søndag, november 18, 2018

Skøn søndagssommerhusstrik

Landmanden og kammeraten ville forsøge igen i dag med gåsejagt. Og jeg besluttede mig for efter en god nats søvn at gøre det, jeg gerne ville, nemlig at tage i sommerhus. Og det var den rette beslutning. Jeg tændte op i brændeovnen, fandt film og strikketøj frem og hyggede mig med godt brød fra Hune Bageren. Senere tog jeg traveskoene på og gik en lang tur ud langs klitten og ned til havet.


Luften gjorde godt og det at gå er meditativt for mig. Alle tanker og burde/skulle flyver deres vej, mens jeg går.


Hjemme igen spiste jeg min medbragte frokost og senere fik jeg en lækker julebolle. Landmanden ringede og spurgte, om jeg kom hjem i dag eller først i morgen. Jeg skal lave regnskab i morgen, så selv om jeg havde allermest lyst til blot at være i min lille tidslomme, valgte jeg at tage hjem.


Først kørte jeg dog til Blokhus for at hente lækre burgere til os fra Kunstcafeen. Jeg havde nemlig opdaget, at de også leverede mad ud af huset. Da jeg kom ind i byen, opdagede jeg, at hele byen er gået sammen om at tænde lys i mørket. Og jeg elsker det.



jeg kunne lige nå at komme forbi den nye skøjtebane på torvet, og mens unge og børn kom ud fra skøjteudlejningen, fik jeg helt lyst til at prøve at skøjte. Det må jeg vist sætte på min "hvad gør dig glad liste"


Det blev nu ikke i aften, for burgerne med lækre store håndskårne pommes frites skulle hjem på gården. Mon ikke jeg kan finde tid til endnu et besøg og så kan jeg jo passende besøge juleudstillingen i Skulpturparken. Og jeg mangler også at vende tilbage til Center for Papirkunst og deres nye udstillinger. Nej dette indlæg er ikke sponseret, men jeg holder af alt det, der sker tæt på mig. God aften til dig.


lørdag, november 17, 2018

Kan man blive teenager igen på sine gamle dage?

Helt så galt er det nu ikke. Men mit humør og min sindstilstand svinger fra glæde til sorg til irritation og desværre også indimellem til en sur gammel bitter kone, det sidste har jeg sværest ved at rumme. Så hun får megen modspil og bliver mandsopdækket, så hun ikke laver for megen skade.

Når det jeg har lovet mig selv ikke sker, så er jeg hurtig til at skælde mig selv ud, men jeg øver mig i at kunne rumme mig selv, og for det meste går det nu meget godt.

Fredag aften var ren hygge med masser af film og lækkerier. Og ganske som sidste søndag så endte den fyldte mave og skærmtid lige op til sovetid med en hjerne, som nægtede at sove. Alt i alt fik jeg nok 2 -3 timers søvn i nat. Efter landmanden og kammerat var taget på gåsejagt, snuppede jeg halvanden time mere, før jeg startede min dag langsomt med morgenmad, te og skærmtid.

Senere fik jeg lavet regnskab for svigersønnen, og vasketøj blev vasket og hængt op. Resten af dagen har jeg siddet i min yndlingstol (mine forældres stol) og strikket, læst og set film. Egentlig havde jeg lovet mig selv alenetid i sommerhuset med strikketøj og lange gåture, sådan gik det ikke.

Landmanden og kammerat havde en god dag sammen, så jeg så dem ikke før ved aftenstid. I morgen forsøger de igen, der var for diset i formiddags, og det var først sent, at gæssene kom forbi vores marker, så det blev kun til en enkelt gås til fryseren.

Mit sjal tegner til at blive smukt og jeg glæder mig til, at det bliver færdig. Det er hårdt for mine fingre, når der skal strikkes sammen og strikkes masker op, jeg spænder helt vildt og slidgigten driller mig. Derfor må jeg læse indimellem og lave andre ting. Håber din lørdag har været god ved dig.





fredag, november 16, 2018

What's not to like





  • julefilm
  • lækker is
  • varm te
  • god rødvin
  • en lun stue
  • en lang gåtur før aftensmaden
  • masser af gæs, som gjorde min gåtur til noget ganske særligt (tryk på instagramknappen til højre i siden og find en video med det smukke syn)
  • weekendfri med mandagsfri oveni


God fredag aften til dig.


torsdag, november 15, 2018

Var det ikke godt, at jeg havde en blog, hva?

Jeg skutter mig, for jeg fryser lidt. Samtidig nyder jeg følelsen i kroppen efter at have gået en skøn aftentur med lydtapet af store flokke gæs.


