Det var da en god indikator

var min skønne souschefs kommentar. Så nu ligger jeg her på sofaen i stedet for at være på arbejde. Hvis jeg ikke får sovet ordentligt, og det kombineres med en let øget beredskabstilstand i min krop(ja de to ting kan vist godt sættes sammen med et matematisk tegn <=>) så får jeg nemt svimmelhed. Normalt er det ikke noget, der forhindrer mig i at arbejde, men tilføjer vi så en ingrediens til i form af en let infektion, så øges svimmelheden markant (dum ide at lade vinduet stå åbent i nat => let halsbetændelse). Jeg kunne godt være blevet på arbejde hele dagen, jeg skulle blot ikke gå og stå for meget, men helst sidde ned. Men vi blev enige om, at jeg hellere måtte køre hjem. Jeg nåede dog at klæde en ny kollega på til stuegang, at være med til sygeplejefaglig sparring omkring en patient, at drøfte studerendes uddannelsesprogram med en vejleder, at deltage i tværfaglig teamkonference, at anlægge en bridle lock på en patient og få sat datoer på undervisning af nye kolleger. Og så fik jeg grint en masse og fik sendt og modtaget smil. Nu drikker jeg varm te, pakker mig godt ind i tæpper og lader søvnen komme, hvis den vil det. Så er jeg snart frisk igen. God weekend til dig.

Jeg gad godt bytte lidt blæst for lidt varme.

Hvad skal jeg skrive om?

Jeg kunne starte med starten på dagen. Arbejdsdagen startede ikke helt som vanligt. Min bil var på værksted, så jeg skulle med bus. Derfor havde jeg ændret min arbejdstid til 7.30, så jeg ikke skulle frygteligt tidligt op. Jeg nød solens stråler gennem bussens ruder, hvilket dem, der følger mig på instagram allerede ved.

Sjovt som ens perspektiv ændrer sig, når man skifter position. I en bil er man mere nede ved vejen, her i bussen var jeg hævet op over vejen og pludselig kunne jeg ikke kende de huse i den by, jeg kører så tit igennem. Jeg havde været optaget af mobilen og blev pludselig i tvivl om det var den by, også fordi bussen kørte mange omveje på vejen til Aalborg. Der var detaljer ved husene, jeg ikke før havde lagt mærke til. Det kan vist overføres til menneskelivet, vi tror ofte, at vi ved, hvordan ting hænger sammen, hvordan mennesker er og nogle gange er vi så heldige, at et eller andet sker, så vi skifter perspektiv og ser det andet menneske på en anden måde.

I dag skulle jeg følge en ny kollega, det var første gang vi havde chancen for at lære hinanden at kende. Det blev for mit vedkommende et godt møde, og jeg er sikker på, at hun passer godt ind i vores arbejdsfællesskab. Sommeren har været god ved os, vi har haft hektiske dage, hektiske situationer, men mest af alt har vi haft færre patienter, og det har givet en ro, når nu vi er færre på arbejde og der er ferievikarer med på jobbet.

Dagen lakker mod enden, solen skinner herligt, og jeg har nydt min koldskål med jordbærskiver. God aften til dig.

Så går/løber vi - kom

Jeg nåede at blive våd, da jeg cyklede ned i byen uden at tjekke DMIradar. Hjemme i sommerhuset (for der holder jeg fri, mens landmanden arbejder på gården) strikkede jeg lidt, mens jeg diskuterede med mig selv. 

Jeg vandt, løbeskoene kom på, efter jeg havde tjekket radarbillederne. Mobilen blev min sparringspartner, 5 minutters gang, 3 minutters løb, sådan fortsatte det i 52 minutter.

Når der er gåtid, er der også tid til fotografering. Jeg holder så meget af udsigten fra klitten, om det er gråvejr, blæsevejr, regnvejr, solnedgang eller bare høj sol.

At der er kommet meget vand, ses tydeligt i lavningerne. Her troede jeg, at jeg kunne smutte forbi ved at gå i græsset til venstre. Forkert! Resten af turen blev med våde fødder.

Trapperne ned blev taget i gang, men de næste trapper, som gik op, blev taget, mens jeg luntede.

