mandag, april 30, 2018

Mandagsfridagens første timer

  • Vågner klokken 6, før landmandens mobil ringer. Nyder tanken om, at jeg kan sove videre. Egentlig skal jeg tisse, men blæren får besked på at vente, jeg vil sove en time mere. Hører landmandens mobil en enkelt gang og så må jeg være faldet godt i søvn, for jeg ved, at han bruger snoozerfunktionen flere gange, inden han står op.
  • Min mobil ringer klokken syv, jeg strækker mig, inden jeg rejser mig. Morgentoilettet er hurtigt overstået, badet må vente til senere på dagen.
  • Som altid er det første, jeg begynder med i køkkenet, at brygge te. Det er så indkodet i min DNA, så jeg nærmest griber elkedlen i søvne og doserer te i teposerne, sort te med lemon til landmanden og i dag vælger jeg grøn te med kvæde til mig selv. Vi har hver vores termokande, egentlig hedder de vel flasker, for det er ikke skønne bordsmarte tekander, de kan nemlig ikke holde teen varm.
  • Jeg har glemt at slå autosvarfunktionen til på min arbejdsmail, så jeg sætter mig på kontoret og får det gjort. Samtidig læser jeg lige på to af “mine” patienter fra i går og kan se, at jeg er nødt til at ringe ind for at gøre opmærksom på noget, jeg ikke fik beskrevet tydeligt nok i går. Jeg ved allerede, at de mangler folk, for jeg fik en sms fra vagttelefonen i går aftes, om nogen ville tage en ekstra dagvagt i dag. Højst sandsynligt skyldes det, at afdelingen stadig er fyldt med patienter, og ikke sygdom blandt personalet. Uanset årsag så ved jeg, at de er pressede, og så skal alt stå krystalklart i sygeplejejournalen, så de ikke skal læse langt tilbage, det har de ikke tid til.
  • Mens jeg er på kontoret, får jeg tjekket arbejdsmail til gården og får styr på, hvilke regninger, der skal betales og lønnen, der skal indrapporteres til lønfolkene.
  • Nu nyder jeg min morgenmad, som består af havregryn, mandler, svesker, bananer og mælk.
  • Jeg skænker mig en kop te og rejser mig for at hente telefonen i køkkenet
  • En time efter kommer jeg tilbage til kontoret og ser tekoppen fyldt med god, men kold te. Jeg griner lidt af mig selv, for i mellemtiden har jeg støvsuget i bryggers og køkken, der er lavet koteletter i fad til i aften og kogt æg til frokost og jeg har båret affaldsposer, plast og pap ud til containerne samt tjekket postkassen.
  • Nu er klokken ni og jeg nyder en god kop varm te, mens jeg skriver dette indlæg.
  • God mandag til dig

DSC_5385

søndag, april 29, 2018

Det jeg gør, gør jeg godt, men godt er bare ikke nok

Det er vist en meget rammende beskrivelse for mine tre arbejdsdage i denne Store Bededagsferie.

  • Hvad hjælper det, at jeg har lavet grundig og god mundpleje på to patienter en gang, når de burde have haft det gjort 3 – 4 gange mere?
  • Hvad hjælper det, at jeg har knoklet, så mine ben tror, de har løbet mange kilometer hver dag, når der er patienter, som jeg ikke har nået at få snakket med i dybden om det at være ramt af en blodprop og få forværring?
  • Hvad hjælper det, at jeg har målt blodtryk, temperatur, tjekket puls og verjtrækningsfrekvens eller neurologisk vurderet hvor hårdt ramt patienter er af deres blodprop/blødning, når jeg skulle have gjort det hyppigere, meget hyppigere?
  • Hvad hjælper det, at jeg har talt med pårørende om deres kære, når der var mange flere, jeg burde have talt med?
  • Hvad hjælper det at yde god sygepleje, når jeg ikke når at få alt dokumenteret og ofte først kommer i tanke om det glemte hjemme? I dag tog jeg dog overarbejde for at få dokumenteret, fordi jeg har fri de næste dage.

Vi var oppe på 160 % belægning på afsnittet i dag. I går havde vi sygdom og klarede os igennem dagen med et personale mindre. I dag var vi en kollega mere end oprindelig tiltænkt, men når der så er kommet endnu flere patienter, som har brug for hjælp, ja så er det heller ikke nok.

Som sagt synes jeg, at jeg ydede en god sygepleje og jeg var tilstede hele tiden, men jeg håber, at tingenes tilstand snart ændrer sig.

