Svømme med ...

Prøv at google ovenstående og du vil opdage, at du kan svømme med delfiner (det vidste jeg godt), søkøer, havskildpadder, hajer og grise. Sidstnævnte måtte jeg da lige tjekke, om en driftig landmand herhjemme havde fået en god turistide. Det var nu på Bahamas, at det sker.

I går fik jeg tjekket, hvordan det nu var med hundes ophold på vores strand og i vandet. Min kommune var en af dem, der trak sig ud af Blå Flag ordningen, blandt andet udløst af hundeforbuddet, altså at hunde ikke måtte opholde sig på strande med Blå Flag ordningen, og derfor heller ikke i vandet. Dermed var der fri bane for en aftenaftale med landmanden og hans hunde ved havet.

Ayla og Dexter var først lidt tilbageholdende. For trods et roligt hav så er det dog anderledes end søerne. Det varede dog ikke længe, før Ayla var frisk på en svømmetur sammen med os, og Dexter fulgte hurtigt trop.

Du får ikke billeder af firkløverets debut udi havsvømning sammen, vi havde ikke et vandkamera med. Men tro mig, vandet var helt fantastisk, og vi nød det, alle fire.

Blodspor overalt

Det er klamt, jeg ved det, men i den her varme er min irritationsgrænse lav. Når det er muligt, flygter jeg op til sommerhuset, der er der køligere, lidt mere vind og nærmest ingen fluer. Herhjemme skal vi vælge mellem at have vinduer åbne og få luft ind i huset OG masser af fluer eller et varmt hus med ingen luft og færre fluer.

Mon jeg drukner

 Lige nu lægger jeg sidste hånd på halvårsregnskabet, og det skal være på kontoret, som er fyldt med sol og varme. Vores stuer er kølige og mørke, der tyr jeg hen, når varmen bliver for meget, men ikke nu. For regnskabet skal være færdig, inden jeg starter på arbejde igen på mandag.

Hvad laver Ayla derude, kom herind, jeg vil lege

 Jeg kunne ikke ånde før, så en mindre top på og vinduet åbent, men med persiennerne nede og bevæbnet med fluesmækkeren er mine redskaber for at komme igennem formiddagens kontorarbejde. Og deraf de blodige spor rundt omkring i huset, der ligger fluesmækkere rundt omkring i huset. Indimellem går jeg rundt med en klud og fjerner sporene, vinduerne gider jeg slet ikke tænke på. Med alle de fluer på vinduet er det omsonst, det venter jeg med til fluefrie tider.

Så kan jeg snart hoppe på dig

 Heldigvis har jeg lavet det meste af regnskabet, før vi tog på ferie, nu skal det sidste med, så vores farmassistent kan lave momsregnskab, inden hun tager ferie. Hun er nemlig også landmandskone og hun hjælper til i høsten hjemme på gården.

Ayla tager sig en svømmetur i ro og mag

 Vores høst er senere, kornet høstes typisk i den sidste halvdel af august og kartoffelhøsten starter så småt i begyndelsen af august, men bliver først rigtig hektisk fra september til midt oktober. Landmanden har travlt med at gøre alle maskiner og bygninger klar til høsten. Det hele skal gerne fungere, når først vi går i gang. Jeg nyder de sidste feriedage og har endnu ikke tænkt på arbejde, jeg har virkelig slappet fuldstændigt af og har overhovedet ikke haft lyst til at tjekke mail. Lidt pinligt, men tjekning af arbejdsmail plejer at være en af mine overspringshandlinger herhjemme, men ikke i år.

Hvor må mon jeg kan lægge den Dummy, så de ikke kan nå den? 

 Hundene har det også varmt, så de nyder, at vi hver aften tager dem med til søerne rundt omkring. Her får Ayla lov til at træne apportering i vand og Dexter er nu begyndt at hoppe i vandet og svømme lidt ud. Det afhænger dog meget af bundforholdene, men han bliver mere og mere modig og er også begyndt at apportere Dummies. Han mener dog ikke, de skal afleveres til os. Til gengæld er han så legelysten og hænger i Aylas hals og haser hele tiden, at Ayla benytter sig af, at han ikke tør svømme langt ud. Hun får fred og den lille er ved at gå ud af sit gode skind.

Se mig, jeg kan også hente Dummies

Jeg er faktisk blevet ret god til det, hvis jeg selv skal sige det.

Der var lovet en masse regn til Vildmosen i weekenden. Det løfte holder vejrguderne så ikke, men endnu lider vores kartofler ikke under tørken, og det er mere end hvad mange andre landmænd kan sige, så vi er taknemlige. Når mosen først bliver rigtig tør, er den en tikkende brandbombe, så jeg håber, folk besinder sig med åben ild, inklusiv cigaretskod. Desværre er der tåber overalt, som her og hos Farmer.

