Og jeg har altså fridag i dag :-)

så det holder jeg. Listen af ting, der skal nås, er overkommeligt og med gode ting, såsom mit netop overstået besøg hos fysioterapeuten. Jeg er i gang med en holdningsændring og har derfor haft plaster på hele ryggen for at tvinge mig væk fra tantepuklen. I dag blev jeg bekræftet i, at den utilpashed og manglende følelse af at være fuldt tilstede i livet, jeg havde sidste uge, skyldtes en fysisk reaktion på plasterets virkning. Jeg har jo, siden jeg var 12-13 år haft denne holdning (skulderne godt frem og hovedet fremskudt). Når kroppen så forhindres i dette “naturlige” mønster, så kommer der en fysisk reaktion. Efter de første to dage vænnede jeg mig til det, jeg blev dog konstant mindet om at rette ryggen, løfte hovedet, skyde nakken tilbage. I forgårs røg plasteret af, fordi det kløede. Røg er det korrekte ord, for landmanden blev bedt om at tage det af, jeg havde lige løsnet det foroven. Det bestod af fire – fem baner, som nærmest dækkede hele min ryg fra lænd til nakke. Landmanden rykkede til, så plasteret røg af i et snuptag. Virkningen var en landmandskone, der hoppede rundt i stuen og ømmede sig. Jeg har en besked fra min fys til ham; sådan gør du ikke mere! Jeg har små rifter på ryggen efter den hårdhændede behandling, jeg har dog også en hudreaktion på plasteret, så vi venter med en ny omgang til næste gang, med mindre jeg finder ud af, at jeg godt kan huske mig selv på det. Det er svært, for lige nu føles denne holdning unaturlig, selv om det faktisk er det normale holdningsmønster. Mit håb er, at jeg kan bryde den dårlige vane, men vi får se.

Mejetærskeren holder klar ude på gårdspladsen, det har blæst tilstrækkeligt de sidste dage til, at havremarken er tør. Egentlig har jeg første koraften i aften, men jeg håber på, at jeg i stedet kan sætte sen aftensmad på bordet til to landmænd og sammen fejre, at kornhøsten er i hus. Så mangler vi kun de mange kartoffelmarker, kartoflerne er forhåbentlig i hus, når efterårsferien rammer det ganske skoleland i oktober.

Der er mørkt, når jeg står op klokken fem, og der er mørkt klokken ni om aftenen, når jeg begynder at gøre mig klar til nattens søvn. Endnu har vi ikke varme på i huset, men det håber jeg, at vi snart får. Jeg savner mit varme badeværelsesgulv om morgenen. Til gengæld nyder jeg, at solen står op med mig, det giver smukke morgenhimmelsyn, når jeg kører på arbejde.

På listen står gulvvask, busknedklipning, kontorarbejde, der står også gåtur og tjek af sommerhus. Jeg tror, jeg kombinerer de sidste to ting, og jeg er sikker på, at de er bedst at starte med. God onsdag til dig.