Ugen er strøget af sted, mandag var maratondagen med arbejde hele dagen. Da jeg kom hjem ved halvotte tiden, fik jeg besøg af landmandens jagtkammerats hustru, mens jægerne kørte en kronhind til slagteren. Ingen gåtur der.


Tirsdag bød heller ikke på gåtur og lige nu er jeg helt uforstående for, hvorfor det ikke skete*.  Onsdag blev sådan en kombidag, for jeg var blevet indkaldt til et møde, som jeg var nødt til at tage til på trods af fridag. Så nu flekser jeg og tager fri noget af fredagens arbejdsdag. Aftenen sluttede af med udvidet sangaften, vi synger julesange, og det gør mig ganske enkelt glad, fordi det er skønne, smittende arrangementer.
Jeg glæder mig endnu mere til næste år, hvor jeg får fri om torsdagen, for glæden forplantede sig som vanligt i min krop, så jeg ikke kunne sove.



I dag har været dagen, hvor vejlederne samles og bliver klogere på de udfordringer, der kan være med nutidens elever og studerende og nye uddannelser for begge professioners vedkommende. Vi havde en god dag og jeg kunne tage hjem med smil om munden. Endnu større smil kom der, da jeg fik gået 4 km i skumringstimen.


Nu er landmanden og jeg færdig med vores fælles kontorarbejde og overskriften skyldtes, at landmanden ikke havde fået noteret i sin logbog datoen for den sidste høstdag. Det søgte jeg da lige frem på min blog, og så var det klaret. Og svaret fra landmanden var selvfølgelig, at det var rigtig godt, at jeg bloggede, så jeg kunne fortælle ham, hvornår han startede med at høste og hvornår han sluttede.



*Og min blog kunne også fortælle mig, at jeg havde overvejet en gåtur tirsdag, men ganske enkelt var for træt.
God aften til dig.

tirsdag, november 13, 2018

MUS - LUS og nu MAS

Jeg har været til medarbejderudviklingssamtale i dag. Når min leder skal til noget tilsvarende ved sin leder, hedder det lederudviklingssamtale. Så det er MUS og LUS.

Samtalen gik godt, og jeg har en leder, der formår at så frø i min hjerne, som bagefter vokser stille og roligt, indtil jeg ser, om de passer til min have. Jeg er ikke særlig god til at se mulighederne for mig selv, og jeg troede egentlig, at der var en vej, jeg ville gå, men nu har en anden vej åbnet sig, som virker mere tiltrækkende.

Dagen i dag var en af de dage, hvor jeg helt bevidst ikke trak i den hvide kittel. Det gør mig mere usynlig, mine kolleger ved godt, at så har jeg nogle punkter/møder, som bare skal nås. Ikke desto mindre lykkedes det mig at lægge min frokostpause sammen med sygeplejekonferencen, så jeg formåede at få kollegerne til at diskutere sygepleje (og sådan noget gør mig høj af glæde)

I morges netop da MUSsamtalen var forbi, stak en  af mine ældste kolleger hovedet ind på kontoret, og da hun så, at det var min leder og jeg, der sad der, udbrød hun: nåh så kan jeg godt komme ind og hente mine ting, jeg troede, der var MUSsamtale. Hvortil vi begge svarede; det er MUSsamtale, men med en latter i stemmen. De er alle så vant til, at vi indimellem snupper en halv time, hvor vi planlægger hvem gør hvad i forhold til det, vi skal og fagligt sparrer med hinanden om retningen for vores afdelings sygepleje. Kollegaen kom hurtigt ud af kontoret igen.

Det fortalte jeg en anden kollega sidst på dagen, hvorefter vi blev enige om, at jeg åbenbart ikke havde brug for MUS i andres øjne. Det udviklede sig til, at jeg nok var for gammel til MUS og udvikling. Hvorefter jeg sagde; egentlig kan man sige, at jeg var til MAS samtale, medarbejderafviklingssamtale. Så knækkede vi alle sammen af grin.

Nu ligger jeg i min sofa og diskuterer med mig selv, skal jeg gå en tur i mørket eller skal jeg give mig selv lov til at slappe af og genfinde det gode søvnmønster, jeg har haft i lang tid. Gårsdagens maraton med møde først i Hammel og bagefter symposium hjemme på sygehuset til 18.30 gjorde, at jeg ikke kunne falde i søvn hverken søndag eller mandag aften. Vi får se.

God aften til dig

PS tro det eller lad være, men denne nordmand, som holdt oplæg om statistik og på en rigtig humoristisk måde ( da jeg først havde sporet mig ind på det norske sprog) er professor i statistik og er uddannet civilingeniør. Det havde jeg ikke lige regnet med.




mandag, november 12, 2018

Kan man forlænge den?