God varm torsdag til dig, jeg henter lige lidt mere vand.

Køleskabet leverer

Arbejdsdagen blev en time længere end beregnet. Arbejdsdagens indhold blev ikke som beregnet. Men bortset fra at jeg så mangler at få nogle hængepartier væk, så nød jeg dagen. Kontakten med mine patienter (jeg havde fire) nød jeg. Og travlhed kombineret med sygdom og ferieafvikling gider vi ikke snakke om.

Energien var ikke til indkøb eller den store forkromede aftensmad, så køleskabet fik lov til at bestemme menuen. Små fuldkornstortillas blev smurt med grøn pesto. Nye kartofler til overs fra aftensmaden i går blev skåret i skiver og sammen med gedeost i skiver røg de på halvdelen af tortillas. De øvrige fik tomater skåret i skiver og revet parmesanost som pynt. 12 minutter i ovnen og vi fik velsmagende pizzastykker.

De øvrige beboere på gården hygger sig sammen hver dag og det skønne vejr er perfekt til at have en hvalp i. Dørene står åbne, så hundene kan gå ud og ind, som det lyster dem. De underholder sig selv, men når jeg kommer hjem, bliver jeg mødt af to logrende hundehaler og to, der gerne vil kæles for. Kort efter falder vi sammen, jeg i en stol, de under bordet eller på det kølige bryggersgulv, alle vælger vi skyggen.

Nu er jeg inde i stuen, iPaden leverer underholdning, mens jeg skriver indlæg og indimellem tjekker instagram. Landmanden har for tredje gang i denne uge plukket en stor skålfuld moreller til mine kolleger. Inden jeg går hjem om eftermiddagen, er de spist, de er sødmefulde og er lækre som lidt mundgodt i en travl hverdag. Så jeg ved, mine kolleger bliver glade i morgen.

Mon ikke køleskabet rummer lidt koldskål eller A38, det kunne være lækkert som godnatmad sammen med lidt frugt fra frugtkurven, der trænger til at blive spist. Landmanden spiser nærmest kun moreller i disse dage.

Håber din dag har været god ved dig.

I dag

• kunne min mor være blevet 84 år, hun døde tre måneder før sin 74 års fødselsdag. Jeg tænker ofte på hvor mange ting vi kunne have drøftet i dag og have haft fælles interesse for. Jeg var et andet sted i mit liv dengang. Børn der var på vej ud i verdenen. Endnu havde jeg ikke fået trangen til videreuddannelse og nye udfordringer på jobbet. 
• er det 63 år siden, at mine forældre blev gift. Historien om hvorfor det blev netop den dag og hvordan min far alligevel blev snydt, kan jeg stadig smile over. Min far ville ikke, at min bedstefar(morfar) skulle involveres og skrive under på, at min mor måtte gifte sig. Dengang var man først myndig som 21 årig. Samtidig ville han også gerne giftes hurtigst muligt, så de kunne flytte sammen. Min far havde bare glemt, at formaliteterne skulle være i orden før bryllupsdagen, så min bedstefar kom alligevel til at skulle give sin tilladelse til, at min mor blev gift på sin 21 års fødselsdag.

• har jeg oplevet et nyt sted af Danmark. Landmanden trænede Ayla i vand i går og ville gøre det igen i dag. Og så blev jeg inviteret med til en skøn plet: Teglværkssøerne ved Gandrup. Søer der opstod efter, at teglværket havde gravet efter ler til gule mursten. En skøn oase og der var da også andre end os, der benyttede sig af mulighederne. Der var shelters, grillsted og badebro ved den største sø. Vi valgte en mindre sø, hvor Ayla fik lov til at øve sig i at hente dummies.
• blev både Ayla og Dexter våde. Dexter var så optaget af at ville være sammen med Ayla, at den sprang ud i søen og fandt ud af, at her kunne man ikke bunde. Så blev han på land, men mon ikke han snart er klar til at tage en svømmetur sammen med Ayla?

Vampyrer på sygehuset - hundeliv - boganmeldelse

Skulle skrive en besked til skemaplanlæggeren, så jeg fik fri en bestemt dag i september. Og så fangede en overskrift fra en anden mail mig.:

Til alle blodforbrugende afdelinger

Det lyder da lidt vampyragtigt, gør det ikke?

