde, og det kan jeg faktisk slet ikke forestille mig, at jeg vil, selv om jeg har arbejdet lidt mindre, siden jeg nåede min pensionsalder, som var 65, for næsten syv år siden, simpelthen for at få mere tid til alt det andet.
Rasmine, jeg forstår dig godt, men jeg kunne godt tænke mig at du og andre var jeres alder bekendt, netop for at modbevise at man er gået i stå, når man er over de 70. Og vi taler også om at min mand som landmand nu forsøger at skære ned på kartoffelmarkerne, så der bliver tid til andet.
SletJeg forstår godt dit synspunkt, men selv forholdsvis fornuftige mennesker skifter adfærd, når de opdager, at de er sammen med en 'pensionist'. Det kan faktisk starte meget tidligere. Jeg kom sent i gang med mit bifag på universitetet, fordi jeg arbejdede i hele min studietid (der var nogle, der mente, at mine forældre var fantastisk velhavende), og da jeg så en dag sad og havde det helt hyggeligt sammen med nogle studiekammerater og nævnte, at det var min fødselsdag, blev jeg naturligvis spurgt, hvor gammel jeg så blev. Da jeg havde sagt det magiske tal 30, blev der helt stille, og atmosfæren blev om ikke kølig, så i alt fald en hel del anderledes. Siden dengang har jeg undgået at nævne min alder. Jeg bærer sikkert rundt på et traume ;-)
SletRasmine, min datter er 30 og i gang med uddannelse sammen med nogle på 20. Jeg har indtryk af at de ikke ser det som en hindring, men som noget "fedt" :-) Så måske er der håb forude.
SletDET ville være herligt!
SletJeg synes det er synd for dem, der af den ene eller den anden årsag ikke selv får lov at vælge sin pensionsalder; som fx din søster, for ja, det gør en verden til forskel.
SvarSletOm man så er 60 eller 75, det er lidt ligemeget, men i Utopia er det en selv, der bestemmer.
Ellen, enig, det gør en forskel. Men jeg tror også at langt flere skal tænke som dig, som startede pensionsopsparing, da du var ung. Det fortæller jeg mine børn :-)
SletHanne, jeg synes du ser det noget sort-hvid :-) På den ene side er jeg enig i, at med den lange levetid, vi har, så dur det ikke, at vi stopper som 60årig. Jeg har hørt en pensionsklog mand fortælle, at pensionen er udregnet efter, at vi lever 15 år efter vi er stoppet på arbejdsmarkedet. Det holder jo ikke i dag, folk lever jo 20 - 30 år længere.På den anden side synes jeg også, som jeg har skrevet ovenfor til Mette, at man skal kunne differentiere. Der er job, hvor man er slidt ned før de 70.
SvarSletJeg husker det også... også hvor gamle folk på 30... 40... og 50 var. Engang :)
SvarSletPernille, engang :-)
Slet