Vil du med ud at køre?

Mens vi venter på grader, der indbyder til motorcykelture, lange eller korte, kan du få et lille indtryk af en lille del af vores motorcykelferie sidste år. Landmanden har nu haft tid til redigere filmoptagelser og har lagt den første film ud på You Tube. Musikken leveres af vores svigersøn, så tryk på play og nyd musik og billeder fra en skøn dag i Italien 2014.

PS Jeg er lidt spændt på om det virker, så giv endelig en tilbagemelding :-)

DE SIDSTE DAGE

Nu er det ikke fordi, at jeg har en dommedagsvision, at overskriften lyder sådan på denne næstsidste dag i 2014. Overskriften er valgt, fordi jeg vil afslutte beretningen om vores motorcykelferie sommeren 2014. Vi fik set meget på vores tur og nærmest også mere, end hjernerne egentlig kunne rumme, der er i hvert fald dukket steder op undervejs i min søgen i fotoarkivet, som jeg dengang ikke fæstnede mig så meget ved. Hvad vi skal sommeren 2015, ved vi endnu ikke. Vi har lyst til at være ét sted og så køre ud derfra. Om det bliver på motorcykel eller i bil, ved vi ikke, og hvilket land ved vi heller ikke. Vi får se.

Dette års ferie sluttede i Garmisch-Partenkirchen til det store BMW bikertræf. Her samles 35.000 mennesker og omkring 20.000 motorcykler hvert år den første weekend i juli. Og på trods af masser af øltelte, partytelte og tætpakket menneskemylder har vi endnu ikke set optøjer eller tegn på ballade/slåskampe de fire gange, vi har deltaget. Vi har derimod set mennesker fra alle mulige lande mødes i en fælles interesse for motorcykler, rejser og oplevelser, og det er skønt at være en del af. Fredagen blev brugt på fodbold og party, landmanden fandt forleden dag et billede på sin mobil og viste mine niecer og nevø, at moster også kan danse på bænke til partymusik. Jeg elsker at danse, jeg elsker musik med gang i den, og skal man så lade være med at danse, når ens mand ikke gider danse, og når alle andre synger og danser, mens de står på bænkene i et kæmpe telt med masser af festglade mennesker? Vel skal man ej, så han fik sit bevis på, at deres moster er lidt skør.

Lørdagen blev brugt på at nyde træfpladsen med al dens mangfoldighed, jeg kører hurtigt død i finesser og små lækre detaljer til motorcykler, så landmanden og motorcykelkammeraten blev sendt af sted, så kunne jeg nyde at fokusere på det, jeg synes var sjovt. Næste gang gør jeg alvor af at gå ned i byen og nyde byens tilbud. I år nåede vi at nyde hotellets swimmingpool om fredagen, det var skønt.

Selv motorcykeltøj kan være designet i bedste alpetyrolerstil ( manden til højre)

Der er mennesker, der elsker at klæde deres motorcykel på.

På pladsen, hvor vi så fodbold på storskærm fredag, foregik der hele tiden noget, modeshow, bilstunts, motorcykelstunts osv.

Ikke alle har lige god smag, i hvert fald hvis du spørger mig.

Andre er tro til stilen på motorcyklen og dog med sans for detaljen.

Nogen er til hotel og swimmingpool, andre dyrker tæthed, nærhed og naturen udenfor vinduet.

Dagen blev sluttet af med god middag på en af byens restauranter sammen med Mckammeraten. Han skulle videre på sin ferie, vores var slut, og som jeg skrev, da vi kom hjem, så ville vi have kørt hjemturen på to dage, men vi ombestemte os. Og det var dejligt mandag morgen, men hårdt søndag aften.

Udsigten søndag morgen

Man er vel vant til at have motorcyklister boende i denne weekend.

Tid til sidste blik på byen og bjergene

Nu vil jeg tage mig sammen og tage vandrestøvlerne på, jeg har kun haft næsen udenfor kortvarigt, og jeg trænger til motion, i den grad! God 6. juledag til dig.

SOMMERFERIETANKER

Mens julen banker på døren, lader jeg tankerne flyve tilbage til sommerens motorcykelferie. Det er ren overspringshandling, men da jeg er god til at rykke og nå en masse på kort tid, så nyder jeg tilbageblikket. Efter vi var kommet ned fra bjerget, satte vi kurs nord gennem Østrig. Vi var nu på velkendt land, og pausen blev ved kirketårnet ved Reschen sø. Siden sidst vi var der, har man fået lavet en dæmning, så man kan gå bag om kirketårnet. Vi nøjedes dog med at strække benene på parkeringspladsen, inden vi fortsatte

Når man siger Østrig, siger man også bjerge og bygninger bygget i det materiale, man havde ved hånden.

Nogle gange tænker jeg på, om de gitre virkelig kan holde et stenskred fra vejen? Men enkelt sten kan jo også slå hårdt og forårsage stor skade, så måske er det mest dem, hegnet beskytter mod?

Frokostpausen blev holdt i en lille søvnig by, hvor vi dog fik gastmutter til at smøre to sandwich, som hun tog sig godt betalt for.