I går lige efter arbejdstid nåede jeg jeg lige 10 minutters powernap før bad og påklædning. Jeg skulle nemlig til fest hos to af mine kolleger, som havde slået deres 40 års fødselsdag sammen og inviteret kollegerne op i et sommerhus i Blokhus. Heldigvis startede det klokken 17, så jeg kunne tage hjem efter fire timers hyggeligt samvær og få en god nats søvn. Hold nu op, som jeg fik grinet. Mine kolleger er skønne at være sammen med på arbejde, men de er godt nok også sjove at være sammen med til fest.

I morges var der et fantastisk lys, som kombineret med stedvis tåge gjorde det magisk at køre på arbejde. Håber din søndag har været god, det har min trods alt været. #jegharverdensbedstekolleger

DSC_5384

fredag, april 27, 2018

Min Store Bededag

Mit sygehus er kommet i medierne pga alt for mange patienter på afdelingerne, så man er nødt til at være 3 på 2 sengs stuer og for vores vedkommende også 5 på 4 sengsstuer. Influenzaen får skylden, men vi har mere eller mindre haft det sådan det sidste års tid, så influenzaen kan vist ikke være hele skylden. Det skyldes nok mere, at der er nedlagt sengepladser i hele regionen, og for vores vedkommende betyder det blandt andet, at vi her i Store Bededagsferien ikke rigtig kan sende patienter videre til genoptræning, fordi pladserne der er fyldt op. Samtidig betyder personalemangel også, at om end vi alle i det tværfaglige team knokler løs, så kan vi ikke nå det, der burde nås hver dag, og dermed kan udskrivelser eller overflytninger forsinkes.

Resultatet er som i dag, at vi mødte ind til en overfyldt afdeling med patienter, der havde brug for megen sygepleje, og en weekendbemanding. Vores patienter er fantastiske, de er så tålmodige og har ondt af os, som farer rundt. I dag måtte jeg sige til mine patienter, at jeg først måtte prioritere, at alle fik morgenmad, dernæst at de fik morgenmedicin, Og så kunne vi begynde at tænke på personlig soignering. Inden jeg var færdig med det, var det tid til middagsmad, for slet ikke at tale om de neurologiske vurderinger, blodtryk, blodsukker, temperatur og meget andet, der skulle observeres/vurderes/registreres.

Mine ben har det, som om jeg har løbet fem kilometer, skridttælleren viste efter 8 timers arbejde 9300 skridt. I morgen går det løs igen, jeg har ikke store forhåbninger til, at man finder ekstra hjælp, og jeg ved allerede nu, at vi er en mindre på arbejde. Til gengæld kender jeg en del af patienterne og kan tage ved lære af dagen i dag, så måske går det bedre i morgen. Det håber jeg.

Men hvor er jeg dog glad for mine kolleger. De sammen med patienterne gør, at smilet i dag var ægte og latteren ligeså.

Hjemme er der også travlt, der er flere arbejdsopgaver, som medarbejderen ikke kan, og derfor er det landmanden, der hver dag fortsætter efter aften til langt over min sovetid. I går blev landmandskonen lidt bestemt og foreslog, at han undersøgte, om vores tidligere elev kunne komme lørdag og hjælpe. Landmanden var ved at ridse en liste så lang op med ikke-mark-relaterede opgaver, som han skulle nå søndag. Dem får den tidligere elev lov til at tjene lidt ekstra penge på, han er studerende nu og kan godt bruge et studiejob indimellem. Vi skal passe på os selv, godt nok føler vi begge, at vi kan alt det, de unge kan, og lidt mere, fordi erfaringen hjælper os til at prioritere og fokusere på en anden måde. Men der kommer en restitueringperiode bagefter, og kan vi få den lagt ind undervejs, så kan det vel kun gavne.

Jeg restituerer, mens datteren er gået en aftentur. Vi har læst korrektur på hendes opgave, så hun trængte til lidt frisk luft efter lange dage på studerekammeret. Jeg gik ikke med, jeg har gået mine skridt i dag og nyder sofaen og teens vederkvægende virkning.