Eller også er det bare mig, der er ved at få kuller af kombinationen af varme og svimmelhed. Og rolig nu, jeg har fået en tid hos en øre-næse-halslæge i morgen - deres sygeplejerske tror dog også, det er løse øresten :

Løse øresten eller ørekrystaller (godartet positionsbetinget svimmelhed) er den hyppigste årsag til svimmelhed og viser sig ved pludselig svimmelhed i forbindelse med hovedbevægelser, fx når man vender sig i sengen, drejer hovedet eller bukker sig ned. Løse øresten ses hyppigst hos kvinder og antallet af personer, der rammes, er stigende med alderen. 

På hundefronten er alt godt. Landmanden har lige fået at vide, at den uformelle bedømmelse af form og hårlag, Ayla fik af en tysk dommer, var stævnets bedste. Røntgen af hofterne viste også hofter af bedste kvalitet. "Så kan vi på et tidspunkt lade hende få hvalpe" lød landmandens kommentar. "Så tager du barselsorlov" lød det fra landmandskonen. 

Vi hygger os rigtig, både hunde og mennesker. Vi nyder en mere stille periode i landbruget, og hundene følger troligt landmanden rundt til alt. De sover stadig sammen alle tre i vores mandskabsrum, Dexter er dog ved at kunne sove igennem, så mon ikke det snart får en ende. Hvor landmanden selv var initiativtager til med den første hund at ændre reglerne fra hunde overalt i huset til kun at være i bryggerset. Ja så er han altså kommet i bedstefaralderen. Se blot her:

De tre hygger sig hver aften i fjernsynsstuen og jeg kan ikke nænne at sige noget, udover at jeg driller landmanden med hans bedstefartendenser. Han forsvarer sig med, at Dexter ligger roligt, når han er i stolen. Hmm - jeg er ikke helt overbevist, kunne en ekstra hundekurv ikke have samme effekt? Ayla er så god til Dexter, men vi lader hende også sige fra, for Dexter er indimellem overalt på Ayla med sine små spidse hvalpetænder. Den har lært at smide sig fladt, når Ayla siger fra. Og så er alt godt igen.

Dexter sover, mens Ayla ikke kan finde ro, før landmanden er tilbage i stuen.

Jeg får læst bøger færdige, fordi jeg indimellem må lave noget, hvor mit hoved holder sig i ro. Så i går læste jeg Kvinderne på slottet af  Jessica Shattuck. Den kan jeg også varmt anbefale. Den handler om tiden under og efter 2. verdenskrig set fra 3 kvinders perspektiv. Hvor alle de dokumentarfilm, som landmanden ser om 2. verdenskrig, fokuserer på krigen set i forhold til kampe og soldaterperspektivet, så handler denne bog om tre tyske kvinder, hustruer til tyske modstandsmænd. Og først der gik det op for mig, hvor svært det må have været for alle parter, både dem der fulgte Hitler og dem der ikke gjorde, at finde en måde at leve videre på, sammen.

Mandag aften i min søsters skønne have (uden insekter) for at fejre min yngste nieces studentereksamen.

God onsdag til dig.

Endnu en dejlig morgen

Det er også fridag i dag, for der er arbejdsweekend foran mig. Endnu en fridag sammen med kolleger. Vi havde en skøn brunch i går, og jeg fik lov til at få lidt babytid sammen med min ene kollegas skønne dreng på et halvt år. I dag skal jeg først til afskedsformiddagskaffe hos en tidligere kollega, som går på efterløn. Bagefter skal jeg fejre moderen til babyen fra i går. Hun bliver 30 og har inviteret til åbent hus både formiddag og eftermiddag. Det bliver hyggeligt.

Landmanden og hans hunde er allerede draget ad gårde. Ayla skal til prøve i dag, meget tidligt og to timers kørsel væk. Så er det godt, at der er ro på landbruget, landmanden hyppede kartofler i går aftes og medarbejderen ved, hvad han skal lave i dag på gården. Hunde og træner skulle gerne være hjemme på gården igen ved middagstid med en veloverstået prøve. Faktisk er Ayla meget ung til denne prøve, men landmandens vejleder har vurderet, at Ayla er klar, så det håber vi. Ellers kommer der en ny prøve til efteråret. Dexter er bare med, og det nyder den. Den ligger i hundeburet i bilen med bagdøren på vid gab, mens prøven er i gang og bagefter render den rundt og charmerer alt og alle.

Vi er dog meget imponeret af Ayla, hun er så god til at acceptere hvalpenykkerne og kan godt lide at lege med hvalpen.Endnu sover de tre sammen i vores mandskabsrum, landmanden vil fortsætte med dette, indtil Dexter sover igennem. Den er blevet vant til at sove i et hundehus af tremmer, det er dens trygge base.

