søndag, september 15, 2019

Sku vi ta en tur til Belgien og Frankrig? Dag 4 i Ardennerne 2019

Da jeg aldrig skriver, mens vi rejser, så kommer rejseberetningerne først herhjemme. Da jeg tit har lidt mere ferie efter motorcykelrejserne, får jeg heller ikke skrevet alle indlæg der, fordi jeg nyder ferien med familien. Ofte går vi direkte over i travlhed i landbruget og sygeplejen, når ferien er slut, og så orker jeg ikke altid at se alle billeder igennem, finde tilbage til lidt om de forskellige steder, og finde ordene dertil. Derimod nyder jeg at gense billederne og mindes turen, når vi kommer lidt længere hen og når jeg har overskud til det.

Så derfor, vil du med tilbage til juli 2019, til Ardennerne og vores motorcykelferie? Så kom med, og vil du læse mere om ferien, kan du trykke på dette link: Motorcykelferie Ardennerne 2019


Før turen laver jeg meget research, jeg køber næsten altid Turen går til ... Den har ikke så meget fokus på selve køreturene og smukke steder at køre på en motorcykel. Men den har beskrivelser af seværdigheder og byer. Turene finder jeg på udenlandske og danske sider om motorcykelture. Og en af turene handlede om en smuk køretur i den vestlige del af Ardennerne, som jeg så kombinerede med et besøg på et af de mange klostre i Belgien, som brygger øl, gode øl.



Det var den længste tur, vi tog i de 3½ dag, vi var i Ardennerne, og det var en rigtig smuk tur. Landmanden er vild med at køre i Ardennerne, der er bløde kurver, der er udsyn og landskabet veksler rigtig meget. Og jeg nød at sidde bagpå motorcyklen og suge til mig af de smukke indtryk undervejs.


Turen gik gennem dale, gennemskåret af floder, hvor borgerne lå tæt på. Og hvor byerne voksede langs flodens bredder.


For at komme til klosteret kørte vi gennem Frankrig på turen ud og hjem igen.


Der er nok at se på og snakke om, vi har samtaleanlæg i hjelmene. På den måde kan vi dele oplevelserne her og nu. Blandt andet diskuterede vi om ikke det var atomanlæg,  de to store skorstene ude i det fjerne tilhørte.


Der var en frodighed overalt. Ligesom der var borge overalt.


De bløde bjerge omkransede hele turen og gjorde at udsynet aldrig blev uendeligt.


Vi nåede et af vores mål for dagen, Abbaye Notre Dame de Scourmont tæt på Chimay. Her bliver der brygget trappistøl og lavet oste. Som de nærmest skrev undskyldende i deres pjece, øllet havde været med til at de kunne sørge for andre. Munke overalt i verdenen har taget udgangspunkt i de muligheder jorden omkring dem gav. I Harzen var det minedrift, i Belgien blev det øl brygget på malten fra de gode marker omkring, ligesom malkekvæg dannede grobund for gode oste.


Stilheden i klosterets have var dejlig, det indbød til nærvær og eftertænksomhed. Det på trods af at bryggeriet dannede grænsen for den ene langside af haven.



I den store kirke var der tidebøn Sext, altså midt på dagen. Vi deltog stående bagerst i rummet og fik derfor heller ikke fotograferet. Det var nok at være til stede, nyde munkenes sang og lysindvældet.


Fra kirken og langs bryggeriet gik en vej, som senere blev til en alle ned forbi kirkegården. Klosteret måtte rumme både nonner og østre, for både nonner og munke var begravet her.



Nede for enden gik en vej og lidt længere kom indgangen til bryggeriet. Der holdt en del biler, som dermed også viste, at i dag er det ikke kun munke, der arbejder i bryggeriet.


Vi gik tilbage og nød synet af den store kirke og haven endnu en gang. Resten af klosteret er dels forbeholdt munke og nonner, dels et refugium, hvor alle kan komme og få støtte til meditation, samtale og eftertænksomhed i stilhed. Vi fik at vide af en munk, at 1 km længer henne var et center, hvor man kunne se mere om historien bag klosteret og kunne smage både øl og oste. Så der tog vi hen for at få en god frokost og dele en god belgisk øl.