God fredag aften til dig.






torsdag, april 26, 2018

Sygeplejerske/musketer/landmandskone

  • I går havde jeg undervisning af patienter og pårørende fra 17-19. Og med mødetid klokken syv, så blev det en lang dag, før jeg landede herhjemme på gården. Men samtidig en god dag.
  • Er trist over at en musketer åbenbart meler sin egen kage. Så meget for en fusion mellem LO og FTF. Nu håber jeg, de andre forhandlere står sammen og får et forlig hjem for de resterende.
  • Afsnittet havde i går besøg af en forsker, som da fik set, hvor travlt alle havde det. Det var nu ikke hendes forskningsfokus, men travlhed påvirker de prioriteringer, vi må foretage hver eneste dag for at få kabalen til at gå op.
  • På min afdeling virker musketereden, vi forsøger at hjælpe hinanden, støtte hinanden i svære beslutninger og sørge for, at alle får spist. Det er ikke det samme som en pause, for oftest holdes der sygeplejekonference på samme tid. Så kan man tygge af munden, mens andre taler.
  • Jeg fik hjælp af en kollega til at vende en svær problemstilling, jeg havde stået i i weekenden, og som blev ved med at spøge i min hjerne. Der findes ikke altid en facitliste og jeg håber, at den familie stadig synes, at det var den rigtige beslutning, der blev truffet sammen med dem.
  • Og mens jeg har skrevet her, kan jeg se, at endnu en gang er mit sygehus kommet på forsiderne.
  • I dag er fridagen startet med oprydning, tjek af gårdens mails, madpakkesmøring. Om lidt er det tid til fysioterapi, og bagefter vil datteren og jeg nyde en brunch kreeret af datteren. Det glæder jeg mig til.
  • Jeg kunne også føje korsanger på min overskrift, for i aften skal min kor give koncert som optakt til Store Bededag. Det er efterhånden en tradition, at Torslev Kirke hyrer os til at synge, før menighedsrådet byder på varme hveder og kaffe – Gospel og hveder. jeg skal vist lige have øvet sangene i eftermiddag, for jeg har været ret fraværende til øveaftenerne.
  • Vi snupper dog hvederne herhjemme, så vi forhåbentlig kan nyde dem sammen med landmanden.
  • God Storebededagsaften og god torsdag til dig.

DSC_5380

mandag, april 23, 2018

Det er da helt utroligt så god jeg er

Weekendøjeblik: Datter slapper af efter en lang dag med bacheloropgaven, hun har kastet sig ud i kryds og tværs opgaver. Moderen er i køkkenet, har slappet af med serier efter en lang arbejdsdag, og nu laves der salater til restemiddagen, som er vildtlasagne. Datteren spørger af og til moderen om ord, og moderen kan faktisk ret mange. Det får moderen til at udbryde; mor kan alt, bare spørg, jeg er virkelig blevet trænet i kryds og tværs. Hvortil datteren griner og siger; det er da helt utroligt så god jeg er, og så flækker vi begge sammen af grin. Vi elsker Lotte fra Ballademagergade og hendes ukuelige tro på sig selv, og det er en af yndlingsreplikkerne.

Og det får mig til at mindes, da datteren var 4 år gammel og helt alvorligt sagde til sin bedstefar; jeg er bare meget klog. Tænk hvis vi kunne bevare den barnetro på, at vi er gode og dur til noget. Nu ved jeg, at jeg dur til kryds og tværs, det er da altid noget, (og jeg ved godt, at jeg også dur til andet, bare rolig), selv om ingen af os kan greje, hvad en slagmark på tre bogstaver kan være.

I dag er det fridag efter en god arbejdsweekend, datteren er kørt på vennebesøg, og jeg dedikerer de næste timer til afslapning, før kontoret for alvor indtages. Ha en god mandag.

DSC_5373DSC_5376

torsdag, april 19, 2018

Med døre og vinduer åbne ud til verden

En sidebemærkning: selv om jeg har læst og forstået, at det ikke hedder verdenen i bestemt form, kun når det er i sammensatte ord, så ser overskriften stadig forkert ud set fra min hjerne.

Det er rengøringsdag på gården, i hvert fald i stuehuset, og som den faste læser vil vide, så nyder jeg hver torsdag fødselsdagsgaven til mig selv fra mig selv. Det er nu 7½ år siden, at jeg hyrede et rengøringsfirma til at tage sig af stuehuset, både den private og den virksomhedsmæssige del. De rum, jeg selv skal sørge for, er kontoret, som jeg lige nu sidder på, og de tre værelser. Og jeg nyder det lige så højt som andre gør, når de ser på deres indkøb af garn, sko, tasker, brugskunst, havegrej osv. Det er ganske enkelt de bedste penge, jeg betaler hver måned.

