onsdag, juli 01, 2020

Ny måned , ny brugerflade

Og stadig ingen bærbar computer at skrive indlæg på. Brugerfladen bag Blogger er ændret, så nu får vi at se, hvordan det går med at skrive indlæg på mobilen. Når jeg læser indlæg på mobilen, vælger jeg ofte internetversionen, så om min side ser anderledes ud nu, må I bedømme.

Sommerregnvejrsdag


I dag kunne min mor været blevet 86 år. Og mine forældre blev gift for 65 år siden. Her til morgen så jeg en genudsendelse af den store britiske sy-dyst. Her vandt en kvinde på 81 år, hun var smuk at se på, dyrkede yoga og virkede skarp i sindet, og jeg tænkte på, hvordan min mor ville have været som 86 årig. Hun døde af kræft knap 74 år gammel.



Denne dag er startet med en dejlig gåtur. I eftermiddag skal jeg på kontoret, så formiddagen bruges på at slappe af, men jeg har to mål inden kontorarbejdet. Det ene mål var gåturen på 7000 skridt. Det andet mål er et strikket knaphul. Når indlægget udgives, finder jeg strikketøjet frem, det er for dumt, at et lille knaphul fylder så meget i min fritidsverden, og jeg er ikke klar til blot at opgive projektet. Jeg ved, jeg kan strikke det. Jeg ved også, at jeg er rigtig god til overspringshandlinger, men nu står det sort på hvidt, at jeg har to timer til at nå min udfordring til mig selv. 



Ellers har de sidste dage været fyldt med glæde, besøg af gode motorcykelbekendte mandag aften, besøg i går formiddags hos en tidligere kollega og et spontant besøg af svoger og svigerinde i går eftermiddag. Vi havde masser af restemad fra aftenen før, så de blev heldigvis og hjalp os med at tømme bøtterne. En skøn og hjertevarm aften. 



Ha en dejlig dag. 


søndag, juni 28, 2020

Jeg begrænses

af den lille skærm og fatter ikke hvordan nogen kan forfatte indlæg, redigere og holde overblikket med deres blog på en mobil . Jeg savner min bærbare computer, men der er jo kun en, der kan ændre på det, nemlig kvinden, der lige nu øver sig på at skrive med to tommelfingre på mobilens tastatur.

Forsøgte mig med en formiddagslur uden held 

Nogen gange lader jeg mig begrænse af min egen indre snak. I dag holdt jeg fast i at gå en tur, da det havde holdt tørvejr i en time på trods af prognoser med mere regn. Jeg tog heller ikke paraply med, fordi bygerne indtil da havde været med meget lidt regn i. Resultatet: en meget våd kvinde med latter i kroppen og glæde i hjertet. Landmanden ringede for at høre, om jeg skulle reddes. Det ville jeg gerne, men først skulle jeg ud til en vej fra klitplantagen. Og jeg havde ikke helt overblik over, hvor jeg kom ud, mens jeg løb. Jeg kom ud, jeg blev reddet og jeg havde det godt.



Nu skinner solen, måske skulle jeg hoppe ud i endnu en gåtur. Vi kan godt bruge mere regn :-)



onsdag, juni 24, 2020

Kendetegnende for de første tre dage i denne uge er, at der ikke er taget nogle billeder. Dermed har jeg svært ved at huske, hvad jeg egentlig har lavet. Jeg føler, at jeg halser bagefter, men i dag føler jeg dog mere oplagt på nuværende tidspunkt end de forrige to dage.

Til gengæld har weekenden været skøn og med tid til afslapning og nydning. Lørdag var en regnvejrsdag, men så klarede det op sidst på eftermiddagen og dagen blev fuldendt med et besøg hos Liselotte og Kenneth i deres skønne sommerhus. Jeg fik den mest lækre chili con carne lavet  på grill af kokken Kenneth. Og bagefter fik vi Liselottes signaturret, pavlova med friske jordbær. Oprindelig skulle vi have været samlet om dagen med andre skønne kvinder, men corona har det med at stikke sit grimme hoved frem, så de planer måtte udskydes.



Søndag viste sig fra en bedre side end prognoserne havde sagt, vi havde solskin  hele dagen. Jeg nåede en gåtur i vores naboområde, den fredede del af højmosen.



Hjemme beundrede jeg humlebiens flittighed, der blev rigtig guffet. Det så nærmest grådigt ud.


Grøftekanten tilbød sig med blomster og græsser til de små vaser. De minder mig om, at om få dage er det weekend igen, hvor jeg forhåbentlig kan få gået flere ture og plukket nye buketter.