Nu gik turen igen ind i Frankrig og gennem små byer på den vej, som kaldes Routes de legendes. En skøn tur, som bød på veje med sving i, små byer og floden Semois, som vi fulgte en stor del af vejen.




En pause blev der også tid til, hvor vi nød at være tilskuer til livet på floden.



Snart var vi på vej ind i Belgien igen og fik det første glimt af enfredet landsby Frahan beliggende i Belgien.


Først skulle vi dog ned og rundt om en by og så op igen for at finde rastepladsen tæt på byen Rochehaut, hvor der var smukt udsyn til byen.


Dagen var der, hvor vi ikke kunne nå at vandre ned til byen og op igen, det skulle efter sigende tage en time hver vej. Vi havde bestilt god belgisk mad hjemme på vores Bed and breakfast, så efter en god pause hoppede vi på motorcyklen og tog den hurtigste vej hjem til La Roche-en-Ardennes.




onsdag, september 11, 2019

Taknemlighedsfyldt lyksalig morgenstund - bare fordi


  • køkkenbordet var totalt ryddeligt her til morgen. Opvaskemaskinen var færdig i går aftes, men jeg var for træt og slidt til at tømme den og bagefter sætte alt det snavsede i opvaskemaskinen. Så jeg gik i seng og tænkte, det må jeg gøre i morgen efter arbejde.
søndag aften
  • det at landmanden havde gjort det, efter jeg var gået i seng, viser at han ikke blot lyttede i går, men også forstod det jeg fortalte. For en gangs skyld talte vi ikke blot om landbrug og alt andet relateret til dette. Vi talte om forskellen på en meget travl hverdag på gården med 37 års erfaring og den samme cyklus om end meget omskiftelig i kontrast til en meget travl hverdag på sygehuset, hvor jeg konstant er på nye veje. Jeg har erfaringen, men det er stadig nyt, det jeg lige nu er i gang med. Og jeg bruger hele mig, inklusive hjernebarken hver dag, det kører ikke på rutinen.
  • det ikke handler om selve handlingen at tømme opvaskemaskine, men tanken bag den.

  • at samtalen i går også handlede om at vores tre nye mænd, som kun skal være her i kartoffelsæsonen, ser ud til at være gode, dygtige og solide mænd. Det gør en verden til forskel og letter min kære landmands arbejde. 

  • at der var stjerner på himlen, da jeg åbnede døren ud til gårdspladsen. Så kan den bælgravende morgenstund godt accepteres
  • jeg har sidste arbejdsdag i denne uge. jeg har taget en feriedag på fredag, så nu kan jeg se frem til fire fridage.

søndag, september 08, 2019

Må jeg lige sidde ned?

Det måtte jeg så ikke. Det havde jeg regnet ud, da jeg så havetraktoren stå nede i det våde område af græsplænen med ATVen bagved, da jeg kørte ind på gårdspladsen. Jeg nåede lige at blive irriteret på gemalen, inden jeg hjalp med at få trukket havetraktoren fri. Og bagefter blev jeg irriteret på mig selv over min reaktion.

Men så er det, at jeg skal være kærlig ved mig selv. Lørdag var der travlt på arbejde, første pause ved 11 tiden, en hurtig frokost ved 13.30 tiden. I dag pause ved 11 tiden og frokosten spiste jeg lidt af ved 15 tiden, da jeg gik på overarbejdstid for at få fundet ud af, hvad en speciel blodprøve hed og hvordan den skulle tages.

Jeg var hjemme kvart over fem, træt i benene, træt i hovedet og øm i hele kroppen. Men jeg har faktisk en god fornemmelse af at have ydet en mere end 100 % indsats. Vores ene nattevagt tog overarbejde i to en halv time i morges. Det er sejt efter en lige så hård nattevagt. Aftenvagterne meldte om en frygtelig aftenvagt i går aftes, så jeg håber, den bliver bedre for dem i dag.

Der er overbelægning med mange patienter, der er hårdt ramt. Og jeg kan sagtens finde masser af punkter, hvor jeg gerne ved den enkelte patient ville have gjort mere, men sådan var vilkårene ikke. Så jeg er kærlig ved mig selv og siger, vi gjorde det godt, vi knoklede for at komme rundt til alle vores patienter. Og hvor er jeg dog glad for mine kolleger. Folk så trætte ud, min kære gravide kollega så virkelig træt ud, da hun gik hjem, og alligevel var der en ordentlig tone og smil til hinanden, når vi mødtes i skarp trav på gangen.

