Meget pinligt og meget uforståeligt

De sidste par dage har jeg været utilpas, ikke noget, der forhindrede mig i at lave mad og sørge for høstfolket eller tage til reception for at fejre vores farmsekretærs 40 års jubilæum. Men jeg havde kvalme, var træt og svimmel, følte mig ikke helt tilstede i livet, så med fire fridage gav jeg mig selv lov til at slappe af på sofaen og læse bøger, så snart jeg kunne. Det var derfor skønt at vågne i morges klokken syv efter syv timers søvn og mærke, at jeg var til stede i verdenen igen. Jeg sang, mens jeg hentede vasketøj frem, jeg nynnede, mens jeg gik ned til landmanden, der allerede var i gang, og havde tid til at beundre vores gamle kartoffelvogne, som har fået helt nye sider, hydraulisk bagsmæk og helt nye dæk og dermed fremstår som helt nye. På vej tilbage ringede min mobil, det var arbejdet, jeg nåede ikke at tage den, før der blev lagt på, men fastnettelefonen ringede insisterende i køkkenet, da jeg lukkede mig ind. Jeg havde nået at tænke, at det ville passe bedst med nattevagt, hvis de havde brug for hjælp. HA! Jeg havde skrevet forkert i min kalender og havde slet ikke fri, men skulle være i dagvagt!! Hor pinligt er det lige, tusinde undskyldninger senere og med lovning om rundstykker var jeg i fuld sving med at smøre madpakker, fylde drikkedunke, brygge te alt imens tankerne kredsede om, hvordan jeg i alverden kunne have overset dette. Alle dage på hver sin side af weekenden er korrekt skrevet af fra vores netbaserede arbejdsplan, bare ikke weekenden. Håret blev hurtigt gjort vådt og føntørret, og så var det ellers bare ud i bilen. Klokken halv ni stod jeg på afdelingen omklædt og var bare tændt, for nu skulle jeg have indhentet alt det, jeg burde have nået. På trods af starten blev det faktisk en god dag. En dag, hvor jeg var tilfreds med min sygepleje og hvor jeg følte, at der var kvalitet og nærhed i hver eneste ting, jeg foretog mig. Jeg er klar til en ny dag i morgen, og denne gang står jeg der klokken syv. Herhjemme går det godt, regnen banker på allerede i morgen tidlig, så de når nok ikke den sidste mark, som er med havre. Ærgerligt, men der kommer nok tørvejr igen flere dage i træk i næste uge. Aftensmaden bliver resterne fra i går, der er så meget lasagne tilbage, så med en ny slags salat som tilbehør må det være menuen. Havde jeg haft fridag, havde høstfolket helt sikkert fået kartofler, kød og så hjemmelavet blommechutney. Nu får vi at se, om jeg når den chutney, eller om blommerne går til, inden jeg får dem plukket. For lige nu skal jeg blot slappe af med en god kop te. God aften til dig.