I tomgang

kan man måske ikke kalde det, men jeg har lidt svært ved at finde ind til hverdagen og gode rutiner/rytmer efter sommeren. Jeg kan se, at det er der også andre, der har. Dog har jeg ingen hjemmeboende børn at bruge som undskyldning. På arbejde er det stadig ferietid, forstået på den måde, at der ikke er så mange kolleger på arbejde i dagvagteme, der er suppleret op med vikarer, der hvor det kan lade sig gøre. Patienterne bliver stadig indlagt i stor stil, og i dag var jeg i snak (andre vil kalde det dialog, men hvad galt er der i at snakke sammen?) med først en ung lægevikar, dernæst med en ny, men erfaren kollega. De havde begge forslag til, hvordan man kunne ændre arbejdsgange. Og jeg lyttede, jeg forklarede hvorfor det ikke kunne lade sig gøre og følte mig som en, der bare slog ideer ned, men når vi har drøftet de ideer gentagne gange og blot må konstatere, at det ikke kan lade sig gøre, så er det svært ikke at give forklaringen på, hvorfor vi ikke ændrer noget, der er frustrerende. Ikke af vanemæssige tankegange (vi har vist nærmest ikke haft tid til de sidste tre år til at ryge ind i vanepræget mønstre), men derimod i erkendelse af, at vi forsøger at planlægge, prioritere og tage hensyn, så patienter, som eksempelvis skal udskrives, også kommer først på stuegang. Vi er dog et hyperakut afsnit, alting går stærkt, patienter bliver pludselig dårligere, det vælter ind med patienter, personale bliver syge, deres børn bliver syge, læger søger ikke herop nordpå (vi har mangel på læger). Der er mange faktorer, der har indflydelse på, om stuegang kan afvikles hensigtsmæssigt, så vi tilgodeser det hele både de dårlige patienter og deres pårørende, de patienter, der forventes udskrevet, de patienter, der venter på det tværfaglige teams vurdering og …

Hjemme går vi også i venteposition, kornet er klar til at blive høstet i næste uge, men hvad med vejret? Det er jo altid en ubekendt faktor, der har stor betydning. Så jeg skal huske at få købt rigeligt ind af drikkevarer, brød og pålæg, så madpakkerne kan smøres, så snart solen har skinnet i flere dage i træk, og regnen har holdt sig i skindet i de selvsamme dage. Kartoflerne hygger sig i jorden, nogle har nået størrelsen, de skal have, for at blive en god kartoffel, så der er toppens vækst standset. Det gør, at kartoflerne kan få lov til at modne, så de holder sig pænt i skindet, når de kommer op af jorden. Den egentlig kartoffelhøst er først til september, hvor kartoflerne lægges på lager, og går alt godt, er vi færdige lige før efterårsferien. Indtil da tages der op, når der bliver bestilt et vognlæs kartofler, 24 tons ryger typisk af sted, hver gang en lastbil kører ud fra gården.

I dag er der prøvet en ny kartoffelopskrift, det er Karen der har leveret den, kartoffeldeller. De kan klart anbefales. Og skulle du gå rundt med en yndlingsopskrift på kartofler, ja så er kommentarfeltet et dejligt sted at få det delt mellem alle os andre. Rigtig god aften til jer alle.