Jasminbuskene sender kaskader af dufte og fryder øjet

I nat bildte min hjerne mig ind, at jeg skulle på toilet to gange. Anden gang var bare for at få mig så vågen, at jeg kunne begynde at spekulere på nogle regnskabstekniske ting, som jeg skal have klaret i dag. Helt ærligt hjerne, tag dig sammen, klokken 3 om natten skal man ikke spekulere i afstemning af regnskab. Til sidst lavede jeg Sudoku,  til uret ringede klokken fem. Nu er husets andre beboere sendt godt af sted med madpakker og tekande, og jeg tror, jeg vil nappe en powernap.

God fredag til dig.

Lykken er

• at tillade sig selv at falde i søvn foran fjernsynet, fordi det er fridag næste dag ( jeg elsker at falde i søvn i sofaen)
• at vågne ved midnat, vække landmand og hunde, som også sover foran fjernsynet, og så skynde mig i seng og falde i søvn igen
• at vågne et minut før urets kalden
• at finde ud af at jeg har glemt at ændre urets vækketidspunkt til fridagstid
• at stå op alligevel, fordi jeg føler mig udhvilet
• ar få ryddet op, tømt opvaskemaskine, smurt mad, brygget te og komme i bad
• at sidde her klokken syv og nyde min morgenmad
• at døren kan stå åben ud til gårdspladsen, hvor jeg kan høre hundenes tumle; lidt køligt måske men med en trøje på, så er det skønnere end de varme temperaturer, vi havde i maj.
• at vide at efter et tidligt morgenmøde med vores revisor har jeg lokket seks kolleger til at prøve cafelivet i Aabybro og deres brunchtilbud.
• torsdagsfridag

Pludselig var det tirsdag

Arbejdsdagen blev længere end planlagt. Der var sygdom blandt personalet og ingen vikarer at få, så der blev mikset på kryds og tværs. Det betød, at jeg tog 3 timer til klokken 18 og så tog en anden over. Vi er alt for få og vores patienter er hårdt ramte, så alle har prøvet at få enderne til at nå sammen, men det var nærmest umuligt, så jeg havde helt ondt i maven af at se mine kolleger forsøge at strække tiden.

Jeg hjalp der, hvor jeg kunne, hjalp en patient med toiletbesøg, at blive vasket og få sondemad. Jeg superviserede en ny kollega i stuegang. Så skulle jeg have møde om kursus i efteråret. Derefter skulle jeg samle op på mails og undervisning. Så forsøgte jeg at hjælpe igen, hjalp en anden patient på toilettet og fik fundet frokost til vedkommende.

traner

Derefter lige lidt flere opfølgningsmail, før jeg skulle gå til et tiltrædelsesseminar. At høre om forskning og international forskning i sygepleje er også noget af det, der gør, at jeg har en fornemmelse af, hvor vi skal sætte ind for at udvikle vores sygepleje.

Herefter var det tilbage til afdelingen, hvor jeg først var fast vagt med en del udfordringer. Når man får en blodprop i hjernen, kan det også påvirke evnen til at forstå, hvad der sker og også give en impuls til at ville væk fra sygehuset. Når man så ikke er ramt på evnen til at gå, men er ramt på forståelsen og evnen til at udtrykke sig, så kan det give problemer.

trappete

Derefter fik jeg hældt medicin op til min ende af afdelingen, jeg fik også afholdt udskrivelsessamtale med en patient, der kun ventede på en sygeplejerske med pjecer, medicin og mundtlig og skriftlig information. En anden kollega tog tre andre patienter, som var udskrevet af lægen, men ventede på udskrivelsessamtale. Vi ved fra vores studie, at den samtale med tilhørende individuel skriftlig information har stor betydning for patienterne bagefter. Det kan bare være svært at nå for en dagvagt, som også skal tage sig af sine andre patienter (som har brug for megen hjælp). Så indimellem har vi utålmodige patienter og pårørende, som venter i vagtskiftet på, at en sygeplejerske får tid til samtalen.

Jeg sluttede dagen af med at assistere en læge med en rygmarvsprøve, så vi kunne sende den patient hjem. Vi havde brug for alle sengepladser, og patienten ville hellere være hjemme i nat i ventetiden på svar og næste undersøgelse.

søndagsafslapning

Landmanden har haft begge sine hunde med til prøve. Dexter er endnu ikke begyndt på træning og prøver, det er han for lille til, men han fik lov til at komme med. Ayla var til apporteringsprøve og hun bestod heldigvis. Denne uge står i prøvernes tegn, så det er spændende, om makkerparret klarer dem alle.

