tirsdag, juli 07, 2020

Når jeg ikke tager paraply med

så kommer regnen. Hvornår lærer jeg denne simple lov. Regnen blev nu kun til små byger, så udover lidt vådt hår, så holdt min påklædning mig tør. Jeg vil helst kun gå med det, der kan være i lommerne, det at kunne svinge armene i naturligt sving uden tyngde betyder noget for min oplevelse af gåturen.



Jeg mødte en kvinde i skoven, vil skyde på, at hun var ældre end mig (er dog ualmindelig dårlig til at ramme rigtigt med alder, så hvad ved jeg). Vi var kun os to på stien, men hun gik helt op på græskanten for at holde afstand, mens vi passerede hinanden. Jeg er ikke så bange for at passere andre tæt på, hvis blot jeg føler, at de også er opmærksom i øjeblikket og ikke hoster, nyser eller griner højt ud i luften. Generelt oplever jeg en påpasselighed, men jeg kommer måske heller ikke så meget ud i min fritid.



I går aftes kørte vi til havet ved Blokhus. Det var vildt som havet havde indtaget stranden, livreddernes tårn var væltet, de små strandhuse havde rykket sig og var tæt på at blive oversvømmet. Det var den helt store turistattraktion, men pludselig rykkede vandet tættere på bilen, ikke som i store vandmasser, men mere en markering af, hvem der egentlig var herren i det her vejr. 



Så vi kørte igen og fandt vores yndlingsishus og nød en lækker isvaffel i bilen, før vi kørte videre på sightseeing i Blokhus by. Hold nu op, alle de huse, der er skudt op bag byen og klitterne, ikke blot ferieboliger, men også helårshuse. Det grå guld flytter enten til byerne eller til havet. Jeg var vildt betaget af de træhuse, der var bygget i svensk/norsk stil og i forskellige farver. Når jeg tænker på vores næste bopæl, så er det lige nøjagtig den stil, jeg godt vil have. Et lille hus med et anneks ved siden af, på den måde kan vi have et lille hus til daglig og så kan vi åbne annekset, når børn og svigerbørn kommer på besøg. Til byen kommer vi ikke, landmanden skal have skov, søer, marker og masser af udendørs råderum. Det må han gerne, jeg vil blot ikke bo i et stort hus.



På trods af bygerne fik jeg gået en tur på 7200 skridt i dag, og det føles godt i hele kroppen. Humøret er langt bedre i dag, i går mødte jeg modstand, som ene og alene skyldtes min egen dumhed, og det tog al energien. Det føles godt at kunne grine igen og hjernen føles også ti kilo lettere.



I går opgav jeg havbad, det gør jeg også i dag, nyhederne fortæller om livreddere, der fraråder det. Og dagens tur til vandet viste at flaget slet ikke var hejst. Gården er i sin rolige periode, så alt det, der er skubbet fra foråret, bliver ordnet i denne periode. Kontoret fik glæde af min tilstedeværelse i går. Det meste af regnskabet blev færdig, så jeg hurtigt kan lave det sidste, når momsregnskabet skal afregnes. 









fredag, juli 03, 2020

En langlemmet ræv?

Morgenstunden startede med en køretur gennem den fredede højmose. På vejen foran mig hoppede et dyr ud på vejen. Først troede jeg det var en ræv pga størrelsen, så syntes jeg dog, den var noget langlemmet af en ræv at være. Jeg holdt stille og mod mig kom et rålam hoppende, det stoppede og kiggede nysgerrigt på bilen, men fortsatte med at nyde grøftekantens lækkerier. Til slut gik den dog ind i bevoksningen og jeg kunne køre videre.




I disse dage, hvor arbejdstempoet for begges vedkommende er reduceret, nyder vi at have overskud til at have gæster om aftenen. Et vennepar, som har har arbejdet hjemmefra i 3 måneder i deres nordjyske sommerhus, havde tid til at komme forbi til et glas vin og en kop te. Jeg fik bagt Marinas flagkage, som alle kunne lide. Vi skal huske, at gæsteinvitationer ikke altid behøver at være til stor spisning, men at et par timer en hverdagsaften også gør noget godt for samværet og humøret. Efter en aften med masser af latter var vi opdateret på hinandens liv inklusive børn og børnebørn. Og tilbage står en smuk buket plukket i området omkring deres sommerhus.



