Tidens øjeblik

I et kort nu blev jeg sendt tilbage i tiden, da en kollega linkede til et blogindlæg fra marts 2007  i vores gruppe på facebook. Årsagen er, at hun er i gang med en medicinsk uddannelse og i den forbindelse havde de om den svære samtale, mit indlæg var så en del af deres kompendium forud for en klinisk øvelse. Det blev jeg berørt over og samtidig kunne jeg slet ikke huske, at jeg havde skrevet det indlæg. Jeg nød at læse kommentarerne og så kunne jeg huske det. Kommentarerne gav dybde til indlægget, og det er netop det, jeg elsker allermest ved at blogge.

Dagene stryger af sted, og tiden føles, som om den glider mig af hænde, selv om jeg egentlig slapper af og nyder den enkelte dag. Datteren er kommet hjem for at skrive sin bacheloropgave færdig, det nyder hendes forældre meget. Sæsonens sidste litteraturkredsaften var i går, den er faktisk på samme måde i forhold til læsning af en bog som kommentarer er til et blogindlæg, snakken uddyber og beriger min horisont, og i går var ingen undtagelse. Vi var slet ikke enig i fortolkningen af bogen, og vi fik gode snakke om knudemænd, barndommens betydning og de kummerlige forhold der var omkring 1900 tallet, hvor bogen foregår.

Mine første to fridage er strøget af sted: bil på værksted, tid hos fysioterapeut, møde i Aalborg om fremstilling af poster til vores projekt, hjemmearbejdsdag med alt det, jeg ikke nåede på mine to arbejdsdage, hvor jeg introducerede en sygeplejerske til stuegang og en sygeplejerske til dagafsnittet og i dag har jeg lavet regnskab for svigersønnen. Samtidig får jeg mange gode snakke med datteren om hendes projekt, jeg nyder at blive inddraget og på den måde få udvidet min horisont.

I dag har medarbejderen været i marken (her burde være en smiley med løftede hænder og glad smil om munden) Der er stadig mange marker, der er for våde at køre på, men tørvejret og de lunere grader hjælper på det. Søen overfor gården svinder lidt hver dag. I dag havde vi besøg af vores farmassistent, vi og hun havde nogle spørgsmål om regnskabet, som kunne afklares over en kop kaffe. Vi snakkede også om den proces, det er at komme ind i regnskabsterminologien. 35 år har jeg nu stået for først det at føre indtægter og udgifter ind i en kassekladde,, siden hen begyndte jeg at kontere de enkelte poster. Og i dag synes jeg, at jeg har en god viden om selve bogføring med alt hvad det indebærer. Det endegyldige bevis for det fik jeg, da jeg tilbød at hjælpe svigersønnen, for han har et helt andet regnskabsprogram, og alligevel kunne jeg ret hurtigt få en fornemmelse af, hvor hvad skulle stå.

Tiden jeg har brugt på at skrive indlæg, skulle egentlig være brugt på en gåtur, men så er det skønt, at det er forår og der er lyse aftener til at gå en tur efter aftensmaden. Jeg må vist hellere komme i gang med at afprøve opskriften, vi har fundet i et dameblad. Og så har jeg endda en medkok, sikke en skøn måde at starte weekenden på. God fredag aften til dig.