Nu er den tid kommet, hvor solen ikke står op sammen med mig. Ja faktisk snuer den stadig, når jeg kører på arbejde. Jeg synes, det er kommet hurtigere i år. Men det er det højst sandsynligt ikke.

Jeg har slappet af med Kender du Typen og jeg klukler hver gang, jeg kan simpelthen ikke stå for deres fælles kemi og humor. Nu vil jeg gå ud og få lidt frisk luft, jeg kan vel tage en lille omgang markvandring og inspicere høns, hunde, fasaner og hvad der nu ellers findes på gården ;-) Landmanden ser fodbold, det er ham vel undt, i morgen er der arbejdsdag for os begge igen.

morgenstund




torsdag, september 05, 2019

Hvor blev den uge af?

Det føles som lang tid siden, selv om det kun er en lille uge siden, at jeg skrev. Jeg kom helt ned i afslapningstempo med fire fridage i træk, og jeg nød at være i sommerhuset sammen med datteren.



Lørdag sluttede vi opholdet af med kunstudstilling på Galleri Rødhusgården. Galleriet åbner altid en ny udstilling med reception, hvor en operasanger sammen med en pianist underholder med skønne arier fra operaens verden krydret med enkelte sange/viser. Vi nød den dygtige svenske solist og pianistens dygtige evner til at følge hende. Jeg var ikke så vild med soloudstillerens malerier, men jeg synes, det er spændende at se dem og fornemme ideerne bag motiverne.

Til gengæld faldt jeg pladask for nye malerier af kunstneren til det maleri, som jeg arvede efter min mor og far. Jeg overvejer stadig, men jeg har lyst til at købe et af dem.



Vi nåede også ned til stranden med en stor isvaffel i hånden. Søndag kørte jeg datteren til lufthavnen, hvorefter vi gjorde os klar til fejring af en god kammerats 60 års fødselsdag. Vi hyggede os og nød at mødes med fødselaren og hans kone samt et andet par, som vi også kender. Det er lang tid siden, vi sidst sås. Faktisk tror jeg, at det var til min 60 års fødselsdag, men snakken går stadig lige let og vidt omkring.



Arbejdsdagene har været gode og indholdsrige. Jeg har introduceret en ny kollega til stuegang og hun nød at gå sammen med en erfaren hele dagen. Vi lærte begge noget, og så er det jo en god dag. Næste dag var jeg med til morgenstarten, hvorefter jeg var på sidelinjen, for den dag var fyldt med møder og anden aktivitet. I går var der også møder og masser af skriverier. Vi er ved at udforme et nyt introduktionsprogram, og da vi igen skal have nye kolleger ( vi har ved årets udgang 12 på barsel!), og de kunne starte før end forventet, ja så skal det program være klar til, at det kan prøves af sammen med dem. Derfor har jeg travlt.

Vi er også ved at lægge sidste hånd på et pilotprojekt med opfølgning til patienter med blodprop/blødning i hjernen (Stroke) eller forbigående blodprop i hjernen. Det er i samarbejde med en kommune og bliver et forløb bestående af fire gange på fire uger. Jeg kommer til at køre langt, fordi det er i en kommune langt fra mig. De sidste to gange skal jeg dog være med på video, det er jeg spændt på. Jeg glæder mig, men jeg kan også mærke, at jeg bliver nemt træt for tiden. Den ene fra min oprindelige projektgruppe er startet på kandidatuddannelsen og er også gravid. Den anden har ansvaret for vores trombolysebehandling, så hun har nok at se til, derfor er det mig, der sammen med min leder står for dette projekt.

Fridagen i dag skal bruges på lidt af hvert af de mange hængepartier, der er herhjemme. Fridagen i morgen skal bruges på lige det, jeg har lyst til, for weekenden står på arbejde. Landbruget trak lige vejret en kort stund, efter at vi blev færdig med høsten sent lørdag aften. Nu begynder kartoffelhøsten for alvor med lange arbejdsdage fra 7-18 de seks af ugens dage. Vi håber selvfølgelig, at det snart får regnet af, så vi kan køre hver dag.