I dag trængte der alvorligt til en oprydning før rengøring, alle tre beboere i huset har travlt i disse dage. Landmanden kommer helt krumbøjet ind hver aften tæt på midnat, mange timer i en traktor er ikke godt for en krop. Han nyder dog at sidde derude med ploven bag traktoren. Datteren har som alle andre, der skriver afsluttende opgaver, svært ved at give sig selv fri, så hun sidder også tit til langt ud på aftenen og skriver. Og jeg kæmper med at holder alle hatte på plads på hovedet. I dag er det fridag, og derfor var det skønt at kunne stå op senere end vanligt og så gå i gang med at rydde op. Vinduer blev åbnet, døren ligeså og jeg nød den friske forårsbrise, mens jeg fik sat tøjvask over, tømt opvaskemaskine, vasket op, ryddet op, tømt skraldespande og til sidst sætte mig med min morgenmad.

Må du få en dejlig dag med tid til det, du skønner på.

DSC_5355

PS til jer sprognørder: hedder det meningsfyldt at ændre livsstil eller meningsfuldt at ændre livsstil? (det var lige et hængeparti fra gårsdagens arbejde)

tirsdag, april 17, 2018

hat på hat på hat

I dag tænkte jeg en del på Skørelivs indlæg om de mange hatte, man har på. For jeg syntes, at hattene tyngede mit hoved vældigt i løbet af arbejdsdagen. Dagen var god, men om hattene sad lige pænt ved arbejdstidens ophør, er jeg måske knap så sikker på.

Jeg skulle hele tiden være flere steder på en gang, og jeg øvede mig i at være der, hvor jeg var og så samtidig have overblik over næste sted. Det gik faktisk, når jeg nu selv skal sige det, rimeligt godt.

Det, der nær havde tippet alle hattene af mit hoved, var at man havde lavet webmail om. Jeg bryder mig ikke om regionens outlookversion, så derfor har jeg altid brugt versionen på webmail. Den er så ændret så meget, at jeg ikke kan finde de ting, jeg har brug for. Vores ITsupport kunne ikke hjælpe mig, de spurgte bare hvorfor jeg ikke brugte Outlook, så det øver jeg mig så på. Outlook er ikke logisk for mig, så jeg brugte tid og tid og tid på at finde de mails, jeg skulle besvare, eller hvor der var filer vedhæftet, som jeg skulle bruge.

Min dag i kort version:

  • møde en halv time før for at nå at finde datoer til mulige møder
  • få vores nye ernæringsgruppe godt i gang med deres arbejde
  • tale med min leder om kurser og introduktion
  • lave Power Point præsentation sammen med min projektgruppe
  • gøre ansøgning om muligt kursus færdig og få den sendt
  • tale med ernæringsgruppen
  • tale med min leder igen om noget undervisning
  • finde gammelt kursusmateriale i min mailboks, der skulle bruges nu!
  • stadig samtidig med at vi arbejdede i projektgruppen
  • forberede min del af den mundtlige præsentation
  • tale med ernæringsgruppen og give feedback på det, de havde lavet
  • anlægge en bridle sammen med en kollega, som skulle oplæres i dette
  • undervise kollegaen bagefter
  • sådan gik 9 3/4 time på arbejde
  • telefonere til datteren, så hun kunne varme aftensmad til landmanden, hvis jeg røg ind i kø
  • handle ind
  • komme hjem, vaske op, lune pizzaer, lave salat, dække bord (datteren havde tømt opvaskemaskine og skrev intens på sin opgave)
  • opdage at jeg havde glemt at hæve penge til et telegram, som landmanden skulle aflevere i aften
  • køre ind til byens hæveautomat, mens landmanden spiste aftensmad
  • nyde aftensmaden sammen med datteren
  • se fjernsyn, tjekke blog, se på wordfeud og konstatere, at ordene ikke vil komme i dag
  • sparre med datteren om hendes vejledning og opgave
  • lave blogindlæg
  • se lidt mere fjernsyn
  • forhåbentlig sove tidligt i aften
  • for i morgen venter der personalemøde efter arbejdsdagen og derefter koraften
  • og så glæder jeg mig til datterens risotto, som hun vil lave til aftensmad i morgen.

Afslapningshatten sidder godt på hovedet lige nu, jeg synes den klæder mig. God aften til dig.

DSC_5350

mandag, april 16, 2018

Salige sanglige søndag

Mandag er arbejdsomhed for både studerende, landmandskone/sygeplejerske og landmand. Søndag var derimod en skøn fridag. Landmanden skulle til jagtfeltskydning, så ham så vi ikke det meste af dagen. Datteren og jeg tog til gudstjeneste og nød at være en del af fællesskabet om salmer, prædiken, tekster og tid til eftertanke. Som vanligt slog jeg hurtigt de salmer op, som der skulle synges og konstaterede, at dem kendte jeg ikke. Øv, jeg elsker at være en del af sangen. det blev jeg så også, for jeg kendte godt melodierne. Enten fordi de også bruges til andre salmer eller fordi jeg rent faktisk godt kendte salmerne, men med mit nuværende gudtjenesteaktivitet, som kun er til bryllup, begravelse og jul, får jeg ikke genopfrisket alle de andre salmer.