Jeg slapper af med en romantisk film, i reklamepauserne skriver jeg på dette indlæg. Jeg burde ikke se film eller skrive indlæg. Alle undersøgelser viser, at det ikke gør nogen gavn for søvnproblemer at se på en skærm de sidste timer inden sovetid. Men jeg trængte, så jeg satser på, at søvnen alligevel indfinder sig. Håber søvnen også finder dig. Sov godt.

PS og billederne har intet med indlægget at gøre, men er indtryk fra den sidste uge.

vinduespynt ved patienthotellet

Vores hunde

I efteråret 1982 købte landmanden gården, efter den var gået på tvangsauktion. Landmandens far overtog kartoffellageret og landmanden koncentrerede sig om sin landmandsuddannelse. 1. april 1983 flyttede vi ind på gården og sommeren 83 fik vi en lille hundehvalp, Scott. Det var den første af mange ruhårede hønsehunde, vi har haft. Scott måtte være overalt, jeg kom fra et hjem, hvor vi havde labrador retriever og var vant til, at hunden var i hele hjemmet. Jeg fandt dog hurtigt ud af, at landmanden havde haft ret i, at en landhund er mere snavset end en byhund.

Der leges

Så i forbindelse med at vi byggede om, havde en lille datter på 1 år og en kommende baby på vej i løbet af fire måneder, så blev Scott til en ægte landhund med plads i bryggers og som altid fri adgang til Guds Skønne natur. Den kom ind ved særlige lejligheder, og den nød godt af de to små børn. Vi har videofilm, hvor de to sidder på køkkengulvet tæt på dørtrinnet til bryggerset og fordrer Scott, som ligger lige på den anden side af dørtrinnet, med hundekiks. Scott elskede at komme på camping hvert år, her var der familiehygge og nærvær for alle pengene.

Da Scott blev 8-9 år fik vi Fie, den eneste korthåret hønsehund, vi har haft. Fie var fuld af krudt og den nu aldrende Scott kunne slet ikke sætte hende på plads. Landmanden var i fuld sving med en gård, der voksede sig større, vi havde netop købt nabogården med grise og hvad det betød af arbejde. Så det med træning kombineret med arbejde og to børn blev ikke til det store. Scott og Fie lærte dog , som Fie blev ældre, at kunne hygge sig sammen.

Dexter

Da Fie var 8-9 år, fik vi Laika. Laika var også en livlig hvalp, og Fie gad hende faktisk ikke. Så vi kunne ikke lade dem være alene sammen. De lærte dog også at finde ud af det sammen. Laika var som voksen god som dagen var lang, men det med træning blev heller ikke til så meget. Alle hunde har dog været gode jagthunde. Laika er udover Scott den eneste hund, jeg har kunnet gå ture med. Og da Istvan indtog gården, ja så blev Laika og jeg mere og mere forbundet. Som hos de andre hunde måtte vi tage beslutningen om aflivning, da hun var ca 12 år gammel. Som jeg skrev, så var det det rette tidspunkt.

Laika nåede at blive 11 år, før vi fik Istvan, og som hos de andre var det svært for den gamle hund at sætte sig ordentlig i respekt, når hvalpen bliver ældre. Istvan var noget ganske særligt, nok også fordi landmanden nu havde tid til at træne med sin hund. De to blev så forbundet, så jeg stadig kan blive helt varm om hjertet ved at tænke på det. Derfor var det også en kæmpe sorg, da Istvan brækkede sit ben under en jagt og måtte aflives.

Dexter i fuld vigør

Landmanden gik nu og diskuterede med sig selv, han havde regnet med, at Istvan og han skulle rejse fra gården samtidig. Kunne han undvære en hund til jagter og fremfor alt ville han komme til at savne det at arbejde med en hund og gøre den så god som mulig til spor, apportering, slæb, søg osv.? Som I ved, endte det jo med at Ayla kom ind i vores liv. Ayla og landmanden er også blevet tæt forbundet, og hun ser ud til at blive lige så god som Istvan, og de nyder deres træningssessioner sammen. Jeg havde det svært i en periode, fordi jeg var så irriteret på Ayla. Irritationen gik også ud over landmanden, fordi jeg syntes han havde lidt en bedstefarattitude overfor hende herhjemme. Hun fik lov til lidt for meget. Det blev dog meget bedre, og i dag har Ayla og jeg det godt sammen.