Weekenden har budt på dejlige oplevelser. Og lysten til at forlænge det og blot være lige der med tid til snak var der, inden jeg gik i seng. Nu er det mandag morgen og det er ok, men følelsen af forhåndforpustethed er der, ved tanken om at det bliver en hektisk uge med mange punkter, der skal være streget, inden jeg får fra til næste weekendfri.

Fortsættelse på weekenden, efter at min mentale to-do liste lørdag formiddag var elimineret, kommer her:
Jeg fandt hundemad frem i skålene og Ayla og Dexter stod troligt på den anden side af lågen og sniffede forventningsfuldt. På sengen lå der tøj klar til landmanden, ikke fordi han ikke selv kan finde det, men fordi al den tid, jeg kunne fjerne, var vigtigt for mig. Endelig ringede han, at han var kørt fra jagtselskabet før tid som aftalt, og snart var vi klar i bilen til en lang køretur.

Nede i Vestjylland var mine søskende med børn allerede samlet til kaffe hos min ældste lillesøster. Årets halvårlige sammenkomst stod på programmet. Flere af de unge kunne ikke være der, men vi fem søskende med påhæng kom, ialt var vi femten. Snakken gik som altid livligt, jeg er træt i de her dage og trak lige så stille ud i køkkenet efter kaffen.

Min niece rejser til New Zealand om 14 dage i praktik i et halvt år, så hun havde ønsket sig julemenu denne dag. Jeg hjalp derfor min søster og mand med maden. Jeg havde kogt små kartofler og pillet dem hjemmefra og derudover havde vi almindelig kartofler med. Dem hyggede min svoger og jeg os med at skrælle. Man snakker godt sådan side om side ved en spandfuld kartofler.

Selv om jeg har mistet lysten til at lave mad, så fandt jeg ud af, at nærved 30 juleaftener herhjemme har givet mig erfaring i at lave brunede kartofler uden opskrift. Min søster var ved at gange mængden af sukker og smør op i forhold til kartoffelmængden, så jeg greb resolut panderne, strøede sukker ud med gavmild hånd og sidenhen kom der en god klat smør på. Det blev de smukkeste brunede kartofler, jeg længe har lavet, så nu spekulerer jeg over, hvad jeg gjorde anderledes denne gang.

Vi fik flæskesteg, rødkålssalat, risalamande og selvfølgelig kartoffelchips, kogte kartofler, brunede kartofler og masser af god sov (ikke sauce), fuldstændig som vi altid har fået (salaten kom dog først senere ind i vores juleaftensmenu). Der blev tid til pakkeleg, og vi spillede den mest stressende version, jeg længe har prøvet.

Det blev over midnat, inden vi kom hjem, med os havde vi datteren, som er her til i dag. Søndagen havde vi alle tre brug for blot at blive her på gården. Vi gav os god tid til snakken over morgenmaden med landmanden. Bagefter så datteren og jeg den store bagedyst sammen, inden vi gik en lang tur. Vi fik handlet ind og lavede aftensmad sammen. Bagedysten havde gjort os lækkersulten, så til aftenteen havde vi bagt pandekager, som vi nød mens vi så programmet Kærlig Hilsen 1976. Jeg har aldrig set de programmer før, men hold da op som jeg kom tilbage til det år, hvor jeg blev student.

Datteren sover endnu, hendes far har lovet at køre hende til lufthavnen, for ellers skulle hun have været med mig her til morgen. Min dag skal foregå til møde i Hammel, så nu må jeg hellere gøre mig klar. God dag til dig.





lørdag, november 10, 2018

Formiddag som jeg ville have den

Jeg er ikke god til huskelister undtagen til jul og ved gæstebud. Så derfor lavede jeg en mental to-do liste. og jeg har nået de ting, der var vigtigst på den.

Morgenen startede med tid til at strikke og tid til at trevle op igen. Jeg var overbevist om, at der var en fejl i opskriften, indtil jeg kom i tanke om at tælle mit maskeantal! Så indså jeg, at det var en fejl 40, jeg havde glemt en udtagning undervejs. 



Mine slidgigtfingre driller mig meget ved det her strikketøj, jeg håber, at når jeg får fundet melodien, så vil jeg kunne slappe af i skuldre, albue og fingre. Jeg forsøger mig med fingergymnastik på den fine lille hjernebold, som jeg fik til en konference i Liverpool.


Jeg nåede også i LOOP, fik afleveret biblioteksbøger, afleveret tøj i genbrug, købt te og handlet ind. Nu vil jeg nyde resten af lørdagen med god samvittighed. Først et bad, det trænger jeg til, og så lukker jeg weekendfreden ind. God weekend til dig.