Min arbejdsplads er overgået til Office 365, og jeg kan mærke, at jeg bliver træt blot ved at se, at tingene ikke ser ud som de plejer. Men mon ikke jeg hurtigt finder ud af det. Og mon ikke jeg heller ikke denne gang får sat mig ind i alle de muligheder, der faktisk er i systemet. Det gjorde jeg aldrig med Outlook. Det er vist bare en normal reaktion, at alt helst skal være som det plejer, med mindre det er mig selv, der ændrer tingene.




Knaphullet er færdigt, nu mangler jeg monteringen, men forude venter tre regnvejrsdage, de må være perfekte til montering og start på en trøje med engelsk opskrift. Der er allerede nu linjer længere fremme i opskriften, som jeg ikke fatter en brik af. Så er det godt med venner, der helt sikkert godt forstår opskriften.




Jeg havde bestemt, at juli skulle være måneden, hvor jeg kom i havet hver dag. Det gør jeg så ikke lige for tiden, for havet har små blå brandmænd, og jeg har ikke lyst til at blive brændt, så jeg håber, de snart bliver ført væk fra strandkanten. Til gengæld fik jeg en dejlig gåtur ud af det.

mandagsgæsternes buket

Begge hunde ligger ved mine fødder på kontoret, landmanden læser inde i køkkenet, vi skønner på de små hverdagspauser, som der er nu. Må du få tid til en pause i din hverdag med tid til at nyde livet omkring dig.




onsdag, juli 01, 2020

Ny måned , ny brugerflade

Og stadig ingen bærbar computer at skrive indlæg på. Brugerfladen bag Blogger er ændret, så nu får vi at se, hvordan det går med at skrive indlæg på mobilen. Når jeg læser indlæg på mobilen, vælger jeg ofte internetversionen, så om min side ser anderledes ud nu, må I bedømme.

Sommerregnvejrsdag


I dag kunne min mor været blevet 86 år. Og mine forældre blev gift for 65 år siden. Her til morgen så jeg en genudsendelse af den store britiske sy-dyst. Her vandt en kvinde på 81 år, hun var smuk at se på, dyrkede yoga og virkede skarp i sindet, og jeg tænkte på, hvordan min mor ville have været som 86 årig. Hun døde af kræft knap 74 år gammel.



Denne dag er startet med en dejlig gåtur. I eftermiddag skal jeg på kontoret, så formiddagen bruges på at slappe af, men jeg har to mål inden kontorarbejdet. Det ene mål var gåturen på 7000 skridt. Det andet mål er et strikket knaphul. Når indlægget udgives, finder jeg strikketøjet frem, det er for dumt, at et lille knaphul fylder så meget i min fritidsverden, og jeg er ikke klar til blot at opgive projektet. Jeg ved, jeg kan strikke det. Jeg ved også, at jeg er rigtig god til overspringshandlinger, men nu står det sort på hvidt, at jeg har to timer til at nå min udfordring til mig selv. 



Ellers har de sidste dage været fyldt med glæde, besøg af gode motorcykelbekendte mandag aften, besøg i går formiddags hos en tidligere kollega og et spontant besøg af svoger og svigerinde i går eftermiddag. Vi havde masser af restemad fra aftenen før, så de blev heldigvis og hjalp os med at tømme bøtterne. En skøn og hjertevarm aften. 



Ha en dejlig dag. 


søndag, juni 28, 2020

Jeg begrænses

af den lille skærm og fatter ikke hvordan nogen kan forfatte indlæg, redigere og holde overblikket med deres blog på en mobil . Jeg savner min bærbare computer, men der er jo kun en, der kan ændre på det, nemlig kvinden, der lige nu øver sig på at skrive med to tommelfingre på mobilens tastatur.