Men lige nu skinner solen dejligt, så jeg vil sætte mig i min yndlingsstol og nyde min formiddagste. Må du få en god dag.


fredag, august 30, 2019

Nydelse og afslapning

Der er forholdsvis roligt på hjemmefronten, landmanden og hundene klarer sig selv med masser af rester fra høstdagene. Jeg nyder fridagene med datteren i vores sommerhus.

I går startede vi med at spise brunch ved middagstid, som sædvanligt på Kunstcafeen i Blokhus. Vi tog rigtig lang tid om det, for der skulle snakkes om alt mellem himmel og jord. Tjenerne kom af og til hen for at se, om vi var færdige, men måtte gå igen. Sidenhen hyggede vi os i sommerhuset, nød hinandens selskab, småblundede mens regnen stod ned i stimer udenfor, så fjernsyn og drak te.

Landmanden kom op og spiste aftensmad og så bankede jeg dem i bogstav-yatzy (lidt har jeg da lært med krydsord og wordpuzzle)

Bit Vejle
I dag startede vi dagen med yoga på terrassen, hold nu op, som jeg kom til at puste af det. Datteren kom elegant ud i alle positioner, mens jeg pustende fandt mindre elegante positioner. Når landmanden og jeg spiser morgenmad i sommerhuset, ender vi ofte indendørs, fordi min kære mand helst vil det. Derfor var det en nydelse at sidde i nattøj med tæppe om benene og trøje på overkroppen og nyde morgenmaden udenfor.

Jersey
Hovedoplevelsen i dag var besøget på Museum for papirkunst. Jeg havde siden sidste år flere gange haft lyst til at vende tilbage til nye udstillinger, men fik aldrig gjort alvor af det. Det skal jeg til at gøre mere. Jeg elsker det univers, jeg elsker at fordybe mig i de små detaljer og forundres over hvordan i alverden man kan klippe så fint og elegant, uden at det går i stykker. Det gør det jo også og så er det forfra igen, så det må tage så lang tid at få de store værker færdige.

papirkunst fra Jersey
Denne gang var en af udstillingerne et samarbejde med en kinesisk papirkunstner, to unge kunstnere fra Jersey og Bit Vejle selv. Jeg var vildt fascineret af den ene unge kunstner fra Jersey, som var blevet inspireret til at dykke ned i papirkunsten efter Bit Vejle og den kinesiske kunsters udstilling på Jersey i 2016. Hun klippede dog ikke men skar med kniv (hvilket i følge et af informationsplakaterne om Bit Vejles kunst kun var for tøsedrenge ;-)

Bit Vejles kunst
Udstillingen går til d. 22/9, så du kan nå at se den, men ellers kommer der nye udstillinger, som helt sikkert også er værd at se.

Bit Vejles Dragens æg
Nu har vi nydt te og kage på terrassen. Og selv om jeg ikke kan forstå det, har jeg født et menneske, som er udpræget æstetiker og derfor ser hendes kagefad altid anderledes lækre ud end mine pyntet med blomster.


 En dejlig dag med tid til afslapning og oplevelser. God weekend til dig.




torsdag, august 29, 2019

Et vindue åbent ud til omverdenen

Mens der bliver gjort rent i resten af huset, sidder jeg på kontoret omgivet af hundebur, hundekurv og fluer. De to første er nødt til at være på kontoret, mens der gøres rent, fluerne kunne jeg godt undvære. Der er lummert, så jeg er nødt til at have et vindue åbent, så fluerne inviterer kammeraterne til fest på min hud.

De sidste fem dage har været hektiske, og som mange andre har erfaret, så kører man på og først den dag, man kan slappe lidt af, falder man helt sammen.

Jeg kunne næsten ikke komme ud af min seng i morges, det samme gjorde sig gældende for landmanden. Snoozerfunktion blev brugt flittigt, indtil vi tog os sammen. Høstarbejdet er sat på pause, der kom for meget regn i går nat.


Landmanden undrer sig over, at jeg synes, høstdagene har været hårde i år, det gør jeg også selv, for det er jo altid hektiske dage med aktivitet fra tidlig morgen til sen aften og hvor jeg kommer alt for sent i seng i forhold til mødetiderne på sygehuset.

