Weekend og hverdagsglæder

Hver tid har sin charme, ferie har sit eget tempo, hverdagen har sit. Lige nu mærker kroppen, at foråret banker på, luften mærkes anderledes. Mentalt begynder jeg at indstille mig på travle, lange dage i landbruget. Markerne er ikke klar endnu, men det bliver de pludselig, og så ved jeg, at landmændene vil arbejde nærmest i døgndrift. Det betyder madpakker, sen aftensmad osv.

Weekenden var fyldt med skønne oplevelser, søn og svigerdatter kunne ikke være sammen med os i påsken, til gengæld fandt de tid i denne weekend. Vi har nydt deres besøg. Vi nåede meget, selv om jeg følte, før de kom, at tiden var presset.

Landmanden og jeg var inviteret i byen til frokost lørdag, men heldigvis sørgede svoger og svigerinde for, at de unge mennesker kom ud til dem til frokost og en god gåtur. Den gåtur kunne jeg også have trængt til, for vi var i det hyggeligste selskab, og godt nok var vi ude og nyde haven, men det bette kun motion kunne ikke hamle op med alt det skønne mad, vi fik. På trods af at jeg kun kendte landmanden og værtinden, så faldt jeg hurtigt ind i snakken og selskabet. Det var en rigtig skøn eftermiddag.

På trods af rigeligt mad syntes jeg, da vi mødtes hjemme i sommerhuset, at de unge mennesker skulle have et måltid mad, som jeg havde stået for. Vi trillede nærmest hen i sofaerne efterfølgende, hvor vi dystede i Besserwizzer. Næste morgen skulle landmanden egentlig hente de gode rundstykker fra Hune bageren, men min mave var stadig så udspilet, så jeg tilbød at hente dem på gåben. Det var en skøn morgen gennem plantagen og alle hundelufterne var ude. Jeg havde nu efterladt Ayla hjemme, for ellers blev det vist Ayla går tur med Lene og ikke omvendt.

Vi gentog succesen fra forrige weekend og inviterede til frokost og Seafood buffet på Blokhus Fiskerestaurant. Det var virkelig lækkert og der var nye fisk og anretninger, så kokken/forpagteren ser ud til at holde det, han lovede. Nemlig at menukortet ville tage udgangspunkt i dagens fangst, indkøbt i auktionshallen.

Inden frokost udfordrede svigerdatteren sønnen, så de kastede sig ud i Vesterhavets bølger, og jeg var helt ærgerlig over, at jeg ikke havde mit badetøj med. Det må blive næste gang. Landmanden kørte de unge mennesker til lufthavnen, mens jeg pakkede alt sammen, og nu er vi hjemme igen.

Dagen i dag er gået med lidt af hvert, kontorarbejde, regnskabsarbejde, tøjvask og besøg af en god kollega. Vi fik lige to timers hyggeligt snak og jeg fik en opdatering på situationen på afdelingen. Lockouten truer stadig, men vi har vist fået lov til at blive undtaget. Det er jeg glad for, det andet ville betyde risiko for patienterne.

Mentalt er jeg nu klar til at tage arbejdstøjet på, og jeg glæder mig til at se mine kolleger igen. God mandag aften til dig.