Turen foregik med udsigt til hav, sø, krat og skov, jeg elsker at gå/løbe her, der er en skøn variation, det er ikke blot fladt, men går både op og ned.

Nu sidder jeg så her efter frokost for en og skal prøve at regne ud, hvordan jeg kan få billeder gemt på Mac Air. Jeg har nemlig lige opdateret til Yosemite og kan ikke bruge iPhoto mere. Jeg kan heller ikke finde ud af at lægge dem ind et andet sted. Det er derfor, billederne ser lidt aflange ud, de blev lagt i en mappe på skrivebordet. Jeg tror, jeg lader det ligge, lige som jeg lader ligge, at jeg ikke kan etablere forbindelse mellem mit nye Vivofit armbånd og computer (årsagen til jeg opdaterede, det hjalp så bare ikke)
I stedet for vil jeg finde en film og strikke nogle pinde. God onsdag til dig.

Det er da lige godt utroligt

Jeg sidder her i sommertøjet og har været nødt til at tage tyk striktrøje på og tænde op i brændeovnen. Vi slukker for stokerfyret om sommeren, og vi har heller ikke tænkt os at tænde det endnu, sommervarmen må da vende tilbage. Regnen siler ned udenfor, det kan godt virke uendeligt og trøstesløst. Sådan er det, vejret har stor indflydelse på dagsplanerne, vi bestemmer selv, om det også skal have indflydelse på humøret. Det gider jeg ikke, så nu vil jeg bruge fridagen på at lave momsregnskab og så strikke en pind indimellem. Hvis den kjole nogensinde skal blive færdig, må jeg hellere speede tempoet op og så lade være med at glemme udtagninger, det gør ikke noget godt for tempoet, at jeg skal strikke baglæns i ny og næ.

God tirsdag til dig.

Det er ok at være langsom

Jeg mindes tiden efter, at jeg var startet som sygeplejerske igen efter 11 års pause. Dengang havde jeg blandede vagter, men fortrinsvis dag og nattevagter. Ikke fordi jeg holdt mere af nattevagter end af aftenvagter, tværtimod. Men fordi det var en tid med to teenager, der gik til forskellige ting om aftenen og med en landmand, der arbejdede sent, så blev det min opgave at få dem kørt til den ene by til judo/basketball, den anden by kor/FDF/vennerne og den tredje by med andre venner. Herude på landet gik/går der ingen busser, og landmanden modsatte sig, at de skulle cykle 9-15 km på den meget trafikerede vej, så jeg var chauffør i mange år. Derfor passede nattevagterne godt i vores familiemønster. Den sidste dag jeg skulle sove, lod jeg være en halv sovedag, for ellers kunne jeg ikke få vendt soverytmen. Ofte valgte jeg at tage dyner og pude med ind i fjernsynsstuen, fandt et eller andet program og faldt i søvn til dette. I dag gjorde jeg det samme. Det er på en eller anden måde mere hyggeligt at vågne op i sofaen med fjernsynet kørende lidt over middag end at vågne i soveværelset – og jeg har nemmere ved at vågne op, når jeg blot går fra sovende til fjernsynskigning uden at rejse mig op. Jeg lader eftermiddagen langsomt gå i gang og giver mig selv lov til at finde dagsrytmen igen. Nu er vasketøj sat over, regninger betalt, og der skal handles ind lige om lidt.

De første kartofler skal op af jorden i denne uge, vi har spist nye vildmosekartofler længe, nu skal andre have lov til det samme. Men vejrudsigten studeres tæt, for hver dag kommer der mere regn på. Jeg havde regnet med at skulle male det sidste på sommerhuset på mine to kommende fridage, men det bliver vist ikke til noget. Kartoflerne skal nok komme op, men jorden er godt fugtig efter den megen regn, og det gør det lidt mere besværligt.

På vej til Pont du Gard blev der holdt pauser, og så er det godt med en rasteplads med disse sten under et træ fyldt med cikadesang.

Her er lidt flere billeder fra aftenturen til Pont du Gard.