I år har jeg bare meget, der fylder i mit hoved arbejdsmæssigt. Jeg har bekymringer, som jeg højst sandsynlig bagefter kan undre mig over, jeg havde. Sådan er jeg bare, når nyt skal udvikles, udarbejdes og afprøves. Jeg tvivler altid på mig selv, min viden og min formåen. Men som min fysioterapeut sagde, det er jo netop derfor du er god til dit arbejde, for du tager aldrig noget for givet.  Du tror ikke, du har de vise sten, du undersøger, undrer dig og forholder dig hele tiden kritisk til dine tanker. Det er nok rigtigt, men jeg gad godt en gang imellem, at jeg kunne læne mig tilbage og tænke, det her ved du nok om.

I går havde jeg en fantastisk dag, jeg var helt høj, da jeg kørte hjem. Vi har længe gerne villet have en instruks for sygeplejen til de få mennesker, som dør på vores afsnit. I Danmark dør ca. 8% af de mennesker, der får en blodprop eller blødning i hjernen (Stroke), inden for de første 30 dage, efter de blev ramt. Det skyldes ikke altid blodproppen eller blødningen. det kan også være de sygdomme, de i forvejen har med sig eller komplikationer, som støder til. I modsætning til andre lande er det et lavt tal. I de britiske guidelines for Stroke fra 2016 er tallet 14 %.

på vej til arbejde
Sygeplejerskerne oplever, at det kan være svært for sygeplejersker, men især læger at gå fra aktiv behandling, og vi gør alt, hvad der tænkes kan af muligheder for at redde liv, til at acceptere, at livet har sin afslutning, og for dette menneske er det nu. Jeg har før skrevet om, når man vælger at stoppe livsforlængende behandling. Det er en svær beslutning både for sundhedsprofessionelle og pårørende.

Jeg var heldig, at mine forældre havde snakket med mig om deres holdning, så jeg vidste, at min far ikke ønskede, at der skulle sættes en masse i værk, når han blev dårlig på plejehjemmet. I stedet for blev han på plejehjemmet og fik god sygepleje. I starten når han fik lungebetændelser, fordi han fejlsank som følge af sin svært fremskredne sygdom (Alzheimers sygdom), fik han antibiotika. Da han ikke kunne synke tabletter, fik vi akut teamet fra hjemmeplejen til at give antibiotika i drop gennem en lille slange i blodåren. Det stoppede vi også med til sidst, for det var ikke det, han ønskede. Og så fik vi lov til at være ved ham, holde om ham, synge for ham, snakke med ham, mens livet stille randt ud.

sommerfugleparty
I går fik jeg og en kollega, som brænder for palliativ pleje (lindrende pleje) til mennesker, som er døende, skrevet første udkast til en instruks. Vi var super effektive, og jeg syntes, vi fik skrevet et godt første udkast. Nu skal de andre i vores arbejdsgruppe læse, redigere og godkende det. Derefter skal det godkendes af en speciallæge og til sidst skal det formidles til læger og sygeplejersker/social og sundhedsassistenter. Jeg havde lavet rigtig mange litteratursøgninger og fundet artikler fra andre artiklers referencer. Til slut måtte jeg stoppe og sige, at nu havde jeg nok til at have en viden om, hvad andre har undersøgt i forhold til Stroke (blodprop/blødning i hjernen) og palliativ pleje.



Noget af det vi sammen glædede os over, var at vore kolleger gør et fantastisk arbejde, også hos mennesker, som er døende. Vi får ofte takkekort fra pårørende, hvor de med ord beskriver, hvordan vi så dem, gav dem rum og tid til at sige farvel og havde omsorg for hele familien.

Morgenstunden er startet med træthed, men efter at have arbejdet dels en time med sygehusarbejde (ellers kan jeg ikke holde fri uden at spekulere), dels med kontorarbejde, er jeg klar til at indtage mine fire fridage. Der dufter frisk i huset efter rengøring og den svalende luft udefra svøber sig om min krop og gør godt. Lige om lidt skal jeg hygge og snakke med datteren, en perfekt start på fridagene. Må du få en god dag med plads og rum til det, du gerne vil fylde i den.

morgenstund i mosen


søndag, august 25, 2019

Der er så meget, jeg ikke forstår

men skal vi ikke lade det være og så fokusere på det, jeg forstår og har forstand på :-)

Hundene er holdt op med at gø og hoppe op på bryggersbordet (det er så kun Ayla, der kan den kunstart). De har forstået, at de ikke kommer med landmanden ud. Der høstes nemlig på gården i denne weekend. Ayla lægger sig ved mine fødder, når jeg er på kontoret, Dexter vælger de bløde puder i en af hundekurvene.