Østrig er også alpebønder, som har græssletter overalt og små lader til hver matrikel.

Østrig er også gammelt og nyt ved siden af hinanden.

Snart nåede vi grænsen til Tyskland, og Zugspitze kom til syne som tegn på, at vi var ved at nærme os dagens mål, det store motorcykeltræf i Garmisch-Partenkirchen. Men hvilken tinde var Zugspitze?

Måske denne her? Jeg aner det ikke, men det er vel også ligegyldigt, denne gang skulle jeg ikke besøge spidsen.

Snart var vi indkvarteret på vores hotel, og der var tid til en kop te på den nye cafe ved siden af hotellet, inden vi skulle møde vores kammerat på træfpladsen.

Træffet ramler ofte sammen med de sidste dage i WMfodbold, og denne fredag skulle Tyskland og Frankrig spille. På pladsen var en kæmpeskærm sat op, og der var liv og glade dage. Franskmænd, tyskere og alle vi andre hyggede os, inden vi gik videre rundt på pladsen for at kigge på de mange firmaboder.

Da mørket sænkede sig, hyggede vi igennem i partyteltet med tysk øl og god mad, og masser af musik og sang.

Senere fandt vi lejrbålet, hvor en irsk musiker underholdt, og hvor der var fællessang, hygge og samvær.

Efter de mange dage, hvor der var blevet kørt mange kilometer på motorcyklen, var det skønt med en afslapningsdag. Og nu er min afslapningstime over, der skal handles ind, inden en montør kommer og sætter min nye tørretumbler op. God fredag til dig.

OP OVER ET BJERG

Vi havde hørt om det fra andre motorcyklister, vi har hørt om mange hårnålesving, der gav et gib i maven, vi har hørt historier om at folk vendte om. Det har vi også selv gjort, hvis vejret ikke var med os. Vi har jo en gang gjort det modsatte - altså ikke hørt på de lokale og kørt videre – det gør vi aldrig mere. Så jeg havde lidt bæven i maven, da vi pakkede motorcykeltaskerne i Tirano og gjorde klar til at køre mod Stelviopasset. De første år bag på motorcyklen tog jeg også billeder, men de senere år tager jeg rigtig mange billeder, og jeg har svært ved at vælge, for jeg synes, de alle rummer en del af historien om vores sommerferietur. Så nu er du advaret, der kommer mange billeder.

Jeg bliver aldrig træt af at køre mellem bjergene, det er fascinerende som lyset, udkigget og bjergene skifter, afhængig af hvilken side af bjerget vi kører langs.

Vi er ikke de eneste, som har som mål at nå mange forskellige pas i løbet af en ferie. Og som altid hilses der på hinanden, når man kører forbi. Hånden løftes let, og har man brug for begge hænder på håndtagene, ja så kan en fod eller et nik også udgøre hilsenen.

Også i bjergområder går huse til, når de ikke bruges mere.

Måske kan du ane på næste billede, hvordan vejen snor sig i sving op ad bjerget, ellers kan det næstfølgende billede give dig svaret.

Rundt og rundt går det, vi begynder at nærme os de snedækkede bjergtoppe, det er koldt, men solen gør sit bedst for at holde os varmt. Selv på en varm sommerdag er det godt med varme i sædet, når man vil op på en bjergtop.

Oppe i højden er der også flade områder med grønne områder. Det ser nærmest ud til på billedet, at vi kører med ledninger lige over hovedet, det er dog synsbedrag.

De mange ledninger og master er ikke de mest kønne at se på, men de vidner om mennesker, der overalt på jorden gerne vil være i forbindelse med hinanden og gerne vil have strøm til livets fornødenheder. Og vi tager det som en selvfølge, men sikke et arbejde, det har været.

Da jeg fandt billederne frem, kom landmanden ind og spurgte hvor de var fra. Stelviopasset. Var der så meget sne? Ja det var der, det havde han glemt, for det var måske mere selve køreturen han husker bedst.

Nu begynder vi at nærme os toppen, kulde er mærkbar og vi er glade for vores motorcykeltøj, hvor der er plads til termoundertøj og trøje indenunder.

På toppen fik vi lidt at drikke, jeg fik brugt mine schweizerfranc på souvenirs til børnene og postkort. Og som du kan ane, er der mange sving på vej ned.

Vi kravler nedad og efterhånden bliver det grønnere og varmere igen.  Vi har ikke følt turen som skræmmende eller sværere end så mange andre pas, men vi har nydt turen. Det var en meget smuk tur.

Vandet og vi er nu ved at være nede og kursen sættes mod Østrig.

Dette år er Østrig blot gennemrejseland. Målet er BMW store motorcykeltræf i Garmisch-Partenkirchen, hvor vi har sat en anden motorcyklist stævne. Først skal vi dog finde kendte veje i Østrig og et sted at få frokost.

Hvis du stadig er med, vil jeg takke dig for din tålmodighed. Denne adventssøndag er skudt godt i gang med et tilbageblik på sommerens motorcykelferie. Aftenvagterne har helt suget kræfterne ud af mig, så jeg nyder morgenstunden her med bevidstheden om at jeg har fri i otte dage! God adventssøndag til dig.