Sur le Pont

Mens jeg nyder søndagens vågne timer inden nattevagten, er det tid til at fortsætte ferieberetningen. I min gymnasietid var jeg på studietur til Provence, en af sangene, jeg husker fra den gang, var Sur le Pont d’Avignon. Og to af de mange ting vi så og som jeg i dag kan huske, var romernes fantastiske bygningsværk, Pont du Gard, en akvædukt, og middelalderborgen Le Baux-de-Provence. De to steder ville jeg gerne dele med landmanden, så da vi havde besteget det Skaldede Bjerg, drog vi vest på mod Avignon.

Selv ude på landet findes der graffitti og det trives side om side med store vingårde med smukke alleer og flotte indgangspartier.

L’Isle sur Sorgue kaldes Provences Venedig med små kanaler gennem byen. Vi måtte nøjes med at nyde byen fra motorcyklen, da vi gerne ville nå i nærheden af Pont du Gard denne dag.

Avignon har som andre middelalderbyer en gammel inderby, som er omkranset af mure. Her kom vi til at køre rundt om byen og kunne se muren og bydelen i farten. Da jeg ville fotografere motivet nedenunder, lagde jeg godt mærke til ud af øjenkrogen, at en bus kom på min højre side. Det var med at skynde sig at trykke, men så opdagede jeg, at han holdt tilbage, så jeg i farten kunne tage mit billede. Han fik smil og vink fra både landmand og mig, da han så kørte forbi.

Den gamle bro og Pavepaladset kom vi ikke forbi, men over vandet på en anden bro kom vi dog.

Vi havde bestemt os for at finde logi for natten tæt på Pont du Gard og så finde ud af, om vi ville på aftentur til akvædukten eller den skulle beses næste morgen. Vi fandt et hotel, der var bygget i en gammel mølle tæt på vandet. Fra hotellets terrasse var der udsigt til badende mennesker, mens vi spiste aftensmad. Temperaturen var over de 30 grader, der var ingen aircondition i værelset, så vi kunne se frem til en var nat.

Tjeneren sagde, at der var fem minutters gang til Pont du Gard, så vi besluttede os for at gå derud, det var en skøn aften, der var åbent til efter midnat om sommeren på grund af lysshow. Vi havde nok hørt forkert, for der var tyve minutters gang (vingt og cinq kan godt lyde ens i en træt sygeplejerskes ører)

Motorcyklen tog sig godt ud ved siden af løver og gamle, smukke mure.

Der var et smukt aftenlys på vejen ud til akvædukten

Langt om længe fandt vi Pont du Grad (skiltningen var lidt mangelfuld til sidst, så vik gik et par omveje) Tænk at dette bygningsværk har holdt sig over 2000 år. Det har modstået stormfloder og alskens uvejr, det er ikke holdt sammen med mørtel, men med godt gedigent håndværk. Akvædukten var et led i et vandingssystem på 50 km med underjordiske tunneller og akvædukter, så romerne kunne få vand i Nimes.

Da det var efter aften, kunne man ikke komme op og gå i den øverste del, hvor vandet blev ledt igennem, så vi nøjedes med at se det hele fra siden af. Broen, som folk går på, er bygget sidenhen for at aflaste broen/akvædukten.

Også i 1830 var der turister ved Pont du Gard, Jean var her d. 9/4.

Vi var trætte efter en lang og varm dag, så vi ville ikke blive, til det blev helt mørkt, andre havde taget fotoudstyret og madkurvene med og sad nedenfor på stenene ved vandet for at være klar til det smukke syn. Selv i tusmørket kan man se, hvor smukt broen tager sig ud med forskellige lys.

Hjemme på terrassen nød vi en øl, inden vi sagde godnat til motorcyklen og sov en varm nattesøvn. Herhjemme med langt køligere temperaturer har vi sagt farvel til datteren og sendt hende med toget mod hovedstaden. Jeg satser på en lille powernap inden den sidste nattevagt. God aften til dig.

Dette indlæg er en del af min beretning om vores motorcykelferie 2015 i Sydfrankrig.

Det var så ikke planen!