I går fik jeg bagt to kager med blåbær, jeg var spændt på dem, for egentlig skulle dejen i én form, men jeg syntes, der var så meget dej, at det nok kunne klare to runde forme. Det virkede, men kagen var meget blød i det, så jeg skal have hørt landmanden, om den kan godkendes til en eftermiddagsmadpakke i dag.



mejetærskeren skal gøres klar til dagens arbejde.
Aftensmadmenuen blev ændret, for nu var der tre sultne voksne mænd til sen aftensmad.Her hos os ønsker landmanden ikke varm mad, før høstdagen slutter, i går sluttede den 21.30. Så de får rugbrødsmadder med pålæg ud klokken seks og så kommer de ind når mejetærskeren er kørt i hus, og mørket har sænket sig. Det kræver en type aftensmad, som kan gøres færdig og holdes varm i ovnen. For vejret kan gøre, at de bliver nødt til at slutte klokken 19 eller 20 eller 22, jeg ved aldrig, hvornår de kommer.

vores nye høns og hane nyder madaffaldet
Datteren har sammen med sine gymnasieveninder indtaget sommerhuset, og datteren vil nyde det gode sensommervejr hele næste uge deroppe. Jeg får dog lov til at være med på mine fridage sidst på ugen. Vi skal bade, på kunstudstilling og forhåbentlig også se papirkunst. Jeg glæder mig, og landmanden har det helt fint med at være hjemme og så nyde godt af fruens rullende madservice. Måske tænker han, når fruen er glad, er alle glade.

en nyhøstet mark med majsstriben i siden til dyr og fuglevildt
Sidste døgn var der bioblitz omkring os.
"BioBlitz er et koncept, som er udviklet i USA i 1996. Man tager et snapshot et ”Blitz” af biodiversiteten i et givet område – heraf Bio. En BioBlitz bygger på en fælles jagt på arter i et afgrænset område i et afgrænset tidsrum. Ofte varer en BioBlitz et døgn."
kilde

Det bliver spændende at se, hvad de fandt rundt omkring i mosen. Havde vi ikke skullet høste, ville vi også være gået på opdagelse på vores gård. Da vi nød aftenteen sammen med datteren fredag aften, ville jeg vise hende billeder, fra da sønnen med svigerfamilie besøgte gården, og så faldt jeg over et billede. Da jeg forstørrede det, fordi der sad et insekt på tidslen, så jeg til min forbavselse, at der sad to insekter i en parringsakt.



Jeg synes, det er så sjovt, at det jeg troede var et insekt på en tidsel, viste sig at være noget helt andet. Undskyld kære insekter, det er ikke høfligt at fotografere jer midt i det mest intime for et par. Velkommen til realityverden.

Datteren har fået fast arbejde som grafisk designer, og et af hendes første kreative produkter fra ide til handling var indpakning af denne shuttlebus til Smukfest. Du kan læse mere om det her.


Søndagen er startet med dis og solen, der prøver at brænde igennem. Det har vi brug for, hvis vi skal starte tidligere i dag end i går, hvor den blev over middag, før kornet var tørt nok.


Jeg vågnede med en to-do-liste inde i mit hoved, nu er den skrevet ned, og så satser jeg på mere energi end i går. Jeg har fundet en lydbog, som skal akkompagnere mig, så jeg når i mål, samtidig med at landmændene lander herinde sen aften til gryderet med nye kartofler og coleslaw af gulerødder og spidskål. Den menu er også kommet i nat, heldigvis har jeg alle ingredienserne herhjemme, så måske undgår jeg at skulle handle ind i dag. Hvis det skal undgås,skal der slås dej op til boller, for morgendagen bliver forhåbentlig også en høstdag, og da jeg skal på arbejde, skal det hele være klar om morgenen.



Aktiv søndag, here I come. Må du få en dejlig solskinsrig søndag.