Der blev også tid til at køre op i sommerlandet og gå en tur langs vandet. Datteren søgte efter smutsten og afprøvede diverse teknikker. Jeg nød blot selskabet, luften og kroppens bevægelse. På vejen hjem købte vi kage til eftermiddagsteen, som vi nød sammen med landmanden. Det var nu ikke den bedste kage, den smagte udmærket, men vi havde efter at have genset nogle afsnit af Den engelske bagedyst flere forslag til, hvordan smagen kunne have været bedre.

DSC_5362

Om aftenen skulle min julegave til landmanden indløses, så Ayla og datter hyggede sig herhjemme, mens landmandsparret tog til koncert i Aalborg. Vi var sammen med alle de andre 60+ og nød en god aften i selskab med dygtige sangere og musikere fra England i The Simon and Garfunkel Story. Vi fik genopfrisket historien om de to unge fyre fra New York og deres succes, men også at det egentlig var meget kort tid og med få LP’er, de to var sammen som Simon og Garfunkel. I pausen fik vi sms med billede af en hund, der havde indtaget dens herres stol, mens der blev set fjernsyn.

Hjemme igen faldt vi i snak og fjernsynskiggeri, så det blev alt for sent for alle, inden vi kom i seng. Landmanden sidder ude på en traktor med en plov spændt bag, og der bliver han nok siddende, indtil han ikke orker mere i aften. Datteren skriver og jeg sørger for at få bagt pizzaer til alle, så vi har noget energi at bruge af. God mandag aften til dig. Hvad mon du skal have til aftensmad i dag?

DSC_5361

lørdag, april 14, 2018

Liflig lørdag

Datteren og jeg nød en langsom morgenstart. Brusebadsboller røg i ovnen, der blev plukket blomster og dækket bord. Jeg måtte undvære strikkecafeen i mandags, og udover at jeg så ikke fik hilst på Ella og Liselotte, manglede jeg gode råd fra Liselotte, så jeg kunne færdiggøre min kjole. Beslutningen var hurtig, sms blev sendt af sted; har I tid, og det havde de heldigvis.

DSC_5354

Vi har haft en skøn dag sammen med tid til snak, strik, snak og mere snak. Datteren nød at få lov til at hilse på to af de blogveninder, jeg har kendt længst. Faktisk var de to skønne kvinder årsagen til, at jeg selv begyndte at blogge efter at have læst med hos dem

DSC_5356

Nu er jeg kommet i gang med det sidste stykke kant på kjolen. jeg glæder mig til, at den bliver færdig, for jeg kan mærke, at den nu hæmmer mig i at få strikket andre ting. Til juni er det tre år siden, at jeg begyndte på kjolen.  Undervejs har jeg strikket karklude og sokker, men nu trænger jeg til noget andet. Og næste projekt er klar til at komme på pinden. Liselotte mente, at min hjerne skulle udfordres, så jeg fik det smukkeste garn og opskriften på Vesterhavssjalet. Det glæder jeg mig allerede til at gå i gang med. Men først skal kjolen gøres færdig.

DSC_5358

Sådan en dag kan sprede glæde til flere dage. Og efter en god dag i sofaen nød jeg at gå en god tur på 5 km i aften, mens datteren arbejdede med sin opgave. Hvor er det dog skønt, at der nu er lyst til midt aften. Datteren og jeg har hygget os med en gammel udsendelse med Den store bagedyst fra England. Nu ser datteren film, landmanden og Ayla tager deres vanlige aftenrunde rundt om gården og jeg blogger. God weekend til dig.

DSC_5359

fredag, april 13, 2018

Tidens øjeblik

I et kort nu blev jeg sendt tilbage i tiden, da en kollega linkede til et blogindlæg fra marts 2007  i vores gruppe på facebook. Årsagen er, at hun er i gang med en medicinsk uddannelse og i den forbindelse havde de om den svære samtale, mit indlæg var så en del af deres kompendium forud for en klinisk øvelse. Det blev jeg berørt over og samtidig kunne jeg slet ikke huske, at jeg havde skrevet det indlæg. Jeg nød at læse kommentarerne og så kunne jeg huske det. Kommentarerne gav dybde til indlægget, og det er netop det, jeg elsker allermest ved at blogge.