Se så troede jeg jo, at historien om vores hunde skulle være det. Men som bekendt har min kære mand det med at overraske mig, så nu har vi altså fået en hundehvalp mere. Og jeg vil godt give landmanden ret i, at på nogen områder er det nemmere med to hunde. Ayla krævede vores opmærksomhed hele tiden og det var os, der skulle køre hende trætte med alle mulige aktiviteter. Det sørger Ayla for ved Dexter. Og vi kan tydeligt mærke, at Ayla er en unghund, hun har energi til at pøle og lege. Og de to søskende (de har samme mor) nyder at lege sammen. Ayla ved godt, at Dexter ikke er så stærk. Når de trækker tov, så giver hun lidt line, så Dexter også føler, han er med. Indimellem trækker hun dog til, og så bider Dexter sig blot fast i tovet og lader sig blive trukket rundt på græsplænen.

Morgenstund sammen med Ayla

I dag skal landmanden af sted hele dagen, og egentlig skulle han have Dexter med og så skulle Ayla i hundegård, for jeg skulle til strikkeevent, WWKIP day, hos Garnudsalg.dk. Det gik så op for mig i går morges, at det var i går, så jeg måtte ændre mine planer og nåede heldigvis to timers strikkehygge under træerne sammen med Liselotte og alle de andre skønne kvinder.

Kenneth sørgede godt for os

Så nu har jeg to hunde herhjemme, heldigvis har vi et bur til Dexter, så der er han kommet i, efter der er blevet pølet ude på græsplænen. Nu sover begge hunde, jeg skal i andet tøj end nattøjet, og så skal jeg videre med regnskaberne.  Og himlen åbnede kortvarigt sine sluser over gården, ikke meget, men lidt har også ret, skønt. God søndag til dig.

Ayla og landmanden

Hvad fatter gør, det er altid det rigtige

Se sådan starter eventyret af HC Andersen om fatter, der endte med at komme hjem med en sæk rådne æbler og alligevel fik kys og ikke knubs.

Knubs fik landmanden ikke, men fruen var ikke begejstret, da han glemte at involvere hende i en beslutning, som havde betydning for dem begge.

Jeg er vild med at se den kærlighed, der findes mellem landmanden og hans hunde. Istvan og landmanden var noget særligt sammen. Det samme er Ayla og landmanden. Og jeg er ikke i tvivl om, at han elsker at træne hunde. Både udfordringen med at få dem til at forstå, hvad de skal gøre og det sociale i at være sammen med andre om en fælles hobby. Modsat mig så møder landmanden ikke mange mennesker på sit arbejde, og det kan somme tider være ret ensformigt med at sortere kartofler hver dag fra september til maj. Tro mig, jeg har siddet der. Så jeg nyder også at se det sammenhold, der er blandt hundeførerne, når jeg er med til træning eller prøver.

Den hundeavler, som vi fik Ayla fra, var kommet i en knibe. To købere til næste kuld var sprunget fra, fordi andre havde dumpet deres priser på hundehvalpe. Landmanden, så god som han er, tilbød derfor at vi da godt kunne have en hundehvalp, indtil der blev fundet en ny ejer (uden at snakke med sin kone) Hvalpene har nemlig bedst af at komme ind i en familie og blive socialiseret og ikke blot gå i et kuld

Det var vi så absolut ikke enige om. Jeg mener selv, at jeg udtrykte mig i klare vendinger om, hvad det ville betyde for os i sommerperioden. Sidste år havde vi Ayla som hvalp, og det begrænsede os i det, jeg gerne ville gøre. Nu skulle vi på den igen. Jeg kunne dog også godt indse, at man ikke løber fra sit løfte, så sådan blev det.

Så tog jeg på retræte i tre dage og da jeg kom hjem, var situationen en anden. Landmanden har ganske enkelt købt hunden, så nu har vi altså fået en hundehvalp sammen med vores teenagerhund!

Landmanden ved godt, at hans frue ikke er tilfreds med ikke at være taget med på råd. Samtidig kan landmandskonen ikke lade være med at smile over landmanden og hans to hunde. De er ikke til at stå for. Og landmanden har lovet mig, at det bliver så meget lettere med to hunde ;-)

Så sig I velkommen til Dexter (den var navngivet inden vi kom ind i billedet)

Og nej, den er ikke til stå for. Og de to søskende har allerede fundet ud at være sammen.

Som eventyret slutter, slutter også dette indlæg:
Jo det lønner sig altid, at konen indser og forklarer, at fatter er den klogeste, og hvad han gør, er det rigtige.

Med lidt tålmodighed

Hermed kan vi viderebringe resultatet af en meget uautoriseret forbrugerundersøgelse: et indlæg om bøger kan få jer til tasterne, så nu har jeg masser af gode titler, der kan inspirere mig til at udfordre min hjerne.