I dag havde jeg travlt ved computeren på arbejde, jeg nåede ikke i mål, men noget af det fik jeg lavet efterfølgende herhjemme. Så der var få skridt på kontoen, da jeg gik fra sygehuset. Til gengæld hjalp strategien med at parkere længst væk alle steder, hvor jeg handlede ind og kombineret med oprydning i hele huset nåede jeg over 6000 skridt og samlet på 8600 skridt.  Jeg når ikke de 10000 i dag, for jeg skal snart drosle ned for skærm og aktivitet, så kroppen kan finde ro til søvnens ankomst. Men det viser blot, at de små hverdagsaktiviteter også rummer muligheden for motion.



lørdag, juni 20, 2020

VUPTI - endnu en uge er gået

Jeg er ikke god til varme. Jeg er slet ikke god til varme, og det påvirker mig. Min hjerne går ned i slow motion, når graderne kommer op over 23 grader. Men vejret er jo skønt for alle andre, og så må jeg finde mig i dårlig søvn og et humør, der driller. Der er kun en dur, der dur. Det er at fylde skønne ting i dagene.
Lørdag havde jeg besøg af to af mine søstre, det foregik udenfor med afstand og en lang gåtur mellem måltiderne. Det var godt at se dem igen. Og jeg kunne så blære mig, hvilket jeg efterfølgende fandt ud af, at jeg ikke kunne. Jeg troede den lilla blomst var en blodkløver.
 Men som jeg burde have tænkt på, så er blod rødt og ikke lilla.


Lørdag var stigen ikke lagt over "deltaet" som jeg kalder åen og dens forgreninger ud til havet. Faktisk lå den på stranden, men vi var ikke kvikke nok til at bruge den som bro. I stedet for hoppede vi fra sandbunke til sandbunke længere nede mod havet.


Søndag kom landmanden og hundene op til sommerhuset. Vi slappede af, lå begge og så hver sin film indendørs eller læste. Så vi får ikke solstress. Jeg har lige så længe, jeg kan huske, været en, der synes det var hyggeligere i skyggen med en bog end ude i solen.



Mandag fik jeg til gengæld gået en tur og badet for første gang i havet. Det var skønt, koldt og energigivende. Haletudsernes svirp med halen og deres aktivitet i det lille vandløb mindede mig om barndommens sommerdage, hvor vi fik tid til at gå med fange haletudser ved vores sommerhus mellem de mange badeture i løbet af en dag.


På vej tilbage til sommerhuset mødte jeg et af de mange rådyr i området. Det er helt tydeligt, at de er vante til menneskelivet. De står lige så længe jeg står og så nedstirrer vi hinanden, indtil de får nok af mig.


Resten af ugen skulle jeg arbejde, men jeg tog en overnatning mere i sommerhuset efter at have hentet datteren ved toget efter arbejde. Vi hyggede os sammen og næste dag skulle jeg først møde kl 10, så vi nåede at spise morgenmad sammen og nyde det lille rådyrlam, som spiste af græsset på vores grund. Den måtte hoppe højt for at kunne gennem de høje græs og for at kunne følge med sin mor.



Onsdagens arbejdsdag varede til kl 19, jeg havde igen tjansen med at tale med og undervise tidligere patienter og pårørende sammen med en diætist. Denne gang var der 15 patienter og 9 pårørende med behørig afstand og masser af sprit.

Torsdag og fredag introducerede jeg en ny kollega til at kunne gå stuegang. Hos os har vi valgt, at man skal have lov til at fokusere på plejen de første tre måneder. For når først man skal have overblik over stuegang med planlægning og koordinering af patientens videre rehabilitering/udskrivelse, så bruges der meget energi på dette.

torsdagens morgenstund


Lørdagen er skudt godt i gang, jeg har været med landmanden på indkøb, så nu er han klædt godt på til sommeren. Vi har sammen været nede og inspicere hønseholdene. Det kom der to små videoer ud af, som blev lagt på instagram. De to haner får mig til at grine, for de spiller op til hinanden med deres hanegal. De to forskellige hønsehold (røde amerikaner og franske skovhøns) går i hver sin hønsegård, og hver morgen klokken fem, når jeg åbner døren ud til gårdspladsen, hører jeg deres hanegal.

God weekend til dig
PS hvis du som jeg har Blogger som domæne, har du så prøvet det nye Blogger? Jeg har indtil nu ignoreret, at alle bliver skiftet til den nye i slutningen af juni og det anbefales, at man har prøvet det inden da. Måske skulle jeg tage mig sammen i denne weekend?

fredag, juni 12, 2020

Lidt har også ret

En god øl, en landmand der ser video fra kartoffellægning med lydsporet fra dansktoppens velmagtsdage (rigtige venner) og en tilpas træthed, så er weekenden skudt godt i gang.