Dagene stryger af sted, og tiden føles, som om den glider mig af hænde, selv om jeg egentlig slapper af og nyder den enkelte dag. Datteren er kommet hjem for at skrive sin bacheloropgave færdig, det nyder hendes forældre meget. Sæsonens sidste litteraturkredsaften var i går, den er faktisk på samme måde i forhold til læsning af en bog som kommentarer er til et blogindlæg, snakken uddyber og beriger min horisont, og i går var ingen undtagelse. Vi var slet ikke enig i fortolkningen af bogen, og vi fik gode snakke om knudemænd, barndommens betydning og de kummerlige forhold der var omkring 1900 tallet, hvor bogen foregår.

Mine første to fridage er strøget af sted: bil på værksted, tid hos fysioterapeut, møde i Aalborg om fremstilling af poster til vores projekt, hjemmearbejdsdag med alt det, jeg ikke nåede på mine to arbejdsdage, hvor jeg introducerede en sygeplejerske til stuegang og en sygeplejerske til dagafsnittet og i dag har jeg lavet regnskab for svigersønnen. Samtidig får jeg mange gode snakke med datteren om hendes projekt, jeg nyder at blive inddraget og på den måde få udvidet min horisont.

I dag har medarbejderen været i marken (her burde være en smiley med løftede hænder og glad smil om munden) Der er stadig mange marker, der er for våde at køre på, men tørvejret og de lunere grader hjælper på det. Søen overfor gården svinder lidt hver dag. I dag havde vi besøg af vores farmassistent, vi og hun havde nogle spørgsmål om regnskabet, som kunne afklares over en kop kaffe. Vi snakkede også om den proces, det er at komme ind i regnskabsterminologien. 35 år har jeg nu stået for først det at føre indtægter og udgifter ind i en kassekladde,, siden hen begyndte jeg at kontere de enkelte poster. Og i dag synes jeg, at jeg har en god viden om selve bogføring med alt hvad det indebærer. Det endegyldige bevis for det fik jeg, da jeg tilbød at hjælpe svigersønnen, for han har et helt andet regnskabsprogram, og alligevel kunne jeg ret hurtigt få en fornemmelse af, hvor hvad skulle stå.

Tiden jeg har brugt på at skrive indlæg, skulle egentlig være brugt på en gåtur, men så er det skønt, at det er forår og der er lyse aftener til at gå en tur efter aftensmaden. Jeg må vist hellere komme i gang med at afprøve opskriften, vi har fundet i et dameblad. Og så har jeg endda en medkok, sikke en skøn måde at starte weekenden på. God fredag aften til dig.

DSC_5343

mandag, april 09, 2018

Weekend og hverdagsglæder

Hver tid har sin charme, ferie har sit eget tempo, hverdagen har sit. Lige nu mærker kroppen, at foråret banker på, luften mærkes anderledes. Mentalt begynder jeg at indstille mig på travle, lange dage i landbruget. Markerne er ikke klar endnu, men det bliver de pludselig, og så ved jeg, at landmændene vil arbejde nærmest i døgndrift. Det betyder madpakker, sen aftensmad osv.

Weekenden var fyldt med skønne oplevelser, søn og svigerdatter kunne ikke være sammen med os i påsken, til gengæld fandt de tid i denne weekend. Vi har nydt deres besøg. Vi nåede meget, selv om jeg følte, før de kom, at tiden var presset.

DSC_5328

Landmanden og jeg var inviteret i byen til frokost lørdag, men heldigvis sørgede svoger og svigerinde for, at de unge mennesker kom ud til dem til frokost og en god gåtur. Den gåtur kunne jeg også have trængt til, for vi var i det hyggeligste selskab, og godt nok var vi ude og nyde haven, men det bette kun motion kunne ikke hamle op med alt det skønne mad, vi fik. På trods af at jeg kun kendte landmanden og værtinden, så faldt jeg hurtigt ind i snakken og selskabet. Det var en rigtig skøn eftermiddag.

På trods af rigeligt mad syntes jeg, da vi mødtes hjemme i sommerhuset, at de unge mennesker skulle have et måltid mad, som jeg havde stået for. Vi trillede nærmest hen i sofaerne efterfølgende, hvor vi dystede i Besserwizzer. Næste morgen skulle landmanden egentlig hente de gode rundstykker fra Hune bageren, men min mave var stadig så udspilet, så jeg tilbød at hente dem på gåben. Det var en skøn morgen gennem plantagen og alle hundelufterne var ude. Jeg havde nu efterladt Ayla hjemme, for ellers blev det vist Ayla går tur med Lene og ikke omvendt.

