Det er da helt utroligt så god jeg er

Weekendøjeblik: Datter slapper af efter en lang dag med bacheloropgaven, hun har kastet sig ud i kryds og tværs opgaver. Moderen er i køkkenet, har slappet af med serier efter en lang arbejdsdag, og nu laves der salater til restemiddagen, som er vildtlasagne. Datteren spørger af og til moderen om ord, og moderen kan faktisk ret mange. Det får moderen til at udbryde; mor kan alt, bare spørg, jeg er virkelig blevet trænet i kryds og tværs. Hvortil datteren griner og siger; det er da helt utroligt så god jeg er, og så flækker vi begge sammen af grin. Vi elsker Lotte fra Ballademagergade og hendes ukuelige tro på sig selv, og det er en af yndlingsreplikkerne.

Og det får mig til at mindes, da datteren var 4 år gammel og helt alvorligt sagde til sin bedstefar; jeg er bare meget klog. Tænk hvis vi kunne bevare den barnetro på, at vi er gode og dur til noget. Nu ved jeg, at jeg dur til kryds og tværs, det er da altid noget, (og jeg ved godt, at jeg også dur til andet, bare rolig), selv om ingen af os kan greje, hvad en slagmark på tre bogstaver kan være.

I dag er det fridag efter en god arbejdsweekend, datteren er kørt på vennebesøg, og jeg dedikerer de næste timer til afslapning, før kontoret for alvor indtages. Ha en god mandag.