Vejret udenfor er SKØNT, giv mig blot en februar måned med frost, kulde og solskin, så vil jeg være så glad. Ja der måtte også gerne komme et ordentlig lag sne sammen med. Jeg har ikke brug for foråret endnu, jeg har brug for solskin og knitrende frostdage. Som du kan se på nedenstående billede, så er der stadig meget vand, og når man kører forbi åen, det skal løbe ud i, kan man også se hvorfor. Vandspejlet på åen er næsten i linje med de omkringliggende marker. Forårsarbejdet i år kommer vist til at blive en sen affære.

Og nej det er ikke en sø, selv om den nu har været der konstant siden efteråret.

Motivationen for at komme ud og gå en tur var i top med det skønne vejr udenfor, og lige nu nyder jeg kroppens taknemlighed over de 5 km, det blev til. Gæssene og svanerne holder koncert døgnet rundt, og jeg nyder deres silhuetter mod himlen.

Ayla kom ikke med på gåturen, det fandt hun sig nu godmodigt i. Til gengæld måtte vi lige gennem en hylekoncert i morges, da landmanden tog på jagt uden hende. Jeg øver mig i at ændre min indstilling fra irritation til anerkendelse af, at Ayla faktisk er en dygtig og elskelig hund. Hun er så skrap i træning sammen med landmanden, han og jeg har bare ikke haft tålmodighed til at træne Aylas glæde ved at være sammen med os. Nu er vi gået i gang, og i dag fik jeg lov til at tage mine vandrestøvler på, uden at jeg havde en hund over alt på mig, Ligesom det bliver nemmere og nemmere at få Ayla til at sidde/stå og bliver kælet for i stedet for at hoppe op og agere cirkushund, som vil danse med mig. Kunsten at hoppe op på bryggerbordet i et hop kan hun dog stadig, hvordan skulle Ayla ellers kunne konstatere, at landmanden rent faktisk kører sin vej uden hende?

Da jeg kom hjem efter gåturen, prøvede jeg at stole på landmandens mening og lod Ayla løbe frit rundt. Jeg var bange for, at hun ville stikke af fra mig. Det gjorde hun ikke, men glæden var stor ved bare at kunne bevæge sig i fuld løb rundt på gårdsplads og græsplæne. Jeg nød den skønne hunds firspring. Vi skal nok lære det, Ayla og jeg. Med lidt tålmodighed. God lørdag til dig.

Tankevækkende

• at jeg læser på indkaldelsen, at jeg skal sørge for at få renset mine ører hos min læge før høreprøve, og alligevel vælger  ikke at gøre det (fordi det er svært at få tid og fordi jeg aldrig har gjort det før inden en høreprøve). Det kostede mig så lige 2 1/2 time på landevejen i går uden at få en høreprøve, fordi jeg skulle til Thisted, og fordi de ansatte ikke er læger og derfor ikke må rense øret for ørevoks og ørevoks forhindrer en ordentlig høreprøve  (hvilket jeg udmærket godt ved)
• at Nakskov var den første by, som installerede vandtoilet, flere år før det kom til København (noget skulle jeg jo bruge de timer til, så det blev P1)
• at toiletter kan gøres til en filosofisk betragtning om ideologier. Nu ved jeg hvordan franske, tyske og engelske toiletter som udgangspunkt er udformet, og dermed signalerer politiske, metafysiske og pragmatiske ideologier. (igen P1)
• at det brev, jeg sendte til min datters svigermor i Skotland, kommer hurtigere frem, end hvis jeg sendte et brev til min datter og svigersøn i København.
• at meteorologer tilsyneladende har så svært ved at forudsige vejret, så de er årsag til skiftevis bekymringer og glæde. De skifter mellem at love regn fra fredag og så love tørvejr helt frem til næste onsdag. Og regnen har vi absolut ikke brug for. I kan godt regne med, at der bliver færre kartofler i år, for jeg tror ikke bare, det er heroppe, at det er svært. Landmanden er ude hver aften med sin ATV (den har godt nok gjort sig fortjent som et godt køb) for at tjekke, hvor det er bedst at køre. 
• at læse i Ståsteder, lige nu har jeg læst om Aristoteles og Kant som ståsteder. Det må jeg fundere over i et andet indlæg.
• at læse om rehabilitering og sygeplejens rolle i dette i en anden bog. Jeg håber at få tid til at fundere over det på skrift for mig selv. Det er den måde, at det bundfælder sig.

Ikke flere tanker, jeg har inddraget min fridag ( i hvert fald seks timer) så jeg kan blive opdateret på nyt medicinmodul og blive inspireret af et oplæg om Fundamentals of Care. God tirsdag til dig.

PS Ayla mener absolut ikke, at vi kan undvære hende omkring os hele tiden. Så vi beholder forhindringen til køkkenet lidt endnu. Når landmanden får mindre travlt, er det næste træningspunkt, for den pynter ikke.