Vi gentog succesen fra forrige weekend og inviterede til frokost og Seafood buffet på Blokhus Fiskerestaurant. Det var virkelig lækkert og der var nye fisk og anretninger, så kokken/forpagteren ser ud til at holde det, han lovede. Nemlig at menukortet ville tage udgangspunkt i dagens fangst, indkøbt i auktionshallen.

IMG_20180408_165821_049

Inden frokost udfordrede svigerdatteren sønnen, så de kastede sig ud i Vesterhavets bølger, og jeg var helt ærgerlig over, at jeg ikke havde mit badetøj med. Det må blive næste gang. Landmanden kørte de unge mennesker til lufthavnen, mens jeg pakkede alt sammen, og nu er vi hjemme igen.

Dagen i dag er gået med lidt af hvert, kontorarbejde, regnskabsarbejde, tøjvask og besøg af en god kollega. Vi fik lige to timers hyggeligt snak og jeg fik en opdatering på situationen på afdelingen. Lockouten truer stadig, men vi har vist fået lov til at blive undtaget. Det er jeg glad for, det andet ville betyde risiko for patienterne.

Mentalt er jeg nu klar til at tage arbejdstøjet på, og jeg glæder mig til at se mine kolleger igen. God mandag aften til dig.

DSC_5341

fredag, april 06, 2018

Rapport fra en nattøjsklædt rengøringskone

Sidste fridag, og den skulle bruges på at få gjort sommerhuset rent. Landmanden og Ayla har haft travlt med at sortere kartofler, så deres ferie sluttede for en uge siden. Weekenden er fyldt med lutter gode sager, og den egentlig sidste feriedag på mandag skal bruges på at vænne mig til hverdagen igen, der skal blandt andet laves regnskab. Så i dag skulle det være, første del gik efter planen, der blev lagt pauser ind. Efter pausen blev uret sat, og så gik rengøringskonen i gang igen. Jeg havde børstet tænder, men ellers blev der gjort rent med søvn i øjenkrogene, uglet hår og iført pyjamasbukser og top.

foråret er på vej - 1
Anden etape gik ikke helt som planlagt, jeg havde glemt, at jeg havde brugt al træsæben sidste gang. Så fik jeg vasket tøj, som blev hængt til tørre på terrassen, mens områderne med flisegulv blev vasket. Næste pause blve også længere end planlagt, for udover frokost indeholdt den også en dejlig snak med datteren i mobilen. Vi har aftalt, at jeg forvandler gården til et skriverefugium, så hun kommer herover i maj og færdiggør sit bachelorprojekt. Det glæder jeg mig til, hun skrev også hjemme sidste gang, sønnen lige så og svigerdatteren med. Jeg nyder at få lov til at diskutere deres opgaver og læse korrektur.

foråret er på vej  - 2

Da det ville se lidt dumt ud med uglet hår, pyjamasbukser og hyggetrøje på indkøb, blev jeg nødt til at gøre mig rimelig ordentlig at se på. Indkøbene blev hurtigt overstået og så tilbage i nattøjet og fat i gulvspand og gulvklud. Jeg elsker duften af nyvasket trægulv, og jeg måtte lade døren stå åben til terrassen, for solen var lige på alle vinduerne og der blev skrubbet og svedt igennem. 5000 skridt blev det til og et dejligt duftende sommerhus.

foråret er på vej - 3
Nu var det egentlig eftermiddagstetid, men det havde jeg ikke tid til. Der skulle købes en værtindegave, og den opgave blev kombineret med en gåtur til Blokhus efter gaven og videre til Hune efter godt brød og måske en lækker bolle og så hjem gennem plantagen. 7800 skridt blev det til, så jeg nød den sene eftermiddagste med benene oppe i sofaen og et lækkert gulerodsbrud med ost, myseost og syltetøj akkompagnerede teen.

Hov,  dagen i går skal også med i fortællingen. Rengøringskonen havde en dejlig eftermiddag i Viborg sammen med to af hendes/sine søstre, vi nåede to cafeer, en til frokost og en til eftermiddagste og indimellem shoppede vi. Gad vide, hvad ekspedienten og de øvrige kunder tænkte i en af butikkerne, for der prøvede vi tøj, og det udløste masser af latterudbrud. En af mine niecer havde spurgt min ene søster, hvorfor vi altid griner så meget. Hun havde svaret, det var da værre, hvis vi græd eller skændtes. Vi fik nu også købt tøj, og havde jeg hver gang sådanne shoppingkammerater, kunne jeg ligefrem komme til at holde af shopping.