• Kun to timers søvn blev det til i går eftermiddag som optakt til nattevagten
• Nattevagten gik dog forbavsende godt, jeg var ikke søvnig, der var nok at se til, men da det blev min tur til at powernappe ville søvnen ikke indfinde sig
• Netop da vi gjorde klar til morgenarbejdet på afdelingen, blev en patient dårlig og jeg endte med overarbejde
• Efter fire timers søvn har hjernen bestemt, at den akutte situation i morges skal bearbejdes og søvnen kan ikke få lov til at indfinde sig igen. Jeg drikker varm kakaomælk og er stået op i håb om at kunne sove senere
• Senere kan ikke blive sent som ellers, for der er tikket en sms ind om at det tilbud jeg gav i morges, er accepteret. Jeg skal have en tolvtimers vagt, fordi en aftenvagtkollega er syg. Det vil sige, at jeg skal møde ind klokken 19 og deltage i de sidste fire timer af aftenvagten.
• Jeg tror, jeg brygger noget te, smører en ostemad og lægger mig i sofaen og ser Tour de France sammen med landmanden. Vejret er beregnet til fjernsynskigning og sofasøvn. Og i dag skal cykelrytterne ende på Alpe d'Huez, der var vi sidste år, men vores tur dertil var smukkere end cykelrytternes.
• God lørdag til dig.

Lider du af madlavning?

Jeg forsøger at sove på forskud til nattevagten i aften, lidt er det blevet til i eftermiddag, og når jeg vågner efter en eftermiddagslur, bliver jeg altid så ugidelig og fortumlet. Mens jeg vågner op, surfer jeg lidt rundt i blogland og lander hos eKirstens blog. Jeg læser et indlæg og griner genkendende til ordene. Ernæringsekspert Per Brændgaard afslører i en artikel, at han ikke har lavet et måltid mad i 10 år, han køber sunde takeaway produkter og mener, at man skal se madlavning som et arbejde, og da han kan tjene flere penge ved at have kunder til konsultation i stedet for at bruge tid på madlavning, som han ikke gider, så vælger han at købe sig til sin mad. Han citeres for dette udsagn:

“På et tidspunkt læste jeg en filosof, der skrev, at det var underligt, at madlavning var den norm fra bondesamfundet, som stadigvæk står ved magt som noget, hver enkelt husstand bør varetage selv, for vi har jo opgivet alle mulige andre hjemmeproduktioner. Hvor tøjproduktion og husbygning før var noget, den enkelte husstand skulle stå for, så er gode møbler og godt tøj i dag noget, andre har lavet. Noget vi går ud og køber. Madlavning er også et håndværk, men her har vi en forventning om, at madlavning er noget, alle mennesker skal være gode til og interesseret i. Men vi har ikke på samme måde den holdning til f.eks. strikning. Vi accepterer, at nogle godt kan lide at strikke, men vi har ikke nogen myndigheder i Danmark, der laver strikkekampagner og strikkeopskrifter og opfordrer folk til at gå i hjemmestrikket tøj”

Hvis jeg boede alene, kom der ikke varm mad på bordet her, med mindre jeg lavede havregrød. I dag har min mad bestået af morgenmad:skyr/A38 med frugt, svesker, mandler og kanel. Frokosttallerken lavet af datteren: Ristet rugbrød (ok her er lidt varmt islæt), røget laks, agurkeskiver, tomater og spejlæg (lidt mere varmt). eftermiddagste sammen med landmanden: knækbrød og skønt brød fra bageren med oste. Aftensmad sammen med landmanden: skønt rugbrød fra bageren med røget laks og fiskefrikadelle fra den lokale fiskehandler og spejlæg (lidt varmt). Desserten var skønne danske jordbær med fløde og mælk. Måske skulle jeg gnave et par gulerødder inden nattevagten  for at få lidt flere grøntsager. Nem mad uden særlig meget tidsforbrug, det er lige mig. Så nej, Kirsten og Per er ikke alene, jeg er med. De sunde takeaway produkter kan dog nemmere lade sig gøre i hovedstaden end herude på landet, så jeg laver nok mad stadigvæk, men jeg lider ikke af madlavning.

PS  jeg har det dog som Kirsten, jeg elsker kartofler, så dem skraber jeg gerne og koger, de er skønne som sig selv med lidt smør til eller på rugbrødsmadderne eller i salaten. Og så elsker jeg dem om vinteren, når de er ovnbagte enten alene eller sammen med grøntsager. Nemt og bekvemt, sådan skal mad gerne være. Når jeg har gæster, er det en anden sag, da gider jeg godt lave mad.