Forsøgte mig med en formiddagslur uden held 

Nogen gange lader jeg mig begrænse af min egen indre snak. I dag holdt jeg fast i at gå en tur, da det havde holdt tørvejr i en time på trods af prognoser med mere regn. Jeg tog heller ikke paraply med, fordi bygerne indtil da havde været med meget lidt regn i. Resultatet: en meget våd kvinde med latter i kroppen og glæde i hjertet. Landmanden ringede for at høre, om jeg skulle reddes. Det ville jeg gerne, men først skulle jeg ud til en vej fra klitplantagen. Og jeg havde ikke helt overblik over, hvor jeg kom ud, mens jeg løb. Jeg kom ud, jeg blev reddet og jeg havde det godt.



Nu skinner solen, måske skulle jeg hoppe ud i endnu en gåtur. Vi kan godt bruge mere regn :-)



onsdag, juni 24, 2020

Kendetegnende for de første tre dage i denne uge er, at der ikke er taget nogle billeder. Dermed har jeg svært ved at huske, hvad jeg egentlig har lavet. Jeg føler, at jeg halser bagefter, men i dag føler jeg dog mere oplagt på nuværende tidspunkt end de forrige to dage.

Til gengæld har weekenden været skøn og med tid til afslapning og nydning. Lørdag var en regnvejrsdag, men så klarede det op sidst på eftermiddagen og dagen blev fuldendt med et besøg hos Liselotte og Kenneth i deres skønne sommerhus. Jeg fik den mest lækre chili con carne lavet  på grill af kokken Kenneth. Og bagefter fik vi Liselottes signaturret, pavlova med friske jordbær. Oprindelig skulle vi have været samlet om dagen med andre skønne kvinder, men corona har det med at stikke sit grimme hoved frem, så de planer måtte udskydes.



Søndag viste sig fra en bedre side end prognoserne havde sagt, vi havde solskin  hele dagen. Jeg nåede en gåtur i vores naboområde, den fredede del af højmosen.



Hjemme beundrede jeg humlebiens flittighed, der blev rigtig guffet. Det så nærmest grådigt ud.


Grøftekanten tilbød sig med blomster og græsser til de små vaser. De minder mig om, at om få dage er det weekend igen, hvor jeg forhåbentlig kan få gået flere ture og plukket nye buketter.

I dag havde jeg travlt ved computeren på arbejde, jeg nåede ikke i mål, men noget af det fik jeg lavet efterfølgende herhjemme. Så der var få skridt på kontoen, da jeg gik fra sygehuset. Til gengæld hjalp strategien med at parkere længst væk alle steder, hvor jeg handlede ind og kombineret med oprydning i hele huset nåede jeg over 6000 skridt og samlet på 8600 skridt.  Jeg når ikke de 10000 i dag, for jeg skal snart drosle ned for skærm og aktivitet, så kroppen kan finde ro til søvnens ankomst. Men det viser blot, at de små hverdagsaktiviteter også rummer muligheden for motion.



lørdag, juni 20, 2020

VUPTI - endnu en uge er gået

Jeg er ikke god til varme. Jeg er slet ikke god til varme, og det påvirker mig. Min hjerne går ned i slow motion, når graderne kommer op over 23 grader. Men vejret er jo skønt for alle andre, og så må jeg finde mig i dårlig søvn og et humør, der driller. Der er kun en dur, der dur. Det er at fylde skønne ting i dagene.
Lørdag havde jeg besøg af to af mine søstre, det foregik udenfor med afstand og en lang gåtur mellem måltiderne. Det var godt at se dem igen. Og jeg kunne så blære mig, hvilket jeg efterfølgende fandt ud af, at jeg ikke kunne. Jeg troede den lilla blomst var en blodkløver.
 Men som jeg burde have tænkt på, så er blod rødt og ikke lilla.


Lørdag var stigen ikke lagt over "deltaet" som jeg kalder åen og dens forgreninger ud til havet. Faktisk lå den på stranden, men vi var ikke kvikke nok til at bruge den som bro. I stedet for hoppede vi fra sandbunke til sandbunke længere nede mod havet.


Søndag kom landmanden og hundene op til sommerhuset. Vi slappede af, lå begge og så hver sin film indendørs eller læste. Så vi får ikke solstress. Jeg har lige så længe, jeg kan huske, været en, der synes det var hyggeligere i skyggen med en bog end ude i solen.