Må du få en god start på weekenden, om du skal arbejde eller holde fri.

god weekend




torsdag, april 05, 2018

En gåtur uden ord

pulsen op

den vej går jeg ikke ned


pulsen op

øjnene finder ro i stilheden og skønheden

naturens egen portal
En tur i Blokhus klitplantage. God torsdag til dig.

tirsdag, april 03, 2018

Snefnug, fordybelse, sortering

Udenfor danser snefnuggene rundt i luften. Kortvarigt er deres dans, for når de møder jorden, smelter de. Lastbilen, der skal læsses med spisekartofler holder henne ved kartoffelhusets port. Jeg kan høre trucksen køre frem og tilbage for at sætte de store bigbags på vognen.

Mine planer måtte ændres her til morgen, landmanden startede med at kaste op og have kulderystelser, da han sorterede. Så nu har jeg været vikar ved kartoffelsortereren i et par timer. Det betyder så også, at cafeaftalen i eftermiddag er aflyst, for jeg havde et regnskab og nogle andre småting, der skulle være færdig inden da. Og jeg orker ikke at være presset i min ferie, så jeg er sikker på at min studieveninde og jeg nok skal finde en anden dag. Heldigvis ser det ud til, at et par timers søvn har hjulpet på landmandens tilstand, men jeg står standby.

I går gik jeg helt ind i bøgernes verden, min gave fra landmanden Inden vi blev jeres af Lisa Wingate blev læst på en dag. Bogen er fiktion, men baggrunden for handlingen er desværre ikke. En kvinde, som blandt andet blev konsulteret af præsidentfruen Eleanor Roosevelt, og blev rost for sit syn på adoption og især at børn fra fattige kår ikke var andenrangsmennesker, viste sig at tjene penge på illegale adoptioner og bortførte børn fra fattige kår eller fik deres mødre til at skrive under på overleveringsaftaler, mens de var sløve af medicin i forbindelse med fødsler. Bogen er bygget om nutid og datid, den skifter mellem en ung kvindes tilbagevenden til Sydstaterne for at støtte sine forældre under faderens sygdom og så en gammel dames tilbageblik til barndommen. Jeg syntes om handlingen, jeg syntes om sproget og jeg nød læseoplevelsen, så den kan jeg godt anbefale.

Må du få en god tirsdag med gode oplevelser.

DSC_5266

søndag, april 01, 2018

Så gik der tid med det

Skønne dage sammen med datteren er strøget af sted. Nu er hun sat på flyveren, landmanden og Ayla har trænet og jeg har gået en lang tur på 9300 skridt. Fredag eftermiddag snuppede datteren og jeg også en gåtur, inden jeg inviterede landmanden og datter til aftensmad på Blokhus Fiskerestaurant. Den havde fået ny forpagter, og vi kan varmt anbefale stedet. Egentlig ville vi ikke have den buffet, vi havde læst om, men tjeneren bad os tage et kig på den, og så var vi solgt. Lækre fisk på alle mulige måder, og for dem, der havde lyst var der også kød, godt tilbehør og som kronen på værket supergode kager (vi kunne også få oste, men det havde vi ikke appetit til). Det bliver ikke sidste gang, vi skal derhen.


Lørdag fik vi besøg af svoger og svigerinde, jeg serverede lammekølle med flødekartofler, tzatziki og en god blomkålssalat. Til dessert fik vi is i chokoladeskåle og smagte på mine jubilæumsgaver i form af en spændende portvin og en madeira. Aftenen strøg af sted, vi fik spillet spil, grinet meget og snakket endnu mere. Jeg er sikker på, at sådanne timer er med til at øge glædesniveauet i hjernen og forlænge livet.

I dag har vi hygget os med langsomt morgenbord, inden vi kørte hver til sit. Jeg trængte til en lang gåtur og tog ud i sommerlandet og gik efter næsen på kommunens stisystem. Lyset vælder ind af vinduet, solen får mere og mere magt. Landmanden bliver nødt til at inddrage 2. påskedag til arbejdsdag, men jeg har ferie, 8 dage endnu, herligt!


Søn og svigerdatter har netop meldt deres ankomst næste weekend, det bliver så godt. Jeg skal på cafe med en studieveninde i løbet af ugen, og jeg skal også på cafe med to af mine søstre og på gåtur bagefter. De har ganske enkelt fået arrangeret afspadsering en hverdag over middag, så de kan mødes med mig i Viborg. Vi kunne ikke finde en søndag til vores nye tradition med traveture sammen, så vi måtte finde på noget andet. Det kan kun blive en skøn uge.



Nu vil jeg finde en god bog, skænke en god kop te og lade mig omsluttes af solens stråler. God påskedag til dig.