Vi sidder udenfor med fuglesang og hundegnasken som lydtæppe. Jeg skulle egentlig være i sommerhuset nu, får besøg af mine to søstre i morgen. Men jeg nyder denne skønne aften, som kaldte på øldeling.
Jeg når det nok i morgen tidlig, de kommer først til frokost.

Det ene hønsehold har fået ny bolig
Landmanden bliver herhjemme og vil helt sikkert nyde at sætte sig ind i alt det tekniske med sin nye traktor. Det er også min, siger han, men jeg nøjes med at beundre den.

Alle mine krukker er vasket, jeg har gennemarbejdet mine to højbede, så nye blomster kunne plantes. Flere skal købes, både til krukker og højbede, men det får vente. Jeg rider ikke samme dag, som jeg sadler.



Vores engelske artikel er gennemlæst og rettet til for jeg ved ikke hvilken gang. Vores vejleder holder sit løfte og har virkelig været en støtte med sine rettelser. Det er helt utroligt, for hun er leder og nu professor og har mere end rigeligt at se til. Så jeg håber virkelig at vi får den optaget i denne omgang.

På instagram har jeg bedt om hjælp, det samme gør jeg her. Min Mac book pro er færdig, og jeg skal have en ny let og god bærbar computer. Hvad vil du anbefale?

God weekend til dig.










onsdag, juni 10, 2020

Her sker der ikke noget

eller gør der? Dagene kommer nemt til at gå ud i et, hvis ikke jeg får skrevet om de små hverdagsbetragtninger løbende. Jeg mister fokus på det smukke i hverdagen og holder fokus på det, der skal gøres og falder i staver i sofaen over det, der burde gøres.
Det er seks dage siden sidst jeg skrev på bloggen på en skøn morgen med sol modsat vejrmeldingerne.

I dag skinner solen også skønt, jeg skal først møde klokken 11 og får fri klokken 15, så det er en kort dag. Det har noget at gøre med normperioder, der skal gå op og egentlig kunne jeg godt have afspadseret de resterende timer, men jeg havde et undervisningsforløb, jeg gerne ville afslutte.

Landbruget er i sin mere rolige periode, hængepartierne fra forårets hektiske måneder begynder så småt at blive færdiggjort. Men lige som man siger, der altid er noget at gøre for en husmor, så gælder det samme også for en landmand. 

ved I hvad - jeg tror jeg lader indlægget hænge lidt i luften og så går jeg en morgentur. Det er nemlig alt for sjældent, at jeg får taget mig sammen til det. Jeg mistede min nye smarte skridttæller i sidste uge, og jeg kan mærke, at det gør en forskel. Den støttede mig i at komme ud og bekræftede mig i at nogle dage var der gået nok uden en gåtur.


AHH hvor gjorde det godt blot at gå, fokusere på grøftekantens flora, lægge nakken tilbage og se på himlens penselstrøg og beundre landmandens smukke kartoffelmarker, hvor kartoflerne står i række, strunke og grønne.

Jeg plukkede blomster og græsstrå, nød fluer, humlebier, sommerfugle og andre insekters arbejde med at få føde fra grøftekantens blomster.


Kort før jeg kom hjem, måtte jeg sætte hastigheden op, landmanden var kørt til møde og der kørte en bil ind på gårdspladsen, som jeg ikke kendte. Næste hjemme kunne jeg se, at det var vinduespudseren og så fik jeg endnu mere travlt, for jeg var gået fra åbne vinduer. Det er nemlig ikke mig, der får advis om, at de kommer, og den, der får advis, læser ofte ikke sine sms'er om dagen.

Samtidig med at jeg gik ind på gårdspladsen kørte en bil op på siden af mig, konsulenten som landmanden skulle have møde med holdt her, og landmanden holdt inde ved konsulentens kontor! telefonerne kom i brug og det blev aftalt at mødet skulle foregår her, så jeg måtte have ham ind, få lukket vinduer, glemme at sætte blomster i vand, for der skulle brygges kaffe og smøres brød og snakkes, indtil landmanden kunne overtage mødet.


Nu er blomsterne i vand, vinduerne vasket, jeg trænger også til vand og at blive vasket, for om en halv time skal jeg ud ad døren og på arbejde. Pludselig skete der noget, som jeg helt sikkert ville have glemt om få dage, men nu fik det sit eget øjeblik på bloggen. Ha en god dag.


torsdag, juni 04, 2020

Morgenstund på gården

Jeg er den første, der vågner. I hvert fald inde i huset, men hundene vågner ved mine skridt og står logrende i bryggerset, da jeg åbner døren. Jeg finder mad til dem, og mens de spiser, sætter jeg vand over til te. Solen skinner og det regnvejr, som i går lød til at skulle være hele dagen, er endnu ikke dukket op.Da jeg åbner døren ud til, kan jeg høre, at de to haner også er vågne.