Mandag fik jeg til gengæld gået en tur og badet for første gang i havet. Det var skønt, koldt og energigivende. Haletudsernes svirp med halen og deres aktivitet i det lille vandløb mindede mig om barndommens sommerdage, hvor vi fik tid til at gå med fange haletudser ved vores sommerhus mellem de mange badeture i løbet af en dag.


På vej tilbage til sommerhuset mødte jeg et af de mange rådyr i området. Det er helt tydeligt, at de er vante til menneskelivet. De står lige så længe jeg står og så nedstirrer vi hinanden, indtil de får nok af mig.


Resten af ugen skulle jeg arbejde, men jeg tog en overnatning mere i sommerhuset efter at have hentet datteren ved toget efter arbejde. Vi hyggede os sammen og næste dag skulle jeg først møde kl 10, så vi nåede at spise morgenmad sammen og nyde det lille rådyrlam, som spiste af græsset på vores grund. Den måtte hoppe højt for at kunne gennem de høje græs og for at kunne følge med sin mor.



Onsdagens arbejdsdag varede til kl 19, jeg havde igen tjansen med at tale med og undervise tidligere patienter og pårørende sammen med en diætist. Denne gang var der 15 patienter og 9 pårørende med behørig afstand og masser af sprit.

Torsdag og fredag introducerede jeg en ny kollega til at kunne gå stuegang. Hos os har vi valgt, at man skal have lov til at fokusere på plejen de første tre måneder. For når først man skal have overblik over stuegang med planlægning og koordinering af patientens videre rehabilitering/udskrivelse, så bruges der meget energi på dette.

torsdagens morgenstund


Lørdagen er skudt godt i gang, jeg har været med landmanden på indkøb, så nu er han klædt godt på til sommeren. Vi har sammen været nede og inspicere hønseholdene. Det kom der to små videoer ud af, som blev lagt på instagram. De to haner får mig til at grine, for de spiller op til hinanden med deres hanegal. De to forskellige hønsehold (røde amerikaner og franske skovhøns) går i hver sin hønsegård, og hver morgen klokken fem, når jeg åbner døren ud til gårdspladsen, hører jeg deres hanegal.

God weekend til dig
PS hvis du som jeg har Blogger som domæne, har du så prøvet det nye Blogger? Jeg har indtil nu ignoreret, at alle bliver skiftet til den nye i slutningen af juni og det anbefales, at man har prøvet det inden da. Måske skulle jeg tage mig sammen i denne weekend?

fredag, juni 12, 2020

Lidt har også ret

En god øl, en landmand der ser video fra kartoffellægning med lydsporet fra dansktoppens velmagtsdage (rigtige venner) og en tilpas træthed, så er weekenden skudt godt i gang.

Vi sidder udenfor med fuglesang og hundegnasken som lydtæppe. Jeg skulle egentlig være i sommerhuset nu, får besøg af mine to søstre i morgen. Men jeg nyder denne skønne aften, som kaldte på øldeling.
Jeg når det nok i morgen tidlig, de kommer først til frokost.

Det ene hønsehold har fået ny bolig
Landmanden bliver herhjemme og vil helt sikkert nyde at sætte sig ind i alt det tekniske med sin nye traktor. Det er også min, siger han, men jeg nøjes med at beundre den.

Alle mine krukker er vasket, jeg har gennemarbejdet mine to højbede, så nye blomster kunne plantes. Flere skal købes, både til krukker og højbede, men det får vente. Jeg rider ikke samme dag, som jeg sadler.



Vores engelske artikel er gennemlæst og rettet til for jeg ved ikke hvilken gang. Vores vejleder holder sit løfte og har virkelig været en støtte med sine rettelser. Det er helt utroligt, for hun er leder og nu professor og har mere end rigeligt at se til. Så jeg håber virkelig at vi får den optaget i denne omgang.

På instagram har jeg bedt om hjælp, det samme gør jeg her. Min Mac book pro er færdig, og jeg skal have en ny let og god bærbar computer. Hvad vil du anbefale?

God weekend til dig.