På bagsædet

Når vi rejser på ferie på motorcykel, er køreturen en stor del af ferien, den er sådan set FERIEN. Det er der, vi sanser og oplever. Vi har samtaleanlæg, så alt bliver kommenteret undervejs. Jeg sidder godt på bagsædet og kan rigtig se frem, til siden og tilbage og er dermed den, der sørger for at landmanden også får set noget udover vejen. At køre i Frankrig, i alperne og i Provence betyder små bjerglandsbyer, snævre gader, vinmarker, oliventræer og meget mere. Her er et lille uddrag af det, jeg når at fotografere fra bagsædet på motorcyklen. God fredag til dig

typiske huse langs floden og foran klipperne

Overalt gror der planter op af, omkring og foran husene

Vi skulle heldigvis ikke samme vej som den lille traktor, der var godt læsset

Blomster på en væg

Oliventræer?

helt sikkert vintræer

byerne putter sig godt mellem træer og klipper, så man skal se godt efter

Arbejde blander sig med feriestemning

Når tre ud af fem holder ferie, så forplanter feriestemningen sig hos de to sidste. Det har dog sin pris, for de sene aftener sætter sit spor på søvnmængden. Ikke desto mindre fik en frisk datter lokket sin meget trætte mor med på en cykeltur til havet, så datteren kunne få et aftenbad. Moderen nøjedes med at dokumentere det og nyde, at den massive træthed svandt. Og i aften må jeg hellere være fornuftig og gå tidlig i seng. Søn og kæreste er rejst hjem i dag, en hel uge, skøn og dejlig, blev det til, nu vil vi nyde de sidste dage med datteren, inden hun og gymnasieveninderne holder deres årlige weekend i vores sommerhus.

Hvis du kigger godt efter, kan du se datterens hoved :-)

God aften til dig.

Det var så ikke planen

Fridagen i dag var sat af til at vise sønnens kæreste Vildmosen, det var oplagt for de to kommuner, hvor Vildmosen ligger i, har netop gjort meget ud af information og nye oplysningstavler for at promovere mine smukke omgivelser.

Vi kørte over Ryå på vej ud i mosen, vand, sol og marker er altid et kønt syn, så vi måtte gøre holdt og fotografere.

Vi kørte gennem den fredede del af højmosen og forsøgte at finde indgangen til Fridas Badekar, men desværre ønsker godsejeren vist ikke turister ved dette område, for det er helt groet til, og jeg fandt aldrig indgangen. Vi kørte derefter forbi vores gård og hen til udkigstårnet og nød udsigten til to andre søer, formentlig også opstået efter tørvegravning.

Næste pitstop var ved mindestenen for fire engelske piloter, som blev skudt ned over Vildmosen i 1940, da de var på rekognosceringstur til Aalborg Lufthavn, her fik jeg ikke taget billeder, men et rigtig fint sted, der ligger lige op til den befærdede vej fra motorvejen til Blokhus.

Vi kørte videre til Centralgården, der i dag er efterskole, men tidligere var et led i udryddelse af kvægtuberkulose i Danmark .

Mens stedet var økologisk landbrugsskole, byggede man et halmhus. I dag bruges det til opbevaring undtagen midterrummet, hvor vi kunne se, at det var musikrummet for efterskolen.

Så var vi kommet til trædestenene, de er lagt for 2000 år siden, da mosen var beboet af jernalderfolket, så de kunne komme frem i den fugtige mose. Siden er de formentlig også blevet brugt af kulsvierne, som maleriet viser.

Og så sluttede turen brat, vi skulle selvfølgelig gå på trædestenene og desværre gled sønnens kæreste på en sten og slog sin storetå meget.  Nu er den hævet, meget blå og meget øm. Der er dømt sofaligning med højt hævet fod, det kombineres med omsorg fra kæresten og fjernsynskigning. Resten af turen må tages næste gang, vi får den store glæde at have besøg af denne skønne norske kvinde.

Vil du se en smuk film om Store Vildmose, så klik på linket her.

God mandag til dig.