Hundene falder i søvn igen, Dexter i den ene kurv og Ayla vil som altid allerhelst ligge på måtten, når først vi er oppe. Jeg tømmer opvaskemaskine, rydder op efter alt blot blev smidt på gulvet, da jeg kom hjem i går.



Jeg har haft to dejlige dage, i forgårs mødtes min studieveninde og jeg i Østerådalen efter arbejde. meningen var egentlig en gåtur og tid til at drikke te sammen. Vi nåede aldrig gåturen, for snakken gik og hun havde det lækreste hjemmebagt brød med og kage, resterne fra frokostbordet til hendes kolleger i anledningen af hendes sølvbryllup. Vejret var skønt og andre end os benyttede de opstillede borde og bænke i det skønne naturområde. Næste gang skal vi altså gå en tur, så jeg får set hele området.

Ingen billeder fra Østerådalen, men et fra min dejlige have
Under corona-nedlukning har vi ikke kunnet afholde gruppevejledning for patienter og pårørende sammen med diætisten. Det er vi så småt startet med, først med meget få deltagere, så vi overholdt forsamlingsforbuddet. Nu er forsamlingen øget i takt med anbefalingerne. Og i går var det min tur til at afholde vejledningen. Alle borde blev sprittet af før og efter, der var håndsprit overalt , te og kaffe blev serveret af os (og vi sprittede selvfølgelig hænder af konstant), de otte par sad med afstand mellem hinanden i det store auditorium. Det gik rigtig godt og det føltes så rart igen at kunne snakke med dem om, hvordan det var at komme hjem og svare på alle deres spørgsmål.



Trætheden var dog markant i går aftes, da jeg kom hjem ved 20 tiden. Jeg var nemlig allerede i Aalborg lidt over 8, havde en tandlægetid der. Bagefter drak jeg te og spiste ostemad nede ved havnen. Der var det skønneste vejr og helt stille, byen var knapt vågnet endnu. Butikkerne åbnede ikke så tidligt, som jeg havde læst mig til, så for at få tiden til at gå, gik jeg på Espresso House og købte en frozen lemonade med pære og en kanelsnurre.



Da lærte jeg, at sådan en kold drik skal nydes langsomt og i små slurke. Jeg sugede ordentligt til i sugerøret og så føltes det, som om min hjerne, mit hjerte og min krop frøs til is. Det gjorde så ondt, at jeg troede, jeg skulle besvime. Heldigvis var kanelsnurren stadigvæk lun, så jeg tog en lille bid af den og det hjalp. Føj for den, hvor var det bare væmmeligt, nu ved jeg hvordan brain freeze ala sphenopalatin ganglioneuralgia føles. Selvom den artikel, jeg linkede til eller denne her mest omtaler hovedpinen, så fik jeg som skrevet også ondt helt ned i brystet. Men jeg gjorde det rigtige, tog lidt lunt/tempereret at spise. Man kan også sætte sin tunge op mod ganen, der er der varmt og det afhjælper fænomenet.

Tilbage til denne morgenstund får jeg tømt tasker, sat ting på plads og hængt kjolerne fra de sidste dage på bøjler og til luftning. Landmanden er stået op, spiser morgenmad og tager hundene med ud, hvor de får skålene med vand til at slukke tørsten. Nu er landmændene i fuld sving. På grund af meldingerne om regnvejr er alle kartoffelmarkerne mekanisk renset for ukrudt de sidste par dage med lange arbejdsdage for landmanden. Det dur ikke at rense kartoffelkammene lige efter regnvejr, i mosejord gengror ukrudt med det samme i fugtig jord. Nu er de så i gang med alt det, der er blevet udsat under det hektiske forårsarbejde.


en byhare
yr.no har udskudt regnvejret til i aften, radarbilleder fra DMI viser, at det regner i Syd-Vestjylland og Vestfyn, så  jeg er spændt på, om prognosen holder eller om regnvejret når os i eftermiddag. Jeg har dog sat hundekurvene ud til udluftning, mens der bliver gjort rent herinde.

Klokken er 7.50, jeg har været oppe i to timer og har nået meget på de timer inklusive at spise morgenmad ved computeren. Nu vil jeg krybe sammen i min stol fra mit barndomshjem, finde et afsnit af en serie frem og nyde en times afslapning. Må du få en dejlig dag.