Hvad skriver du egentlig om?

Er det en politisk blog eller? Jeg havde virkelig svært ved at forklare, hvad jeg brugte min blog til og hvad jeg skrev om til mine elevkammerater. Og kender I det? Når andres udtryk tydeligt viser undren over, at jeg bruger min dyrebare tid på at skrive og på at læse andres tanker, så bliver de tanker pludselig transformeret over i min hjerne, så jeg nu tænker over; hvorfor i alverden jeg blogger og kunne jeg ikke bruge min tid bedre? Jeg kender godt svaret, for jeg har jo selv været der med jævne mellemrum, også fordi jeg bruger alt for meget af min tid med at surfe rundt på nettet, jeg læser blogge, jeg bruger andres bloglister til at komme viden om i blogverdenen, jeg scroller bevidstløs ned over billeder på instagram, jeg går sågar på min arbejdsplatform, hvis ikke jeg kan finde andet at læse, fordi det tit bliver en overspringshandling i stedet for at være i det liv, der nu en gang er mit.

Det korte af det lange er, at jeg elsker min blog og den kontakt det giver mig med andre mennesker. En af mine elevkammerater var blevet korrigeret af hendes døtre, da hun havde brugt ordet blogvenner efter sidste gang vi havde mødtes, hvor vi også talte om det at blogge. Man kunne ikke have blogvenner. Jeg må bare sige, at nogle af jer, som jeg har fulgt i mange år og som har fulgt mig i mange år, og som jeg har mødt i det virkelige liv, er blevet mine blogvenner. Når jeg ikke bruger ordet venner, er det nok, fordi det for mig betyder en endnu tættere relation, og jeg har faktisk ikke så mange venner i den definition.

Veninder/venner er for mig nogle, som jeg ville kunne ringe til, når det hele ramler eller når jeg trænger til i hverdagen, at der sker noget mere end landbrug og sygepleje. Der bruger jeg så mine søstre og mine svigerinder, dem har jeg jo i rigt mål. Så mine blogvenner er for mig egentlig lidt som mine penneveninder i gamle dage. Vi kender hinanden godt, vi kan sagtens mødes for første gang og alligevel føle os afslappet sammen, for vi har en historie sammen. Men i hverdagen er vi ikke så meget sammen udover på skrift. Bloggen er dog mere opdateret end brevene til penneveninderne var; der kunne jo være sket meget, siden man havde sendt brevet.

Som jeg tidligere har skrevet, så er min blog både en dagbog for mig selv og en måde at få respons fra andre på de tanker og ord, der fylder min hverdag. Responsen får jeg, blot ikke så hurtigt, som jeg tidligere gjorde. Her har de andre sociale medier taget over.

Gårsdagens møde med 13 af mine elevkammerater blev en skøn dag. Jeg har faktisk ikke andre end dem og så min familie, som er livsvidner til dengang, jeg var 20 år og klar til at blive det, jeg havde drømt om, siden jeg var 12 år. Nu er vi omkring de 60 år, så en del af snakken gik også på pensioner og efterløn, og jeg måtte igen – igen erkende, at jeg har sat mig alt for lidt ind i det emne. Jeg vidste f.eks. ikke, at det nu er ændret fra og med årgang 56, at vi bliver trukket i efterløn, hvis vi har anden pension.

Jeg har før været i Den Gamle By og set udstillingen fra 1974, men hvor var det sjovt at gense det med kvinder på samme alder som mig, og så var der kommet flere lejligheder til og der var en hel bolig, jeg ikke fik set sidste gang. Vi havde det så hyggeligt, mens vi så kollektivet, gynækologen og kernefamiliens lejligheder, og alle de andre ting. Vi nåede slet ikke at se det hele, fordi vi først var der 2½ time før lukketid. Jeg kunne dog ikke rumme mere, da de andre tog en sidste udstilling, så jeg blev udenfor og nød den friske luft. Heldigvis havde den regn, vi fik i i Århus, ikke været i hjemme på gården. Det er vi taknemlige for.

Søndagen er startet med sol, Ayla har nydt at ligge ved den åbne bryggersdør, om end hun har undret sig over, hvor landmanden blev af. Ham lod jeg sove, så længe han kunne. Imens fik jeg fodret den sultne hund og lavet morgenmad til landmandsparret. Nu er de to “buddies” ude og bese markerne, og jeg har skrevet fødselsdagsbrev til min yngste niece, som er i den alder, som vi var, da vi startede vores uddannelse. Akkeja som tiden dog går, siger den gamle landmandskone og lukker sin computer ned. God søndag til dig.